Daily Archives: January 10, 2014

Kinesiske forskere har udviklet en ny form for metallisk blæk, der kan skrives direkte på almindeligt papir.

Det kan give nye muligheder for fleksibel elektronik og fremstilling af elektroniske bøger, der synes og føles som helt almindelige paperbacks.

Wenjun Dong, Ge Wang og de øvrige forskere fra Zhejiang Sci-Tech University i Hangzhou og University of Science and Technology i Beijing har offentliggjort deres resultat i ACS Applied Materials & Interfaces.

Gennem årene har der været mange forskellige forsøg på at printe elektronik på en lang række materialer eller indføje dem i tekstiler, som bl.a. den aarhusianske virksomhed Ohmatex arbejder med.

Der er gjort forsøg med såvel polymerer som med nanostrukturer af guld og sølv, men der har ikke været mange forsøg på at udnytte todimensionelle strukturer baseret på kobber – til trods for at disse har yderst velegnede elektroniske, fysiske og kemiske egenskaber og har lav pris, skriver de kinesiske forskere i deres artikel.

Nu har Wang og Dong udviklet en pen, hvor blækket netop indeholder kobbernanoflader coated med nanopartikler af sølv. Sølvcoatingen er med til at forbedre den termiske stabilitet af nanofladerne ved høje temperaturer.

Forskerne har vist, at selv når papiret foldes 1.000 gange, bevarer blækket mellem 80 og 90 pct. af sin ledningsevne, hvorfor det er velegnet til bøjelig elektronik.

Sådan fremstilles blækket

Nanofladerne dannes ved at opløse 1,0 g C6H12O6/H2O, 0,5 g PVP (Polyvinylpyrrolidon) og 10 mL CuS04 i 25 mL deioniseret vand.

Under opvarmning til 180 grader Celsius fører det til denne reaktion

[latex] CH_2OH(CHOH)_4CHO + H_2O + Cu^{2+} \rightarrow Cu + CH_2OH(CHOH)_4COOH +2H^+ [/latex]

Kobberlagene har en diameter på 30-100 mikrometer og en tykkelse på nogle hundrede nanometer. De kan efterfølgende coates med hjælp af en opløsning af sølvnitrat (AgNO3).

Det flydende blæk dannes ved at tilføre kobbernanolagene til en opløsning af carboxymethyl cellulose (CMC) og methanol i et passende blandingsforhold, som forskerne beskriver nærmere i deres artikel.

Det hele røres godt sammen i 10 minutter og tørrer, indtil man ender med et indhold på mellem 35 og 65 vægtprocent kobber i den færdige blæk.

»Hun var simpelthen på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.«

Sådan beskriver tilsynschef hos Arbejdstilsynets Tilsynscenter Syd, Jens Dissing, en 56-årig rengøringsassistent, der torsdag blev fastklemt under cirka 100 kg nedfaldne betonklodser.

Rengøringsassistenten var torsdag aften i gang med at gøre rent på kageproducenten Mette Munks fabrik i Göteborggade 3-5 i Odense. Omkring kl. 22 befandt hun sig i det vaskerum, hvor rengøringsredskaberne bliver rengjort, da en del af loftet uden varsel gav efter og væltede ned over hende.

Ifølge direktør Erik From fra Mette Munk A/S er der tale om et nedhængt dæk, som er faldet ned. Det skadede loft har et areal på 6-9 m2. Det svarer ifølge tilsynschef Jens Dissing til, at der er væltet omkring 100 kg beton ned.

Rengøringsassistenten slap fra ulykken med et brækket ben, fordi hun stod mellem nogle store plastkasser, som har afbødet de faldende betonstykker. Ifølge Erik From har hun det efter forholdene godt i dag.

Der var produktion i gang i bygningen, men ifølge Jens Dissing er der ingen sammenhæng mellem aktiviteterne i bygningen og ulykken.

»Der var intet, der direkte udløste kollapset.«

Arbejdstilsynet har afspærret rummet, hvor ulykken skete, og givet påbud om, at loftet skal repareres, før arbejdet i rummet må genoptages.

Men der vil ikke blive tale om en reparation, fortæller Erik From.

»Vi fjerner simpelthen dækket. Så er det klaret,« siger han.

Ifølge direktøren, var vaskerummet det eneste sted, hvor der var et indskudt dæk, så derfor vil det ikke være nødvendigt at inspicere resten af bygningen.

Mercedes har arbejdet med det i en årrække, og i en Tesla S er det standard. På sidste års CES i Las Vegas annoncerede BMW, at man ville levere biler med 4G-forbindelser, og i år følger flere af de store bilproducenter trop, ikke bare i deres luksusmærker, men også i biler til os almindelige forbrugere.

Audi er klar med 4G-forbindelser i A3 (i Danmark dog kun på bestilling) og i USA vil 4G blive tilbudt til de fleste af Chevrolets modeller.

4G i bilerne vil blandt andet betyde, at film, musik og al kommunikation med nyhedstjenester og sociale medier vil foregå gnidningsfrit. Bilens indbyggede router opretter et wifi-hotspot, så ungerne på bagsædet vil kunne bruge deres iPads til at se tegnefilm, mens partneren på passagersædet kan tjekke mails, Facebook og vejrudsigten samtidig.

Samtidig bliver dækningen bedre, da antennen kan gøres større og sidder på biltaget.

Google er også med på bølgen og har indgået et samarbejde med Audi, General Motors, Honda og Hyundai, så Android-operativsystemet skal ligge i disse biler. Også Apple er ved at udvikle en speciel version af iOS til biler.

Hurtige internetforbindelser i biler er ifølge flere eksperter næste skridt i bilproducenternes forsøg på at differentiere sig i forhold til hinanden. Det siger blandt andre nyhedsredaktør Torben Arnt fra FDM’s blad Motor:

»Tidligere skulle selve køreoplevelsen få kunderne til at vælge det ene mærke frem for det andet. Men hvis du står med to biler, som begge har 130 hk og kører 26 km/l, og du ikke kan mærke den helt store forskel på, hvordan de kører, så kan det jo være at nogle smarte app’s og en hurtig internetforbindelse kan gøre udslaget.«

Torben Arnt har prøvekørt flere biler med lidt ældre versioner af onlineforbindelser, blandt andet Renault, som har udviklet deres egen app-baseret version. Men han tror, at vi i fremtiden i højere grad vil se de kendte systemer fra vores smartphones og tablets i bilerne:

»Folk vil gerne sætte sig ind i en bil og bruge en app, som de kender fra deres telefon eller iPad. I det hele taget er tendensen, at vi vil have alt det vi har i hverdagen, også når vi kører bil,« siger han.

Samtidig vil producenten også få online-adgang til informationer, som de tidligere skulle spørge kunden direkte om. Det drejer sig for eksempel om kørselsmønster og status for vedligeholdelse. I praksis vil forbindelsen og medfølgende hukommelse-kort kunne fungere som en online sort boks.

Yderligere forventes det at, de hurtige internetforbindelser blive en del at den infrastruktur, der skal til for at selvkørende biler kan blive en realitet.

For GM’s vedkommende vil 4G blive tilbudt igennem AT&T. Hvis man i forvejen er kunde hos AT&T, vil bilen blot blive endnu en enhed i dit mobilabonnement. Prisen for sådan et ekstra abonnement er endnu ikke blevet afsløret, men da Audi introducerede 3G i USA, lå ekstraprisen på 30 dollar om månedet.

Det skal så sammenlignes med, hvad det koster at tage sin egen iPad eller smartphone med en 4G-forbindelse med i bilen.

En ny slags søgemaskine kaldet Google Genomic har vist sig effektiv til at efterforske årsagerne til bakterieinfektioner, så en behandling hurtigst muligt kan iværksættes.

Google Genomics er udviklet af forskere på DTU, og en prøveversion blev for nylig testet på Hvidovre Hospital, hvor søgemaskinen i løbet af 18 timer fandt årsagen til urinvejsinfektioner på baggrund af sekventerede urinprøver. Normalt ville det arbejde tage en uge.

Udfordringen i dag er ikke længere at foretage lynhurtige sekventeringer af dna. Det kan klares på få timer til en stadig lavere pris, der nu er nede på omkring 40.000 kroner. Det vanskelige er i højere grad i at analysere de enorme datamængder. Det tager lang tid og kræver enorme computere at matche en dna-sekvens med andre sekvenser i en database. Alene at sende en søgestreng til en database vil tage en time, og svaret fra databasen kan i nogle tilfælde først komme flere dage senere.

Sekvenserne indeholder nemlig millioner af ‘bogstaver’, og at matche en hel sekvens mod en database af hele sekvenser kræver så meget regnekraft, at eksempelvis USA’s nationale center for bioteknologisk information ikke tillader flere end 50 forespørgsler ad gangen til deres servere.

Matcher kun uddrag af dna-sekvensen

Søgemaskinen fra DTU tilbyder en løsning på den udfordring. I stedet for at matche et helt genom til en database med hele genomer, sammenligner den udelukkende de såkaldte k-merer, som findes indekseret i en stadigt voksende database. K-merer er et uddrag af dna’ets bogstavkode. Ved at matche k-merer kan forskerne få et bud på et snævert felt af sekvenser som mulige matches.

»I vores søgeværktøj har vi lagt noget af databehandlingen ud til brugeren. Det betyder, at man kan nøjes med at sende en lille del af sine genomdata til en server, hvilket gøres meget hurtigt. Serveren kan så sende et bud tilbage med navnet på den organisme, som de sendte data ligner. Ønsker brugeren et mere detaljeret svar, kan serveren også sende hele det foreslåede genom. Dette fylder for bakterier kun 5 megabytes og kan derfor sendes relativt hurtigt,« siger Ole Lund, professor ved Center for Biologisk Sekvensanalyse ved DTU systembiologi, der har fået forskningsresultaterne offentliggjort i tidsskriftet PLOS One..

Udviklingen af den nye søgemaskine sker som led i det internationale projekt Global Microbial Identifier (GMI), der er ledet af DTU Fødevareinstituttet. Målet med GMI er at revolutionere mulighederne for at identificere sygdomsfremkaldende bakterier.

Søgemaskinen med navnet Tapir er nu online her.

Erfaring er bogstavelig talt guld værd i den forjættede norske oliebranche. Det er måske årsagen til, at unge nyuddannede ingeniører med lyst til at arbejde i branchen, ikke får en begyndelsesløn, der er væsentligt anderledes end den, deres studiekammerater i andre brancher indkasserer.

Lønforskellene er derimod til at få øje på, når man sammenligner olieingeniører med ti års anciennitet med ’jævnaldrende’ privatansatte ingeniører i andre brancher.

Det skriver Teknisk Ukeblad med afsæt i årets lønstatistik fra Tekna, den norske civilingeniørforening.

Vil du have nye udfordringer i 2014? Se mulighederne på Jobfinder.

Mens yngste årgang af norske civilingeniører i oliebranchen får en begyndelsesløn, der på årsbasis giver sølle 2.000 kroner mere end andre nyuddannede privatansatte civilingeniører, er forskellen vokset til i snit cirka 47.000 kroner årligt blandt ingeniører med ti års anciennitet.

Lise Lyngnes Randeberg, formand for Tekna, mener, at den relativt lave begyndelsesløn i oliebranchen skyldes, at mange virksomheder er så populære, at de ikke har brug for at smide lokkemad ud:

»De behøver ikke være ledende på begynderløn for at tiltrække nyuddannede. De følger også langt hen ad vejen Teknas anbefalede begynderløn,« siger hun til Teknisk Ukeblad

Når olieingeniørernes løn i løbet af ti år overhaler lønniveauet i de øvrige brancher, skyldes det ifølge Torge Reve, professor ved Handelshøyskolen BI, at der er knaphed på erfarne civilingeniører inden for offshorebranchen:

»Det er den kompetence, der er den norske kernekompetence i dag, mens begynderjobbene er lettere at outsource,« siger Torge Reve til Teknisk Ukeblad.

Tekna-formanden er enig:

»Den højere lønvækst afspejler, at der er forskel mellem brancherne på, hvor meget virksomheder er villige til at betale for den merværdi, arbejdskraften får gennem erfaring. Jo mere kompetence, man har, og særligt inden for oliebranchen, jo mere er virksomhederne villige til at betale for at beholde dygtige medarbejdere,« siger Lise Lyngnes Randeberg.

Per-André Marum, partner i headhunterfirmaet Panamera Search, peger på, at nyuddannede ikke har så meget at forhandle med, og at de er mere optaget af at få det rette job i den rette virksomhed end af lønnen.

Det er dog ikke den eneste grund til, at de erfarne folk i oliebranchen oplever en langt højere løntilvækst end deres studiekammerater, som valgte andre branche.

Forskellen skyldes også, at langt færre læste til olieingeniøer og blev ansat i oliebranchen for 10-12 år siden, og at det har skabt et stort behov og ført til lønvækst for de erfarne, mener han:

»Vi ved, at oliesektoren er lønledende og kampen om de erfarne spidser til. Ergo rykker sektoren fra det private arbejdsmarked,« forklarer Per-André Marum til Teknisk Ukeblad.

Artiklen fra Teknisk Ukeblad

Danmarks Meteorologiske Institut skal bidrage til opklaringen af, hvor de 13 døde køer der siden den 28. december er skyllet i land i Danmark og Sverige, stammer fra. Det skal ske ved hjælp af en simuleringsmodel, der sædvanligvis sporer olieudslip.

DMI’s 3-d driftmodel BSHdmod skal beregne, hvorfra og hvornår de døde køer blev dumpet i havet. I tilfælde af olieudslip kan modellen ved hjælp af input om vind og strømforhold i Nordsøen, indre danske farvande og i Østersøen beregne, hvor olien vil drive hen, og hvilke kyster der kan blive berørt.

Men modellen kan med backtracking også simulere, hvordan et flydende objekt driver, og ved at regne baglæns i tid finde ud af, hvor eksempelvis et strandet objekt stammer fra.

Usikkerhed i beregningen

Oceanograf ved DMI Jacob Woge Nielsen er ansvarlig for beregningen og forklarer i en pressemeddelelse, at meget tyder på, at køerne er blevet kastet overbord et sted syd for bælterne i den vestlige Østersø.

»Den generelle transport af overfladevand er rettet ud af Østersøen via bælterne. Det er derfor usandsynligt, at dumpningen stammer nordfra,« siger Jacob Woge Nielsen.

Objekter kan dog drive længe og være mange dage undervejs i Østersøen. Så selvom man kender køernes endelige strandingssted og dato for fundene, kender man ikke den nøjagtige dato for strandingen, og det giver usikkerhed i beregningen.

Også objektets placering i forhold til havoverfladen er et vigtigt parameter at være opmærksom på i beregningerne:

»Objekter, der flyder i havoverfladen, er afhængige af både vind- og strømforhold, mens objekter under havoverfladen kun driver i forhold til havstrømme«, siger Jacob Woge Nielsen.

Køerne kan stamme fra libanesisk skib

I det sydlige Sverige, hvor otte køer indtil videre er drevet på land, arbejder man med teorien om, at køerne kan være smidt i fra et skib i Østersøen. Køerne blev ligesom i Danmark fundet med bagbenene bundet sammen med en nylonsnor.

De tre køer fundet i Danmark ved henholdsvis Glænø, Rødbyhavn og Lolland er blevet destrueret, mens man i Sverige vil forsøge at obducere for at finde ud af, hvad køerne er døde af.

Flere køer havde fået det øre skåret af, som ellers kunne have haft en mærkning, der kunne identificere køerne. På en enkelt af køerne i Sverige har politiet dog fundet et øremærke, som ikke bruges i EU. Det satte ifølge avisen Sydsvenskan gang i teorien om, at dyrene kunne stamme fra et russisk skib.

Ifølge Jyllands-Posten, falder politiets seneste mistanke imidlertid på et libanesisk skib, der har fragtet levende køer fra en havn i USA. Hvorvidt køerne er omkommet i en storm, som skibet løb ind i, eller om køerne døde af sygdom undervejs, vides endnu ikke.

Årets bedste startup på den internationale elektronikmesse kommer fra Danmark. Det er holdet bag HDMI-donglen Airtame, som foran 200 konkurrenter blev udpeget som det bedste nye skud på stammen i elektronik-verdenen.

Det er nyhedsmediet Engadget, som er officiel partner på CES-messen, der er faldet pladask for den danske løsning, der i modsætning til eksisterende produkter er baseret på open source-software og har flere anvendelsesmuligheder end både Apple TV og Chromecast.

»Airtame er en overraskende intuitiv og forfriskende løsning til trådløs pc-skærmspejling. Den er nem at sætte op, og softwaren (der virker med Linux, Windows og OS X) understøtter endda, at man deler et skærmbillede med adskillige skærme. Det er en Miracast på steroider,« udtaler Richard Lei, der er redaktør på Engadget.

I slutningen af november omtalte Version2 den lille startup, der ligeledes tog crowdfundingsitet Indiegogo med storm, og i skrivende stund har indsamlet mere end 3 millioner kroner, hvilket er langt over målet.

Da klimakommissionen for tre et halvt år siden fremlagde sine anbefalinger til, hvordan Danmark kunne mindske sit udslip af drivhusgasser, blev træpiller betegnet som en CO2-neutral energiform, der dog ikke ville få stor udbredelse.

I dag erkender to medlemmer, at de tog fejl: Træpiller er ikke CO2-neutrale, og de får stor betydning i fremtidens energisystem.

Ifølge professor på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen og Jørgen Henningsen, civilingeniør og tidligere toprådgiver i EU, er Danmark – sammen med store dele af Europa – på vej ind i en voldsom omstilling fra kul til træpiller, hvor den grønne betegnelse ‘CO2-neutralitet’ kun eksisterer på papiret.

Afbrændingen af træpiller udleder nemlig mere CO2 end kul, og skal træpiller i praksis være i nærheden af CO2-neutrale, så kræver det, at vi får langt bedre styr på, hvilken slags træ vi brænder af, hvordan det er dyrket, og hvordan vi sikrer, at nye skove vokser op.

»Vi har ignoreret det her problem i klimakommissionen. Men nu er problemet ved at være akut, fordi vi importerer massive mængder biomasse,« siger Jørgen E. Olesen.

Den samme melding kommer fra Jørgen Henningsen, der mener, at regeringen ikke længere kan ignorere, at energiforliget bygger på et forsimplet grundlag, når klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) påstår, at biomasse er med til at sikre en CO2-reduktion på 34 procent i 2020 i forhold til 1990.

»Den CO2-reduktion afhænger fuldstændig af, om krav sikrer, at biomassen rent faktisk er CO2-neutral, og de krav eksisterer ikke i dag. De overvejelser indgår slet ikke i energiforliget, og folk som mig burde have opdaget det for længst, da vi sad i klimakommissionen. Men det blev hverken opdaget af EU’s klimafolk, af IPCC eller af folkene bag FN’s klimakonventionsberegninger. Vi har alle sovet i timen,« siger Jørgen Henningsen.

En øjenåbner

Det var en artikel skrevet af videnschef i tænketanken Concito Torben Chrintz, der vækkede Jørgen Henningsen. Artiklen refererede et notat fra september 2011 fra den videnskabelige komité under European Environment Agency (EEA), der stillede spørgsmålstegn ved netop biomassens CO2-neutralitet.

Forskerne advarede om, at EU var på vej mod en omstilling fra kul til biomasse, der potentielt kunne føre til en øget CO2-udledning og en accelereret global opvarmning. Ideen om biomasses CO2-neutralitet byggede nemlig på ‘alvorlige regnefejl’, der kunne få ‘vidtrækkende konsekvenser’.

I rapporten lyder det: ‘Det en udbredt antagelse, at afbrænding af biomasse i sagens natur er CO2-neutral, fordi der kun bliver udledt CO2, som træet allerede har optaget fra atmosfæren. Denne antagelse er imidlertid ikke korrekt og resulterer i en slags dobbelt bogføring, fordi den ignorerer det faktum, at brugen af landområder til at producere biomasse til energi typisk betyder, at dette landområde ikke producerer planter til andre formål, herunder træer, der ellers ville optage CO2. Hvis bioenergiproduktion erstatter skov, mindsker skovarealer, eller mindsker skovvæksten, der ellers ville optage mere CO2, så kan der ske en forøgelse af den atmosfæriske CO2-koncentration.’

Hvor forskerne tidligere kun havde kigget på, hvordan biomasse blev til, så bad forskerne fra den videnskabelige komité nu om, at man så på fremtiden:

»Jeg husker, at det var en klar øjenåbner for mig. Jeg satte mig tilbage i min stol og tænkte: Det var da egentlig sært, men også fuldstændig indlysende,« siger Jørgen Henningsen.

Også Jørgen E. Olesen erkender at have sovet i timen, da han sad i klimakommissionen, men siden kommissionen fremlagde sine anbefalinger i 2010 har begge professorer flere gange gjort opmærksom på, at biomasse ikke er CO2-neutralt, og nu bør politikerne lade være med at ignorere problemet, mener de.

I stedet burde myndighederne stille krav, der sikrer, at vi kun må høste træpiller fra skov, hvor vi opretholder nettotilvæksten i vedmasse. Et andet skridt kunne være at definere forskellige typer af træ, som f.eks. udtyndingstræ og affaldstræ og afgøre, hvor langt tid der går, før CO2-udledningen er betalt tilbage. Det kan afhænge af f.eks. skovens vækst og graden af genplantning.

Der vil altid være en CO2-gæld

I dag hævder industrien, at de kun bruger affaldstræ og udtyndingstræer. I så fald vil CO2-gælden være begrænset, fordi der i øjeblikket bliver ophobet 30 til 40 procent af vores CO2-udledning i skove på den nordlige halvkugle, hvor vedmassen vokser år for år.

»Industriens argument er, at de lige så godt kan bruge træet i skovbunden, i stedet for at det ligger og rådner. Det kan der være en vis fornuft i, men der vil stadig være en CO2-gæld, for hvis vi hælder det i atmosfæren igen, så ligger træet ikke derude længere. Udfordringen er at udregne størrelsen af den gæld,« siger Jørgen E. Olesen.

»Vi står med et akut problem, og alle er pressede. Forskerne, politikerne og alle, som har investeret i den her omstilling. Fjernvarmeværkerne og Dong er sammen med Dansk Energi i fuld gang med at sikre deres afgiftsfritagelse. Det løser nemlig deres problem med, at naturgaspriserne er steget meget,« siger Jørgen Henningsen.

Under arbejdet i klimakommissionen blev træpiller anset som en energiform, der – i begrænset omfang – kunne dække energibehovet, når vedvarende energiformer som vind ikke leverede.

I dag frygter Jørgen E. Olesen, at den massive import af træpiller kan låse Danmark fast i en udvikling, hvor vi ikke har nok fokus på udviklingen af andre vedvarende energiformer og infrastruktur, og hvor vi bliver afhængige af udenlandske træpiller.

Hvert år trykkes omkring 150 milliarder nye pengesedler verden over for at erstatte slidte pengesedler. Den samlede omkostning skønnes at være over 50 milliarder kroner. Samtidig skal centralbankerne på kontrolleret vis skaffe sig med 150.000 ton brugte pengesedler.

Kan man forlænge levetiden for pengesedler, som er mellem 3 og 15 år – med stor forskel fra land til land og på sedlernes nominelle værdi – så er der penge at hente.

Nabil Lawandy fra Spectra Systems i Providence i staten Rhode Island, USA, kommer nu sammen med Andrei Smuk fra det lokale universitet, Brown University, med en løsning i form af pengevask, som de har beskrevet i en artikel i Industrial & Engineering Chemistry Research.

Pengesedler ældes, når hudfedt på overfladen reagerer med luftens ilt, hvilket kan give sedlen en gullig farve.

For at forlænge sedlernes levetid vil Bank of England i 2016 introducere en plasticudgave af 5 pund-sedlen med et portræt af Winston Churchill. Allerede i 1988 sendte Australien dog de første polymerpengesedler på gaden. Andre lande har siden fulgt op, men papirsedler er stadig de mest almindeligt brugte.

Superkritisk carbondioxid renser

Nabil Lawandy og Andrei Smuk har fundet ud af, at det er muligt at rense pengesedler med brug af superkritisk kuldioxid, som er en tilstand, der er karakteriseret af at have samme massefylde som en væske med en rumlig fordeling af molekyler, der er gasagtig.

Materialer i superkritisk tilstand anvendes bl.a. til rensning af kunstværker, og det er påvist, at de kan fjerne fingeraftryk.

For kuldioxid findes den superkritiske tilstand ved temperaturer over 31 grader celsius og et tryk på 73 atmosfære.

De to forskere undersøgte pengesedler fra USA, Storbritannien og Indien og fandt, at selv når sedlerne var bundtet i 100 styk, var det muligt med teknikken at fjerne 4 pct. af vægten i form af fedtlag.

Lawandy og Smuk noterer, at processen udelukkende fjernede hudfedt, kaffe- og oliepletter, bakterier og lign., men ingen indvirkning havde på sikkerhedsfeatures som hologrammer og phosphorescerende blæk.

De planlægger nu et storskalaforsøg, hvor de vil rense mere end 100.000 pengesedler i system, hvor superkritisk carbondioxid cirkuleres i en tank på 200 liter.

Når det er udført, vil de være bedre i stand til at skønne omkostninger ved processen og sætte denne i forhold til gevinsten ved en længere levetid for pengesedler.