2-vejs processorer , eller dual-core processorer, er centrale behandlingsenheder (CPU'er), der indeholder to separate kerner på en enkelt chip. Hver kerne er i bund og grund sin egen uafhængige processor og kan køre sine egne programmer og processer. Dette giver mulighed for mere effektiv multitasking, da processoren i det væsentlige kan dele sin arbejdsbyrde mellem de to kerner, hvilket gør den i stand til at håndtere flere opgaver samtidigt.

Her er en mere detaljeret forklaring på, hvordan 2-vejs processorer fungerer:

* Flere kerner: Hver kerne i en 2-vejs processor har sit eget sæt af eksekveringsressourcer, såsom aritmetiske logiske enheder (ALU'er), flydende kommaenheder (FPU'er), caches og registre. Det betyder, at hver kerne kan udføre sine egne instruktioner uafhængigt af den anden kerne.

* Samtidig udførelse: De flere kerner i en 2-vejs processor giver mulighed for samtidig udførelse af flere tråde eller processer. En tråd er en enkelt sekvens af instruktioner, der kan udføres uafhængigt, og en proces er en samling af tråde og ressourcer, der arbejder sammen for at udføre en bestemt opgave. Ved at have to kerner kan en 2-vejs processor udføre to forskellige tråde eller processer på samme tid, hvilket kan forbedre ydeevnen for multitasking operationer markant.

* Delte ressourcer: Mens hver kerne i en 2-vejs processor har sine egne eksekveringsressourcer, kan de også dele nogle ressourcer, såsom systemhukommelsen og det sidste niveau cache (L3 cache). Dette giver mulighed for effektiv kommunikation og datadeling mellem kernerne, hvilket yderligere forbedrer ydeevnen.

* Forbedret ydeevne: Den største fordel ved 2-vejs processorer er den forbedrede ydeevne, de tilbyder til multitasking og beregningsintensive opgaver. Ved at dele arbejdsbyrden mellem to kerner kan processoren opnå højere samlet gennemløb og reducere latens. Dette gør 2-vejs processorer ideelle til opgaver, der kræver parallel behandling, eller som nemt kan opdeles i flere tråde.

2-vejs processorer repræsenterede et betydeligt fremskridt inden for CPU-design og banede vejen for multi-core processorer med endnu flere kerner. Moderne processorer har nu ofte flere kerner, hvor quad-core (4 kerner) og hexa-core (6 kerner) processorer er almindelige i almindelige bærbare og stationære computere. Højtydende arbejdsstationer og servere kan have endnu flere kerner til at håndtere komplekse arbejdsbelastninger effektivt.