Det er vanskeligt at fastlægge opfindelsen af computerprogrammering til en enkelt begivenhed eller person. Det var mere en evolution drevet af adskillige matematikere, logikere og ingeniører gennem flere årtier. Her er en sammenbrud af vigtige milepæle:
Tidlige ideer (pre-computere):
* algoritmisk tænkning (gammel - 19. århundrede): Begrebet algoritmer, trin-for-trin-instruktioner til at løse problemer, eksisterede længe før computere. Eksempler inkluderer Euclids algoritme til at finde den største fælles divisor og metoder til beregning af firkantede rødder.
* Charles Babbage &Ada Lovelace (19. århundrede): Charles Babbage designede den analytiske motor, en mekanisk generel computer. Ada Lovelace, der betragtes som den første programmør, skrev hypotetiske programmer til maskinen, herunder en algoritme til beregning af Bernoulli -numre.
Computers daggry (begyndelsen af det 20. århundrede):
* Alan Turing &The Turing Machine (1936): Turing foreslog en teoretisk maskine, der formaliserede begrebet en algoritme og beregning. Dette dannede grundlaget for moderne computere.
* Første elektroniske computere (1940'erne): Maskiner som Colossus (UK) og ENIAC (USA) blev udviklet til specifikke opgaver, hvilket ofte krævede, at omstrømning ændrer deres opførsel.
Programmeringssprog dukker op (midten af det 20. århundrede):
* forsamlingssprog (1940S-50s): Disse sprog anvendte symboliske repræsentationer af maskinekodeinstruktioner, hvilket gjorde programmering lidt lettere, men stadig bundet til specifik hardware.
* sprog på højt niveau (1950-60'erne): Sprog som Fortran, Cobol og Lisp blev udviklet til at være mere menneskelig læsbar og mindre afhængige af specifikke maskiner. Kompilatorer og tolke blev oprettet for at oversætte disse sprog til maskinkode.
Evolution og videre:
* Nye paradigmer (1960'erne-nuværende): Objektorienteret programmering (OOP), struktureret programmering og funktionel programmering introducerede nye måder at strukturere kode og løse problemer på.
* Proliferation of Sprog (1970'erne-tilstedeværende): C, C ++, Java, Python og utallige andre dukkede op, hver skræddersyet til specifikke applikationer og programmeringsstilarter.
Nøgle takeaways:
* trinvis udvikling: Programmering udviklede sig sammen med computere, hvor hver innovation bygger på tidligere.
* fra hardware til abstraktion: Tidlig programmering var dybt sammenflettet med hardware. Sprog på højere niveau og abstraktioner gjorde programmeringen mere tilgængelig og bærbar.
* Fortsat udvikling: Programmeringssprog og paradigmer udvikler sig fortsat i dag, hvilket afspejler de ændrede behov for softwareudvikling og teknologiske fremskridt.
Opfindelsen af computerprogrammering var ikke en entydig begivenhed, men en række gennembrud og innovationer, der fortsætter med at forme vores digitale verden i dag.
