Daily Archives: January 5, 2014

Når det er mørkt, har man ikke megen glæde af solceller. Det har man heller ikke af vindmøller, når det er vindstille. Men havet står aldrig stille, og derfor mener amerikanske forskere, at bølgekraft er vejen frem, skriver phys.org.

Måden, den skal høstes på, er at fremstille et mønstret plastic nanoarray, som skal have kontakt med vandet. Første forsøg har budt på en såkaldt triboelektrisk nanogenerator til at producere strøm.

Den triboelektriske effekt opstår, når der f.eks. springer gnister fra statisk elektricitet. Generatoren skal således producere denne elektriske ladning, og forskerne fra Georgia Institute of Technology har tidligere eksperimenteret med en generator, hvor det er lykkedes dem at sammenføre to materialer og få dem til at gnistre tilstrækkeligt til at oplade en mobiltelefon.

Til deres seneste prototype fremstillede forskerne en isoleret plastbeholder med elektroder af kobbertråd i låget og bunden. Indersiden af låget blev derpå coatet med PDMS tilsat små pyramider i nanostørrelse. Herefter blev beholderen fyldt med afioniseret vand.

Når så disse små pyramider kommer i kontakt med vandet, ioniserer det atomer i PDMS’en, som får en negativ ladning. Et tilsvarende positivt ladet lag bliver dannet i overfladen af vandet, og når PDMS-laget bliver fjernet fra ladet, opstår elektriciteten.

Ved at sænke og løfte låget jævnligt produceres en strøm, som kan høstes. Forskerne mener med deres prototype at kunne høste nok energi til at forsyne 60 lysdioder. Udbyttet var mindre i saltvand, men holdet mener, at man sagtens kan få fordele af at implementere systemet i havene alligevel.

Der er også andet, der får effektiviteten til at falde, men så opstår nye muligheder, fremhæver forskerne. F.eks. får varmt vejr effekten til at falde, men så er det til gengæld muligt at bruge systemet som en slags temperatursensor, der giver besked, når temperaturen stiger.

På samme måde får man mindre strøm ud af systemet, hvis man hælder ethanol i vandet. Det betyder, at man kan bruge systemet til at holde øje med kemikalier i vandet.
Resultaterne er blevet publiceret i tidsskiftet Angewandte Chemie.

Vi hører ofte, at kvinder ikke kan finde vej, og at mænd ikke kan multitaske. Og det er der en helt naturlig forklaring på, fortæller amerikanske forskere fra University of Pennsylvania School of Medicine i en meddelelse.

De har studeret hjernerne på 959 personer, 521 af hunkøn og 428 af hankøn, mellem 8 og 22 år og målt på netværksforbindelserne i hjernen ved brug af diffusion tensor imaging (DTI), hvormed man kan skabe billeder af hjernen ved hjælp af vand.

Under forsøget fandt forskerne ud af, at der var stor forskel på, hvordan kvinder og mænds hjerneneuroner er forbundet.

Hvor manden havde stor aktivitet fra pande til baghoved i hver enkelt hjernehalvdel, gik kvindens forbindelser i højere grad på tværs af hjernehalvdelene.

Forskerne mener, at det betyder, at mandens hjerne er skabt til at forbinde sanser og opfattelse med handling, mens kvinder i højere grad er skabt til at kunne forbinde det analytiske med intuitionen.

Det er samme resultater, der kan forklare, hvorfor kvinder tilsyneladende er bedre til at multitaske end mænd – eller at mænd er bedre til at koncentrere sig om ét emne ad gangen, kunne man sige – for mændene skal ikke slås med tværgående information.

Derfor er de tilsyneladende også bedre til at finde vej, mens kvinder til gengæld husker bedre og er bedre til at skabe løsninger, der fungerer for en hel gruppe.

Samtidig viste undersøgelsen, at kvinder viste størst forbindelse i storhjernen (cerebrum) mellem højre og venstre hjernehalvdel, mens mænd havde flest forbindelser i hver enkelt hjernehalvdel.

Kiggede de derimod på lillehjernen, var det modsatte tilfældet. Lillehjernen spiller en stor rolle i forbindelse med bevægelser, og her var der mere forbindelse mellem hjernehalvdelene hos mænd end hos kvinder. Det kan betyde, at mænd er bedre til koordination og handling.

Forskellene var størst i forsøgspersonerne over 14 år.I børn var der ikke så store forskelle at spore.

»Det er bemærkelsesværdigt, hvor komplimentære kvinders og mænds hjerner er. Detaljerede kort over hjernerne vil ikke alene hjælpe os til bedre at forstå forskellene mellem, hvordan mænd og kvinder tænker, men vil også give os mere indsigt i årsagerne til neurologiske sygdomme, som ofte er kønsrelaterede,« siger Dr. Ruben Gur, som har været med til at foretage undersøgelserne.

Næste skridt for forskerne bliver at undersøge mere detaljere, hvilke forbindelser der er direkte kønsrelaterede, og hvilke kønnene deler.

Markedet for droner er i hastig vækst, men det kan stadig være en kostbar affære at sende de små ubemandede fartøjer i luften.

Det vil en gruppe østrigske forskere imidlertid prøve at lave om på ved at bruge hyldevarer til formålet samt en ganske almindelig Android-smartphone som controller, skriver Technology Review.

Forskerne forestiller sig, at dronen kan sendes i forvejen i katastrofeområder for at rekognoscere, inden mennesker vover sig frem. Den kan også bruges til at tjekke svært fremkommelige områder, f.eks. lofter i kirker eller indkøbscentre.

Udfordringen har imidlertid været det evindelige problem med at få navigation til at fungere indendørs, og forskerne fandt hurtigt ud af, at GPS ikke kunne bruges til meget i den forbindelse. Samtidig syntes de, at GPS-koordinaterne blev for unøjagtige.

Derfor tog de andre og helt simple midler i brug – nemlig at sætte små papirstykker op i området, hvor de ville sende dronen op. Så satte de dronen i gang med smartphonen, hvorefter den gik i gang med at ’kigge’ efter sedlerne.

Hver gang, den fik øje på en seddel, tog den en note til udformning af et kort, og ved at bruge punkterne sammen med smartphonens accelerometer, gyro og magnetometer, lykkedes det dronen at holde sig på sporet, fortæller Annette Mossel fra Wiens tekniske universitet.

Hun mener, at SmartCopteren, som de kalder den, kun vil koste godt 2.000 kroner at fremstille foruden smartphonen, som i dette tilfælde var en Samsung Galaxy S2.

Ifølge konsulentbureauet IDTechEx vil markedet for droner stige til mere end fem mia. kroner i løbet af de kommende ti år, men det kræver tilladelse fra myndigheder at flyve med dem.

I USA regner man med, at luftfartsmyndighederne har et regelsæt for droner på plads i løbet af 2015, og i mellemtiden arbejder Annette Mossel og hendes kollger videre på dronen.

I næste ombæring vil de af med papirlapperne og gøre dronen i stand til at genkende f.eks. hjørner i et værelse eller forhøjninger.