Vindere af sportskonkurrencer udviser klare tegn på aggressiv og truende adfærd, som kan forklares ud fra adfærdsbiologi – og som minder om adfærd i dyreverdenen.
Det gælder ikke mindst inden for kampsport og ses klarest, når kampen afgøres med det samme – eksempelvis ved fald eller knockout.
Hyisung Hwang og David Matsumoto fra San Francisco State University i USA forklarer dog, at det ikke er biologi det hele. Der er også en kulturel parameter, der har betydning for, hvordan en sejr markeres fra land til land.
Denne parameter er magtdistance, som indgår i den hollandske kulturanalytiker Geert Hofstedes model for kulturelle forskelle mellem lande.
Allerede for seks år siden forklarede David Matsumoto i en artikel, han skrev sammen med Jessica Tracy fra University of British Columbia i Canada, at reaktionerne ved sportssejre ikke kun er tegn på glæde og opløftelse. Vindere vil være stolte, tabere vil være skamfulde.
Det fandt de frem til ved at studere vindere og tabere ved kampe om medaljer i judo ved de Olympiske Lege og de Paralympiske Lege i Athen i 2004. Deltagerne ved De Paralympiske Lege var alle blinde.
Matsumoto har sidenhen inddraget judokampe ved OL i Beijing i 2008 i analysen. Alle disse data har han nu genanalyseret sammen med Hyisung Hwang.
Triumfens forskellige udtryk
De to forskere har sat sig for at se nærmere på de kulturelle forskelle i sejrsudtrykkene og er nu kommet frem til, at før vinderne viser deres tegn på stolthed, som er et resultat af en kognitiv evalueringsproces, giver de udtryk for triumf, som er kulturelt betinget.
Den nu 85 år gamle kulturanalytiker Geert Hofstede, der i øvrigt oprindeligt er uddannet som maskiningeniør med flere års teknisk erfaring fra flere virksomheder, har udviklet en teori om kulturforskelle mellem lande.
Hans model er bl.a. baseret på data fra IBM-medarbejdere i mange lande, som er indhentet, da Hofstede for 40 år siden var chef for IBM’s Personnel Research Department.
Den ene – og i denne situation interessante – af de fem parametre i modellen er magtdistance.
Forskerne har ud fra billeder og videooptagelser kortlagt 17 forskellige signaler hos vindere og tabere som placering af arme, bryst og hoved, knyttede næver osv.
I alt indgik 168 olympiske atleter og 76 blinde paralympiske atleter fra 34 lande og 6 kontinenter, som deltog i de afgørende medaljekampe inden for judo.
Særlig interessant var, at de blinde atleter stort set triumferede på samme måde som de øvrige.
De 17 adfærdssignaler er knyttet til tre kategorier: ekspansion, aggression og attention. Det klareste tegn på den triumferende adfærd hos vindere er ekspansion (hævede eller udslåede arme, fremskudt bryst, tilbagelænet hoved) efterfulgt af aggression (ansigtsgrimasser, råb), mens attention (direkte blik) ikke er en essentiel parameter for triumferende adfærd.
I en kultur med stor magtdistance forventes folk at vise deres rigdom, og magtfulde mennesker forventes at udøve og demonstrere den over for andre. Det er en meget hierarkisk samfundsopbygning. I en kultur med lille magtdistance anses ulighed som uønsket.
Når Hwang og Matsumoto analyserer deres data med statistiske metoder, finder de med deres egne ord delvist belæg for en hypotese om, at magtdistance er positivt korreleret med den triumferende adfærd, der ses hos vindere.
I tidsskriftet Cross-Culturel Research skriver de, at ‘sejrsudtryk er en måde, hvorpå de kulturelle forskelle i magtdistance kommer til udtryk, og som medvirker til at opretholde den sociale orden.’
Danmark i den lave ende
På hjemmesiden for The Hofstede Centre bemærkes: ‘Med en score på 18 point ligger Danmark i den meget lave ende af denne dimension i forhold til andre lande. Det passer perfekt med, hvad mange udlændinge i Danmark udtrykker: Danskere vil ikke ledes, de vil coaches, og medarbejderautonomi er et krav.’ Kun Østrig med en score på 11 har en lavere magtdistance end Danmark. Slovakiet med 104 og Rusland med 93 ligger i toppen.
Magtdistance og de øvrige parametre blev oprindeligt af Hofstede tillagt en værdi mellem 0 og 100 for forskellige lande – og efterhånden som flere lande er kommet med i analysen kan et lands score nu ligge over 100.
Ved det kommende Vinter-OL i Sotji i Rusland fra 7. til 23. februar skal der uddeles medaljer i 98 konkurrencer i 15 discipliner. Både de russiske værter og deltagerne fra Østrig forventes at vinde omkring fem guldmedaljer. Det bliver interessant at se, om der er markante forskelle i sejrsudtrykkene fra de to nationer i hver sin ende af den kulturelle skala – selv om konkurrencerne ved OL måske ikke er de bedst egnede til at vise en eventuel forskel.
Hwang og Matsumoto gør nemlig omhyggeligt rede for, at det er usikkert, om adfærden fundet hos judoudøvere også ses, hvor en sportsudøver kæmper mod klokken og ikke en direkte modstander, eller om den findes ved konkurrencer, hvor dommere giver bedømmelse, eller om den stiller krav om nærkontakt til publikum.
David Matsumotos formodning er dog, at det generelt vil være tilfældet, at vindere fra lande med stor magtdistance har et mere markant kropssprog end vindere fra egalitære lande.
Han regner med, at yderligere forskning vil understøtte den formodning, at triumf og stolthed er to forskellige udtryk.