I computerprogrammerings- og scriptsprog er `if`-sætningen en kontrol-flow-sætning, der tillader udførelsen af en kodeblok betinget inkluderet eller ekskluderet afhængigt af værdien af et boolesk udtryk. Det er almindeligt brugt til at træffe beslutninger og tage forskellige veje til udførelse baseret på evalueringen af tilstanden.
Her er den grundlæggende syntaks for `if`-sætningen:
```
if (tilstand) {
// sætninger, der skal udføres, hvis betingelsen er sand
}
```
I ovenstående eksempel, hvis `betingelsen` evalueres til sand (hvilket er en værdi, der ikke er nul i de fleste programmeringssprog), vil blokken af udsagn inden i de krøllede klammer {} blive udført. Hvis `betingelsen` evalueres til falsk (nul eller en tom streng på mange sprog), vil blokken af udsagn blive sprunget over.
Her er et eksempel på en `if`-sætning i Python:
``` python
hvis alder>=18:
print("Du er stemmeberettiget.")
andet:
print("Du er ikke stemmeberettiget endnu.")
```
Dette kodestykke kontrollerer, om værdien, der er gemt i variablen `alder`, er større end eller lig med 18. Hvis den er, udfører den den første kodeblok og udskriver meddelelsen "Du er berettiget til at stemme." Hvis den ikke er det, udfører den den anden kodeblok og udskriver beskeden "Du er ikke stemmeberettiget endnu."
`else`-sætningen i ovenstående kode er valgfri og gør det muligt at specificere en anden kodeblok, der skal udføres, når `betingelsen` evalueres til falsk. Hvis der ikke er nogen `else`-sætning, vil programmet fortsætte med at køre umiddelbart efter `if`-sætningen.
`If`-sætninger kan kombineres for at skabe mere kompleks beslutningslogik ved at bruge `else if`-udsagn, som gør det muligt at evaluere flere betingelser sekventielt, eller ved at bruge indlejrede `if`-sætninger, som giver mulighed for flere niveauer af betingelser.
