OSI-modellen, også kendt som Open Systems Interconnection Model, er en referencemodel til sammenkobling af forskellige computersystemer. Det blev udviklet af International Organization for Standardization (ISO) som en måde at beskrive, hvordan data transmitteres mellem to eller flere enheder. OSI-modellen består af syv lag, som hver udfører en specifik funktion i processen med datakommunikation.

Her er en oversigt over de syv lag i OSI-modellen:

1. Fysisk lag: Dette er det laveste lag i OSI-modellen og er ansvarlig for den fysiske forbindelse mellem to enheder. Den definerer typen af ​​anvendt kabel eller medium, stikkene og signaleringsmetoderne.

2. Datalinklag: Dette lag er ansvarlig for at sørge for fejlfri datatransmission over det fysiske lag. Den kontrollerer for fejl i datastrømmen og gentransmitterer beskadigede data.

3. Netværkslag: Dette lag er ansvarlig for adressering og routing af datapakker gennem netværket. Den tildeler unikke IP-adresser til hver enhed og bestemmer den bedste vej for data at rejse mellem afsender og modtager.

4. Transportlag: Dette lag er ansvarlig for at sikre, at data leveres pålideligt fra den ene ende af netværket til den anden. Det styrer strømmen af ​​data og overvåger transmissionen af ​​datasegmenter.

5. Sessionslag: Dette lag er ansvarlig for at etablere og vedligeholde kommunikationssessioner mellem enheder. Den forhandler sessionsparametre såsom synkronisering og fejlgendannelse.

6. Præsentationslag: Dette lag er ansvarlig for at transformere data til et format, der kan forstås af både afsender og modtager. Det håndterer datakomprimering, kryptering og dekryptering.

7. Applikationslag: Dette er det højeste lag i OSI-modellen og er ansvarlig for at give brugerapplikationer adgang til netværket. Det inkluderer protokoller som HTTP, FTP og SMTP.

OSI-modellen er en konceptuel ramme, der hjælper netværksingeniører med at forstå, hvordan datakommunikation opstår. Det kan også bruges som et diagnostisk værktøj til fejlfinding af netværksproblemer.