Daily Archives: January 1, 2014

Den danske ingeniørverden måtte i det forgangne år sige farvel til en af de helt store personligheder. Fire dage før sin 100-års fødselsdag døde Haldor Topsøe, der var kendt og respekteret i det tekniske og videnskabelige univers gennem mere end et halvt hundrede år og fik tildelt udmærkelser på stribe fra nær og fjern.

Blandt dem, han selv satte størst pris på, var titlen som århundredets ingeniør, som Ingeniøren udpegede ham til i 1999 på baggrund af indstillinger fra nogle af landets fremmeste ingeniører.

Ved præsentationen i juni af en sten i svensk rød granit, som nu står ved indgangen til Ingeniørhuset på Kalvebod Brygge i København, og som bærer Haldor Topsøes navn, sagde Haldor Topsøes søn Henrik Topsøe, der er bestyrelsesformand for familiefirmaet, at hans far først og fremmest ønskede at blive omtalt som ‘ingeniør Topsøe’ – for det var den fremmeste titel, han kunne forestille sig.

De mange hædersbevisninger til trods var det først i sine sidste leveår, Haldor Topsøe opnåede den brede nationale opmærksomhed og berømmelse. Det skyldtes nok, at offentligheden havde svært ved at forstå, hvad det rent faktisk var, Haldor Topsøe og hans firma beskæftigede sig med.

Men der var lagt op til, at 2013 skulle være Haldor Topsøes helt store festivitasår. En bog om hans liv lå klar til udgivelse på hans 100-års fødselsdag 24. maj.

I ugen op til den store dag var der bl.a. arrangeret festforestilling i Det Kgl. Teater med deltagelse af dronningen og gæster fra ind- og udland samt et samfundsmæssigt og videnskabeligt symposium på hans private bopæl, Frydenlund i Vedbæk, med deltagelse af bl.a. generaldirektør Pascal Lamy fra Verdenshandelsorganisationen og statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Haldor Topsøe, hvis mentale tilstand var lynende skarp til det sidste, havde dog længe skrantet helbredsmæssigt – både syn og hørelse havde kendt bedre dage.

En måneds tid før den store dag blev Haldor Topsøe syg med lungebetændelse. Det blev efterfulgt nogle uger senere af et fald, hvor han brækkede hoften og gennemgik en hofteoperation. Han kom aldrig på fode igen.

Først måtte symposiet og festforestillingen aflyses, mens Haldor Topsøe var sengeliggende. Og 20. maj udåndede det 20. århundredes største ingeniør.

Haldor Topsøe kom daglig i firmaet gennem alle årene og var en aktiv bestyrelsesformand lige til sin død. Han var ofte på rejser til udenlandske kunder og fabrikker. Den daglige drift blev dog varetaget af andre. Hans sidste store, markante opgave var, da han i efteråret 2007 efter en tur i banken for at hente 2,6 milliarder kroner kunne købe de aktier tilbage i firmaet, som han havde måttet afstå i 1972 til et italiensk firma under en krise, der var tæt på at koste hele firmaet livet.

Topsøefamilien blev igen eneejer. Firmaet, der blev grundlagt dagen efter Danmarks besættelse i 1940, lever i bedste velgående, og der er lagt store planer for en voldsom vækst de kommende år. Målet er en omsætning på 30 mia. kr. i 2025 mod en omsætning i 2012 på 5,2 mia. kr.

Bohr og Topsøe nære venner

2013 var ikke blot udset til at være et Topsøe-år. Det var også et Bohr-år til erindring om Niels Bohrs tre banebrydende artikler om en ny atommodel, der udkom i 1913.

Niels Bohr og Haldor Topsøe havde et bekendtskab og venskab, der blev grundlagt allerede i Haldor Topsøes studietid. Selv om Haldor Topsøe var indskrevet ved Polyteknisk Læreanstalt og fik en uddannelse som cand.polyt., fulgte han også en lang række forelæsninger og kurser på Bohrs institut i 1930’erne.

Haldor Topsøe har selv bidraget til flere af de bøger og hæfter, der er udgivet om Niels Bohr i år. I disse har Haldor Topsøe berettet om, hvordan der både fagligt og socialt var tæt kontakt mellem familierne.

Det var dog ikke på alle områder, at de to giganter så ens på tingene. Det gjaldt bl.a. rektorerne på Risø. Haldor Topsøe var medlem af Atomenergikommissionen (AEK), der blev oprettet i 1955 med Bohr som formand, og som havde ansvar for opbygningen af Risø.

De to første og mindste reaktorer på Risø var amerikanske forsøgsreaktorer, der ikke havde særlig meget tilfælles med kraftreaktorer, der blev bygget omkring samme tid i slutningen af 1950’erne.

Da man i AEK skulle beslutte anskaffelsen af den tredje reaktor, foretrak Bohr endnu en forsøgsreaktor, hvorimod Topsøe argumenterede for en mindre kraftreaktor, der var mere relevant for indførelsen af atomkraft som energikilde. Som altid endte det med, at Bohr fik sin vilje.

Niels Bohr var selv stærkt optaget af, hvordan atomenergien kunne anvendes fredeligt til energiproduktion. Men måske var det allerede med Bohrs overtrumfning af Topsøe, at vejen til anvendelse af atomreaktorer i den danske energiforsyning blev omdannet til en blindgyde – til Haldor Topsøes fortrydelse.

Haldor Topsøes kontakt med Niels Bohr førte også til venskab med andre forskere, deriblandt den ungarske kemiker George de Hevesy, som i 1943 modtog Nobelprisen og i 1934-43 var tilknyttet Niels Bohrs institut i København.

Haldor Topsøe var meget tæt på selv at indlede en forskerkarriere, men han beskrev i et interview i Annual Review of Chemical and Biomolecular Engineering i 2010, at Hevesy advarede herom:

»Han ikke mente, at jeg ville blive en god forsker, men jeg ville være god til at skabe et hjem for gode forskere.«

I samme interview forklarede Haldor Topsøe da også, at ‘ud fra et videnskabeligt synspunkt mener jeg ikke, at jeg kan se tilbage på større videnskabelige bedrifter. Min største bedrift har været at skabe en enhed, en forretningsenhed, som har gjort det muligt for forskere, ingeniører og produktionsfolk at arbejde sammen’.

Kaldt op på formandens kontor

Haldor Topsøes metode bestod i at blande sig i stort og småt i det, som han i alle år – selv under det italienske medejerskab – betragtede som sit eget firma.

Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsberg A/S og Carlsbergfondet og professor i nanoteknologi ved Aarhus Universitet, fortæller, at Haldor Topsøe ikke var bange for at kortslutte den traditionelle linjeledelse:

»Det var ikke uvant for medarbejdere at blive kaldt op til bestyrelsesformandens kontor for at diskutere tekniske problemstillinger. Det kunne udvikle sig til stimulerende diskussioner for medarbejdere med gode argumenter. Kneb det med argumenterne, var Haldor Topsøe heller ikke bange for at give en kontant afregning.«

Denne arbejdsmetode bekræfter forskningsdirektør for Dong Energy Claus Hviid Christensen, der var ansat hos Haldor Topsøe 1990-2003 i forskellige stillinger og igen fra 2008-2010 som vicedirektør.

»Tidligt i min karriere var jeg inviteret til en snak på Haldor Topsøes kontor. Han mente, der var potentiale i at forsøge at kontrollere zeolitters porøsitet. Tanken havde aldrig strejfet mig, men vi begyndte at søge efter sådanne muligheder. Det lykkedes næsten momentant, og i dag er området et selvstændigt, veletableret område inden for materialeforskningen og har resulteret i tusindvis af videnskabelige artikler og en lang række patenter.«

Først forsvandt de iskolde, dugfriske bajere fra kantinernes kølediske. Så blev arbejdspladserne røgfrie, som det så smukt hedder på nysprog.

Men heldigvis har vi stadig kaffen, som med sin skarpe smag, liflige duft og opkvikkende virkning sætter os i stand til at stille skarpt på arbejdsopgaverne sidst på eftermiddagen, når døsigheden truer med at sætte ind.

Derfor var der nok mange, der fik mokkaen grueligt galt i halsen, da DTU i det forgangne år advarede mod indtag af det kræftfremkaldende stof akrylamid – som kaffedrikning er den næstvigtigste kilde til vort daglige indtag af. Kun overgået af brasede kartofler og ovnkartofler.

På baggrund af den tilgængelige forskning råder DTU danskerne til at nedsætte indtaget af akrylamid med to tredjedele, hvilket uden videre kan opnås ved at forsage kaffen og erstatte de stegte kartofler med kogte.

Alligevel anbefalede DTU Fødevareinstituttet ikke, at vi bør holde os helt væk fra kaffen. Og det er der god grund til.

For en række nyere undersøgelser viser nemlig, at kaffedrikning i overvejende grad har positive virkninger på helbredet og endda forebygger udbredte folkesygdomme. Men instituttet forsker naturligvis videre i akrylamid, som dannes under ristningen af bønnerne. Indgangsvinklen er teknologisk.

»En af vore specialestuderende undersøger nu i samarbejde med det danske kafferisteri Just Coffee om det er muligt at nedbringe kaffebønnernes indhold af akrylamid ved at justere på temperaturen og varigheden af ristningen. Reduktionen skal opnås uden at øge indholdet af furaner, som også er kræftfremkaldende, og uden at kaffens sensoriske egenskaber ændres,« siger seniorforsker Kit Granby fra DTU Fødevareinstituttet.

En verden af kaffedrikkere

Kaffe er blevet drukket gennem 8.000 år og er i dag verdens mest anvendte psykoaktive substans.

Danskerne er klodens fjerdemest kaffedrikkende folk kun overgået af finnerne, nordmændene og islændingene i nævnte rækkefølge, og vi er skarpt forfulgt af svenskerne på femtepladsen.

I gennemsnit drikker hver dansker 3-4 kopper om dagen, og 76 procent af kvinderne og 86 procent af mændene indtager kaffe hver dag.

Netop på grund af menneskenes store forkærlighed for kaffe er der gennem de seneste fem årtier blevet lavet tusindvis af videnskabelige undersøgelser af drikkens mulige påvirkninger af sundheden, fordi selv små helbredseffekter er af vital betydning på grund af kaffedrikningens store udbredelse.

Senest har en dansk ekspertgruppe under ledelse af overlæge dr. med. Kjeld Hermansen fra Aarhus Universitetshospital samlet den eksisterende viden i en omfattende og meget informativ rapport Kaffe, sundhed og sygdom (pdf), som er udgivet af Vidensråd for Forebyggelse.

Kaffe indeholder et væld af biologisk aktive stoffer, men det centrale indholdsstof er koffein, som påvirker centralnervesystemet. Koffein blokerer receptorerne for signalstoffet adenosin, som hæmmer nervecellernes aktivitet, hvilket er årsag til kaffens opkvikkende virkning. Samtidig øger koffein niveauet af neurotransmitteren dopamin, der spiller en central rolle i hjernens belønningssystem, og stimulerer frigivelsen af adrenalin, som er kroppens ‘flygt-eller-kæmp’-hormon. Desuden er koffein vanddrivende og øger urinproduktionen.

I små doser svarende til indholdet i 1-5 kopper kaffe fremmer koffein reaktionshastigheden, årvågenheden, opmærksomheden og koncentrationsevnen. Men det er muligt, at den præstationsfremmende effekt primært afspejler, at koffein afhjælper træthed forbundet med kaffeabstinens.

Thi lad det være sagt med det samme: Kaffe er vanedannende, og tilvænnede kaffedrikkere, der berøves deres vante stimulans om morgenen, kan få hovedpine og føle sig uoplagte, rastløse og irritable.

Abstinenserne er dog til at leve med. Ingen røver banker eller myrder for at skaffe penge til den næste kop.

Overdreven kaffedrikning kan føre til mavekneb, uro i kroppen og nervøsitet.

Hos personer, som i forvejen har en angstlidelse, kan doser på over 400 mg koffein svarende til fire kopper kaffe have en angstfremkaldende effekt. For megen aftenkaffe kan desuden medføre søvnløshed.

Når det gælder kroppens sygdomme, kan koffein nedsætte mineralindholdet i knoglerne og øge risikoen for knogleskørhed, men kun hos personer, hvis kalciumindtag er lavt.

Herefter er der stort set kun godt at fortælle om kaffens virkninger på helbredet, men det vender vi tilbage til.

Fortidens spøgelser

Den udbredte, men fejlagtige opfattelse af, at kaffe er sundhedsskadeligt, stammer tilbage fra midten af 1970’erne. Dengang blev der offentliggjort en række epidemiologiske studier, som fandt sammenhænge mellem kaffedrikning og øget hyppighed af bl.a. kræft og hjertekarsygdomme. Men resultaterne var præget af, at forskerne undlod at tage højde for, at mange lidenskabelige kaffedrikkere også var rygere.

I bagklogskabens lys kan det ikke overraske nogen, eftersom enhver forhenværende og nuværende kaffoman og nikotin-junkie ved, at kaffen og smøgen er det perfekte sæt, hvad enten man skal koncentrere sig eller slå mave oven på måltidet.

Da senere undersøgelser filtrerede rygningens uomtvistelige skadevirkninger fra, forsvandt overhyppigheden af sygdomstilfælde.

Men dyreforsøg var også årsag til opskræmmende resultater.

Et af de mest notoriske studier blev udført af Thomas Collins fra US Food and Drug Administration (FDA), som i 1980 hældte enorme doser af koffein – svarende til et par hundrede kopper kaffe i en slurk for et menneske – ned i halsen på rotter via et indsat rør.

Den behandling førte en overhyppighed af misdannede rotteunger. Undersøgelsen sendte chokbølger gennem kaffeindustrien, og FDA anbefalede, at gravide kvinder burde nedsætte deres kaffeindtag mest muligt.

Da Collins senere i stedet kom koffein i rotternes drikkevand og på den måde spredte dosis over hele døgnet, forsvandt overhyppigheden af misdannelser hos rotternes afkom.

I dag er der ingen som helst evidens for, at et dagligt forbrug på op til tre kopper kaffe forringer evnen til at blive gravid eller forøger risikoen for spontan abort, dødfødsel, for tidlig fødsel, medfødte misdannelser eller reduceret fostervækst. Om et større forbrug kan have negative konsekvenser for gravide er stadig usikkert.

Generelt har frygten for kaffens mulige skadevirkninger på helbredet holdt sig frem til i dag. Derfor er god grund til, at sundhedsbevidste eller ængstelige kaffedrikkere læser rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse, som gør op med mange sejlivede myter om den sorte drik.

Reduceret kræftrisiko

På trods af kaffebønnernes indhold af akrylamid er der ingen evidens for, at kaffedrikning generelt øger risikoen for at få kræft – tværtimod.

En meta-analyse fra 2011 sammenfattede resultaterne af 59 studier af grupper af kaffedrikkere og folk, som sjældent eller aldrig drikker kaffe. Analysen viste, at kaffedrikkerne havde en 13 procent lavere risiko for at udvikle kræftsygdomme.

Vor foretrukne kaffesort C. arabica er en kræsen plante. Kaffebuskene gror bedst i højder på 1-2 kilometer over havets overflade, hvor temperaturerne konstant ligger mellem 18 og 21 grader, og hvor nedbøren lige netop er tilpas. Den slags økosystemer vil komme under stigende pres i takt med opvarmningen af Jorden som følge af den menneskeskabte drivhuseffekt.

Hvis temperaturen bare stiger et par grader, accelereres bønnernes modning, hvilket forringer smagen, og hvis det er 30 grader varmt gennem længere perioder, taber buskene deres blade. Kaffebuske har brug for tørt vejr til at opbygge skuddene og derpå masser af regn til at blomstre og modne bønnerne. Derfor kan ændrede nedbørsmønstre som følge af de globale klimaændringer formindske eller ødelægge kaffehøsten.

For en række almindelige kræftformer som kræft i bugspytkirtlen, mavesækken, brysterne, prostata, spiserøret, de øvre luftveje og æggestokkene er der ingen sammenhæng mellem kaffedrikning og kræft.

For kræft i mundhulen, leveren, endetarmen og livmoderen er sygdomsrisikoen formindsket for kaffedrikkere. Årsagen til den beskyttende effekt er sandsynligvis, at kaffe er en vigtig kilde til klorogensyrer, som kan forebygge celleskader via stimulering af proteiner, der fungerer som antioxidanter.

Nogle undersøgelser tyder på, at et meget højt kaffeforbrug kan øge risikoen for blærekræft og lungekræft. Men her mangler forskerne data fra ikke-rygere, hvilket gør resultaterne usikre.

På globalt plan har der gennem årtier været frygt for, at kaffedrikning kan øge risikoen for at få hjertekarsygdomme.

Årsagen er primært, at stempelkaffe, pulverkaffe, espresso og kogekaffe indeholder betydelige mængder af stofferne cafesol og kahweol, som øger mængden af kolesterol i blodet og herunder den skadelige variant LDL-kolesterol.

Alligevel konkluderede et meta-studie med 408.000 deltagere i 2009, at resultaterne ikke underbygger hypotesen om, at kaffe medfører en forøget risiko for udvikling af hjertekarsygdomme.

Når det gælder filterkaffe, som er den foretrukne variant i Skandinavien, er der ingen sammenhæng overhovedet mellem kaffedrikning og iskæmiske hjertesygdomme, som skyldes forkalkning, eller mellem kaffedrikning og forhøjet blodtryk. Hovedparten af kaffens indhold af cafesol og kahweol tilbageholdes nemlig i filteret.

Forebygger type 2 diabetes og Parkinsons sygdom

Indtag af både almindelig kaffe og koffeinfri kaffe har en overbevisende beskyttende effekt på udvikling af type 2 diabetes.

Virkningen er sågar dosisafhængig. Et dagligt gennemsnitsforbrug på 3-4 kopper kaffe reducerer risikoen med 25 procent, og for hver ekstra kop op til 6-8 kopper, falder risikoen yderligere med 5-10 procent.

Biokemien bag den formindskede risiko er ikke fuldstændigt klarlagt, men kaffe menes at påvirke insulinfølsomheden og omsætningen af glukose på gunstig vis.

Kaffedrikning har også en dokumenteret beskyttende effekt på udvikling af Parkinsons sygdom med en reduktion af risikoen på 25 procent.

Årsagen er, at indtag af kaffe øger mængden af signalstoffet dopamin i hjernen. Den uhelbredelige hjernesygdom skyldes nemlig, at de dopaminproducerende nerveceller i hjernen gradvist henfalder og dør. Tilsvarende tyder en række undersøgelser på en nedsat risiko for den dødelige form for demens, Alzheimers sygdom.

De daglige kopper har sandsynligvis også en beskyttende effekt imod depression og selvmord.

Det er vist ved at være tiden. Jeg har en lille elektrisk kaffekværn, som jeg er glad for. Friskkværnede bønner smager bedst. Tak for kaffe!