Category Archives: computer

Trafikstyrelsen og Havarikommissionen er uenige om dokumentationen for IC4-togenes bremseevner.

Trafikstyrelsen har fuld tillid til, at IC4-togene bremser, som de skal, under normale forhold, på trods af at svigtende bremseevne resulterede i et sammenstød mellem to IC4-tog i Esbjerg sidste år.

Men Havarikommissionen, der har ansvaret for at undersøge og dokumentere forholdende ved uheldet, har ikke kunnet finde beviser på hverken glatte skinner eller noget andet, der afviger fra normale forhold.

Togene blev i 2011 blev taget ud af drift på grund af bremsefejl, der gjorde, at et IC4-tog skulle bruge omkring 2000 meter på at standse fra en hastighed på 180 km/h – og var få hundrede meter fra at køre ind i et holdende tog.

Men i 2012 blev de genindsat med en midlertidig tilladelse.

Sidste år udstedte Trafikstyrelsen så en permanent tilladelse til, at DSB kan bruge IC4-togene, fordi styrelsen vurderede, at togets bremseevne under normale forhold var dokumenteret.

Ifølge Trafikstyrelsen var bremseevnen ved høj hastighed på glatte skinner ikke fuldt dokumenteret, hvorfor man indførte en hastighedsgrænse på 140 km/h. Ellers var der tiltro til IC4-bremserne.

Det faktum, at Havarikommissionen ikke har kunnet dokumentere noget unormalt ved sammenstødet i Esbjerg, og at et IC4-tog ikke kunne bringes til standsning over 121,5 meter ved en hastighed på blot 30 km/h, ændrer ikke på den opfattelse.

Det oplyser styrelsens kommunikationsmedarbejder Mads Gundelund Gerlach

»Vi har ikke haft anledning til at ændre på nogen forhold. Der er ikke nogen oplysninger, som har givet os anledning til at ændre på vores opfattelse.«

Så det, at der er sket en kollision, hvor havariloggen ikke kan bevise glatte skinner, og lokomotivføreren ikke har oplevet glatte skinner, ændrer ikke på jeres opfattelse af, at IC4 fuldt dokumenteret bremser tilfredsstillende, medmindre der er glatte skinner?

»Der er ikke noget i det foreliggende, der gør, at vi mener, der skal ske yderligere tiltag. Det er vigtigt at pointere, at IC4 kører under et bremseregime, men der er ikke noget, der giver anledning til yderligere restriktioner.«

Så konklusionen fra sidste år om, at bremseevnen er fuldt dokumenteret, står stadigvæk til troende?

»Det står stadigvæk til troende.«

Ved I, hvilke forhold der ligger til grund for den forringede bremseevne, der opstod ved hændelsen i Esbjerg?

»DSB er ved at udføre tests på deres tog, så den henvendelse må du rette til DSB. Det er DSB, du skal have fat i der.«

Du siger, at det er fuldt dokumenteret, at de bremser tilstrækkeligt under normale forhold…

»Det har jeg ikke sagt noget om.«

I sagde det i august, og du siger i dag, at det står til troende..

»Jeg siger, at der ikke er noget, der har ændret sig i vores synsfelt siden de indskærpede ting i august.«

Og i august sagde I, at det var dokumenteret, at togene bremser tilstrækkeligt under normale forhold. Havarikommissionen kan ikke dokumentere, at der har været unormale forhold i Esbjerg. Kan I det?

»DSB’s tog må DSB svare for. Hvis du skal have mere, så må du sende dine spørgsmål skriftligt, så jeg kan få specialisterne til at kigge på det,« siger Mads Gundelund Gerlach.

Ingeniøren har rettet skriftlig henvendelse til Trafikstyrelsen, men har endnu ikke hørt fra Trafikstyrelsens specialister.

Det er ikke lykkedes Ingeniøren at en kommentar fra DSB’s sikkerhedschef, Lars Nordahl Lemvigh.

VM og kølige øl hænger uløseligt sammen. Det mærker man tydeligt i den lille virksomhed eCool på Mors, der igennem de seneste fem år har produceret den såkaldte eCool Can Cooler – en ølkøler til 24 dåseøl, der nedkøles i jorden.

En voldsom succes på de sociale medier og en helt ny hjemmeside designet af en gruppe unge it-iværksættere fra virksomheden Instinkt har imidlertid nu åbnet døren til helt nye markeder og sparket voldsom gang i salget op til VM.

Instinkt sendte produktet viralt, og derefter gik det stærkt.

»Vi var i kontakt med en amerikansk samarbejdspartner, der postede eCool på den amerikanske side Hackernews, og så gik det amok. Historien blev spredt til hele verden på rekordtid,« fortæller Søren Østergaard, partner i Instinkt.

Tjek de nyeste it-job på Jobfinder

eCool, der tidligere solgte omkring 200 ølkølere om året primært i Danmark, har i den seneste tid fået henvendelser fra interesserede fra 40 lande verden over. Visse dage er der sendt 70 ølkølere af sted om dagen. En enkelt kunde har bestilt 1.500 kølere. Også den tyske ølgigant Heineken har vist interesse.

Instinkt havde planer om at gennemføre en større online annoncekampagne, men kampagnen er blevet bremset, da eCool dårligt kan følge med efterspørgslen efter den virale succes. Opfinderen af eCool, Klaus Peter Bak, fortæller:

»Lige nu er det kaos. Vi har sat både familie og venner i gang med at samle ølkølere i deres fritid,« siger Klaus Peter Bak og fortsætter:

»Vi bad egentlig bare Instinkt om at give os et lille skub, men de har nærmest givet os en glidende tackling i de her VM-tider.«

It-virksomheden relancerede hjemmesiden med ny grafik og en snert af humor. Ølkøleren, der fungerer helt uden brug af strøm, bliver nu solgt under sloganet: ’Red verden – en jordkølet øl ad gangen’. Og det slogan har tilsyneladende universel appel.

Adskillige udenlandske medier står i disse dage i kø for at fortælle historien om virksomheden på Mors. Financial Times har henvendt sig, og i den kommende weekend skal Klaus Peter Bak deltage i liveindslag på to engelske kanaler samt optræde på den amerikanske Weather Channel.

It-iværksætter Søren Østergaard glæder sig over den virale succes, som han dog ikke er sikker på, at han ville kunne gentage med et andet produkt. eCool sælger nærmest sig selv, mener han.

»ECool er et mandeprodukt, der endda indbefatter, at manden får lov at grave et hul i jorden. Det kunne nærmest ikke være federe,« forklarer Søren Østergaard.

Mens efterhånden de fleste af Folketingets politikere har fået offentliggjort deres CPR-nummer i en protest mod politikernes håndtering af danskernes privatliv, har Rudersdal Kommune haft sin egen og langt større sag. I syv år lå et dokument med 1.749 børns CPR-numre nemlig på nettet. Det skriver TV2.dk.

Kommunen opdagede fejlen torsdag og skyndte sig at fjerne dokumentet, som rummede navne og CPR-numre på børn født i årene 1998-2001. Oplysningerne stod i et Excel-regneark, som på Vedbæk Skoles hjemmeside.

I et brev til forældrene til de 1.749 beklager Rudersdal Kommune fejlen og skriver, at man nu har gjort alt, hvad der er muligt, for at fjerne oplysningerne. Blandt andet er Google blevet kontaktet for at fjerne dokumentet fra søgecachen.

At dokumentet lå offentligt tilgængeligt i syv år, skyldes en ’menneskelig fejl’, oplyser kommunen. Siden dokumentet blev lagt på siden, har kommunen indført sikkerhedsprocedurer for personfølsomme oplysninger i digital form. Efter at fejlen blev opdaget, har alle kommunens skoler nu fået tjekket hjemmesiden for mulige fejl.

En af forældrene, Michael Petersen, er vred over kommunens læk af hans 13-årige datters CPR-nummer.

»Oplysningerne ligger stadig derude og kan misbruges fra nu af, og til min datter dør. Det er meget skræmmende at tænke på,« siger han til TV2.dk.

Eneste løsning er at give alle børnene et nyt CPR-nummer, mener han.

Torsdag klokken 22.44 lød der hurraråb og klapsalver på DTU Space, da satellitten DTUsat-2 gav lyd fra sig. Så snart satellitten dukkede op over horisonten, kunne ingeniørerne fange signalet fra den.

»Den sad lige i skabet – alle var glade,« fortæller René Fléron, der har stået i spidsen for udviklingen af satellitten på DTU Space.

»Vi var selvfølgelig nervøse for, om satellitten kom til at ligge lidt skævt i banen, men den er præcis, hvor den skal være.«

DTUsat-2 blev sendt op fra Rusland kl. 21.11, og der var ingen problemer med den russiske Dnepr-raket, der er baseret på det interkontinentale ballistiske atommissil, som Nato kaldte SS-18 Satan.

Raketten medbragte en last på hele 33 satellitter, der alle kom ud i de rette baner.

Halvanden time efter opsendelsen kunne satellitten ses fra Danmark for første gang, og det lykkedes altså at fange signalet – det såkaldte beacon – med det samme.

»På DTU havde vi tre forskellige antenner, der pegede mod satellitten. Elever fra gymnasierne i Varde og Sønderbog har også forsøgt at fange signalet, men dem har jeg ikke hørt fra endnu,« siger René Fléron her til morgen.

»Nu handler det om at få noget statistik – at samle nogle data op, så vi kan beregne satellittens bane helt præcist, og så vi finder ud af, hvordan maskineriet har det. Det kommer de næste dage til at gå med,« fortsætter han.

»Bagefter vil vi kontakte satellitten og bede den om at sende et ping tilbage. Og så begynder vi at sende kommandoer til den.«

DTUsat-2 er designet til at fange signaler fra ganske små radiosendere, der er spændt fast på trækfugle som for eksempel gøge. Biologerne fra Københavns Universitet vil nemlig gerne bliver klogere på, hvordan fuglene finder vej.

Videnskabelig indsigt og metode var med til at gøre Carlsberg til et førende bryggeri i hele verden.

Bortset fra det lille husbryggeri Jacobsen er ølproduktionen nu flyttet bort fra Valby. Tilbage er videnskaben, og de kommende dage vil hele Carlsberg Byen være hjemsted for Europas største tværgående konference om forskning: Euroscience Open Forum 2014.

Esof har siden 2004 været afholdt hvert år i større europæiske byer med det populære årsmøde i American Association for the Advancement of Science (AAAS) som forbillede.

Omkring 5.000 deltagere og 500 journalister ventes til København for at deltage i Esof 2014. Det er et højprofileret arrangement, der officielt åbnes af dronningen og EU-Kommissionens formand, José Barroso, på søndag.

Allerede lørdag begynder dog de første foredrag. Blandt foredragsholderne er seks nobelpristagere, mange andre topforskere, politikere og folk fra erhvervslivet.

I modsætning til AAAS-mødet, hvor man i et vist omfang kan blive præsenteret for ny forskning, skal man dog ikke forvente nye banebrydende forskningsresultater. Det er debatten og dialogen mellem videnskab og samfund, der er i højsædet.

Desuden er det forholdsvist dyrt at deltage i Esof 2014, hvis man ikke er studerende, journalist eller i arrangørernes øjne på anden måde en attraktiv person.

Folkelig videnskab

Det rådes der bod på med Science in the City, der er den folkelige del af arrangementet med gratis adgang til udstillinger, foredrag, debat og hands on-eksperimenter fra 85 aktører fra 20 lande.

En længe ventet afgørelse ved den amerikanske højesteret blev afsagt i går, torsdag, som iagttagere anser som en vigtig sejr over patenttrolde, der forsøger at holde kontrol over og økonomisk misbruge udviklng og brug af software.

Sagen drejede sig om patentindehaveren Alice Corp., der tilbage i 2007 lagde sag an mod CLS Bank, som er et vigtigt softwareinstrument i den globale finanssektor.

Sagen blev dog overbevisende afvist af sagens dommere, rapporterer Ars Technica.

Dommerne vurdererede, at patentetindehaverens krav ikke var validt, da Alice Corp. blot skulle have tilføjet computersprog til en basal idé, der ligger til grund for CLS-systemet, som fungerer som et mellemled, der sikrer sikkerhed og tillid mellem handlende i finansielle transaktioner.

Ars Technica beskriver dommen som den hidtil tydeligste inden for det amerikanske retssystem, der understreger, at idéer tilsat teknologisk defineret sprog ikke er nok til at få et patent.

Mediet skriver endvidere, at engagerede i sofiwarepatent-diskussionen havde håbet på, at dommen ville skabe præcedens for fuldstændig at eliminere softwarepatenter, men så langt gik dommerne dog ikke.

Ars Technica citerer fra domsafsigelsen, hvor dommerne understregede, at softwarepatenter stadig er gældende, hvis de ‘forbedrer selve computerens funktion’, eller ‘forbedrer en eksisterende teknologisk proces’.

Dermed fastholdt højesteretten en tidligere afgørelse i en lavere instans, som ligeledes havde erklæret patentet ugyldigt.

Højesteretsdommen lagde en tidligere lignende afgørelse, Bilski-afgørelsen, som en del af grunden til afgørelsen. Denne sag, der blev afgjort i 2010, invaliderede et patent på et finansielt hedging-system. Retten vurderede, at det tredjepartsbaserede CLS-system ligesom Bilski er et udbredt og fundamentalt system, der længe har været en integreret del i den amerikanske handel.

Den amerikanske organisation Main Street Patent Coalition, der modarbejder udbredelsen af patenttrolde, var hurtige til at hylde rettens afgørelse, men krævede i samme ombæring i en officiel udmelding, at den amerikanske Kongres skal skride til handling med lov mod troldene, der udnytter patentsystemet.

»De fleste amerikanske virksomheder har ikke tiden eller pengene til at bekæmpe disse useriøse søgsmål, der kan tage år og millioner af dollars at løse i retterne,« skriver organisationen i sin officielle udmelding ifølge Ars Technica.

Verdens største passagerfly, Airbus A380, har ifølge det nordtyske medie NDR oplevet flere episoder, hvor der er kommet sprækker i dørene under flyvning.

Det får nu flyproducenten til at udskifte en stor del af dørene på A380-flåden. Svenske NyTeknik skriver, at der er tale om hver tiende dør.

NDR omtaler flere af de episoder, som får Airbus til at skride til handling, herunder 11. februar 2013, hvor der ifølge en britisk passager på en Emirates-flyvning fra Bangkok til Hong Kong i 27.000 fods højde var en af dørene, som åbnede en smule.

Trykfald og kulde i kabinen

Passageren har fortalt, at det gav et brag, og der blev meget koldt i kabinen, hvorefter kabinepersonalet dækkede hullet til med tæpper.

Det mest kendte tilfælde fandt sted januar 2014, da en A380 fra Singapore Airlines oplevede et trykfald i kabinen under en flyvning til London. Trykfaldet betød, at iltmaskerne faldt ned, og at flyet måtte nødlande i Baku, Aserbajdsjan. Her var årsagen tilsyneladende en af dørene på hoveddækket.

Flere klager

Ifølge NDR’s program Hamburg Journal har flere flyselskaber – heriblandt Airbus’ største kunde, Emirates – klaget til producenten over flyenes dørproblem.

»De vibrerer, og de larmer,« lyder beskrivelsen i en intern rapport om dørene. Men ifølge Airbus kan dørene ikke forårsage sikkerhedsproblemer.

Ifølge en rapport i den franske avis La Tribune har et team af specialister fra Airbus og Det Europæiske Luftfartsagentur (Easa) undersøgt A380-dørene. En løsning på problemet vil blive fremlagt i løbet af de kommende uger.

Ifølge avisen Die Welt løber de samlede omkostninger for udskiftningen af dørene op i et trecifret millionbeløb i euro.

Manglen på ingeniører og faglærte teknikere begynder igen at plage danske virksomheder. Og skal dét problem undgås på lang sigt, er det vigtigt, at nutidens unge allerede i folkeskolen og gymnasiet får øjnene op for mulighederne i teknologi som en levevej.

Derfor arbejder netværket Jet-Net.dk nu på at parre virksomheder og skoler til at arrangere besøg, praktik og undervisningsforløb, der skal vise de unge ind i teknikkens verden. Indtil videre er det lykkedes at samle 25 virksomheder, 14 gymnasier og 15 grundskoler. Men potentialet er væsentligt større, mener Jeppe Hust, projektleder i Jet-Net.dk:

»Rigtig mange skoler er parate til at indgå i et samarbejde, når vi kommer med en virksomhed fra lokalområdet, som gerne vil indvie eleverne i, hvordan de arbejder med teknologi.«

For virksomhederne er opgaven dog ofte at afsætte tiden til den langsigtede indsats i en travl hverdag:
»Mange virksomheder kan godt se, at de risikerer at mangle arbejdskraft i de kommende år. Udfordringen for os er ofte at finde den rigtige kontakt, som også har tid til at indlede et samarbejde,« siger han.

22 timers ‘crea-camp’

En af de virksomheder, som allerede har erfaringer med Jet-Net.dk, er nordjyske Liftra, der producerer løfteudstyr til vindmøllebranchen og beskæftiger cirka 50 mennesker i blandt andet Danmark, USA og Kina.

»Vi står jævnligt i den situation, at vi har svært ved at finde medarbejdere, og derfor vil vi gerne bidrage til at give de unge mere interesse for teknikkens verden. Kan vi påvirke dem i en tidlig alder, øger vi måske chancen for, at de læser til ingeniør,« forklarer Maria Fenger fra Liftra.

I det netop afsluttede skoleår har virksomheden samarbejdet med Aalborg Tekniske Gymnasium om en ‘crea-camp’, hvor 18 hold fra skolen kom med input til en række konkrete udviklingsopgaver, som Liftra i øjeblikket arbejder på. Eleverne fik 22 timer til at løse opgaven, hvorefter medarbejdere fra Liftra var med til at evaluere resultaterne.

»Vi tog alle ideerne med hjem, og selvom vi ikke konkret har brugt nogen af dem, så har det været en god oplevelse for vores ansatte. Og forhåbentlig har vi inspireret nogle af eleverne,« siger Maria Fenger, der fortsætter samarbejdet i det kommende skoleår.

Teknikkens dag for piger

Jet-Net.dk, der bygger på et hollandsk forbillede, hviler på to ben. Det ene handler om 1:1-samarbejder, som eksemplet ovenfor, mens det andet ben består af nationale events. Eksempelvis afholdt Jet-Net.dk i november 2013 den første ‘Girls’ Day in Science’, hvor 23 virksomheder stillede rollemodeller til rådighed rundt om i landet med det mål at åbne flere pigers øjne for mulighederne i teknik og naturvidenskab.

‘Girls’ Day in Science’ gentages til november.

Jet-Net.dk opererer på en bevilling på 3,2 millioner kroner fra Industriens Fond, der udløber næste år. Blandt de større medlemsvirksomheder er Grontmij, Haldor Topsøe, IBM, Linak og Danish Crown. Målet er 50 virksomheder, 50 gymnasier og 100 grundskoler inden udgangen af 2015.

Har du et bud på, hvordan Danmark bedst kan ‘Engineer the future’? Vær med fra begyndelsen på ing.dk/etf

75 personer bliver i disse dage overvåget eller får tildelt antibiotika, efter at de ved et uheld har været udsat for Bacillus anthracis – herhjemme bedre kendt som miltbrand. Det skriver det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention i en pressemeddelelse. Det var på centrets laboratorium i Atlanta, at bakterierne blev spredt.

Det amerikanske US Health Agency fortæller, at forskere i et højsikrede biosikkerhedslaboratorium ikke fulgte de normale procedurer, hvilket betød, at bakterier ikke blev inaktiveret, inden de blev sendt videre til forskning.

De potentielt inficerende prøver blev flyttet og brugt til eksperimenter i tre forskellige laboratorier under Centers For Disease Control, som ikke er udstyret til at behandle levende miltbrandsporer. Forskerne, som troede, at bakterierne var blevet inaktiveret, var ikke iført tilstrækkeligt beskyttende udstyr, da de behandlede materialet.

Levende bakterier skulle ikke være levende

Efterforskningen fortsætter, men tidlige rapporter viste, at det højklassificerede Centers for Disease Control-laboratorium, som forberedte miltbrandprøverne, ikke i tilstrækkelig grad fik inaktiveret bakterierne, inden de blev sendt videre til centrets andre laboratorier, som ikke har samme sikkerhedsniveau.

Efterforskere har fastslået, at på et tidspunkt mellem 6. og 13. juni kan procedurerne i to af de tre laboratorier have gjort, at miltbrandsporerne kunne bæres i luften, og dermed gjort dem smittefarlige.

Den utilsigtede eksponering blev opdaget 13. juni, da de originale bakterieplader blev indsamlet for at blive destrueret. Her blev der fundet levende bakterier på pladerne. Pladerne havde fremstået som negative for miltbrand, da prøverne blev udsendt til andre CDC-laboratorier.

Lav risiko

Efterfølgende begyndte man med det samme at tage hånd om sundhedsrisiciene, og de medarbejdere, som havde behandlet de aktive bakterieplader, fik besked.

Centers for Disease Control gør meget ud af at fremhæve, at alle skridt nu er taget for at beskytte de involveredes helbred, selv om risikoen for infektioner bliver betegnet som ‘meget lille’. Blandt andet er der givet antibiotika til hele det potentielt udsatte personale.

Centers for Disease Control regner ikke med, at medarbejdere ud over i laboratorierne, familiemedlemmer eller den generelle befolkning har risiko for at blive udsat for bakterierne.

HP har sat gang i tre projekter, som skal føre til styresystemer, der kan udnytte HP’s bud på en helt ny computerarkitektur, som HP slet og ret har døbt ‘The Machine‘ – et navn som ifølge HP udspringer af, at det er et projekt fra HP’s forskningsenhed, der ikke har en marketingafdeling til at finde på smarte navne.

The Machine er et projekt fra HP om at skabe en computer, som bygger på et stort antal specialiserede processorer, som forbindes med et memristorbaseret lager via fotonik. Hvis det lyder eksotisk, så er det ikke så underligt, idet hverken fotonik eller memristorer endnu er noget, vi ser i datacentrene.

De to komponenter betyder imidlertid tilsammen, at data kan ligge i en stor mængde memristor-hukommelse, som er næsten lige så hurtig som de RAM-kredse, vi bruger i dag, men som ikke behøver strøm for at holde på data. Samtidig kan fotonik gøre det muligt at overføre data hurtigt over større afstande med mindre energi.

Det, forestiller HP sig, vil gøre det muligt at skabe et datacenter, hvor hundredevis af serverracks er forbundet, og en enkelt enhed vil kunne tilgå den samlede pulje på flere hundrede petabyte hukommelse.

Sådan et datacenter med sådan en arkitektur er så meget anderledes, end det vi bruger i dag, at de nuværende styresystemer ikke vil formå at udnytte det optimalt.

»Vi ønsker at genoplive forskningen i styresystemer, som har ligget stille i et par årtier. Vi vil gerne have universiteter over hele verden til at genstarte forskningen,« sagde HP Labs’ tekniske direktør Martin Fink ved præsentationen af The Machine.

HP arbejder selv på hele tre projekter, som skal udnytte arkitekturen, der er skitseret i The Machine. Det omfatter en særlig udgave af Linux, hvor alle overflødige komponenter fjernes og erstattes med nye, der passer til den nye arkitektur.

»Kunderne smider ikke bare det, de har, over skulderen. Så vi skal også kunne give dem en Linux-skal,« siger chefkonsulent Steen Bendtsen fra HP Danmark til Version2.

Den særlige Linux-udgave suppleres af et parallelt projekt, som skal munde ud i en udgave af Android, der kan køre på små udgaver af arkitekturen i The Machine, som HP forestiller sig vil kunne bruges i alt fra små indlejrede systemer til store datacentre.

Men HP arbejder også på et helt nyt styresystem, som bliver open source og vil kunne arbejde med en arkitektur, hvor data ikke skal flyttes frem og tilbage mellem forskellige typer lagring og hukommelse, men i stedet kan ligge ét sted.

Lige nu mener HP, at det er realistisk inden 2020 at nå dertil, hvor The Machine kan skaleres op til 160 petabyte hukommelse i et datacenter, hvor hver enhed vil kunne tilgå et område i hukommelsen med en svartid på 250 nanosekunder.

Et oplagt område for The Machine og det nye styresystem vil være Big Data, hvor The Machine-arkitekturen vil kunne hjælpe med at reducere svartiderne for at tilgå enorme datamængder. Det er et problem, som allerede bliver forsøgt løst ved at knytte hardware og software tæt sammen.

»Eksempelvis SAP Hana, som gerne vil bruge meget data. Det køber man som en færdigcertificeret løsning med jern og software. SAP prøver at skrive så tæt på styresystemet og hardwaren som muligt,« siger Steen Bendtsen.

En SAP Hana-løsning baseret på The Machine kunne derfor være nærliggende, selvom HP ikke er nået dertil, hvor selskabet kan præsentere konkrete partnerskaber.

En udfordring for The Machine er imidlertid også den store ændring i arkitekturen. HP sammenligner det selv med introduktionen af RISC-processorarkitekturen, som dog i forhold til ambitionerne med The Machine virker som en mindre justering i forhold til de helt nye typer komponenter i The Machine.

I en tid, hvor datacentrene er virtualiseret på standardhardware og -software, så vil HP stå med kunder, som måske nok kan se de tekniske fordele i den nye arkitektur, men kun vil skifte, hvis deres eksisterende systemer kan flyttes relativt ubesværet.

Derfor vil HP formentligt være nødt til at kunne tilbyde Posix-kompatible styresystemer og virtualiseringssoftware i stil med VMware på den arkitektur. Selskabet vurderer dog, at fysikkens love er på dets side.

»Vi kan ikke fortsætte med bare at udbygge datacentre med den nuværende teknologi. Vi vil ramme en mur,« siger Martin Fink med henvisning til blandt andet begrænsningerne i, hvor meget data man kan sende gennem et kobberkabel af en vis længde med et vist energiforbrug.