Daily Archives: January 13, 2014

En ny klimafond, som staten samarbejder med en række pensionskasser og institutionelle investorer om, skal skabe grøn vækst i udviklingslandene og sikre, at det sker med dansk teknologi og knowhow.

Klimainvesteringsfonden kommer til at råde over i alt 1,2 milliarder kroner, som indskydes af Pensionsselskaberne PensionDanmark, PKA, Pædagogernes Pensionskasse, Dansk Vækstkapital samt statens Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU). Parterne forventer, at fonden vil være med til at skyde gang i samlede investeringer i udviklings- og vækstlande på 8-9 millioner kroner, og de regner med 12 procent i årligt afkast.

Fonden skal via sine investeringer sikre mindre og mellemstore danske virksomheder adgang til nye lande og markeder. Geografisk kan projekterne udføres i stort set samtlige lande i Latinamerika og Afrika, hovedparten af landene i Asien og nogle få lande i Europa.

Den vil kun investere i projekter og teknologier, der enten direkte eller indirekte medvirker til at reducere udledningen af drivhusgasser. Derfor vil konkrete beregninger af klimaeffekten også indgå i investeringsbeslutningerne.

Målet er at skyde penge i udnyttelse af sol, vand og vind, samt underleverandører til disse teknologier. Fonden kan også investere i energieffektivisering og opgradering af eksisterende teknologier. Dog skal der sikres mindst 20 procents forbedring af effektiviteten i teknologien. Også biogasteknologier, transport-teknologier samt materiale og udstyr som isoleringsmaterialer og fjernvarmesystemer kan komme i betragtning, ligesom fonden kan investere i klimatilpasningsprojekter.

Nej til kul og CO2-lagring

Klimainvesteringsfonden kan ikke investere i ny energiproduktion baseret på kul eller i projekter, der har til formål at indfange eller lagre CO2.

Fonden er dannet for at bidrage til at nå målet fra klimatopmødet i København i 2009 om at rejse 100 milliarder dollars årligt fra 2020 til klimainvesteringer i udviklingslande.

’Danmark har derved lagt sig i spidsen for arbejdet med at mobilisere klimafinansiering, der er afgørende for at sikre den nødvendige grønne omstilling i udviklingslandene og reducere den globale opvarmning’ hedder det i pressemeddelelsen fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

Dokumentation

Faktaark om Klimainvesteringsfonden.

Når biomasse erstatter kul på de store kraftværker, leverer det reelle CO2-reduktioner. Det er et faktum, som ikke kun energiselskaberne slår fast. Det underbygges også af en række forskere.

En lang række aktører, herunder energiselskaberne selv, efterlyser ikke desto mindre bæredygtighedskriterier for biomasse. Det er ikke det samme som, at den biomasse, der bliver brugt på danske kraftværker, ikke er bæredygtig. Alligevel er det den udlægning, Ingeniøren valgte at bringe fredag den 10. januar.

Biomassediskussionen er fuld af nuancer, derfor er det vigtigt at give hele billedet, når vi taler om brug af biomasse og ikke kun skarpe vinkler. Helt centralt er det, at enigheden om selve kernen faktisk er stor. Nemlig, at hvis træ til energiformål består af resttræ eller udtyndingstræ fra bæredygtig drevet skov, så giver det CO2-reduktioner.

For at fÃ¥ det fulde billede, er det nødvendigt med lidt historie – ikke mindst for at forstÃ¥, hvorfor bæredygtighedskriterier for alvor først kommer pÃ¥ tale nu.

Størstedelen af det træ, vi bruger til energiformål, kommer fra europæiske skove. De er underlagt regulering, der sikrer, at skovene bliver genplantet, at biodiversiteten opretholdes, og at ressourcer ikke bliver udtømt.

Derfor har man først set behov for bæredygtighedskriterier for solid biomasse inden for de sidste par år. Det er ikke det samme som at handle i blinde, som eks-klimakommissionsmedlem Jørgen Henningsen mener.

Grunden til, at bæredygtighedskriterier er nødvendige nu, er at en række lande herunder Danmark, England, Holland og Belgien har energistrategier, hvor biomasse udgør en del af omstillingen til grøn energi. Det vil medføre større efterspørgsel efter træ og dermed også sandsynlighed for, at importen af træpiller fra andre områder, end Europa vil stige.

For energisektoren giver en grøn omstilling kun mening, hvis den leverer reelle CO2-reduktioner. Derfor er det afgørende for os, at træpiller kommer fra bæredygtig skovdrift. Det er årsagen til, at en række europæiske energiselskaber, herunder Dong Energy, EON og Vattenfall, har stiftet Sustainable Biomass Partnership og arbejder på en certificeringsordning for træpiller.

Alliancen læner sig op ad de britiske kriterier for bæredygtig biomasse, der p.t. er de mest vidtgående på europæisk plan. Det bedst tænkelige ville være, hvis EU kom med fælles kriterier, som ville give ens vilkår. Da det desværre har lange udsigter, må vi selv i gang.

Men i ventetiden på kriterierne er det vigtigt at slå fast, at:

• De træpiller, der erstatter kul pÃ¥ store danske kraftværker, er resttræ eller udtyndingstræ fra kommerciel skovdrift, der er drevet bæredygtigt. Det vil sige, at skoven bliver genplantet og sikrer biodiversiteten.

• Resttræ og udtyndingstræ fra bæredygtig skovdrift har en kort CO2-gæld. Det viser blandt andet studier fra Utrecht Universitet, hvor et forskerhold har specialiseret sig i træ til energiformÃ¥l. CO2-gælden er den tid, der gÃ¥r fra CO2’en bliver udledt ved afbrændingen af biomasse, til den samme mængde CO2 igen er optaget i nyplantet skov.

• Træpillerne kommer fra skove i vækst. I henholdsvis Nordamerika og Europa, som er de største leverandører af træpiller, er skovene vokset med henholdsvis 11 og 28 procent de seneste 20 Ã¥r, hvor brugen af træ til energiformÃ¥l er vokset.

• De nordamerikanske skove vokser med 400 millioner m3, hvilket svarer til 150 millioner ton træpiller. Det er 10 gange mere end det forventede europæiske forbrug i dag, og næsten fem gange det forventede forbrug i 2020, viser den seneste opgørelse fra den internationale ingeniør- og konsulentvirksomhed Pöyry.

• Det er ogsÃ¥ vigtigt, at understrege, at energisektoren ikke bruger træ som kan bruges til højkvalitetsformÃ¥l som for eksempel møbler og byggematerialer. Hele stammer, der bliver brugt til tømmer, koster tre gange mere end det resttræ og udtyndingstræ, der bliver brugt til energiformÃ¥l. Derfor ville det pÃ¥ ingen mÃ¥de være en økonomisk bæredygtig løsning.

Kort sagt: NÃ¥r vi laver en stor grøn omstilling af det danske energisystem, skal det ogsÃ¥ resultere i CO2-reduktioner. Derfor skal vi alle have øjne og ører pÃ¥ vid gab, sÃ¥ vi fÃ¥r alle nuancer og hele billedet med. Det indebærer, at træ ikke bliver sort af, at vi efterlyser bæredygtighedskriterier – vi hÃ¥ber til gengæld, at politikerne vil kvittere med kriterier.

Det var en tilsyneladende uoprettelig softwarefejl, der lå til grund for, Post Danmarks hjemmeside var nede i det meste af årets første 9 dage. Nytårsnat udbrød der brand i det svenske datacenter, der hoster Postdanmark.dk. Sitet har været nede siden, og kom først kommet op at køre fredag.

Branden i datacenteret blev hurtigt slukket, og derfor kan det undre, at det tog 9 dage at få sitet op at stå.

Men ifølge Geir Remman, der er kommunikationschef i datacenter-virksomheden Evry, som står for driften, var det en softwarefejl, der trak oprydningsarbejdet ud.

»Da brandvæsenet havde afsluttet deres arbejde, forsøgte vi naturligvis at genstarte systemerne. Men det system, der er koblet til vores centrale infrastruktur kunne vi ikke få op at køre. Da vi undersøgte nærmere, opdagede vi en software-fejl i lagringssystemet fra Hitatchi. Og det er grunden til, at genstarten har taget længere tid, end det ellers ville have gjort«, siger Geir Remman til Version2.

Softwarefejlen var ikke relateret til branden, men på datacentret opdagede man den først, da den skabte store problemer i forhold til at genstarte lagringssystemet. Og nu skal datacentret have en teknisk overhaling, der skal forstærke infrastrukturen i centret.

»Hitatchi har jo leveret et lagringssystem til os, som er en central del af vores storage-løsning. Vi har sammen med teknikere fra Hitatchi konstateret, at fejlen ikke kan repareres, så nu skal vi have opgraderet både hardware og software«, siger Geir Remman, og understreger, at det bliver en kortvarig proces. Geir Remman tilføjer, at man regner med at have flere detaljer om både brand og softwarefejl i løbet af januar.

Mangelfuldt setup

Christer Hasse er administrerende direktør i Solidio Hosting, og det undrer ham, at Post Danmark ikke har en bedre løsning med mere redundans.

»Det ser jo ikke godt ud. Det er højest kritisabelt, at man ikke har opbygget et mere robust setup, når man taget i betragtning, at det er Post Danmark, og hvor vigtig deres hjemmeside er. Jeg ville have anbefalet dem en løsning med to synkront replikerede SAN-systemer med replikering ud af huset «, siger Christer Hasse til Version2.

Post Danmarks it-chef oplyser til Version2, at man forventer en redegørelse fra Evry i slutningen af januar eller starten af februar. Derefter vil man tage stilling til, hvordan man vil reagere på det ni dage lange nedbrud. Det er anden gang på seks måneder, at et nedbrud hos Evry giver Post Danmark problemer.

Har du leveret varer til Region Sjælland, er der lige nu omkring ti procents risiko for, at du ikke får dine penge til tiden.

Et økonomisystem, som blev indført i juni efter en solid forsinkelse, fungerer nemlig stadig meget dårligt, og det går ud over mange leverandører, som må vente længe på deres tilgodehavende. Lige nu er betalingsfristen overskredet for 35.000 ubetalte regninger for i alt 400 millioner kroner. Det skriver Ekstra Bladet.

Bag systemet, som de ansatte mener er ’dræbende langsomt’ og skulle skrottes, står IBM, som har brugt Oracle-teknologi til opgaven.

Version2 skrev i september om, hvordan regningerne hobede sig op hos Region Sjælland, som derfor måtte overgå til manuelle nødprocedurer. Dengang lovede IBM, at man inden for kort tid ville løse flere af de fejl, der udløste problemerne.

Men fire måneder senere er betalingsproblemerne stadig massive hos Region Sjælland, som forventer at få styr på de ubetalte regninger fra 2013 i løbet af en måneds tid.

It-problemerne betyder, at nogle leverandører nægter at forsyne Regionen med nye varer, før de har fået alle deres penge, eller må true med inkasso.

Version2 følger op på sagen.

Microsoft vil allerede i april 2015 være klar med Windows 9. Sådan lyder meldingen fra Windows-reporteren Paul Thurrott.

Det ser ud til at Microsoft planlægger at bruge det kommende Windows 9 til at distancere sig selv fra den kritik Windows 8 har fået. Det står ikke helt klart præcist hvordan, men den nye version af brugerfladen Metro vil angiveligt komme med en hel del forbedringer, som skal gøre app-oplevelsen i Windows bedre.

Rygterne går på, at Microsoft vil lade Metro-apps køre i adskillige vinduer, i modsætning til nu hvor kun et enkelt app i Windows bliver vist. Samtidig ser det ud til, at den traditionelle Start-menu får sin genfødsel i Windows 9. Det er dog muligt at menuen allerede kommer med næste store opdatering af Windows 8 senere i år.

Microsoft vil i udviklingen af Windows 9 sigte efter tre store delmål. Det står dog ikke klart hvor mange af målene, som vil blive udgivet til offentligheden under udviklingsperioden. I øjeblikket er softwaregiganten først og fremmest i gang med at lægge sidste hånd på planlægningen af Windows 9. Udviklingen af det nye system forventes først at blive sat i gang efter Microsofts Build 2014-konference.

Et lille amerikansk teleselskab har nu fremlagt en rapport, der gør status over, hvor mange kundeoplysninger selskabet har udleveret til de amerikanske myndigheder. Det sker i kølvandet på en række afsløringer, som viser, at de amerikanske teleselskaber ofte bliver pålagt at videregive oplysninger om deres kunder til myndighederne, skriver The Washington Post.

Teleselskabet hedder CREDO Mobile og er en del af en større politisk venstreorienteret organisation, som også hedder CREDO. Organisationen arbejder for, at sager som f.eks. homoægteskaber og global opvarmning kommer på den politiske dagsorden. For at tjene penge og fremme den politiske dagsorden, har organisationen et mindre teleselskab under sig med 125.000 kunder.

I 2013 har både føderale og lokale amerikanske myndigheder efterspurgt kundedata fra CREDO Mobile 16 gange. I 14 tilfælde videregav teleselskabet oplysninger, og ifølge rapporten dækker det over data fra 15 brugerkonti. En enkel forespørgsel dækker altså ikke nødvendigvis over oplysninger om én person. I ét tilfælde var der tale, om at oplysningerne skulle bruges til at afværge en livsfarlig situation.

På trods af sin lille størrelse er rapporten interessant, fordi det er den første af sin slags fra et telefonselskab. Derudover bruger CREDO Mobile samme netværk som den amerikanske telegigant Sprint, og rapporten giver derfor en indikation på, hvilke typer forespørgsler Sprint og andre store teleselskaber får fra myndighederne.

Da Polsag-projektet kørte helt af sporet og til sidst blev skrottet fuldstændigt i februar 2012, blev projektet slået helt tilbage til start. Den tiltrængte modernisering, Polsag-systemet skulle bringe, forsvandt med et slag.

Men i dag – snart to Ã¥r efter Polsag blev droppet – er der stadig et stykke vej til en afklaring om fremtiden, fortæller Rigspolitiets it-direktør Michael S. Hansen. Han blev ansat hos politiet i efterÃ¥ret 2012 og vil ikke forhaste de store beslutninger, der skal tages.

»Vi tror, at vi er nødt til at kigge indad først. Hvis vi ikke er 100 procent sikre på, hvad vi vil, bliver det svært,« siger Michael S. Hansen.

Derfor er der endnu et stykke vej til, at overvejelserne bliver mere konkrete og handler om specifikke systemer.

»Vi er slet, slet ikke i nærheden af at kigge på systemer. Vi siger nej til alle velmenende råd om valg af systemer. Først kigger vi på vores egne arbejdsgange, med en foranalyse, der går i gang 1. februar. Når vi på et tidspunkt går til markedet, kan vi tage bevidste til- eller fravalg, fordi vi så ved, præcis hvad vi gerne vil. Kort sagt vil vi være en bedre kunde,« siger han til Version2.

Analysen skal så danne grundlag for de valg, der så skal tages på it-fronten.

»Vi går i gang med en foranalyse, hvor vi kigger hele kæden igennem, både for politi og anklagemyndighed. Vi ser på, hvordan vi kunne tænke os, at processerne var designede, inden for lovens rammer, hvis vi selv kunne bestemme. Først når vi har gjort det, er vi klar til at lave en markedsanalyse, der kan vise, hvilke elementer, der skal til for at understøtte det bedst muligt,« fortæller it-direktøren, der har ansvaret for små 300 it-folk.

Når analysen er overstået, inden udgangen af 2014, skal politiets it-folk så mere konkret finde ud af, hvordan en afløser for det skrottede Polsag-system og andre it-ønsker skal tage form.

»Så ved vi, om det bliver 5 eller 15 forskellige projekter, om udskiftningen sker over 3-5 år eller 5-15 år, og om det sker med rullende udskiftning, eller om vi skal udskifte på nogle kerneområder,« siger Michael S. Hansen.

MÃ¥let er at dele op i mindre bidder, i stedet for et stort big bang-projekt.

»Vi har en tese om, at rigtig meget i politiet er ikke specielt, men minder om noget andet. Hvis vi isolerer det, der ikke er specielt, fra det virkeligt vanskelige, kan vi forhåbentligt lave projekter, hvor der ikke er høj afhængighed og risiko. Så vil vi kunne tåle, at et projekt går i knæ, uden at rive resten med ned, som det skete i Polsag, hvor det var alt eller intet,« siger Michael S. Hansen.

Indtil en ny løsning er fundet og udviklet, kører Politiet videre med det gamle Polsas, som så kan blive suppleret med andre værktøjer undervejs.