| Hjem | Hardware | Netværk | Programmering | software | Fejlfinding | systemer | 
Hardware  
  • All- In- One printere
  • Apple-computere
  • BIOS
  • CD & DVD -drev
  • CPU'er
  • Computer Drives
  • Skærme
  • computerudstyr
  • Computer Strømkilder
  • computer Printere
  • computer opgraderinger
  • Desktop Computere
  • Elektronisk bog Læsere
  • Eksterne harddiske
  • Flash Drives
  • Input & Output Devices
  • Kindle
  • laptops
  • mainframes
  • Mus & Keyboards
  • netbooks
  • netværk udstyr
  • Nook
  • bærbare computere
  • Andet Computer Hardware
  • pc'er
  • projektorer
  • RAM , kort og Bundkort
  • scannere
  • Servere
  • Lydkort
  • Tablet-pc'er
  • Grafikkort
  • arbejdsstationer
  • iPad
  • iPhone
  •  
    Computer Viden >> Hardware >> Andet Computer Hardware >> Content
    Software og hardwarebrug i forskellige generation af computer?

    Software og hardwareudvikling på tværs af generationer af computere

    Her er en oversigt over, hvordan software og hardware har ændret sig på tværs af forskellige generationer af computere:

    1. Første generation (1940S-1950S):Vakuumrør

    * hardware:

    * Hovedkomponent: Vakuumrør (voluminøse, skrøbelige, producerede masser af varme)

    * hukommelse: Magnetiske trommer, begrænset lagerkapacitet

    * input/output: Stansede kort og papirbånd

    * størrelse: Enorme, optager hele værelser

    * hastighed: Langsom behandlingshastigheder, målt i millisekunder

    * software:

    * Programmeringssprog: Maskinsprog (binær kode), meget vanskeligt at bruge

    * applikationer: Primært til videnskabelige og militære formål (beregninger, dataanalyse)

    * Operativsystemer: Rudimentære, minimale funktionaliteter

    * Softwareudvikling: Meget tidskrævende og kompleks

    2. Anden generation (1950'erne-1960'erne):Transistorer

    * hardware:

    * Hovedkomponent: Transistorer (mindre, mere pålidelige, konsumerede mindre strøm end vakuumrør)

    * hukommelse: Magnetisk kernehukommelse, øget lagerkapacitet

    * input/output: Magnetiske bånd, stansede kort, teletypemaskiner

    * størrelse: Mindre end første generations maskiner

    * hastighed: Hurtigere behandlingshastigheder, målt i mikrosekunder

    * software:

    * Programmeringssprog: Samlingssprog (tættere på menneskeligt sprog), lettere at bruge end maskinsprog

    * applikationer: Udvidet til forretnings- og kommercielle applikationer (databehandling, lagerstyring)

    * Operativsystemer: Grundlæggende batchbehandlingssystemer (udførte programmer i en rækkefølge)

    * Softwareudvikling: Stadig kompleks, men noget enklere end første generation

    3. Tredje generation (1960S-1970'erne):Integrerede kredsløb (ICS)

    * hardware:

    * Hovedkomponent: Integrerede kredsløb (ICS eller mikrochips) tilladt til miniaturisering og masseproduktion

    * hukommelse: Magnetiske diske (harddiske), øget lagerkapacitet og tilgængelighed

    * input/output: Tastaturer, skærme, printere

    * størrelse: Betydeligt mindre, stationelle computere opstod

    * hastighed: Yderligere øgede behandlingshastigheder, målt i nanosekunder

    * software:

    * Programmeringssprog: Sprog på højt niveau (f.eks. Fortran, COBOL), mere brugervenlig

    * applikationer: Øget brug inden for forskellige områder (uddannelse, finansiering, sundhedsydelser)

    * Operativsystemer: Multiprogrammeringssystemer (kørte flere programmer samtidigt)

    * Softwareudvikling: Øget modularitet og standardisering, stigning i softwareteknik

    4. Fjerde generation (1970'erne-tilstedeværende):mikroprocessorer

    * hardware:

    * Hovedkomponent: Mikroprocessorer (enkelt-chip-computere), øget behandlingskraft og overkommelige priser

    * hukommelse: RAM (tilfældig adgangshukommelse), øget hastighed og kapacitet

    * input/output: Mus, grafiske brugergrænseflader (GUI'er), forbedrede perifere enheder

    * størrelse: Personlige computere (PCS) blev bredt tilgængelige, laptops dukkede op

    * hastighed: Hurtigt stigende behandlingshastigheder, målt i picosekunder

    * software:

    * Programmeringssprog: Objektorienterede sprog (f.eks. C ++, Java), mere kraftfuld og fleksibel

    * applikationer: Eksplosion af applikationer i alle sektorer (f.eks. Tekstbehandling, regneark, webbrowsere)

    * Operativsystemer: Multitasking -systemer (tilladte brugere at køre flere programmer samtidigt)

    * Softwareudvikling: Fortsatte fremskridt inden for softwareteknik, øget vægt på brugervenlighed og sikkerhed

    5. Femte generation (nuværende og videre):kunstig intelligens (AI)

    * hardware:

    * Hovedkomponent: Kraftige processorer designet specifikt til AI -opgaver, inklusive GPU'er og specialiserede AI -chips

    * hukommelse: Øget kapacitet og hastighed, inklusive flashhukommelse og SSD'er

    * input/output: Avancerede sensorer, berøringsskærme, stemmegenkendelsessystemer

    * størrelse: Miniaturisering, bærbare, mobil computing

    * hastighed: Forarbejdningskraft fortsætter med at øge eksponentielt

    * software:

    * Programmeringssprog: AI-specifikke sprog og biblioteker (f.eks. Python, Tensorflow)

    * applikationer: Maskinlæring, dyb læring, naturlig sprogbehandling, robotik, automatisering

    * Operativsystemer: AI-drevne operativsystemer og skyplatforme

    * Softwareudvikling: Fokus på AI -algoritmer, dataanalyse og etiske overvejelser

    Nøgle takeaways:

    * Software og hardware udvikler hånd i hånd. Fremskridt inden for hardware muliggør udvikling af nye softwarefunktioner og omvendt.

    * Hver generation bringer betydelige forbedringer: Mindre størrelse, hurtigere hastigheder, øget opbevaring, mere brugervenlig software.

    * Udviklingen fortsætter: Vi er i øjeblikket i den femte generation og videre med AI og Quantum Computing i horisonten, hvilket yderligere skubber grænserne for computing.

    Disse oplysninger giver en generel oversigt. Hver generation har adskillige variationer og specifikke teknologier inden for den. Imidlertid fremhæver det de vigtigste tendenser, og hvordan software og hardware har interageret gennem computerehistorien.

    Forrige :

    næste :
      Relaterede artikler
    ·Hvad er den mindst kraftfulde computer? 
    ·Hvad har hardware? 
    ·Er en motorchip en computer? 
    ·Hvordan forbinder du en bærbar computer til stationær…
    ·Er computere den bedste elektroniske enhed, der nogensi…
    ·Vil en computer startet, der ikke har nogen jumper på …
    ·Hvad er den hardware, der udfører alle beregninger og …
    ·Hvad er computerchip lavet af? 
    ·Hvilke fysiske komponenter udgør din computer kendt so…
    ·Hvad mener du med x86-processor-baseret computer? 
      Anbefalede Artikler
    ·Hvad er 12 mb brugerintern hukommelse? 
    ·Sådan installeres BIOS software på en computer 
    ·Specifikationer for Centrino Duo Processor 
    ·Radeon HD 5670 Specifikationer 
    ·Tips og tricks til at gøre en blækpatron arbejde, der…
    ·Sådan Check My Video Card Kompatibilitet med AGP 
    ·Sådan Reset eksterne højttalere på en computer 
    ·Sådan overclocke en Compaq Presario 6000 
    ·Sådan Wire en Dell GX280 Bundkort 
    ·Sådan installeres SP200 stjerne Printer 
    Copyright © Computer Viden https://www.computerdk.com