Virtuelle maskiner bruger en
hypervisor til interface mellem værts OS og Guest OS.
Her er en sammenbrud af, hvordan det fungerer:
* Hypervisor: Dette er den centrale softwarekomponent, der administrerer de virtuelle maskiner og skaber illusionen om, at hvert gæst OS kører på sin egen dedikerede hardware.
* vært OS: Dette er operativsystemet, der kører på den fysiske maskine, der er vært for de virtuelle maskiner.
* gæst OS: Dette er operativsystemet, der kører inde i den virtuelle maskine.
Hypervisorens rolle:
* virtualiserer hardware: Hypervisoren præsenterer en virtualiseret version af værtsmaskinens hardware -ressourcer til gæst OS, som CPU, hukommelse, opbevaring og netværksgrænseflader.
* ressourcehåndtering: Hypervisoren tildeler og administrerer disse virtuelle ressourcer blandt de løbende virtuelle maskiner.
* Isolering: Det skaber et sikkert og isoleret miljø for hvert gæst OS, der forhindrer dem i at blande sig med hinanden eller værts -OS.
* Kommunikation: Hypervisoren håndterer kommunikation mellem gæst OS og værts -OS, herunder ting som fildeling og adgang til værtsmaskinens perifere enheder.
Typer af hypervisorer:
* type 1 (bare-metal): Disse hypervisorer kører direkte på hardware uden et underliggende værts -OS. Eksempler:VMware ESXi, Xenserver.
* type 2 (hostet): Disse hypervisorer kører som software oven på et eksisterende værts -OS. Eksempler:VirtualBox, VMware Workstation, Parallel Desktop.
Kortfattet:
Hypervisoren fungerer som en bro mellem den fysiske hardware og de virtuelle maskiner, hvilket gør det muligt for flere operativsystemer at køre samtidig og sikkert på en enkelt fysisk maskine. Det er den vigtigste komponent, der muliggør virtualisering.
