Daily Archives: January 22, 2014

Nyt it-system udpeger risiko-patienter og sparer millioner

Et nyt it-system udviklet på Rigshospitalet har drastisk reduceret antallet af indlagte infektionsramte transplantationspatienter.

Omkring 30 pct. af alle patienter, der får transplanteret hjerte, lunge, nyre, lever eller knoglemarv, bliver ramt af en såkaldt cytomegalo-virus infektion (CMV). Det var tidligere en sygdom, som var frygtet, da mange døde af den.

Halvdelen af de inficerede patienter måtte man tidligere indlægge til observation og behandling, nu er andelen nede på 5 pct., oplyser professor Jens Lundgren på Københavns Universitet, der er overlæge i infektionsmedicin på Rigshospitalet og har stået i spidsen for it-projektet Match.

Faldet skyldes bl.a., at lægerne efter 2000 nu meget bedre forstår, hvad der sker omkring infektionen, og hvad man kan gøre ved det. Men først da de fik samlet al viden i et system, som også fodres med patienternes løbende data, er lægerne kommet så vidt, at de kan sikre, at patienterne altid får den rigtige behandling – og det har bragt andelen af indlæggelser helt i bund.

Jens Lundgren vurderer, at der er store fordele ved at udnytte samme metodik ved andre sygdomme.

»Patienter vil leve bedre med deres diagnose, og der vil være store økonomiske besparelser at hente i hospitalssektoren, hvis vi systematisk opsamler og analyserer data for patienter, der har forhøjet blodtryk, diabetes eller andre sygdomsforløb,« siger han og tilføjer:

»Det kan være svært at holde styr på mange patienter og store datamængder. Hertil behøver vi hjælp fra it-systemer.«

Det lyder som en indlysende idé, hvorfor har man ikke gjort det noget tidligere?

»Først skal man erkende, at der i det hele taget er et problem. Så skal de tekniske løsninger udvikles for at imødegå problemet, og endelig skal der skabes samarbejdsrelationer mellem flere dele i sundhedssektoren for at få dem indført. Det tager ofte tid alene at erkende, at der er et problem, som der er en løsningsmodel for at begrænse,« siger Jens Lundgren.

System udpeger højrisiko-patienter

It-systemet opsamler data, så sundhedspersonalet konstant sikrer, at relevante målinger gennemføres efter planen. Men systemet fungerer også som et ekspertsystem, så det er muligt tidligt at udpege patienter, der kommer i en højrisikogruppe.

»Der ligger en betydelig viden af vores lægelige viden og erfaringer i de algoritmer, vi har inkorporeret i systemet,« siger Jens Lundgren.

Det nye system, der er udviklet på forskningscenteret CHIP (Copenhagen HIV Programme) på Rigshospitalet, skal også være med til at opdatere denne viden. Derfor bliver nu systemet nu tilbudt gratis til andre hospitaler, mod at de stiller data til rådighed for forskning.

Posted in computer.

Ny direktør i KMD: »Jeg kunne jo ikke sige nej«

Eva Berneke glæder sig til nye udfordringer, når hun overtager direktørposten for en af landets største it-virksomheder, KMD.

Hun er 44 år og er i dag chef for TDC’s erhvervsafdeling. Når de har fundet en afløser for hende der, indtager hun Lars Monrad-Gyllings position som administrerende direktør for KMD. I sidste uge meddelte han, at han snart forlader sin post, og der gik ikke længe, før Eva Berneke fik tilbudt stillingen.

Hun er uddannet civilingeniør fra DTU i 1992 og blev MBA fra INSEAD i 1995. Fra 1993 til 2007 var Eva Berneke hos McKinsey & Company, først i København, dernæst ti år i Frankrig.

Opret dit CV på Jobfinder og lad virksomhederne finde dig


Eva Berneke er 44 år. Hun er uddannet civilingeniør og har en MBA fra INSEAD

»Jeg har jo en baggrund som ingeniør blandet med forretningsforståelse. Det betyder, at jeg har en indsigt i den teknologiske verden. Jeg er ikke bange for teknologi. Jeg synes, det er ufatteligt spændende med en verden, der bevæger sig så hurtigt, og hvor kunderne rykker hurtigt,« fortæller hun til Jobfinder.

»KMD er en superspændende virksomhed, der står over for nogle superspændende udfordringer, som bliver sjove at være en del af,« siger hun.

I KMD’s bestyrelse ser de frem til at få Eva Berneke ved roret:

»Vi har fået en særdeles stærk kapacitet om bord, hvilket vi er meget tilfredse med. KMD går en spændende tid i møde, og vi er sikre på, at Eva Berneke har de rette kvalifikationer. KMD er en førende it-virksomhed i Danmark, og vi ser frem til, at hun kan være med til at løfte KMD’s strategi og ambitioner,« siger bestyrelsesformand for KMD, Léo Apotheker til Berlingske Business.

Læs også: Kvindelige chefer scorer højest hos TDC

I 2007 begyndte Eva Berneke hos TDC som Chief Strategy Officer og blev medlem af koncernledelsen. Efter knap syv år forlader hun nu teleselskabet.

»Jeg har lært enormt meget hos TDC, men jeg glæder mig også til at prøve noget nyt. Det er en af de muligheder, der sjældent byder sig. Jeg måtte jo sige ja, når jeg nu ikke kunne sige nej,« siger hun.

Eva Berneke sidder i bestyrelserne hos LEGO A/S, Schibsted ASA og på Copenhagen Business School. Hun er medlem af Det Digitale Råd og har deltaget i DI’s produktivitetspanel.

Hun er gift og har fire børn.

Læs også: Eva Berneke bliver ny topchef i KMD

Posted in computer.

OpenBSD reddet af rumænsk bitcoin-rigmand

Holdet bag det sikre UNIX-styresystem OpenBSD er i pengevanskeligheder. For en uge siden var projektet i fare for at måtte lukke, fordi en ubetalt elregning for 2013 pressede sig på. Det skriver Ars Technica.

»OpenBSD vil lukke ned, hvis vi ikke har pengene til at holde lyset tændt,« lød den kontante melding fra OpenBSD-udvikler Bob Beck ifølge Ars Technica.

Nu har projektets fond modtaget en donation på omkring 110.000 kroner, og nu er regningen betalt. Pengene kommer fra Mircea Popescu, en rumænsk rigmand, der skabte Bitcoin-børsen MPex.

Udover nøddonationen har fonden bag projektet samlet midler for over en halv million, der skal dække udgifter til såkaldte hackathons og videreudvikling i 2014.

Posted in computer.

Kinas internettrafik blev omdirigeret til et lille hjem i USA

Et 158 kvadratmeter stort hus i delstaten Wyoming i USA måtte tirsdag lægge skuldre til størstedelen af Kinas 500 millioner internetbrugeres trafik. Det skriver New York Times.

Ved en fejl blev alle kinesere, der forsøgte at gå på hjemmesider med amerikanske domæner, omdirigeret til en række web-adresser, der er registreret af et lille amerikansk selskab kaldet Sophidea Inc., der hører hjemme i huset.

I næsten otte timer kunne kinesere ikke tilgå populære sider, da al trafik var blevet centreret omkring huset i Wyoming, der ifølge New York Times ikke er et hovedkvarter, men snarere et almindeligt hjem. Selvom en kinesisk avis har spekuleret i cyber-angreb, mener flere teknikere, at der findes en mere plausibel forklaring.

Ifølge New York Times er Sophidea Inc. en tjeneste, der hjælper personer og virksomheder med at sløre deres oprindelse og på den måde omgå firewalls. Teknikere formoder derfor, at kinesiske censur-agenter i et forsøg på at blokere for tjenesten er kommet til at omdirigere al trafik til den i stedet.

Posted in computer.

Britisk pornofilter blokerer for spilopdatering

Det omdiskuterede britiske pornofilter viser sig igen at være en anelse for finmasket. En opdatering til det populære online-spil League of Legends blev ved en fejl bortcensureret, fordi web-adressen indeholdt bogstavskombinationenen ‘s-e-x’. Det skriver The Guardian.

Den britiske regering indførte sidste år et omstridt filter på pornografisk materiale, som skal beskytte børn mod internettets mindre flatterende sider, men har ad flere omgange blokeret for ikke-pornografisk indhold ved en fejl.

Læs også: Britiske pornofiltre rammer nødstedte kvinder og oplysningsprojekter

Problemet med spilopdateringen blev først opdaget af en bruger på Reddit, der havde gennemskuet, at filnavnene VarusExpirationTimer.luaobj og XerathMageChainsExtended.luaobj (fed markering er tilføjet) var nok til at filteret standsede opdateringen.

Filteret er en såkaldt ‘opt-out’-løsning, der kræver, at brugerne selv kontakter sin udbyder, hvis de ønsker ufiltreret adgang til nettet. I øjeblikket findes der ikke en anden måde at få opdateringen på, hvis man har sagt ja til beskyttelse af det britiske pornofilter.

Læs også: Nu kommer det britiske porno-filter på nettet

Posted in computer.

Ondsindede exit-servere saboterer Tor-netværket

Tor-netværket har siden NSA-afsløringerne set en kæmpe stigning i aktivitet fra folk, der ønsker at skjule deres færden på internettet. Men en gruppe svenske forskere kan nu afsløre, at ikke alle frivillige bidragydere til netværkets servere har lige gode intentioner, skriver Ars Technica.

Forskerne har kunnet identificere 22 ondsindede servere, der optrådte som udgangs-servere (kaldet exit nodes), hvilket gjorde dem i stand til at udføre såkaldte man-in-the-middle-angreb. Exit-nodes er det vigtige punkt mellem Tor-netværket og resten af internettet, hvor trafikken dekrypteres og sendes til destinationen.

Ved at gøre brug af falske certifikater og et særligt værktøj kaldet SSLstrip havde de ukendte gerningsmænd held til at narre både webservere og brugere til at tro, at forbindelsen mellem dem var krypteret og sikker, mens hele datastrømmen i virkeligheden har været tilgængelig for serveren i klartekst.

Selvom forskerne mener at kunne sandsynliggøre, at serverne stammer fra samme sted, slår de dog fast, at det er højst usandsynligt, at den kontroversielle efterretningstjeneste NSA skulle stå bag opsætningen af serverne,

»Organisationer som NSA har læse/skrive-adgang til store dele af internettets backbone. De behøver simpelthen ikke at opstille Tor-servere. Vi tror, at de angreb vi opdagede, mest bliver gjort af uafhængige individer, som gerne vil eksperimentere,« skriver én af forskerne bag, Philipp Winter, i en e-mail til Ars Technica.

Posted in computer.

Ny kortlægning: 70 procent af danskerne kan få internet med 100 megabit/s

Der er store problemer med kortlægningen, og vi ved reelt ikke, om den er ganske misvisende.

Man bruger en metodik, hvor det er de dækkede, der opgøres. Herefter sammenregnes forskellige teknologiers dækning. Det vil under alle forhold give stor usikkerhed på det samlede resultat, hvis man ikke har klippefaste tal og metoder til rådighed.

Man har i år ændret metoden, så det alene er de to mest udbredte teknologier i hvert område under 30 Mbit/s, der sammenlægges på ovennævnte måde. Men hvem siger, at det er netop disse, der supplerer hinanden bedst? Det er uden teoretisk grundlag og stadig misvisende – især for de laveste hastigheder. Og så tager man lige mobil med for 2 Mbit/s og 10 Mbit/s. Med forudsætningen om uafhængighed spiller det ikke nogen rolle, at man kun har de 3 mest udbredte teknologier med. Det ses da også af resultatet.

Eksempel: Dækninger på 95,50,90 giver 99,75 samlet med metoden. 95,50,90,40 giver 99,85.

Og så rundede man tidligere optimistiske resultater ned til 99,9. Dermed bliver resultatet for 2 Mbit/s stort set uændret.

Så man siger stadig, at mindre end 10.000 ikke kan få 2 Mbit/s. Det er åbenlyst forkert. Og så svarer det ikke til 0,1 %, men næsten 0,4 %.

Måske synes nogen, at der ikke er større forskel på 99,6 og 96 % kan få 2 Mbit/s. Herregud. Det er jo alligevel langt de fleste.

Men det er samtidig en forskel på ca. 10.000 eller ca. 100.000 udækkede uden mulighed for 2 Mbit/s.

Så med for stor usikkerhed bliver resultatet stokastisk og valget at det resulterende resultat reelt et politisk valg af embedsværket i ”tågen”.
For heldigvis kan ingen umiddelbart kontrollere det.

Der er to kilder til usikkerheden.

Indrapporterede tal
Teleselskaberne indrapporterer pr. postnummer ud fra foreliggende oplysninger. Men de har ikke selv en klar oversigt, da dækning i praksis kun kan afgøres ved en direkte kundehenvendelse.
Målte liniedæmpninger på de enkelte trådpar siger ikke noget præcist om mulighederne for XDSL. De siger ikke hvordan det vil virke med det elektriske miljø, der er i kablet, når der også er andre brugere. De siger ikke, hvordan hastighederne vil ændre sig, når miljøet ændrer sig med flere kunder og nye teknologier.

For kabel-tv siger hastighederne ikke, at de også i praksis er opnåelige. Hvis 200 kunder deler 200Mbit/s fra en ø i DOCSIS er det nonsens at sige, at alle kan få 100 Mbit/s. Det kan de måske få med yderligere investeringer. Men det er jo ikke klar.

Fiber inden for 100 meter eller så er ingen garanti. For er det nu også fibre, der kan bruges til kunder på alle de passerede ejendomme ? Eller er det primært backboneegnede fibre, der stryger forbi som en motorvej uden afkørselsmulighed til alle passerede.

Teleselskaberne indrapporterer efter ret firkantede præmisser, og de tager deres forbehold i ledsagende tekst.

Det er jo umuligt at arbejde med.

Telebranchen burde tage et større ansvar for, at deres indrapporteringer er reelt retvisende, så alt ansvar ikke kastes over på styrelsen.

Sjovt nok glemmer de alle forbeholdene, når de senere henviser til styrelsens statistik.

Sammenlægning af teknologier

Styrelsen har siden 2009 brugt en metode, hvor man antog, at dækningen med forskellige teknologier er indbyrdes uafhængige.

Det betyder, at den samlede dækning automatisk stiger, når der i et postnummer er flere teknologier i brug.

Det er jo åbenlyst forkert.

Mange steder er det med stor sandsynlighed kunder, der i forvejen kan få XDSL, som også kan få kabel-tv og/eller fiber.

For den urbane faktor er afgørende for alle teknologier. Også mobil.

Det giver en systematisk undervurdering af restgruppen, der hverken har det ene eller det andet.

Det indså styrelsen endelig i sidste års kortlægning, og de varslede pilotprojekter i 2013, som skulle give et fingerpeg om størrelsen af dobbeltdækningsproblemet, og dermed en revision af restgruppens størrelse.
Men selv om problemet er åbenlyst og erkendt, er man ikke kommet en opklaring et skridt nærmere.

Det er sørgeligt.

Hvis man ikke kan finde det endelige svar på grund af datamangel, må man da kunne finde et tilnærmet svar. Et fingerpeg i det mindste.

Men nej. Man kører bare videre som hidtil – stort set.

Det er mildt sagt uvidenskabeligt og i strid med helt grundlæggende kvaliteter, der bør præge embedsværket.

Og hvad burde man så gøre i stedet

Desværre tror jeg ikke, at det kan rettes op. Når først det ærligt søgende er forladt, kan man ikke ændre det.

Så glem alt om mere retvisende resultater de næste mange år.

I stedet bør kommunerne af egen interesse danne sig et reelt overblik i tillæg til resultaterne af den landsdækkende dataindsamling. Med deres detajlkendskab og dialog med borgere og virksomheder, vil de langt nemmere finde de ømme punkter end en skrivebordskarrusel i København.

Og hvorfor skal det også være staten, der afgør, om der er god infrastruktur på drosselvej i en bestemt kommune.

For alle andre infrastrukturer henhører sådanne specifikke spørgsmål under kommunerne.

Til udvikling af metoder og redskaber kan kommunerne skabe et fælles ”laboratorium”, som man vist gør på andre områder.

Den statslige kortlægning kommer aldrig længere end ekspertisen i at modtage regneark og bearbejde dem til nye regneark uden den kontakt med den virkelige verden, som uundgåeligt vil være kommunernes primære grundlag.

Posted in computer.

Edward Snowden holder åben spørgetime

Torsdag aften har du mulighed for at stille spørgsmål direkte til en af verdens mest utilgængelige personer. Edward Snowden afholder en online spørgetime fra klokken 9 torsdag aften, hvor det vil være muligt at stille ham spørgsmål på Twitter via hashtagget #AskSnowden. Det skriver The Verge.

Svarene vil efterfølgende dukke op på Edward Snowdens officielle støtteside. På støttesiden fremgår det, at der vil være tale om en live chat, men spørgsmål kan stilles dagen igennem op til eventen, der varer en time.

Ifølge støttesiden forventes det, at hovedpersonen i NSA-lækket blandt andet vil komme med sin reaktion på præsident Barack Obamas tale om Snowden-afsløringerne i sidste uge.

Det er første gang siden juni 2013, kort efter de første afsløringer, at offentligheden har mulighed for at chatte med den berømte whistleblower.

Posted in computer.

Pengene kan tage livet af Moores Lov

Chipindustriens fremtid afhænger ikke kun af at kunne gøre mikroprocessorerne hurtigere og kraftigere. Omkostningerne skal også følge med, ellers går udviklingen i stå. Det vurderer analysefirmaet McKinsey i en artikel fra december.

Chipindustrien har siden 1960′erne levet op til en observation og strategi om at fordoble antallet af transistorer på en chip til samme pris i løbet af to år. Det er kendt som Moores Lov, som hidtil har holdt stik, men den ser nu ud til at være på vej mod enden.

Det skyldes hovedsageligt de fysiske problemer, der opstår, når man forsøger at skrumpe de nuværende teknologier. Men selvom chipproducenterne fortsat holder liv i Moores Lov, så stritter økonomien også imod.

Læs også: Moores Lov lever på lånt tid: Hvad sker der efter 2020?

»Industrien har holdt sig til Moores Lov, og det har ført til faldende chippriser. Prisen pr. bit for RAM-kredse er eksempelvis faldet med 30 til 35 procent om året i flere årtier. Resultatet har været, at Moores Lov har trukket meget af den moderne verden med sig. Ifølge visse estimater kan 40 procent af væksten i den globale produktivitet tilskrives udviklingen i it-teknologi, som er gjort mulig af forbedringer og lavere priser på chips,« skriver Mckinsey-analytikerne Harald Bauer, Jan Veira og Florian Weig i deres artikel.

Men lige nu ser det ikke ud til at fortsætte efter 2020, medmindre der sker noget drastisk. Det er et velkendt problem inden for produktion, som er drevet af produktudvikling.

»Udviklingen følger som regel en S-kurve, hvor det starter langsomt, så går det stærkt, og så begynder det at gå langsomt mod et teoretisk maksimum. Det har vi eksempelvis set i bilindustrien med udviklingen af bildæk, hvor der blev brugt forskellige materialer til at forbedre, hvor mange kilometer man kunne køre på dækket,« forklarer professor i innovation og strategi Christer Karlsson fra CBS til Version2.

Lige nu er vi på den stejle del af S-kurven med eksponentiel udvikling, men meget peger på, at kurven snart vil begynde at flade ud. Hvad der så vil ske, er imidlertid ikke let at forudsige.

»Hvis der kommer en ny teknologi, så får vi en ny S-kurve, men det er svært at forudsige, hvornår det vil ske,« siger Christer Karlsson.

De førende chipproducenter som Intel og Samsung arbejder både på at forbedre den nuværende teknologi og på nye teknologier, som kan overtage. Men hvornår gennembruddet kommer for nye teknologier, afhænger i høj grad af de markedsledende producenters strategi.

»Når kurven er truet, så vil producenterne investere endnu mere. Det kan gøre det sværere for en ny teknologi at bryde igennem. Men før eller siden, sker det. Det så vi med radiorør og transistorer,« siger Christer Karlsson.

Afhængig af to teknologier

Meget afhænger af i hvor høj grad de førende producenter vil forsvare den nuværende teknologi. De vil ofte sidde inde med en stor del af den nødvendige viden, som skal til for at bringe en helt ny teknologi i spil, men det er ikke sikkert, at de selv er villige til at spille deres kort, før det er absolut nødvendigt.

Ifølge McKinsey-analytikerne er det ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt chipproducenterne kan blive ved med at gøre processorerne kraftigere. Prisen skal også holdes nede, og det kan blive et stort problem.

Derfor peger analytikerne på to teknologier, som er afgørende for at holde liv i Moores Lov, nemlig udviklingen af produktion ved hjælp af EVO-litografi (Extreme Ultraviolet) og 450 millimeter wafers.

Ved at mindske bølgelængden på det lys, som bruges til at trække kredsløbene på siliciumskiverne, kan der produceres chip, hvor kredsløbene er endnu mindre. Det forudsætter dog udvikling af nyt produktionsudstyr, ligesom det kan blive svært at holde fejlraten nede.

I dag produceres de fleste processorer på silicium-skiver eller wafers, som har en diameter på 300 millimeter. Næste skridt er wafers med en diameter på 450 millimeter. En wafer er en tynd skive, som skæres ud af en ren blok af siliciumkrystal. Jo større en skive, jo større en ren siliciumblok skal man bruge, og det er lige nu dyrt.

Hvis de to teknologier når til et niveau, hvor det bliver en økonomisk fordel at bruge dem til masseproduktion, så vil Moores Lov kunne forsætte et stykke tid endnu. Hvis det ikke lykkes, så kan vi frem til 2020 begynde at se, at Moores Lov ikke længere holder stik.

Økonomien kan blive enden på Moores Lov

Skulle Moores Lov nå sit endeligt, så vil det betyde, at de nyeste processorer ikke vil kunne opretholde et teknologisk forspring, og det bliver mere trivielt og billigere at producere en processor, der kan måle sig med den nyeste generation.

Det behøver dog ikke være et komplet nedbrud for Moores Lov. Det er også muligt, at vi blot vi se en opbremsning i de forbedringer i enten ydelsen eller prisen, som vi har været vant til. I begge disse scenarier er det dog tvivlsomt, at producenterne vil kunne opretholde efterspørgslen.

Ifølge McKinsey-analytikerne er det mest sandsynlige, at vi først når det punkt, hvor der ikke længere sker forbedringer i produktionsomkostningerne, og det vil være vendepunktet, hvor Moores Lov vil afhænge af EUV-litografi og 450 millimeter wafers.

»Mens der er positive tendenser for den fortsatte gyldighed af Moores Lov ud fra et teknologisk perspektiv, så kan det økonomiske vise sig at blive dens endeligt. Den seneste udvikling tyder på, at økonomien i fortsat at krympe kredsløbene kan bryde sammen i takt med, at prisen pr. transistor vil flade ud for produktionsteknologi til kredsløb med en detaljegrad under 28 nanometer,« skriver McKinsey-analytikerne.

Lige nu kan de mest avancerede chipproduktionsanlæg fremstille mikroprocessorer, hvor de mindste detaljer i kredsløbene er 22 nanometer. I år ventes Intel at begynde produktion ved 14 nanometer.

Der er helt frem til 5 nanometer-produktionsteknologier på tegnebrættet, men det er altså uvist, hvorvidt omkostningerne er for store til at gøre det rentabelt at fremstille mikroprocessorer med denne teknologi.

Posted in computer.

Printere melder systematisk om fejl – men virker fint

Mange printere bliver smidt, ud fordi de tilsyneladende ikke virker længere. Men kigger man nærmere på dem, skal de blot nulstilles eller på anden måde lokkes til at tro, at de er helt nye apparater, der ikke har printet en side.

Det viste DR’s magasin Kontant tirsdag aften, blandt andet med et eksempel, hvor ti tilfældige printere fundet på genbrugspladsen blev sendt til en reparatør, som nemt fik otte af dem til at virke igen.

Antallet af printede sider bliver tilsyneladende registreret, og når printerproducenten så forventer, at for eksempel en pude til overskydende blæk må være fyldt op og bør skiftes, stopper printeren og giver en uforståelig fejlmeddelelse, selvom der i praksis intet er galt med printeren, forklarede reparatøren.

Samme problem gælder blækpatronerne, som via en indbygget chip kan give besked om blækniveau. Men for at fastholde salget af dyrt, originalt blæk, vil blækpatronerne også melde fejl og fejlmelde printeren, hvis der ifølge chippens beregninger er printet for meget med én blækpatron, uanset om der stadig er blæk i patronen, eller den er blevet genopfyldt. En hurtig nulstilling af chippen kan således også få ’død’ printer til at fungere normalt igen.

Ingen af printerproducenterne ville i et interview svare Kontant på, hvad der sker, eller hvorfor det sker, men overlod kommunikationen til foreningen IT-Branchen, der heller ikke ville stille op til interview, men sendte en skriftlig besked.

Meldingen herfra var, at ingen producenter arbejder med ’planlagt forældelse’ af produkterne. Fejlmeddelelserne er en service for kunderne, så de får besked om, at der er mulighed for fejl, for eksempel at blæk løber over, hvis blækopsamlingspuden bliver fyldt, lød meldingen. På samme måde er en fejlmeddelelse om lav blækbeholdning en service, så man ikke går i gang med et stort printjob, der senere må kasseres, lyder branchens forklaring.

Læs svarene fra producenter og IT-Branchen.

Posted in computer.