Videnskabsfilm på cph:dox: Hawking, Cern og internettets omvæltninger

Den årlige dokumentarfilmfestival CPH:DOX, der varer indtil 17. november, præsenterer film om blandt andet Stephen Hawking, Higgs-bosonen og internettets kulturelle omvæltninger.

Stephen Hawking blev for alvor berømt, da hans bog ’A Brief History of Time’ om universets oprindelse udkom i 1988. Bogen er solgt i mere end ti millioner eksemplarer og oversat til mere end 40 sprog. Den beskrives af og til som verdens mest solgte, men mindst læste bog.

Stephen Finnigans film om Hawking er et ordspil på bogens titel. Fortælleren i ’A Brief History of Mine’ er Hawking selv med sin karakteristiske syntetiske stemme.

Stephen Hawking er fysikkens rock star, den mest kendte og lettest genkendelige videnskabsmand. Han beskrives jævnligt som den klogeste mand på Jorden, selv om et sådant udtryk nu forekommer meningsløst.

Under sine første studieår var Stephen Hawking en flittig selskabsløve, der også involverede sig i universitetets sportsaktiviteter som styrmand i robådene, men i øvrigt ikke brugte megen tid på sine studier, som det var helt almindeligt ved Oxford University omkring 1960.

Allerede da han var 20 år, opstod de første tegn på sygdom. Filmen giver et godt indtryk af Hawkings liv og hans kamp mod sygdommen, der i dag har lænket ham til en kørestol, hvor han med egne ord er fanget i sine egne tanker.


I filmen ’A Brief History of Mine’ erkender fysikeren Stephen Hawking nøgternt, at hans berømmelse nok i mindst lige så høj grad skyldes hans kørestol og sygdom som hans forskning. (Foto: CPH:DOX)

Hawking har optrådt i talrige tv-shows og sammenhænge, som det ikke bekommer andre topforskere. I filmen erkender han nøgternt, at berømmelsen nok i mindst lige så høj grad skyldes hans kørestol og sygdom som hans forskning.

Men han nyder berømmelsen. »Det har sine fordele at være en berømt person,« siger Hawking.

Filmen giver et godt indblik i et ekstraordinært liv. Ud over Hawking selv optræder en lang række topforskere og kendte personer i filmen. Men det er hans ekskone, Jane Hawkings, kærlige og ærlige kommentarer, der står stærkest, når filmen er slut. Filmen er dog først og fremmest Hawkings egen fortælling. Det forhold er også filmens største problem. Selvportrætter er sjældent lige så interessante som portrætter.

Partikelfeber hos Cern

Fillmen ’Particle Fever’ følger jagten på Higgs-bosonen ved Cern. Den er instrueret af Mark Levison, som har en ph.d. i teoretisk fysik fra University of California. Han har fulgt arbejdet med opbygningen af Large Hadron Collider (LHC), igangsætningen af acceleratoren i 2008 og det efterfølgende uheld med en af magneterne, der førte til næsten to års forsinkelse.

Vi følger fysikeres og teknikeres begejstring og frustrationer undervejs og slutter med de helt store emotionelle udbrud ved Cerns annoncering af opdagelsen af Higgs-bosonen 4. juli 2012.

Ud over superflotte billeder fra LHC og lækre animationer er filmens styrke, at den giver indblik i fysikernes tanker og arbejdsproces både på Cern og hos teoretikere på afstand som amerikaneren af iransk afstamning Nima Arkani-Hamed fra Institute for Advanced Studies i Princeton, der er en af de helt store stjerner blandt den yngre generation af fysikere.

Man skal ikke forvente at blive informeret eller belært om detaljer i partikelfysikken. Det kan man alt efter smag vælge enten at betragte som en styrke eller svaghed ved filmen. Er man blot en lille smule betaget af LHC, går man dog ikke galt i byen med denne film.

Opbrud hos kulturen

To film sætter fokus på, hvordan internettet har forandret gamle brancher og tænkemåder.

Ben Lewis fortæller i ’Google and the World Brain’ om Googles projekt med at scanne alle bøger i verden og skabe et universelt bibliotek – en tanke, som H.G. Wells fremsatte i 1937 og kaldte en ‘World Brain’, men som hovedidé kan føres flere tusinde år tilbage.

Filmen fortæller om kultursammenstødet mellem Googles ingeniører og den etablerede biblioteksverden verden over, som kulminerede i en retssal i New York i 2011. Den stiller spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en demokratisering af viden eller om et nyt monopol. Det er en god klassisk dokumentarfilm.

Alex Winter beretter i ’Downloaded’ om, hvordan Napster forandrede den måde, vi lytter til musik på, og hvordan den kommercielle musikindustri totalt fejlbedømte udviklingen og forretningsmulighederne.

Historien begynder i slutningen af det forrige århundrede, mens Dotcom-boblen blev blæst større og større op.

I størstedelen af filmen hører vi aktørerne fortælle deres historie i korte sammenklip. Et meget højt tempo i fortællestilen kommer dog til at virke lidt rodet og faktisk lidt kedeligt i længden. Der er for megen gentagelse.

Det mest interessante kommer til sidst, hvor der berettes om Napsters betydning for tjenester som iTunes og Spotify og tages fat på spørgsmålet om, hvorvidt man skal kæmpe mod ny teknologi eller tilpasse sig.

Ifølge Lawrence Lessig fra Safra Foundation Center for Ethics ved Harvard University var forsøget på at kriminalisere en hel generation, der ville hente deres musik via internettet, en komplet fejltagelse. De eneste økonomiske vindere blev advokaterne. Det blev kulturens Vietnam.

Tidens dilemma

Endelig er der også mulighed for at se en film om tid.

Tidsbegrebet har interesseret fysikere og filosoffer i hundredvis af år. Augustin (354-430) er berømt for citatet: ‘Hvad er ’tid’? Hvis ingen spørger mig om det, ved jeg det. Men hvis jeg vil forklare det til en, der spørger, ved jeg det ikke’.

For Newton var tiden en absolut størrelse, Einstein gjorde den relativ. I dag diskuterer fysikere ivrigt, om tid er en fundamental størrelse, eller om den automatisk opstår på grund af mere fundamentale fysiske principper.

‘Die Zeit vergeht wie ein brüllender Löwe’(Tiden går som en brølende løve) er en filosofisk og meget personlig film om tid af 41-årige tyske Philipp Hartmann, der lider af kronofobi – frygt for tidens gang.

Filmen, hvis titel er et udtryk, Philipp Hartmann hørte af sin bedstemor, inkluderer et besøg hos PTB i Braunschweig, der udsender et 77,5 kHz signal, som holder styr på tiden i Tyskland og store dele af Europa.

Der bliver også flettet lidt ind om Einsteins tvillingeparadoks, men det er nu ikke for de videnskabelige eller teknologiske elementer, man skal se filmen. Det er først og fremmest den visuelle oplevelse, der gør den til en speciel og meget anderledes oplevelse.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>