Monthly Archives: November 2013

Forskerne er i tvivl: Overlevede kometen Ison mødet med Solen?

Kometen Ison klarede den. Nej, vent den eksploderede. Hov, den overlevede. Eller nej, det gjorde den faktisk ikke. Hæng på, måske gjorde den?

Til formiddag kunne blandt andet DR meddele, at Ison omkring kl. 02 i nat var eksploderet efter sit møde med Solen. Selv om kernen havde en diameter på flere kilometer, slugte 2.700 graders varme omkring tre millioner ton af dens masse pr. sekund. Også Nasa havde officielt afskrevet kometen.

Men nu sår eksperter tvivl om den udlægning. Det ser nemlig ud, som om i hvert fald dele af kometen har overlevet turen gennem Solens corona og er kommet ud på den anden side. Det siger Karl Battams, komet-forsker fra den amerikanske flådes forskningslaboratorium, NRL, til cnn.com.

Ison passerede solen i blot 1.2 mio. kilometers afstand med en tophastighed på 350 km/sek. Selv om kometen havde hårde odds i kampen mod Solens varme, var det spået, at den havde gode chancer, hvis blot radius var mere end 0.2 kilometer.

Læs også: Gode chancer for at se ny komet med det blotte øje

Nu har en større del af kernen måske overlevet. Men eksperterne er ikke sikre.

»Den udsender stød og formentlig gasser, men vi ved ikke, hvor længe den kan opretholde det. Vi har derfor brug for et par dage til at få fornemmelsen af, hvordan den opfører sig,« siger Carl Battmas til CNN

Kometen består af klippe, støv og isklumper af frosne gasser. Derfor er kometens rejse forbi Solen blevet sammenlignet med at kaste en snebold gennem Helvede. Fart og afstand var altafgørende for dens overlevelse.

Én ting er dog sikkert: Kometen har ikke samme størrelse som inden mødet med Solen. Derfor bliver synet knap så spektakulært som først antaget, når den om en-to uger passerer 60 mio. kilometer fra Jorden. Hvis der altså er noget tilbage.

De færreste kometer kommer forbi vores solsystem, og når de endelig kommer tæt nok på, studerer forskere dem nøje for information om, hvordan solsystemet blev formet.

Læs også: Komet forsvundet tæt ved Solen

Ison blev opdaget af to russiske forskere Kislovodsk Observatoriet i den sydvestlige Rusland i september sidste år. Den blev hurtigt udråbt til at være ‘Århundredets Komet’ af internationale medier. Nogen gik så vidt som at sige, at den ville lyse klarere end Månen. Det var de færreste astronomer dog enige i, men at den var spektakulær, kunne de fleste slutte op om.

Ved hjælp fra Hubble-teleskopet anslog forskere blandt andet, at kometen havde en hale på knap 92.000 kilometer, og den havde også potentiale til at blive blandt de klareste kometer de seneste 50 år. Desuden har dens opførsel, som de fleste andre kometers, været umulig at spå nøjagtigt om.

Nasas video viser, hvordan Ison blegner, eftersom den rejser rundt om Solen

Posted in computer.

Ildsjæle lærer børnepirater at kode

Posted in computer.

Digitaliseringsstyrelsen: Danmark er verdens førende på digitalisering

Mens danskerne selv debatterer flittigt, om Digital Post er en god idé, eller om digitaliseringen går for stærkt, har direktøren for Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle-Petersen, taget et andet og større perspektiv i sin seneste klumme.

Han peger nemlig på, hvordan Danmarks arbejde med Digital Post, NemID og obligatorisk brug af digitale kanaler er i en global førerposition, mange andre gerne vil lære af. I løbet af 2013 var der således 14 forskellige udenlandske delegationer på besøg i Digitaliseringsstyrelsen for at høre om, hvad vi gør i Danmark.

I en ny rapport fra OECD fremgår det, at 83 procent af danskerne mellem 16 og 74 år har været i kontakt med det offentlige via internettet, mens det i de øvrige OECD-lande i gennemsnit kun er halvdelen af den voksne befolkning.

»Det bekræfter den oplevelse, som jeg har, når jeg rejser og fortæller om den danske førerposition,« skriver Lars Frelle-Petersen i november-udgaven af hans månedlige klumme.

Det er både lande omkring os og asiatiske lande som Japan og Sydkorea, der søger inspiration til at effektivisere den offentlige service til borgerne, lyder meldingen. Mange af de økonomisk velstillede lande kæmper nemlig med samme problem: En voksende gruppe af ældre og færre hænder og skatteydere på arbejdsmarkedet.

Det er i øvrigt ikke bare Digitaliseringsstyrelsen, der kan fortælle omverden om danske erfaringer med digitalisering. Alle er således velkomne til at sende inputs til OECD, som er ved at fastlægge ti grundlæggende principper for god digitalisering.

Send en e-mail til int@digst.dk med ‘OECD-principper’ i emnelinjen og lad din stemme blive hørt.

Læs også: Nu kan du præge digitaliseringen af verden

Posted in computer.

Anmeldelse: Surface Pro 2 fungerer bedre til arbejde end fornøjelse

Microsoft lancerede i oktober den nye generation af selskabets første pc, Surface Pro, og slog dermed en fed streg under, at Surface-eventyret ikke bare var et los bagi til pc-producenterne, hvor visse af dem tøvede med at udvise begejstring for Windows 8.

Version2 har testet Surface Pro 2 i daglig brug gennem en måned, og det allerstørste problem med Microsofts enhed er, hvad den skal kategoriseres som.

Læs også: Surface Pro 2 er landet: “Det er ikke en tablet”

Hvis man mener, at en tablet er sådan en enhed, som Apple definerede det med iPad, så er Surface Pro 2 en ret klodset tablet. Den er tung, har et skærmformat, som kun er egnet til horisontal visning, og batteritiden på 7-8 timer er ikke imponerende.

Men Surface Pro 2 er heller ikke rigtigt en bærbar pc. For det første er den med sin 10-tommer skærm i den absolut lille ende af skalaen. For det andet er formgivningen væsentligt anderledes.

Realiteten er, at Surface Pro 2 opfylder lidt af begge verdener, uden at mestre nogen af dem. Men det kan faktisk være ganske godt.

Tager du Surface Pro 2 med på en rejse, til konference eller blot skal have den med dig overalt, så får du med 907 gram en vægt, som stort set ingen bærbare pc’er kan hamle op med. Alligevel får du en pc med USB-port, som du kan bruge til at tilslutte mus eller en USB-stick.

Du får også en Intel Core i5-processor, som sagtens kan køre masser af faneblade i en browser og almindelige kontorprogrammer. Vi kørte Futuremark PCMark 8 Work-testen på Surface Pro 2 og fik en værdi på 4.043. Det er omtrent samme niveau som den bærbare pc med Intel Core i3-2350M processor, vi benytter til sammenligning.

Ifølge Microsoft skulle du endda kunne spille på Surface Pro 2, men i en absolut uvidenskabelig test crashede Civilization V to gange, da vi forsøgte at spille. Formentligt på grund af overophedning. Spil vil også være noget, der går alvorligt ud over batteritiden.

Microsoft har ændret kølesystemet i forhold til første generation. Surface Pro 2 bliver ikke rigtig varm under normal brug, men Civilization V fik køleren til at køre på maksimum. Vi testede blot ét spil, men man skal ikke købe en Surface Pro 2 og forvente at bruge den til spil, som kræver noget særligt af processoren.

Læs også: Efter 6 måneder med Surface: Her er ønskelisten til 2′eren

Men vi kan opremse specifikationer og diskutere benchmarks fra nu og til Moores lov løber panden mod kvantefysikkens mur. Det altafgørende spørgsmål er: Hvorfor skulle man vælge en Surface Pro 2?

Som laptop er den bogstaveligt talt lidt vakkelvorn. Man kan sidde med den på skødet, men den er så lille, at man skal holde benene samlet og lårene tæt på vandret. Det har hjulpet, at støttebenet nu har en ekstra indstilling, som giver enheden et bredere fodfæste og lidt lavere tyngdepunkt.

Det er ikke lige så godt, som det, man ville opnå med en let 11-tommer bærbar. Til gengæld er det godt, at man har en touchskærm i netop dette scenarie, fordi det er svært at komme til en trackpad, når man sidder med en lille bærbar på skødet. Det er især problematisk i flysæder. Især scrolling på hjemmesider eller i dokumenter er meget lettere med en touchskærm.

Som tablet har Surface-familien én stor svaghed. Det er ikke udvalget af applikationer, for det er ikke en tablet, som henvender sig til dem, der vil have en tablet for at kunne køre den nyeste iOS-applikation. Derimod ligger svagheden i skærmformatet, som vi tidligere har påpeget i anmeldelsen af den første generation af Surface.

Surface Pro 2 er tungere og større end almindelige, moderne tablets. Skærmen er desuden i 16:9, og den kombination gør, at det virker akavet at bruge den i portrætvisning, altså på højkant. Det er problematisk, når man vil læse PDF’er.

Til gengæld spilder man ingen skærmplads, hvis man vil se tv i fuld HD 16:9-format på sin Surface Pro 2. Der kan man imidlertid løbe ind i et andet problem. Ligesom forgængeren er Surface Pro 2 udstyret med en mini-Displayport, men den skrå kant på enheden betyder, at man skal bruge en særlig adapter (eller snitte sin egen) for at få stikket til at sidde ordentligt.

Vi havde fået en adapter for mini-Displayport til HDMI med til Surface Pro fra Microsoft, men den havde også problemer med at holde en stabil forbindelse, især hvis man flyttede på tabletten. Med Windows 8.1, som er styresystemet i Surface Pro 2, har Microsoft fået understøttelse for Miracast-standarden, men få tv understøtter den, og udvalget af modtagere er begrænset i forhold til almindelig DLNA eller Airplay.

Som tablet i bredformat fungerer Surface Pro 2 til gengæld fint. Det er rart at sidde med en tablet med ægte multitasking og med rigeligt hukommelse og processorkraft, hvor man ikke skal tænke på at skifte til en app, men kan lave stort set alt i browseren. Det er også rart at have et cover med et tastatur og en touchpad lige ved hånden til hjemmesider, der ikke fungerer ordentligt med touch.

I det hele taget er et tastatur-cover et absolut must, hvis man vil købe en Surface Pro 2. Uden tastaturet har man blot en hurtig tablet, men hvor Windows-delen er handikappet af de manglende input-muligheder. Der er grænser for, hvor meget man kan udelukkende med touch i Windows 8.1.

Og det er i Windows-delen, at Surface Pro 2 virkelig viser, hvorfor den kan være pengene værd. Det giver en helt anden værdi at kunne sætte enheden på et bord, folde tastaturet ud, og hvis man har lyst, sætte en mus i USB-porten, hvorefter man kan arbejde fuldstændigt som ved en normal pc.

Mange vil hævde, at det kan de også på en ren tablet, men der er ingen af de mobilbaserede tablets, som kan trække samme antal åbne faneblade i flere browsere på samme tid, og samtidig køre kontorprogrammer, lidt billedbehandling og måske endda rette lidt kode i Visual Studio.

Selvfølgelig er der grænser for, hvad man kan, og her er det især skærmstørrelsen, som sætter en stopper for morskaben. Som standard er Surface Pro 2 sat til at forstørre tekst og visse andre elementer i Windows, og det virker for det meste fint, men det er klart, at for eksempel Visual Studio gør sig bedre på en større skærm.

Ligesom til den første udgave af Surface Pro, følger der en stylus eller pen med, som fungerer som digitizer sammen med skærmen. Den er ikke et godt alternativ til almindelig touch-navigation, men kan være et fint tilbehør for dem, der har brug for at tegne eller mere præcis interaktion, end pegefingeren kan klare.

Muligheden for at køre den fulde Microsoft Office-pakke, være på netværket og tilgå filservere og printere, tilslutte USB-enheder, fuld adgang til filsystemet og at kunne køre flere programmer samtidig uden mobilenhedernes begrænsninger, er dét, der kan gøre Surface Pro 2 interessant.

Den er et glimrende arbejdsredskab i kraft af sin kompakte størrelse og lave vægt. Det har hjulpet, at batteritiden er forbedret, og det nye tastatur med baggrundsoplyste taster er også et klart plus.

Det er stadig ikke et direkte alternativ til en iPad, men det kan være en bedre løsning at få en Surface Pro til at fungere som tablet, end at få en iPad til at fungere som en bærbar pc.

De enheder, som Surface Pro 2 skal konkurrere direkte med, er dog ikke iPad, men derimod de øvrige kompakte Windows-baserede bærbare pc’er med touchskærme. I den sammenligning er Surface Pro 2 en anelse bagud på batteritid og på antallet af arbejdsstillinger, den kan bruges i. Til gengæld fungerer den bedre som tablet, end de øvrige hybrid-modeller på markedet.

Specifikationer: 10,6 tommer skærm med 1920 x 1080 pixels (208 ppi). Intel Haswell Core i5-4200U-processor på 1,6 gigahertz, Intel HD Graphics 4400, 4 eller 8 gigabyte RAM, MicroSD-kort til at udvide lagerpladsen. 13,5 millimeter tyk og 907 gram tung – uden tastatur.

Surface Pro 2 koster 6.999, 7.799 eller 9.999 kroner med henholdsvis 64, 128 eller 256 gigabyte lagerplads. Dertil kommer køb af tastatur – Microsofts egne Touch Cover 2 og Type Cover 2 koster 949 kroner og 1.029 kroner.

Posted in computer.

Ugens nye it-job: Virksomheder søger Version2-læsere

Se ugens nye it-stillinger her. Der er brug for udviklere, projektledere, administratorer, arkitekter og dig

Posted in computer.

Radikale Venstre får 22-årig it-ordfører

Kære alle

Tak for de mange kommentarer. Jeg har oprettet en bruger, som Henrik Pedersen opfordrer mig til. Hvor aktiv jeg bliver herinde, må vi se på med tiden. Det kan da godt være, jeg skulle forsøge mig med et blogindlæg på et tidspunkt.

Jeg vil godt starte med at komme med en indrømmelse. Vi radikale har skiftet for meget rundt på IT-ordførerposten de sidste par år. Det har været lidt en kastebold. Jeg håber, jeg kan være med til at skabe lidt større kontinuitet.

Jeg må dog sige, at jeg er en smule skuffet over en række af kommentarerne. Jeg synes at erindre en IT-ordfører, der fik ret mange hug for at være lidt for fordomsfuld over for IT-brachen… Så skal vi ikke lægge fordommene til side og forholde os lidt til substansen i stedet for.
Jeg ved godt, jeg ikke er IT-sagkyndig. Det bliver jeg nok aldrig. Jeg er heller ikke tudsegammel. Det skal jeg nok blive med tiden…
Men jeg er i hvert fald nysgerrig og har stor respekt for fagfolk. Og jeg synes, jeres område er meget spændende. Jeg kan godt li’ kombinationen af fascinerende teknologi, retssikkerhedsmæssige spørgsmål vedr. sikkerhed og overvågning, business/arbejdspladser og meget, meget mere.

Jeg glæder mig til at lære meget mere om jeres område. Claus Jacobsen skriver: ”måske vi rent faktisk har mulighed for at “manipulere” med hans holdninger så?” Det håber jeg faktisk, I vil! Jeg har en lidt sokratisk tilgang til hvervet som MF’er. Sokrates provokerede Athen med, at han var den klogeste mand i verden, fordi han vidste, at han ikke vidste noget. På samme mener jeg, at de bedste MF’ere ved, at de ikke ved ret meget sammenlignet med fagfolk ude i den virkelig verden.
Min viden om IT er minimal sammenlignet med jeres. Ingen tvivl om det. Og jeg skal nok lade være med at lade mig inspirere af WoW e.l., som Martin Nielsen skriver (desuden har jeg altid brudt mig mest om Civilization eller forgængeren Colonize, men det er jo så en helt anden snak…). I stedet håber jeg, at I vil inspirere mig.

Nok om hvad jeg ikke ved noget om. Et par observationer om noget jeg ved noget om – nemlig hvordan Folketingets arbejde fungerer i praksis.

Først og fremmest til Martin Nielsen. Jeg kan sagtens forstå, at du ønsker, at jeg og andre politikere på området var IT-kyndige.
Vi løber dog på nogle udfordringer i vores demokrati, hvis vi ikke kan have lægmænd til at forvalte områder. I Radikale Venstre er vi 11 MF’ere, når man trækker vores ministre fra. Vi 11 skal dække samtlige områder inden for dansk politik. For mit vedkommende betyder det, at jeg både er retsordfører, IT-ordfører, ordfører for fri-, høj- og efterskoler samt medlem af Nordisk Råd.
Det ville være optimalt, hvis jeg havde en IT-baggrund. Men det ville også være optimalt, hvis jeg havde en baggrund som jurist/politimand/kriminolog/fængselsbetjent e.l. i forhold til retsområdet. Og samtidig skulle jeg kombinere det med en lærerbaggrund i det frie skolemiljø.
Så gælder din logik for andre områder end IT-området (om end den på mange måder er forståelig nok), ja så løber vi altså ind i nogle lavpraktiske problemer. Vi får svært ved at finde folk, som matcher de krav.
Jeg kan nævne for dig, at mange af problemstillingerne vedr. retssikkerhed/databeskyttelse/overvågning også er retspolitik, som jeg har arbejdet med i to år nu.

Til Flemming Madsen om E-valg. Det havde været mest optimalt, hvis vores egen ordfører havde været til stede under debatten. Det sker dog i ny og næ, at man bliver forhindret pga. hasteindkaldte forhandlinger, sygdom e.l. Så forsøger man at få en anden til at tage over ved blot at læse en tale op. Det foregår nærmest dagligt i folketingsdebatterne, og det er kutyme eller en uskreven regel, at man så ikke stiller spørgsmål.
Vores ordfører blev af en eller anden årsag forhindret i deltage. Det er trist, men det kan ske. Hun spurgte mig kort tid inden, om jeg kunne tage over. Som kollega sagde jeg ja. Alternativet havde været, at vi ikke havde været på talerstolen. Konservative dukkede slet ikke op, hvilket de ikke blev kritiseret for. Det skulle vi måske også bare have gjort.
Nå. Jeg læste hendes tale op og fik så til min overraskelse en række spørgsmål. Jeg overvejede et splitsekund, om jeg bare skulle sætte politikerpladen på og ævle lidt i løse vendinger. Men jeg synes faktisk, det er useriøst at stå at udtale sig om et emne, hvor man ikke har sat sig ind i sagerne. Det princip holdt jeg stædigt fast i – om end det ikke var kønt! Jeg er glad for Johnnie Hougaard Nielsens kommentar: ”Det antyder dog at han mener at en ordfører bør sætte sig ind i sit emneområde.” Jeg forsøger på det i hvert fald.
Sagen har efterfølgende været oppe i Folketingets præsidium, hvor de spørgende partier fik kritik. Alle benytter sig af en stand-in i ny og næ. Det er desværre nødvendigt, og det ville være en skidt tendens, hvis folk helt begyndte at holde sig væk fra debatterne. Der er taleret i Folketinget, ikke talepligt.
Jeg har dog tænkt mig at sætte mig ind i problemstillingen, nu jeg ER blevet ordfører for området.

Til Keld Simonsen. Yes – jeg har allerede sat de første ting i værk for at aktivere mit eget bagland. Jeg har lignende netværk på mine andre ordførerområder.

Undskyld at det blev så langt. Jeg er glad for, at du nåede helt hertil.
Jeg vil holde lidt weekend. Men som sagt glæder jeg mig meget til arbejdet. God weekend til jer alle!

Jeppe

Posted in computer.

Køb ikke OCZ’s SSD-drev som julegave

Er du på vej ud og købe SSD-drev i julegave til dig selv eller svigermor, skal du måske springe OCZ-modellerne over.

Firmaet bag har nemlig erklæret sig konkurs, og dermed er der måske ikke meget hjælp at hente, hvis din nyindkøbte SSD får tekniske problemer undervejs i garantiperioden.

OCZ har udsendt en officiel melding om, at der i øjeblikket er forhandlinger med Toshiba om at overtage resterne af firmaet. Om Toshiba i så fald vil fortsætte med at bruge OCZ-navnet er uvist.

Ifølge Reuters har OCZ kørt med underskud de seneste fem år. I takt med at udbuddet af flash-hukommelse på markedet ikke kunne følge med efterspørgslen røg prisen i vejret, hvilket gjorde det særligt svært for den lille aktør blandt de store giganter. Til sidst måtte OCZ trække stikket.

Ønsker du hjælp til at vælge mellem markedets mange SSD-tilbud, har Anandtech.com givet et bud på, hvor du gør den bedste handel.

Posted in computer.

Hollands datatilsyn: Googles indsamling af personlige data er ulovlig

Der er lagt op til endnu en omgang juridisk kamp mellem Google og europæiske myndigheder om privatlivets fred.

Denne gang har datatilsynet i Holland nemlig afgjort, at Google overtræder landets love ved at samle alverdens indsamlede data om brugerne på kryds og tværs. Det skriver Cnet.com.

I 2012 begyndte Google nemlig at nedbryde de vægge, der hidtil havde været mellem for eksempel Youtube og Gmail. Dermed bliver der nu samlet oplysninger om hver enkelt bruger fra alle grene af Googles omfattende virksomhed. Og den går ikke, mener de hollandske myndigheder.

»Google spinder et usynligt net med vores personlige data, uden vores samtykke. Og det er forbudt ved lov,« skriver det hollandske datatilsyn i sin udmelding.

Problemet er især manglen på samtykke, lyder forklaringen. Google forklarer ikke brugerne godt nok, hvad ændringerne betyder for deres privatliv, og de har derfor ikke givet deres reelle samtykke til ændringerne, som blev gennemført i januar 2012.

Trods den bastante udmelding bliver der dog ikke grebet ind umiddelbart. Først skal Google og datatilsynet mødes, og så vil myndighederne se, om der er brug for regulering.

Google har i forvejen juridiske slagsmål i gang med de franske myndigheder, der har allieret sig med fem andre europæiske lande.

Posted in computer.

Over halvdelen oplever problemer med offentlige myndigheders hjemmesider

78 procent af danskerne – 3,5 millioner personer – mellem 16 og 89 år anvender offentlige myndigheders hjemmesider, viser en ny rapport om danskernes it-brug, som Danmarks Statistik netop har udgivet.

Men samtidig oplever over halvdelen, at der er problemer, når de skal anvende det offentliges digitale indgange.

Læs også: Rekordmange danskere taber penge på internet-bedrageri

I en rundspørge, der ligger til grund for rapporten, svarer 47 procent af danskere, der har gjort brug af det offentlige på nettet, at de ikke oplever problemer. De øvrige, altså lidt over halvdelen, angiver, hvilken type problemer, de har oplevet.

33 procent af alle brugerne har således oplevet tekniske vanskeligheder, når de har besøgt en offentlig myndigheds hjemmeside og 18 procent har fundet utilstrækkelige eller ligefrem forældede oplysninger.

Når danskerne besøger offentlige myndigheders hjemmesider er det for det meste for at rette eller godkende deres selvangivelse. 74 procent af brugerne gør brug af denne tjeneste, mens nummer to på listen er søgning og bestilling af bøger på biblioteket, som 29 procent gør brug af.

Rapporten ‘It-anvendelse i befolkningen 2013’ er primært udarbejdet på baggrund af en rundspørge foretaget blandt 5696 respondenter mellem 16 og 89 år med bopæl i Danmark.

Du kan læse hele rapporten her.

Posted in computer.

Galleri: Kom helt tæt på elbilen Tesla S

Posted in computer.