Daily Archives: January 7, 2014

Mens verden er ved at gå bananas over Googles interaktive briller, har et mindre firma sneget sig ind i arenaen med deres iOptik-kontaktlinser.

Linserne, der netop blevet præsenteret på årets CES-messe i Las Vegas, brillerer ved at gøre hele skærmfunktionen så lille, at den kan stoppes i øjet som en almindelig kontaktlinse, skriver Gizmag.com.

Virksomheden fra Washington hedder Innovega, og de har været på banen nogen tid, blandt andet med en kontrakt fra det amerikanske forsvars forskningsagentur Darpa, der gerne ville have smarte linser til brug på slagmarken.

Dog – skal det lige siges – er linserne endnu ikke så smarte, som de ser ud til. Altså at det bare er plug-and-play i øjet. Man skal nemlig stadig iføre sig et par briller for at få linserne til at virke. Til systemets fordel skal dog siges, at brillerne ser knap så klodsede og opsigtsvækkende ud som andre augmented reality-briller på markedet.

Brilleglassene projekterer det ønskede billede ind på linserne, som derpå fungerer som et filter, der holder styr på, hvad der er det ægte udsynsbillede, og hvad der kommer fra brillerne. Derpå fletter de de to billeder sammen til brugbart augmented reality.

I kontaktlinsen ligger der således bittesmå komponenter, som gør det muligt at fokusere på ting helt tæt på uden at forstyrre det normale syn.

Brillerne sender lys ind gennem pupillen og fokuserer et billede på nethinden, mens lys fra den virkelige verden rammer nethinden via et ydre filter, så de to billeder bliver holdt separat, indtil de bliver smeltet sammen.
Innovegas CEO, Steve Willey, forklarer i en pressemeddelelse, at brillerne og linserne skal gøre det muligt at gøre brugen af f.eks. netindhold nemmere at bruge, i stedet for at man er overladt til bittesmå mobilskærme, hvor man slet ikke kan gøre ordentligt brug af den voksende mængde digitalt indhold.

Steve Willey mener, at linsesystemet kan hjælpe med at løse dilemmaet mellem at måtte nøjes med en lille skærm og ikke få det hele, eller vælge en større skærm og ikke rigtigt gide slæbe rundt på den.

Brillerne og linserne er endnu ikke godkendt af lægemiddelmyndighederne i USA, der står for dette, så derfor kan de ikke købes endnu, men i løbet af et års tid kan det være en mulighed.

Se mere om teknologien i videoen nedenfor.

En endnu ukendt it-fejl har betydet, at flere borgere i Hvidovre Kommune har modtaget oplysninger om andre borgeres økonomiske udeståender med kommunen. Det skriver Ekstra Bladet.

Fejlen resulterede i, at borgere modtog PDF-filer i deres elektroniske postkasse på flere hundrede sider. I stedet for en opgørelse over borgerens egne indbetalinger af eksempelvis ejendomsskatter, indeholdt dokumenterne oplysninger om andre borgeres forhold, som eksempelvis tilbagebetaling af boligsikring.

Borgerne var dog ikke identificeret med navn, men dog med adresse ifølge Ekstra Bladet.

I et enkelt tilfælde havde en borger modtaget en PDF på 728 sider fra kommunen.

»Det er en katastrofal fejl, som vi beklager. Vi undersøger lige nu, hvordan det kunne ske,« siger borgerservicechef Margit Halberg fra Hvidovre Kommune til Ekstra Bladet.

De årlige opgørelser udsendes af KMD, som distribuerer dem videre til e-Boks. Det er ikke alle borgere i Hvidovre Kommune, som har modtaget en fejlagtig opgørelse, men hverken Hvidovre Kommune eller KMD har foreløbig kendskab til årsagen til fejlen.

Vi har samlet 13 spørgsmål for it-året 2014, som du kan teste din evner til at spå med nedenfor.

Konkurrencen er åben indtil 15. januar 2014, og den bedste spåmand/kvinde vinder tre flasker god rødvin.

For alle spørgsmål gælder det, at det rigtige svar er det, der der er korrekt på datoen 1. december 2014.

Vil følgende ske inden 1. december 2014?

Mobiltelefonen kommer i kontakt med noget af det mest bakteriefyldte, der findes, nemlig menneskefingre, og derfor kan telefonen være en potentiel kilde til at sprede skadelige bakterier. Det vil producenten bag glasset, som bruges i mange smartphones, nu råde bod på med en ny nanobehandling af glasset.

Corning Gorilla Glass bruges i mange smartphones, fordi glasset er ridsefast, men nu har Corning udviklet en ny variant, som er behandlet med sølvioner. Den type nanoteknologi bruges også i køleskabe og sportssokker til at forhindre bakterievækst.

Problemet med bakterier på smartphoneskærmen er, at man uforvarende kan overføre bakterier fra sine hænder til skærmen, hvor de kan leve, og overføres tilbage til hænderne, efter man har vasket dem.

Ud over mobiltelefoner vil det antibakterielle glas ifølge Corning også kunne bruges til andre glasflader, skærme og paneler, som kommer i kontakt med mennesker og kan være en smittekilde.

Google Glass og Apples Siri har indtil videre mest været genstand for vittigheder, men forbrugerelektronikbranchen satser benhårdt på, at den næste store ting vil være bittesmå apparater, der er en del af vores påklædning.

Det gælder også chipgiganten Intel, som på elektronikmessen CES, der finder sted i Las Vegas i denne uge, løftede sløret for en mikrocomputer på størrelse med et SD-hukommelseskort, som kan bruges til hurtigt at bygge prototyper inden for den nye kategori af it-du-kan-tage-på eller ‘wearable computing’.

Intels Edison indeholder en komplet computer med trådløse teknologier som wifi og Bluetooth, og Intel har blandt andet indgået et samarbejde med designfirmaet Opening Ceremony om at designe et armbånd med indbygget computer.

Intel har også designet et headset, som kan betjenes med stemmekommandoer. Det er beregnet til at kunne fungere sammen med eksempelvis en mobiltelefon i lommen, men med særlige funktioner til eksempelvis at afbryde en elektronisk assistent eller forhindre notifikationer, mens man er optaget af en anden samtale.

En brand i et svensk datacenter nytårsnat har sat Post Danmarks hjemmeside ud af spillet i indtil videre en uge. Og Ifølge Herman Petersson, der er chef for it hos Post Danmark, venter man stadig på, at it-leverandøren Evry løser problemerne.

»Vi kan ikke løse det. Det er Evry, der skal have systemer og udstyr op at køre igen«, siger Herman Petersson og fortæller om en kaotisk start på året 2014, hvor hele virksomhedens lagringsnetværk blev sat ud af spillet.

»Det, jeg får at vide, da de ringer klokken halv et – ti minutter i et, det er, at der er opstået en eksplosionsagtig brand i strømanlægget på deres datacenter uden for Stockholm. Omfanget har jeg ikke en fuld redegørelse for, men det vi ved, er at det får en effekt ind på vores lagringssystemer – altså hele SAN-netværket. Det kan vi ikke få genstartet«, siger Herman Petersson til Version2.

Det er anden gang på et halvt år, at et nedbrud hos Evry lægger Post Danmarks hjemmeside ned.

Funktionerne kører – men….

Langt de fleste af postens it-systemer driftes i Danmark af Atos. Men de funktioner, der er placeret i det svenske datacenter, er essentielle i forhold til drift af Post Danmarks hjemmeside.

Evry driver nemlig det Sharepoint-miljø, som de nordiske post-leverandørers hjemmesider består af. Og det er der ifølge Herman Petersson opstået problemer med, som Evry stadigvæk ikke har løst.

En anden vigtig funktion, der er sat ud af spillet er Identity Access Management, der – som navnet antyder – identificerer brugere af de services, der kræver, at man logger ind. Eksempelvis E-posthuset og online-butikken.

»Denne her IAM ligger i sverige. Så selvom e-posthuset og netbutikken i princippet godt kan køre, så kan folk ikke logge ind på dem«, fortæller Herman Petersson, og tilføjer at man kan tilgå funktionerne via Post Danmarks midlertidige side.

Ikke tilfredsstillende

Evry har ikke kunne give en fast tidshorisont for, hvornår systemerne er i drift igen. Og hos Post Danmark afventer man en redegørelse og overvejer, om man skal begynde at stille skrappere krav til it-leverandøren.

»Det er jo ikke særligt tilfredsstillende dette her, og derfor har vi brug for en redegørelse for, hvad det er der er sket, så vi kan tage stilling til, om vi skal begynde at stille nogle andre servicekrav. Der er masser af redundans, men det har jo ikke været tilstrækkeligt. Vi havde ikke troet at dette her kunne ske, så det giver jo anledning til at se på, om vi skal have ændret den måde, vi sætter det op på«, siger Herman Petersson.

Herman Petersson oplyser, at man er rimelig sikker på, at Post Danmarks hjemmeside kommer op igen i denne uge.

Evrys danske direktør er ikke bekendt med problemstillingen, og henviser til Evrys internationale informationsafdeling, som det ikke har været muligt at få kontakt til.

Det er lige nu umuligt at vide, om efterretningstjenester eller kriminelle lytter med, når du sender en sms-besked fra din mobiltelefon. Kvantemekanik kan imidlertid gøre det umuligt at lytte med, uden at blive opdaget, og det kan være på vej til mobiltelefonen.

Forskere fra Nokia og University of Bristol har eksperimenteret med en teknik, som gør det muligt at udveksle kvantekrypteringsnøgler fra eksempelvis en mobiltelefon til en modtager på et kasseapparat.

Kvantekryptering udnytter polarisering af fotoner, og det giver en særlig udfordring for en håndholdt enhed som en mobiltelefon. Hvis man roterer telefonen en smule, ser polariseringen ikke korrekt ud set fra modtagerens perspektiv.

Det er dét problem, forskerne har forsøgt at løse ved at bruge cirkulær polarisering til selve krypteringsnøglen, mens et par af lineær polarisering bruges til at verificere, at transmissionen ikke er blevet opfanget.

Kvantemekanikkens princip om, at man ikke kan observere, hvilken polarisation en foton har, uden at påvirke den, er grundlaget for kvantekryptering. Dét, der gør krypteringen sikker, er derfor, at det i praksis er umuligt at aflytte kommunikationen uden at påvirke den, og dermed kan modtageren se, at signalet er blevet ændret.

Danske Lumigon har været plaget af problemer med at få selskabets telefoner til at blive til færdige produkter, men nu lover selskabet at være på trapperne med en 4G-mobiltelefon, som også officielt kan komme på det danske marked. Det skriver Meremobil.dk.

Lumigon lancerede i 2013 efter flere kvaler telefonen Lumigon T2, som dog endnu ikke er officielt til salg i Danmark. Den lancering blev udskudt flere gange, og Lumigon havde tidligere måttet opgive selskabets første telefon T1.

Nu lover Lumigon altså, at en telefon med 4G-understøttelse skulle være på vej inden for kort tid. Ifølge Meremobil.dk bekræfter Lumigon, at telefonen er på vej, men selskabet kan ikke bekræfte, hvorvidt den kommer til salg i Danmark.

Selskabet har dog tidligere udtalt, at Danmark var et interessant marked for en 4G-telefon, fordi der i øjeblikket er fokus på 4G-teknologien som afløser for 3G.

Det næste store gennembrud i computerverdenen tegner til at blive nye typer hukommelse, som kombinerer hastigheden af DRAM med flash-hukommelsens evne til at holde på data uden strøm. En af de teknologier, som forsøger at udfylde den plads, er MRAM, og nu har et hold forskere fra National University of Singapore muligvis ryddet en væsentlig forhindring af vejen.

MRAM, Magnetoresistive Random Access Memory, benytter sig, som navnet antyder, af magnetfelter til lagring af data i hukommelseschips.

Ved at lagre data ved hjælp af magnetisme kan data bevares, selvom der ikke er en elektrisk spænding. Det er problemet med de hurtigste hukommelsestyper, der i dag bruges til arbejdshukommelsen i næsten alle typer computere fra pc’er til mobiltelefoner.

Det betyder, at der konstant bliver brugt strøm for at holde data i hukommelsen, og hvis strømmen forsvinder, går dataene tabt. Flash-hukommelse, som bruges til langtidslagring i SSD-drev og som lagerplads i mobile enheder, kan bevare data uden strøm, men kan kun holde til et begrænset antal overskrivninger. Hastigheden for flash-hukommelse måles desuden i mikrosekunder, mens DRAM-hastigheder måles helt ned i nanosekunder.

Det er derfor, forskere i øjeblikket arbejder med flere teknologier, som kan forene det bedste fra de to verdener, hvor forskellige varianter af MRAM og memristorer ser ud til at være de bedste bud.

Hidtil har den bedste metode til MRAM-fremstilling været meget tynde ferromagnetiske lag i chippen, hvor magnetfelter induceres horisontalt. Det har imidlertid betydet, at chippene kun har kunnet pålideligt holde på data i op til ét år.

Forskerne fra National University of Singapore har udviklet en teknologi, hvor flere lag lægges oven på hinanden til både transport af data og lagring. Det tykkere lag skulle øge holdbarheden til 20 år ifølge forskerne

Ifølge en pressemeddelelse vil forskerne nu finde en samarbejdspartner til videreudvikling af teknologien, så den kan implementeres i hukommelseschips.

Rigtig mange organisationer har valgt at indføre en bestemt standard for, hvordan projekter i organisationen skal gennemføres. En skabelon, der f.eks. indeholder krav om, at der laves en business case, gennemføres en interessentanalyse og udarbejdes en risikovurdering. Nogle går længere og ophøjer en egentlig projektmodel som f.eks. Prince2 til ’lov’ i organisationen.

Argumenterne er bl.a., at en fælles måde at gøre tingene på, sikrer at alle projekter kommer igennem den samme ’checkliste’, at der skabes et fælles sprog om projektstyringen på tværs af organisationen, og at projekterne bedre kan vurderes og prioriteres (af ledelsen), når de er sat op efter den samme metodik.

Men jeg kan godt blive i tvivl om, hvorvidt dette alligevel er hensigtsmæssigt. Om ikke det risikerer at ’mekanisere’ projektarbejdet uden hensyn til, hvilken opgave det er, man ønsker at løse gennem et projekt. Min erfaring siger i hvert fald, at genstandsfeltet for projekter er vidt forskellige. Nogle opgaver er enkle, mens andre er uhyre komplekse. Nogle opgaver kræver en velafprøvet og rutinemæssig tilgang, mens andre kræver en mere afsøgende og eksperimenterende holdning fra projektteamet. Skal der uagtet denne forskellighed benyttes samme projektmodel i alle tilfælde?