Torino
I Torino har selskabet BetaRenewables gjort det, som mange i biobrændstofbranchen kun har drømt om – nemlig bygget et fuldskala-anlæg til produktion af andengenerations (2G) bioethanol, der kører på strå og halm fra lokalt dyrket hvede, majs, ris og enkelte energiafgrøder.
Og vel at mærke et anlæg, som – ifølge selskabets karismatiske direktør – årligt vil kunne producere op til 75 millioner liter bioethanol til en konkurrencedygtig pris.
Anlægget anvender Novozymes’ nyeste enzymer, og Novozymes har i 2012 købt sig ind i BetaRenewables med 10 procent, så det er med tydelig stolthed og glæde, at topledelsen i Novozymes en grå oktoberdag fremviser det skinnende, blanke bevis på, at kommerciel 2G-bioehanol-produktion er en realitet.
Kapacitet: 60.000 ton bioethanol/år
Biomasseforbrug: 270.000 ton/år
Udbytte: 1 t biomasse = 200 kg bioethanol
Produktionspris: 2,40 kr. pr. liter
Restprodukt: Lignin og vand
Energiforbrug: 4 MW pr. time
Antal medarbejdere: 40-50
Pris: 1,1 mia. DKK
Selskabet: BetaRenewables ejes af teknologivirksomheden Chemtex, den amerikanske investeringsfond TPG samt Novozymes.
»Vi ser nu det tidlige stade af kommercialisering af teknologien, hvor store spillere begynder at bygge 2G-anlæg. Markedet har brug for færdige løsninger, og derfor går vi ind i samarbejder som dette med BetaRenewables og hjælper dem med at udvikle så effektive koncepter som muligt. Det er ikke længere nok bare at sælge enzymer,« forklarer Sebastian Soderberg, Vice President i Biomass Conversion hos Novozymes.
Vil levere turnkey-anlæg
Forretningsmodellen for BetaRenewables er nemlig ikke at eje fabrikker og producere bioethanol, men at levere totalløsninger til kunder ‘med biomasse og penge’, så køberen blot skal sørge for finansiering og for salg af biobenzinen. Ifølge administrerende direktør Guido Ghisolfi har man allerede indgået tre sådanne kontrakter i Sydamerika og Mexico. Målet for selskabet er 15-25 kontrakter frem til 2017.
Men tilbage til det store og imponerende procesanlæg, der har kostet godt 1,1 milliarder kroner at bygge, og som officielt blev indviet 9. oktober. Vi starter rundturen pædagogisk, dér hvor råvaren – som foreløbig er halm – kommer ind og bliver snittet og varmebehandlet, før det dampende føres over i den enhed, hvor Novozymes’ avancerede CTec-enzymer kommer til fadet. De plukker sukrene fri fra ligninen (et biologisk polymer i halmen), således at gæren kan komme til at gøre sit arbejde i den efterfølgende gæringsproces.
Enzymer befrier al sukkeret
Novozymes’ CTec-enzymer kan frigøre begge de to sukkerarter C6 og C5 fra halmen, hvilket øger bioethanoludbyttet pr. ton biomasse betydeligt i forhold til tidligere, hvor man kun kunne udnytte C6-sukrene og dermed fik et melassebiprodukt ud af processen. Det var for eksempel tilfældet i den produktionsproces, som det danske Inbicon-anlæg har benyttet.
Efter gæringen fyldes væsken, som nærmest er en slags øl, på store tanke, hvorfra den går til traditionel destillering. De store mængder vand, der anvendes til processen – cirka lige så store mængder som mængden af tilført biomasse – renses i fabrikkens eget store rensningsanlæg, hvor man laver biogas af spildevandet undervejs og genanvender vandet til sidst.
Så er ethanolen færdig og klar til salg. Ifølge selskabet vil fabrikationsprisen være 500-570 dollars pr. ton, når anlægget er fuldt optimeret, hvilket skal sammenlignes med en benzinpris på 900 kr. pr. ton.
Spildproduktet i processen er lignin-fibrene, som anvendes i fabrikkens kraftværk, der har en effekt på 13 MW. BetaRenewables gør meget ud af, at anlægget er selvforsynende med procesenergi, men da vi besøger stedet, er brændslet dog træflis, og rundviseren forklarer, at man kun lige er gået i gang med at se på, hvordan man kan skille ligninen ud efter forbehandlingen.
Godt betalt grøn strøm luner
Kraftværket er med sine 13 MW bygget rigeligt stort og kan producere tre gange så meget strøm, som fabrikken behøver. Grøn strøm er nemlig rigtig godt betalt i Italien, så salg af grøn strøm til nettet giver et pænt bidrag til økonomien i bioethanolfremstillingen. En ledende medarbejder afviser dog, at bidraget er afgørende for bioethanolproduktionens business case.
Selvom anlægget nu er i drift, så regner man med at skulle bruge resten af i år og næste år på at optimere og teknisk raffinere processerne i anlægget, før man kommer op på den maksimale produktion på 75 millioner liter bioethanol med anvendelse af 270.000 ton biomasse pr. år.
Nye enzymer gør forskel
For Novozymes er biomasseomsætning ved hjælp af enzymer et af fire strategisk vigtige forretningsområder. Og et område, som selskabet allerede har investeret mange penge i ud fra en forventning om, at markedet bliver rigtig stort, når eller hvis det kommer. Her satser man derfor på et tidligt samarbejde med alle de vigtigste spillere på markedet for at kunne høste fordel af at være først. Konkret er målet at levere enzymer til mindst 15 kommercielle bioethanolanlæg i løbet af de næste tre år.
Novozymes’ nye administrerende direktør Peder Holk Nielsen giver teknologiudviklingen inden for netop enzymer sin del af æren for, at udbyttet pr. ton biomasse er øget væsentligt, og at 2G-teknologien dermed er kommet tættere på markedet:
»I dag kan vi gøre ting, vi slet ikke troede muligt for bare fem år siden. For eksempel kan vi nu designe unikke enzymer til de enkelte, unikke kunder og den proces, de nu har valgt,« siger han.
Se Novozymes’ egen video om projektet her:
Leave a Reply