ifconfig (grænsefladekonfiguration) er et kommandolinjeværktøj, der bruges til at konfigurere netværksgrænseflader i Linux, macOS, Unix og andre operativsystemer. Det giver oplysninger om netværksgrænseflader og giver brugerne mulighed for at indstille deres netværkskonfiguration, såsom IP-adresser, undernetmasker og standardgateways.

Nogle almindelige operationer udført ved hjælp af ifconfig inkluderer:

- Visning af netværksgrænsefladeoplysninger: ifconfig kan vise status og konfiguration af netværksgrænseflader, inklusive IP-adresser, undernetmasker, MAC-adresser og linkstatus.

- Konfiguration af IP-adresser: ifconfig kan bruges til at tildele eller ændre IP-adresser til en netværksgrænseflade.

- Indstilling af netmasker: Netmasker definerer undernettet范围 af en IP-adresse. ifconfig tillader brugere at indstille eller ændre netmasken for en netværksgrænseflade.

- Ændring af netværksgrænseflader: ifconfig kan bruges til at hente netværksgrænseflader op eller ned, aktivere eller deaktivere dem og aktivere eller deaktivere promiskuøs tilstand.

- Ændring af MTU (Maximum Transmission Unit): ifconfig kan justere MTU-størrelsen, som bestemmer den største pakke, der kan transmitteres gennem netværksgrænsefladen.

Det er vigtigt at bemærke, at ifconfig er en kraftfuld kommando, der kræver administrative rettigheder for at bruge. Forkert brug af ifconfig kan resultere i netværksforbindelsesproblemer, så det anbefales at have en god forståelse af netværkskonfiguration og administration, før du bruger dette værktøj.

Efterhånden som netværksteknologier udvikler sig, kan nogle moderne operativsystemer bruge alternative kommandoer eller værktøjer til netværkskonfiguration. For eksempel, i nyere versioner af macOS, er ifconfig-kommandoen forældet og erstattet af ifconfig-værktøjet.