Her er to måder, hvorpå en netværks vært bestemmer IP -adressen på dens standardport:

1. Dynamisk værtskonfigurationsprotokol (DHCP):

* Dette er den mest almindelige metode. Når en vært starter op eller tilslutter sig et netværk, sender den en DHCP -anmodning til en DHCP -server.

* DHCP -serveren reagerer med en konfigurationspakke, der inkluderer IP -adressen på standard gateway, blandt andre indstillinger som værtens egen IP -adresse og undernetmaske.

2. Statisk konfiguration:

* Netværksadministratoren kan manuelt konfigurere standard Gateway IP -adressen på værten.

* Dette gøres typisk i operativsystemets netværksindstillinger.

* Denne metode er mindre almindelig end DHCP, men den er nyttig i situationer, hvor DHCP ikke er tilgængelig, eller hvor en bestemt gateway skal bruges af sikkerhed eller andre grunde.

Kortfattet:

* dhcp: Automatisk, effektiv og vidt brugt.

* Statisk konfiguration: Manuel, mindre almindelig, men giver mere kontrol.