Monthly Archives: January 2014

Siemens: Vores 6 MW offshoremølle bliver markedsleder

Siemens’ nye gearløse 6 MW offshoremølle vil være markedsleder på havmølleområdet i en del år fremad.

Så kontant var udmeldingen fra administrerende direktør i Siemens Wind Power, Jan Kjærsgaard, på virksomhedens årlige pressemøde torsdag, hvor han gav en status for udviklingen af virksomhedens store offshoremølle.

»Den er uden sammenligning den største havmølle, som er i drift i så stort antal, og hvor der allerede er underskrevet kontrakter på salg af så mange vindmøller,« sagde han.

Den første gearløse model blev sat op på prøvestationen i Høvsøre i sommeren 2011, den næste i Østerild i november 2012 og i dag er der i alt 11 prototyper i drift rundt omkring i Europa – heraf to offshore.

»Møllen kører rigtig godt og med 11 prototyper i drift har vi mulighed for at teste dem rigtig grundigt,« sagde Jan Kjærsgaard.

Læs også: Siemens-mølle på 6 MW gennemgår sidste test, før salget begynder

Siemens Wind Power har til dato solgt 397 eksemplarer af vindmøllen – heraf de 200 til Dong som en del af en stor rammeaftale. I år kommer mølletypen således for alvor i ilden, når Dong Energy etablerer den første park udelukkende med Siemens 6 MW møller. Parken får navnet Westermost Rough og etableres ud for den britiske østkyst nord for Hull.

I 2015 bruger Dong Energy ligeledes 97 stk. 6 MW møller til første fase af en tysk havmøllepark, Gode Wind 1.

Siemens Wind Power har også indgået en såkaldt betinget aftale med Statoil om salg af 67 vindmøller til en britisk havmøllepark.

Læs også: Siemens-møller skal snurre i Dongs tyske havmølleparker

»Det giver en god gradvis indkøring og betyder, at der i 2015 vil være 100 stk. 6 MW offshoremøller i drift,« sagde Jan Kjærsgaard.

Ifølge en opgørelse fra magasinet Windpower Monthly har den tyske producent Repower – der nu har skiftet navn til Senvion – dog en større havmølle til salg end Siemens. Den har en effekt på 6,2 MW og er indtil i dag blevet anvendt på fase 2 af den belgiske havmøllepark Thornton Bank, der rummer 48 havmøller og blev færdig i sommeren 2013.

Læs også: Tysk monstermølle på 6 MW bliver solgt til havmøllepark

I år skal firmaet opstille yderligere 48 af disse vindmøller i en tyske park ved navn North Sea East.

Siemens Wind Power præsenterede ved torsdagens pressemøde samtidig regnskabet for den danske afdeling for 2013.

Virksomheden omsatte for 25 milliarder kroner mod 21 milliarder året før. Fortjenesten øgedes fra 550 millioner kroner i 2012 til 1.638 millioner kroner i 2013.

I 2013 var der 6.767 ansatte i virksomhedens 12 afdelinger mod 6.489 sidste år.

Posted in computer.

For første gang får forskerne 3D-printede lever-celler

Drømmen om 3D-printede organer og kropsdele lever i bedste velgående, men er endnu kun på kravlestadiet. Den amerikanske virksomhed Organovo, der har specialiseret sig i 3D-print med stamceller, har netop leveret det første lille stykke lever ,tre måneder før det tidligere var meldt ud.

Organovo melder ikke noget om, hvor stort materialet er, men tykkelsen opgives til 20 celle-lag med en forventet levetid på 40 dage. Det er første gang, at Organovo leverer lever-materiale til en ekstern organisation.

Det kan lyde som et meget lille skridt i forhold til de forventninger, der er blevet skruet op omkring 3D-print af menneskelige organer. Men udfordringerne er stadig ganske store. En ting er nemlig at sætte cellerne sammen på en struktur og at få dem til at fungere som lever- eller nyreceller. Det er, hvad Organovo og andre virksomheder og forskningsinstitutter har formået, men der er langt større udfordringer, når cellerne skal forsynes med blod.

Mange har måske set den Tedtalk fra 2011, hvor Anthony Atala, der er direktør for The Wake Forest Institute for Regenerative Medicine, præsenterede tilhørerne for en nyre, som angiveligt var blevet fremstillet samme dag ved hjælp af en 3D-printer. Publikum klapper, og Anthony Atala fortsætter med at fortælle, hvordan man i fremtiden kan fremstille organer ved hjælp af 3D-printere.


Her viser Anthony Atala noget der skulle være en 3D-printet nyrer frem ved en Ted Talk i 2011. Senere har Wake Forest Institut, hvor han er direktør, været nødt til at trække i land og forklare, at der kun er tale om en ‘nyreformet struktur bestående af biokompatible materialer belagt med celler’.

Men Anthony Atalas stunt fik straks kritikere til at stille spørgsmålstegn ved den nyre, som blev vist frem. Det viste sig nemlig, at han kun havde printet en ‘nyreformet struktur bestående af biokompatible materialer belagt med celler’, som det stod i en pressemeddelse fra The Wake Forest Institute. Det var altså intet af de meget fine netværk, kaldet glomerulus, hvorigennem urinudskillelsen foregår.

Meget tyder på, at de typer menneskeligt væv, som ikke kræver et netværk af blodårer, ligger mere lige for at 3D-printe. Det drejer sig for eksempel om brusk, knogler og hud. I nogle tilfælde bruges et skelet, for eksempel fremstillet af plast, hvorpå cellerne printes.

Organovo er da også selv tilbageholdende med udsigten til fuldt funktionsdygtige 3D-printede organer:

»Vi har udviklet menneskeligt lever-væv til brug i forskning og medicin-test. Vi har ikke givet nogen information om, hvornår den type væv måske kan bruges til fremtidige terapeutiske løsninger.«

Det betyder med andre ord, at selv Organovo ikke har fundet løsningen på, hvordan blod transporteres ind og ud af en 3D-printet lever.

Posted in computer.

Metroselskabet overvejer bedre sikring mod vand

Da decemberstormen hærgede, stod vandet i Københavns Havn så højt, at det var nær ved at skvulpe ind i metro­tunnelen, og metroens floodgates lukkede automatisk. For med en vandstand, der lå 170 cm over daglig vande, nærmede den sig grænsen for, hvad metroen er bygget til.

Tre floodgates beskytter metroen mod indtrængende vand fra dens naboer: På Frederiksberg Station ind mod centret, på Nørreport i transfertunnelen mellem DSB og metrostationen og på Kgs. Nytorv Station ind mod Magasin sørger følere for, at metroen ikke får regnvand fra sine naboer.

»Grænsen på 170 cm er sat lige under, hvad der er tåleligt, men rent faktisk kan vandet stige til 180 cm, før der begynder at ske noget. Vi får et forvarsel fra DMI, otte timer før vandstanden i Københavns Havn når 170 cm, og så følger vi situationen løbende,« fortæller driftsingeniør i Metroselskabet Peter Jensen.

Cityring anlægges 25 cm højere

Hele metroen er lagt i kote 225 cm over daglig vande i Københavns Havn. Baseret på Københavns middelvandstand regnede Cowi sig i 1998 frem til, at man ved at anlægge metroen i den kote kunne sikre metroen mod en 2.000-års hændelse i forhold til ekstrem nedbør og ekstrem havvandstand og dermed beskytte metroen i dens beregnede 100-års levetid.


Klimaudviklingen får nu Metroselskabet til at overveje, om tunnelerne i den eksisterende metro er sikret godt nok mod oversvømmelser. Foto: René Strandbygaard

Men i september 2013 kom IPCC, FN’s klimapanel, med en ny rapport. Den viste, at grænserne for en 2.000-års hændelse havde flyttet sig. Sammen med tidsforskydningen for metroens driftsstart fra år 2000 til 2020 betyder det, at Københavns kommende metro, Cityringen og dens arm til Nordhavnen, i stedet bliver anlagt i kote 250. Det betyder, at grænsen for en 2.000-års hændelse på 15 år har forskudt sig 25 cm.

Såvel de reviderede IPCC-tal som stormfloden i december har fået Metroselskabet og dets rådgivere til at overveje, om den eksisterende metro nu også er fremtidssikret mod oversvømmelse, især i forbindelse med skybrud, fortæller Peter Jensen.

»Vi er gået i gang med at undersøge, hvordan vi kan sikre metroen mod oversvømmelse forårsaget af ekstremregn. Det skyldes, at regnskyl, der tidligere hed 10-års regn, nu er defineret som 6-års regn, og at ekstreme regnskyl, der før hed 100-års regn, nu defineres som 50-års regn. Det bliver man nødt til at forberede sig på,« siger Peter Jensen.

»Vi taler både om at vandsikre døre og forhøjelse af dørtrin,« fortæller han.

»Flere steder har vi allerede hævet dørtrinene 30 cm. Hvis vi skal forberede os på, at vandstanden stiger 30 cm i løbet af de kommende 100 år, er vores teknikrum på Vestamager udsat, hvis diget ude for enden ikke holder,« forklarer Peter Jensen.

Kommunal afværgning

Ligesom tilfældet er i Citytunneln i Malmø, der var bare 15 cm fra en oversvømmelse under decemberstormen, ligger de tekniske installationer i metroen, ifølge Christian Boye, projektleder i Cowis tunnelafdeling, på det laveste niveau.

»Men i metroen er der jo sikret imod, at vandet overhovedet kommer ind, så det har ikke hidtil været vurderet som et problem,« siger Christian Boye.

I betragtning af, at Københavns Kommune planlægger at anlægge to eller tre store vandledninger, der skal aftage vand fra gadeplan, tror Peter Jensen ikke på, at metroens koter bliver ændret, så nedgangen til tunnelrørene bliver forhøjet:

»Det er jo i gaderne, vores vand ender. Vores meget følsomme pumpesumpe pumper i første omgang vandet fra tunnelen op på gadeplan, så når kommunen sørger for at fjerne vandet fra gaden, burde det ikke være nødvendigt,« vurderer han.

Ifølge Jeppe Sikker Jensen, sek­tionsleder i Cowis afdeling for klimatilpasning, har Danmark ikke regler for, til hvilket sikkerhedsniveau man klimasikrer anlæg til store infrastrukturprojekter mod eksempelvis 100- eller 1.000-års hændelser.

Derimod laver rådgiveren typisk en risikovurdering af konsekvenserne af skader og måler dem op imod investeringen, der skal sikre mod skader. På det grundlag bliver sikkerhedsniveauet fastsat:

Skal klare 2.000-års hændelser

»På et metroanlæg kan det jo få meget store og fatale konsekvenser, både for materiel og menneskeliv, hvis der kommer vand ned i tunnelen ved et pludseligt skybrud. I modsætning til en stormflodshændelse, som vi typisk kender til et døgn i forvejen, bliver skybrud varslet få timer før,« fortæller han.

Jeppe Sikker Jensen beskæftiger sig med truslen og prognoserne for, hvor meget det vil regne, hvor højt vandet står vandet, og hvilke oversvømmelser det medfører.

På metroen har man besluttet at beskytte anlægget mod en 2.000-års hændelse i forhold til ekstrem nedbør og ekstrem havvandstand og beregnet de tilsvarende, maksimalt forventede vandstandskoter, der bliver indbygget i stationernes design.

»Men hvor de seneste IPCC­rapporter forudsagde en generel vandspejlsstigning på 59 cm i løbet af 100 år, viser den allernyeste forskning, at vandet kan stige op til 1 meter eller mere på 100 år,« tilføjer Jeppe Sikker Jensen som eksempel på, hvordan viden om fremtidens klimaeffekter hurtigt skifter.

Og når en stigning i vandstanden på 1 meter er så alvorlig, skyldes det sammenhængen med de stormfloder, som jo med jævne mellemrum rammer forskellige dele af landet:

»I dag er den generelle vandstandsstigning 2-3 mm årligt, men den accelerer jo stille og roligt til 10 mm eller mere årligt i løbet af 100 år. Så begynder det at få konsekvenser, når vi får stormfloderne oveni. For så er den daglige vandstand pludselig meget højere,« siger Jeppe Sikker Jensen.

Posted in computer.

Ingeniører i det offentlige: Giv os arbejdsro – ikke reformer

Det er svært – ja nærmest umuligt – at være uenig i nogen af de syv principper i den såkaldte tillidsreform, som økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager slår et slag for i et interview med Ingeniøren i dag. Men at få udfoldet principperne i den virkelige verden bliver meget svært.

Sådan lyder det samstemmende fra to ingeniører, der arbejder i det offentlige.

»Det er fint og flot alt sammen – og svært at være imod,« lyder det således fra sagsbehandler i Hvidovre kommune, akademiingeniør Preben Mac.

Opret dit cv på Jobfinder – og lad din nye arbejdsgiver finde dig.

Ministeren slår til lyd for, at ’det skal være slut med at mudre faglige vurderinger til med detailregulering’. I stedet skal der sættes en kulturforandring i gang på de offentlige arbejdspladser, som giver plads til de faglige vurderinger fra den tekniske sagsbehandler.

Læs også: Margrethe Vestager: Der skal være mere plads til ingeniørernes faglige vurderinger

Ærlig talt har vi ikke brug for endnu en reform. Vi har brug for arbejdsro.
Michael Herold, driftsleder, Køge Kommune

Michael Herold, driftschef i Køge Kommune, har vanskeligt ved at se, hvad der egentlig er nyt i de syv principper, og advarer om, at reformen kan koste både energi og kapital, og at den risikerer at kortslutte nogle af de processer, der allerede er i gang:

»Ærlig talt har vi ikke brug for endnu en reform. Vi har brug for arbejdsro. Aldrig er antallet af reformer og ændringer kommet så hastigt, som de gør i dag i det offentlige. Vi når ikke at se, om noget virker, før der skal omstruktureres,« påpeger han.

Regler forhindrer faglighed

Preben Mac hæfter sig ved, at principperne i tillidsreformen åbner for en stor grad af tillid og ansvar til medarbejderne, men at det ikke harmonerer med den virkelighed, han agerer i:

»De syv teser handler meget om at sætte ledelsen fri, men de statslige styrelser fodrer os med ensformighed og regelrettelser, som binder os fagligt,« forklarer han.

Bag tillidsreformen står Akademikerne (som IDA er medlem af), KL, Danske Regioner, FTF, OAO (LO’s offentligt ansatte).

Reformen udstikker principper for samarbejdet på det offentlige arbejdsmarked om modernisering af sektoren, og den påvirker arbejdsbetingelserne for over en million offentligt ansatte. Konkrete moderniseringsprojekter fra kommuner og regioner bliver løbende offentliggjort på modernisering.nu.

Her er de syv principper i aftalen:

  • Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater.
  • Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt for opgaveløsningen.
  • Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar.
  • Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbegrundet dokumentation.
  • Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker.
  • Ledelse og engagement skal fremme innovation.
  • Offentlig service skal inddrage borgernes ressourcer.

For eksempel er reglerne for miljøgodkendelse meget standardiserede, og der er centrale krav til, hvordan kommunale sagsbehandlere helt præcist skal gennemføre et miljøtilsyn:

»Procedurerne er meget standardiserede, og der er krav til, hvordan vi udvælger virksomhederne. Vi kan f.eks. ikke frit vælge de mest miljøbelastende. Det er da det modsatte af at have tillid til, at vi kan vurdere fagligt,« påpeger han.

Den stadige strøm af nye regler og ændringer på miljøområdet er ifølge Preben Mac en barriere for tillidsreformen – alene affaldsbekendtgørelsen blev ændret tre gange fra marts 2011 til december 2012:

»Hvis principperne om engagement og tillid skal gennemføres, tror jeg lige, at ministeren skal hive fat i sine ministerkolleger, så de kan se på, om de mange regler og procedurer, styrelserne laver, harmonerer med principperne i tillidsreformen,« foreslår han.

Borgerinddragelse er et plus

Det eneste lille lyspunkt er princippet om at inddrage borgernes ressourcer, mener Michael Herold:

»Det er en god opfordring til, at de enkelte fagspecialister kommer ud af deres elfenbenstårn og bliver bedre til at lytte til fru Hansens input. Vi får afgjort de bedste resultater gennem borgerdreven innovation,« siger han.

Princippet kan dog ikke gennemføres med mindre, der bliver pillet ved lovgivningen på det tekniske område, påpeger Michael Herold:

»Det er regeringen nødt til at se nærmere på, hvis vi for alvor skal styrke borgerinddragelsen, og tillidsreformen skal blive en succes.«

Posted in computer.

Danske medier: Cookies er til irritation for brugerne og giver os store udgifter

Danske Medier, der som navnet indikerer, repræsenterer danske medier, er enige i den kritik af den nuværende cookie-lovgivning, som er rejst i dagens udgave af Ingeniøren, hvor blandt andet europaparlamentariker Christel Schaldemose (S) erkender, at den lov, hun selv har været med til at vedtage, ikke fungerer.

»Vi er naturligvis kede af, at reglerne på området tvinger os til at placere store informationer på alle hjemmesider, til stor irritation for brugerne og med store omkostninger for de digitale medier med at ændre på vores systemer. Den gode nyhed er selvfølgelig, at ingen brugere efterhånden kan være i tvivl om, at stort set alle hjemmesider anvender cookies, der er en dybt forankret teknologi i den måde digitale medier fungerer på, udtaler Allan Sørensen, der er Digital Chef i Danske Medier. Reglerne påbyder hjemmesider tydeligt at informere og indhente samtykke til brug af cookies,« siger analysechef i Danske Medier Allen Sørensen i en pressemeddelelse og fortsætter:

Læs også: EU-politiker stemte for cookie-lov: “Den har fejlet”

Læs også: Messerschmidt om cookie-lovgivning: Man kan få folk til at acceptere hvad som helst

»Vi er enige med medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose i hendes vurdering af, at lovgivningen ikke virker, og at det er helt forkert grebet an, når lovgivningen pålægger alle internetbrugere at forholde sig til kompliceret teknisk information og træffe beslutninger på alle hjemmesider.«

I stedet opfordrer Danske Medier til, at opdatere virksomhedernes krav til at behandle data sikkert og forsvarlig og ikke misbruge personlige oplysninger. Og i den forbindelse påpeger organisationen, at alle browserne har i dag mulighed for både at slette og blokere for alle cookies, hvis en bruger ønsker dette.

Endeligt opfordrer Danske Medier EU-Kommission og -Parlamentet til hurtigst muligt at drage de nødvendige konklusioner og fjerne den uhensigtsmæssige cookie-lovgivning og fremover forholde sig til regler for brug af data og ikke til teknologi.

Posted in computer.

Vitamintilskud får kræft til at sprede sig hurtigere

Nye undersøgelser peger endnu engang i retning af, at vitamintilskud kan gøre mere skade end gavn. Svenske forskere har ved et tilfælde opdaget, at mus fodret med tilskud af E-vitaminer og antioxidanten NAC udvikler lungekræft tre gange hurtigere end andre mus, skriver Nature.

Den tilfældige opdagelse skete, fordi molekylærbiologer ved Göteborg Universitet havde gensplejset mus til at udvikle lungekræft og benyttede en kontrolgruppe, som de gav NAC for muligvis at dæmpe udviklingen af kræft. Men da forsøget var færdigt, var det ubrugeligt, fordi kontrolgruppens havde udviklet kræft tre gange hurtigere end normale mus.

Forskerne valgte i stedet at kigge nærmere på det overraskende resultat i kontrolgruppen. De gennemførte nye forsøg med mus, som fik E-vitamin-tilskud med doser på 5 til 50 gange højere end det normale indtag af E-vitamin for mus. Resultatet var igen, at kræften spredte sig tre gange hurtigere end hos normale mus.

Samme resultat fik forskerne ved at tilsætte NAC og E-vitamin til kræftceller fra menneskelunger i petriskåle.

Indtag af vitaminpiller bør overvejes nøje

Forklaringen på resultatet er paradoksalt nok den samme, som at folk verden over indtager antioxidanter i håb om at forhindre kræft. Antioxidanter er nemlig i stand til at mindske mængden af ødelagt DNA, som er en af årsagerne til kræft. Men antioxidanterne skruer også ned for proteinet kaldet p53, som normalt mindsker spredningen af kræft. p53 bliver nemlig reguleret af mængden af ødelagt DNA i kroppen.

Opdagelsen minder om en lang række tidligere undersøgelser, der peger på, at folk med kræft skal holde sig fra et overforbrug af vitamintilskud, da det kan få kræften til at brede sig hurtigere.

Kræftens Bekæmpelse er allerede opmærksom på, at indtaget af antioxidanter skal overvejes nøje, hvis det skal have en gavnlig virkning. Forsøg blandt rygere viser f.eks, at risikoen for at udvikle lungekræft er højere ved indtag af antioxidanten beta-carotene, som gør gulerødder orange.

Det store spørgsmål er så, om antioxidanten kun har en skadelig virkning på folk, som allerede – vidende eller uvidende – har små kræftceller i kroppen og ikke på raske folk.

Det spørgsmål kræver nye undersøgelser at besvare, lyder det fra forskerne.

Posted in computer.

Udsigt til endnu et dramatisk klima-opgør med Polen

Polen har tradition for at blokere alt, der ligner højere klimaambitioner i Europa, og til marts kan de gøre det igen. Her mødes de 28 regeringschefer i Bruxelles for at forhandle kommissionens udspil om klima­mål for 2030, der blev præsenteret i sidste uge. Ifølge udspillet skal EU reducere sit CO2-udslip med 40 procent og øge andelen af vedvarende energi til 27 procent samlet set.

Men målene skal først gennem Europa-Parlamentet og ikke mindst Det Europæiske Råd, hvor Polen igen vil få en nøglerolle og for fjerde gang kan stikke en sort kæp i det grønne hjul.

»Jeg er moderat optimist forud for forhandlingerne, men der er ingen tvivl om, at vi går nogle hårde forhandlinger i møde,« lyder det fra klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R).

Frem mod topmødet, der finder sted 20. og 21. marts, vil alles øjne være rettet mod Warszawa og de udmeldinger, der måtte komme derfra. Der vil blive lyttet til vandrør og hvisket i korridorerne i Bruxelles for at tolke på Polens holdning til udspillet, fortæller EU-chef i Dansk Energi Ulrich Bang.

»Det helt store spørgsmål bliver, om Polen denne gang kan overbevises om det fornuftige i at sige ja til kommissionens udspil. Det kan vi ikke være sikre på,« siger Ulrich Bang.

Der er to primære årsager til, at Polen til dato konstant har spændt ben for de øvrige medlemslande i klimaspørgsmålet. Den væsentligste forklaring er, at polakkerne kæmper med en slidt og gammeldags energisektor, der er meget langt fra standarden i EU’s mønsterlande.

En pukkel af kulkraftværker

Eksempelvis står knap halvdelen af de polske kulkraftværker foran udskiftning med den store pukkel ventende fra 2016-2017. Forklaringen er, at sektoren ikke har været prioriteret i de store samfundsmæssige forandringer, som Polen har gennemgået siden landets farvel til kommunismen. Det har først og fremmest handlet om at overgå til en markedsbaseret økonomi.

»Som den polske energisektor er i dag, ville landet gå konkurs, hvis det skulle leve op til samme klima­forpligtigelser som Danmark,« siger Svend Gottschalk Rasmussen, Polen-ekspert ved Syddansk Universitet.

Polen er ikke blot EU’s næststørste kulproducent kun overgået af Tyskland, men også storforbruger af kul: 90 procent af elproduktionen kommer fra kulfyrede kraftværker, og 55 procent af det samlede energiforbrug dækkes af kul. Og selv om kullenes betydning falder, vil de spille en central rolle i årtier.

Endelig er der få alternativer set med polske øjne. Polens øvrige energikilder består næsten udelukkende af importerede fossile brænds­ler samt biomasse, hvis klimapåvirkning er omdiskuteret. Regeringen vil gerne have atomkraft, men det møder lokal modstand, og selv om Polen har gode vindressourcer, halter det med udbygningen.

Men den polske modstand handler også om kultur. For hvor klimaskeptiske lande som Ungarn, Rumænien og Tjekkiet ser klimaforhandlinger i EU som en mulighed for at skaffe sig politiske point, har polakkerne hidtil været urokkelige modstandere. Ifølge Martin Lidegaard (R), der selv forhandlede med polakkerne under det danske formandskab i 2012, skyldes det blandt andet, at klima spiller en helt anden rolle i den polske offentlighed end her.

»Det er rigtig svært at blive valgt i Polen, hvis du er klimavenlig, mens det er svært at blive valgt i Danmark, hvis du ikke er. Det er en del af den politiske kultur i Polen, hvor der er andre ting, der spiller en større rolle end klima,« siger Martin Lidegaard.

Ved forhandlingerne til marts kan det blive fjerde gang, Polen nedlægger veto mod strammere klimamål i EU. Men denne gang er det et topmøde mellem regeringschefer, hvor det tidligere var fagministrene. Det vil være anderledes svært for Polen at nedlægge veto over for Angela Merkel og Francois Hollande, vurderer danske iagttagere. Og Martin Lidegaard bakker op:

»Det er på det øverste niveau, at man kan lave de bøjninger mod hinanden, der skal til for at lande det her fornuftigt. Det er mit indtryk, at Polen er sit ansvar bevidst som stort EU-land og vil tage ansvar for at føre en europæisk politik på klimaområdet,« siger han.

Polen vil gerne øge sin andel af VE til 15 procent i 2020, ikke mindst for at reducere sin olie- og gasimport fra Rusland. Derfor handler det i sidste ende om pris, vurderer Svend Gottschalk Rasmussen.

»Jeg tror sådan set godt, at Polen kan overtales denne gang, men det bliver ikke gratis,« siger han.

Posted in computer.

EU-politiker stemte for cookie-lov: ‘Den har fejlet’

Medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne Christel Schaldemose var med til at vedtage EU-lovgivningen, som er mundet ud i cookiebekendtgørelsen og dermed de mange pop-up-beskeder med cookie-informationer, der præger blandt andet danske hjemmesider.

Læs også: Bred afvisning: Cookieregler et flop

Læs også: Forbrugerrådet: Cookie­regler rammer for mange

Læs også: Messerschmidt om cookie-lovgivning: Man kan få folk til at acceptere hvad som helst

Men hun er ikke begejstret for resultatet, som hun erkender bevirker, at folk ikke forholder sig

»Principielt synes jeg, det er rigtigt, man skal have informationer og et valg. Men den udformning og den praksis, der er kommet omkring det, er jo reelt til grin, for at sige det ligeud. Jeg klikker jo selv rask væk ‘ok’, ‘ok’, når jeg har besluttet mig for at gå ind på en hjemmeside,« siger hun og tilføjer

»Risikoen er jo, at vi som forbrugerne ender med at blive for ligeglade med vores data.«

Og dermed er hun blandt andet på linje med Forbrugerrådet Tænk, som tidligere har påpeget, at de mange informationer ender med at gøre brugerne ligeglade med et område, der ellers burde have deres interesse.

»Intentionen har jo været helt ok, vi har virkeligt ønsket at ville beskytte forbrugeren, men er endt med at gøre det modsatte,« siger Christel Schaldemose.

Christel Schaldemose, der er medlem af udvalget Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse som blandt andet cookie-lovgivningen sorterer under, vil nu rette henvendelse til EU Kommissionen med henblik på at få gjort noget ved den nuværende situation, hvor borgerne bliver bombarderet med det, hun erkender, er meningsløse pop-up-vinduer med cookie-informationer.

»Jeg har svært ved at forestille mig, at EU Kommissionen vil forhindre os i at gøre det mere smidigt, når både forbrugerorganisationer og erhvervsliv over en bred kam siger, det er en ommer. I hvert fald vil vi have nogle mere løse fortolkninger, så vi kan ændre den måde, det bliver gjort på nu.«

Og generelt medgiver hun, at politikere nogle gange bevæger sig for meget ned i det tekniske i stedet for at forholde sig til de overordnede principielle elementer. Eksempelvis så det, som nu, ikke er uklart hvorvidt alternative tracking-teknologier som device fingerprinting overhovedet er omfattet af lovgivningen.

»Det er en farefuld færd at tro, at vi som politikere kan være frontløbere i forhold til, hvad der er det rigtige og det forkerte i teknologien. Vi må beskrive nogle principper, og lægge vægt på beskyttelsen af forbrugeren, og så må embedsfolk og teknikere finde de konkrete løsninger.«

Posted in computer.

Ny bro over Roskilde Fjord koster statskassen en kvart milliard kr. ekstra

Økonomien er så usikker i den planlagte betalingsbro over Roskilde Fjord, at staten er nødt til at hæve sit indskud fra 425 millioner kroner til 625-650 mio. kr. Det skriver den nu forhenværende transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) ifølge Frederiksborg Amts Avis i et brev til forligspartierne bag aftalen om en grøn transportpolitik.

Baggrunden er ifølge Pia Olsen Dyhr, at embedsmændene i Transportministeriet og Finansministeriet er usikre på, om broen vil blive benyttet så meget, at det kan betale resten af den 2,1 mia. kr. dyre forbindelse mellem Hornsherred og Frederikssund, når der i forvejen findes en bro – som det også fremover vil være gratis at bruge.


Bilisterne kommer ikke til at betale så meget for den nye Frederikssundsbro som planlagt. Staten er ifølge den afgåede transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) nemlig nødt til at finde 200-250 mio. kroner mere til det 2,1 mia. kroner dyre projekt. Illustration: Vejdirektoratet

Læs også: Frederikssund får sin betalingsbro i 2019

Forhøjelsen overrasker organisationen Frederikssund Erhverv.

»Jeg kan være lidt overrasket over beløbets størrelse, selv om det er mit indtryk, at det er en uprøvet finansieringsmodel, og at man har forsigtige kalkyler med hensyn til fremtidige trafikstrømme, når der er et alternativ tæt på den nye bro. Men det er lidt i 11. time, at man kommer med det nu,« siger direktør Peter Bo Andersen til avisen.

Med udmeldingen underkender ministerierne samtidig Sund & Bælts beregninger af bilisternes betalingsvillighed, som organisationen har udført som en del af trafikforliget. Sund & Bælts rapport baserer sig blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse af bilisternes betalingsvillighed, som blev udført i 2011.

Læs også: Kassen er tom: Snart skal bilister betale for at bruge veje og broer

Analysen konkluderede, at der var stor modstand mod brugerbetaling, men at trafikken over fjorden formentlig ville stige markant over en 30-årig periode, fordi befolkningen på Hornsherred er så afhængige af at kunne komme over fjorden for at arbejde, købe ind eller gå til fritidsaktiviteter.

Ifølge rapporten kan broen tilbagebetales på 25 år med en pris på 13 kroner for person- og varebiler og 39 kroner for busser og lastbiler. Lastbilerne bliver tvunget over bro, fordi de, når den åbner, ikke længere må køre på Kronprins Frederiks Bro.

Det maksimale provenu vil den nye bro kunne få ved at sætte prisen helt op på 35 kroner for person- og varebiler og 105 kroner for busser og lastbiler per tur. Alle beløbene er angivet i 2011-priser.

Rapporten understreger, at jo højere priser man vil tage, jo mere stiger usikkerheden om betalingsvilligheden, især for erhvervstransporten, fordi kun få erhvervschauffører ville deltage i spørgeskemaundersøgelsen.

Den nye transportminister skal nu forsøge at få en aftale på plads med de andre forligspartier. I den forbindelse er vedtagelsen af anlægsloven blevet udskudt fra februar til oktober 2014.

Posted in computer.

Sukkerbatteri har ti gange større energitæthed end lithium

I stedet for forurenende lithium-batterier er det muligt, at fremtidens gadgets skal køre på en form for sukkervand.

Den kinesiske forsker Percival Zhang, som siden 2005 har været lektor på det anerkendte Virginia Tech, har sammen med sin forskergruppe arbejdet på at skabe et biobatteri, hvor grundessensen er glukose, skriver Extremetech.com.

Batteriet, som det ser ud nu, har en kapacitet på 596 amperetimer pr. kg, hvilket er en del højere end for lithiumbatterier. Vidundermidlet er maltodextrin, som blandt andet bliver brugt af atleter til et hurtigt kulhydratfix, og ifølge forskerne er de eneste restprodukter vand og elektricitet.


Her ser man brændselscellen. De Pac-Man lignende oste er enzymer. Foto: Virginia Tech

Det er ikke første gang, forskerne prøver at trække energi ud af sukker. De har blandt andet prøvet at gøre det ved at efterligne den menneskelige nedbrydning af glukose til energi, men det har ikke været helt nemt.

Men nu mener Zhang og co. altså, at de har fundet en løsning i at bygge en brændselscelle, som ved hjælp af en syntetisk enzymatisk adgang kan hive elektricitet ud af glukosen. På den måde vil man kunne bruge billige enzymer som katalysatorer i stedet for dyrt platin, som ofte er brugt i almindelige batterier.


Percival Zhang er lektor på Virginia Tech. Foto: Virginia Tech

Biobatteriet skulle ifølge forskningsrapporten indeholde 13 enzymer og luft til at producere 24 elektroner for en glukoseenhed. Dette svarer til et output på 0,8 mW/cm med en densitet på 6 mA/cm.

Percival Zhang regner med, at batteriet kan nå markedet inden for tre år, hvilket betyder, at en smartphone i givet fald ville kunne oplades med en opløsning indeholdende 15 procent maltodextrin.

Posted in computer.