Mens teknologi kan udnyttes til at adressere visse dimensioner af fattigdom og forbedre levebrød, kan den alene ikke løse fattigdom fuldt ud. Fattigdom er et komplekst samfundsmæssigt og økonomisk problem, der skyldes forskellige strukturelle og systemiske faktorer såsom mangel på adgang til uddannelse, sundhedspleje, kvalitetsbeskæftigelsesmuligheder, jordejerskab, infrastruktur, ulighed, økonomisk marginalisering, politisk ustabilitet, korruption, blandt andre. Teknologiske indgreb kan hjælpe bestræbelserne på at tackle disse udfordringer, men omfattende tilgange, der involverer politiske reformer, investeringer, samfundsændringer og håndtering af socioøkonomiske uligheder er afgørende.