Daily Archives: January 16, 2014

Kringler er absolut ikke et ukendt fænomen i Jylland, hvor håndbold EM spilles i dag.

Men som blandt andre håndboldkyndige medlemmer af redaktionen pointerer, er der modsat, hvad mange tror, ikke tale om kringler, når Mikkel Hansen og den øvrige danske håndboldspillere, på vanvittig vis trækker bolden rundt om målmændene fra noget, der ligner 0 grader.

Der er derimod tale om skruebolde, der hjulpet godt på vej af heftige underarmsmuskler, timevis af intens træning og lidt almen fysik sender bolden i uden om målmanden.

»Skruebolde kendes fra masser af sportsgrene som fodbold, tennis eller golf. Men håndboldskruen adskiller sig fra andre sportsgrene som fodbold, tennis eller golf,« fortæller professor i biomekanik ved Aalborg Universitet, John Rasmussen.

I håndbold sker retningsændringen nemlig ikke i luften, men først når bolden rammer gulvet. Spillerne skal kunne sætte bolden i rotation omkring en akse og med en hastighed, der giver det resultat, de vil have. Det lyder måske enkelt, men det dækker over en mere kompleks række af begivenheder, der fører til mål.

I selve afviklingen af skuddet bruger spillerne især deres underarm til at skabe rotation i den rigtige retning. Bolden roterer omkring en akse i mere eller mindre samme retning, som bolden flyver.

Når bolden roterer, opstår en friktionskraft i det øjeblik, der er kontakt mellem bold og gulv. I den korte tidsperiode, hvor bolden og gulvet rører hinanden, trækker friktionskraften bolden i en sidelæns retning.

Tag nu Mikkel Hansens vanvidsskrue mod Østrig, hvor den danske stjerne i relativ høj fart og fra en vinkel på stort set 0 grader kaster bolden skråt bagud modsat sin egen retning.

Hansen giver lige netop tilstrækkelig rotation og hastighed til, at der opstår friktion ved kontakt med gulvet. Resultatet er, at bolden tager et næsten vinkelret spring ind i målet.

Jo hurtigere spilleren spinner bolden, desto mere sideværts kan han få den til at hoppe. Der er dog en øvre fysisk grænse for, hvor hurtigt man kan få bolden til at spinne, og derfor er der også grænse for, hvor stor en sideværts hastighedsvektor, man kan få, fortæller John Rasmussen.

Det er længden af den sideværts hastighedsvektor i forhold til den fremadgående vektor, der afgør, hvor stor retningsændring som bolden får. Hvis den fremadgående vektor er for stor, skal den sideværts vektor være tilsvarende større, for at du får samme resultat.

På jævnt dansk: Hvis Mikkel Hansen skyder for hårdt, kan han ikke skrue bolden i mål, som han blandt andet gjorde mod Østrig.

»Det kan man også se, for når spillerne laver det her, er det relativt bløde skud,« siger John Rasmussen.

Håndboldens rotation er anderledes end i de fleste andre sportsgrene, hvor spillerne forsøger at få bolden at rotere omkring en enten lodret eller vandret akse, som er tværgående på boldens hastighedsvektor, forklarer professoren
Det ses blandt andet i tennis, hvor næsten alle slag slås med topspin, der en rotation, som er vand- og vinkelret på boldens bane.

»Det er det, der får tennisbolden til at dykke nedad, selvom spilleren hamrer hårdt til bolden,« forklarer han.

Men de fysiske love er én ting. Det at mestre så vanskelige skud i så højt et tempo kræver også smidige håndled, stærke underarme og masser af træning.

Det er underarmen og håndleddet, der skaber boldens rotationen i en bevægelse, der kaldes pronation. Det er den bevægelse, hvor underarmen drejer om sin egen akse, og får håndfladen til at vende nedad på en fremstrakt arm.

Talent er dog afgørende. I højt tempo skal spilleren vurdere, hvor målet står, og hvor han selv befinder sig i forhold til målet. Sætter han for meget fart i bolden, bliver den sideværts hastighed bliver for lille i i forhold til boldens fremadgående hastighed, og så trækker bolden ikke skævt nok til at gå ind i målet.

»Det kræver talent og masser af træning, for det skal foregå rent intuitivt,« siger John Rasmussen.

Og så kræver det harpiks, fremhæver han. I stride mængder. For hvis bolden ikke var klistret ind i harpiks, ville det være meget sværere at gøre det for spillerne.

»De kunne sikkert kunnet skrue boldene til en hvis grænse, men friktionen i gulvet ville ikke være så god, som det er tilfældet, og bolden ville ikke hoppe så skævt,« siger John Rasmussen.

Det danske herrelandshold spiller torsdag aften i Herning sin tredje kamp ved EM mod Tjekkiet.

Se Mikkel Hansens vanvidsskrue

At spraye sms’er med vodka bliver måske ikke i sig selv det store hit, men teknologien, der gør det muligt, kan have store fordele. Det vurderer en række britiske og canadiske forskere, som vil fremme brugen af molekylær kommunikation.

Fordelen ved at sende data gennem molekyler i stedet for via radiobølger er, at kommunikationen ikke er begrænset til områder, som radiobølger kan nå frem til. Derfor vil det være muligt at sende beskeder i tunneller langt under jorden eller i vandet, skriver det britiske University of Warwick i en pressemeddelelse.

Under forsøgene har forskerne haft held med at bruge afdampede molekyler fra alkohol som kommunikationsmiddel. Dampene blev oversat til binære tal på den måde, at et sprøjt betød 1, og intet sprøjt var et 0. Herefter kunne en modtager flere meter væk samle signalerne op og oversætte dem til almindeligt sprog.

Canadierne startede med at sende sprøjt af sted med ordlyden ’O Canada’ fra deres nationalsang. Dette lykkedes de med at sende flere meter og anslog samtidig, at udstyret, de brugte, kan bygges af hyldevarer til godt 500 kroner.

Molekylær signalering bliver flittigt brugt i dyre- og planteriget. Bier benytter f.eks. feromoner som signalstoffer, når de skal kommunikere advarsler ud til andre bier i nærområdet.

Forskerne forestiller sig, at de kemiske transmissioner vil være ideelle til brug for sensorer på svært fremkommelige steder, såsom til overvågning af bygninger og kloakker.

Dr. Weisi Guo fra University of Warwick mener, at store katastrofer såsom olieudslippet i den mexicanske golf og en stor blokering af kloaksystemet sidste år kunne være undgået, hvis egnede sensorer havde været i drift.

Desuden forestiller han sig, at metoden kan anvendes til monitorering inde i menneskekroppen eller til brug i små robotter, der kan transportere medicin til tumorer.

I første omgang vil forskerne oprette en virksomhed til at udvikle teknologien.

Norsk Teknisk Museum arrangerer den kommende weekend en såkaldt Maker Fair, hvor gammelt plast kan omformes til råmateriale til 3D-printere.

Projektet er skabt af returselskabet Grønt Punkt Norge i samarbejde med det hollandske maker-kollektiv ‘Better Future Factory’.

»Prisen for dagens plastfilament ligge på op mod 300 kroner for et kilo. Det kan give høje priser selv for relativt små projekter. Parallelt med 3D-printernes udbredelse arbejder ingeniørerne med muligheden for at bruge shampooflasker, ketchupflasker og yoghurtbægere som printermateriale,« siger Jens Ross Semb, som er projektleder for Grønt Punkt, til tu.no.

I projektet fra Better Future Factory vaskes plastkrus, derefter kværnes de i en manuel kværn, plastgranulatet ekstruderes til en tråd, som derefter kan bruges i en 3D-printer.

Også amerikanske Dr. Joshua M. Pearce fra det tekniske universitet i Michigan (MTU) arbejder med udvikling genanvendeligt plast til 3D-print. Et af problemerne er, at der findes flere forskellige typer af plast i vores husholdningsaffald. I et amerikansk projekt kaldet Recyclebot, er det lykkedes at genanvende HDPE.

Hollandske Better Blue Factory vil på udstillingen i Oslo viser den proces, hvor PP omdannes til brugbart 3D-print-materiale.

Se en video af princippet her:

Det er efterhånden blevet dagligdag, at store it-virksomheder som Apple og Google bliver trukket i retten af de såkaldte patenttrolde i USA. Virksomheder der opkøber patenter – udelukkende med det formål at opkræve betaling fra folk, der kan vurderes at overtræde dem.

Men ifølge Wired har en af de mere berygtede patenttrolde taget skridtet videre og hevet den amerikanske regering i retten. MPHJ, der ejes af den texanske advokat Jay Mac Rust, har sagsøgt den føderale handelskommission, FTC, da MPHJ mener at kommissionen på ulovlig vis forhindrer virksomheden i at håndhæve sine patenter.

MPHJ står ikke bag nogen ny teknologi, men virksomheden mener at have patent på en proces, hvor man med et enkelt klik kan scanne et dokument og sende det til en vilkårlig e-mail adresse.

Det patent bruger MPHJ til at true mindre virksomheder til at betale omkring 5.000 kroner per ansat for en licens, hvis de fortsat vil bruge teknologien uden at skulle i retten.

Ifølge MPHJ har FTC truet med et søgsmål for ulovlige handelsvirksomhed, men den texanske virksomhed mener ikke, at patent falder ind under handel, og derfor har man anlagt et præventivt søgsmål.

MPHJ er allerede blevet sagsøgt af Staterne Vermont og New York.

“Der er opstået en fejl: Det brugte certifikat er ikke gyldigt.” Sådan en fejl kan NemID-brugere risikere at være stødt på, når de den seneste tid har forsøgt at logge på offentlige selvbetjeningsløsninger med NemID via den fællesoffentlige login-tjeneste Nemlog-in.

Forklaringen er, at det bagvedliggende certifikat, der er knyttet til NemID, har en løbetid på tre år, og derfor kan risikere at udløbe i mange tilfælde i år. Fornyelse af certifikatet kan eksempelvis foregå via nemid.nu under selvbetjening.

Cecile Christensen, kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, medgiver, at førnævnte besked om, at certifikatet er ugyldigt, ikke nødvendigvis er selvforklarende. Den formulering og andre ting i forbindelse kommunikationen i forhold til certifikaterne er Digitaliseringsstyrelsen nu ved at se på.

»Vi er i dialog med Nets om, hvordan vi kan gøre det smartere. Vi synes jo, vi har tænkt meget over, hvordan dette kommunikeres bedst. Og vi har netop gjort meget ud af, at man bliver advaret i tide, men nu ser vi på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre,« siger hun til Version2.

Men hun understreger også, at borgerne som udgangspunkt bliver oplyst om, at certifikatet, der har en levetid på tre år, er ved at udløbe, inden det faktisk udløber. Alt efter, hvor og hvornår de anvender NemID, bliver de enten oplyst via en dialog på en hjemmeside, via mail eller brev.

»Hvis man slet ikke er logget på i løbet af perioden på 200 dage, så får man 30 dage før udløbet af certifikatet et brev eller en e-mail om, at certifikatet udløber, og hvad man skal gøre. Hvis man ikke reagerer på det eller overser de beskeder, man får elektronisk, når man logger på i perioden på under 200 dage før udløbet, så udløber certifikatet. Så får man at vide, at certifikatet er udløbet, når man forsøger at bruge det. Og så er man nødt til at bestille et nyt. Men det kan man gøre med NemID. Man kan gå ind på nemid.nu og bestille en ny offentlig digital signatur. Og der står en forklaring på nemid.nu på, hvad man skal gøre,« forklarer Cecile Christensen.

Uvist hvor mange

Men hvis borgeren allerede er blevet oplyst om, at certifikatet er ved at udløbe, når der er mellem 200 og 100 dage tilbage, inden det udløber, så bliver der ikke udsendt et brev eller en mail på noget tidspunkt, forklarer Cecile Christensen. Men logger borgeren til gengæld ind, når der er under 100 dage tilbage inden udløb, vel at mærke på en tjeneste, der anvender certifikatet – ikke netbank – så bliver certifikatet mere eller mindre automatisk fornyet.

Med andre ord, hvis en borger inden for 100 – 200 dage inden certifikatet er ved at udløbe, har været logget ind på en tjeneste, der anvender certifikatet, og derefter intet foretager sig, så risikerer man at blive mødt med beskeden om, at nu er certifikatet udløbet, næste gang, man logger ind via Nemlog-in.

»Vi er opmærksomme på, at der faktisk er nogen, der overser dialogboksen og bare klikker ok. Vi er i øjeblikket i dialog med Nets for at se, om vi kan gøre det smartere og mere hensigtsmæssigt. Men det er en sikkerhedsmæssig ting, så vi er også nødt til at finde en løsning, som ikke går på kompromis med sikkerheden.«

Version2 har rettet henvendelse til Nets for at få et overblik over, hvor mange NemID-brugere der har været rådvilde efter at have fået en besked om, at deres certifikat er udløbet.

»Tilbagemelding fra vores support er at antallet at henvendelser om fornyelse/udløbet certifikat ikke fylder meget. (Jeg har desværre ikke antallet),« skriver kommunikationskonsulent hos Nets Ulrik Marschall i en mail.

Den danske forsker Troels F. Rønnow fra det tekniske universitet ETH i Schweiz er førsteforfatter på en videnskabelig artikel, der viser, at det canadiske firma D-Wave Systems kvantecomputere ikke giver fordele i forbindelse med beregninger knyttet til en særlig type magnetiske legeringer, der kaldes spin glasser.

Det er en interessant iagttagelse, for det har været meget omdiskuteret blandt eksperter, om den form for adiabatiske kvanteberegninger, som D-Wave-computeren hævdes at udføre, vil være fordelagtig i sådanne situationer.

Hvordan D-Wave-computeren rent faktisk virker, er en vanskelig opgave at bestemme, forklarer Alexandre Zagoskin fra Loughborough University i Storbritannien i en ny artikel. Han var med til at stifte D-Wave Systems i 1999, men har ikke været tilknyttet virksomheden efter 2005.

Lockheed Martin og Google har købt kvantecomputeren

Troels Rønnow der er uddannet ved Aalborg Universitet, er postdoc i Matthias Troyers forskningsgruppe ved ETH. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med forskere ved University of Southern California i Los Angeles, som har adgang til en D-Wave-computer, som ejes af Lockheed Martin, og Google, som har deres egen D-Wave-computer, der er opstillet i et af Nasas forskningscentre.

Google vil bl.a. benytte computeren til at udvikle nye algoritmer til Google Glass.

Flere undersøgelser, som har involveret flere af D-Waves egne forskere eller hyrede konsulenter, viser, at D-Wave-computeren kan løse problemer, der er NP-hårde langt hurtigere end almindelige computere. Det er bl.a. beskrevet, at computeren kan løse et tricky matematisk problem, der kaldes ‘middagsselskabsproblemet’.

D-Wave-kvantecomputeren er ikke en generel kvantecomputer. Den kan kun udføre opgaver i forbindelse med såkaldt kvante-annealing, dvs. den kan finde et globalt minimum for en given funktion.

Det er anvendeligt til en lang række optimeringsproblemer, men det udelukker eksempelvis, at den kan knække krypterede beskeder, som det formodes generelle kvantecomputere kan gøre, hvis de har tilstrækkeligt med kvantebits (qubits).

Opfølgning på sidste års artikel

Rønnow, Troyer m.fl. konkluderede allerede sidste år, at D-Wave-computeren udførte en form for kvanteberegning, men også at det var uklart, om der var beregningsmæssige fordele herved.

I artiklen sidste år skrev de, at dette forhold ville de undersøge med en ny større kvantecomputer med 503 kvantebits. Det er denne undersøgelse, der nu foreligger.

Rønnov og co. har valgt at undersøge spin-glas-problemet, fordi det har været et åbent spørgsmål om kvanteannealing eller kvante adiabatiske algoritmer vil give en forbedring af beregningshastigheden.

De fandt, at ved visse beregninger var D-Wave-computeren 10 gange hurtigere end en klassisk algoritme på en almindelig pc – i andre tilfælde var den 100 gange langsommere.

Konklusionen er, at der samlet set ikke er nogen fordel ved at bruge D-Wave-computeren frem for en klassisk computer.

Forskerne er dog omhyggelig med at notere, at det ikke udelukker, at der kan være en fordel ved andre former for problemer, men det viser klart, ‘at en kvantefordelen er flygtig og vil afhænge af de stillede spørgsmål,’ lyder konklusionen.

Googles talsmand, Jason Freidenfelds, siger til New Scientist, at undersøgelsen ikke bekymrer Google.

»På nuværende tidspunkt er vi primært interesserede i at forstå maskinens begrænsninger,« siger han og tilføjer, at Google mere er fokuseret på maskinens anvendelse i forbindelse med maskinelæring, som indgår i blinke-algoritmen til Google Glass.

Forskergruppen bag undersøgelsen afskriver heller i D-Wave-computeren totalt, men skriver afslutningsvis i artiklen, at de vil søge at finde helt præcise forklaringer på, hvorfor der ikke var en beregningsmæssig fordel ved spin-glas-beregningerne samt lede efter andre typer af problemer, hvor der kan være utvetydige fordele.

Apple har indgået forlig med den amerikanske handelsmyndighed FTC for at undgå en retssag om digitale indkøb foretaget af børn. Det skriver The Washington Post.

Ifølge FTC har Apple ikke informeret brugerne om, at når de indtaster kodeord til App Store for at købe spil til deres børn, så giver de i praksis børnene mulighed for at foretage flere indkøb inde i selve spillet.

Det har resulteret i at forældre har klaget over regninger, der er løbet op i titusindvis af kroner – alt sammen for indkøb foretaget af deres børn.

Læs også blogindlæg: Plukket af Smølfebær

Med forliget indvilliger Apple i at betale et minimumsbeløb på 175 millioner kroner tilbage til de forældre, der har klaget over utilsigtede indkøb og dertilhørende regninger. Beløbet kan dog sagtens blive meget større.

Apple har allerede indgået forlig i et gruppesøgsmål med forældre om tilbagebetaling. Og Apples administrerende direktør, Tim Cook, giver da også i en intern mail udtryk for sin irritation over, at FTC går ind i en sag, som Apple allerede har indgået forlig om.

Edith Ramirez, der er formand for FTC mener dog, at myndighedens søgsmål sikrer de ramte forældre bedre.

»Vi mener, at vores forlig sikrer en mere robust kompensation«, siger Edith Ramirez og tilføjer, at de ramte brugere på denne måde bliver sikret fuld kompensation i modsætning til det tidligere forlig.

Apple bliver også påkrævet at tydeliggøre, hvornår brugere kan blive opkrævet for handlinger foretaget inde i spil og applikationer.

Det står sløjt til med de it-systemer, socialrådgiverne rundt om på landets jobcentre benytter. Det kunne i hvert fald se sådan ud ifølge en ny undersøgelse, som Dansk Socialrådgiverforening har lavet i samarbejde med Ugebrevet Mandag Morgen. I undersøgelsen er socialrådgiverne blevet bedt om at komme med deres bud på, hvilke forhold der tager mest tid fra kontakten med borgerne og den beskæftigelsesrettede socialfaglige indsats.

På baggrund af svarene fra de 293 socialrådgivere, der har deltaget i undersøgelsen, er der lavet en top-10 over de største tidsrøvere, hvor høje dokumentationskrav indtager førstepladsen, mens fire af de ti punkter relaterer sig til it:

• Samme oplysninger skal tastes ind i to eller flere databaser
• Ustabile it-systemer, der ofte går ned
• It-systemer, der ikke spiller sammen
• It-systemer til støtte af ny lovgivning kommer for sent.

»Det betyder konkret, at vi sidder længere tid foran computeren end nødvendigt, og det betyder langt mindre tid til borgeren,« siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, til Version2 og fortsætter:

»Det betyder også et meget højt stress-element. Mine fagfæller har beskrevet over for mig, hvordan deres blodtryk stiger, når de for syvende gang oplever, at systemet går ned, eller at den tekst, de er ved at skrive, forsvinder. Eller når man godt ved, at nu skal man til at skrive den samme tekst tre gange i tre forskellige it-systemer, fordi man ikke kan copy/paste teksten.«

Hun påpeger, at it-systemerne bør fungere som et værktøj, der letter arbejdsgangen for socialrådgiverne, og altså ikke som noget, der sluger deres tid. En af udfordringerne er, at de samme oplysninger skal indtastes flere gange på tværs af forskellige systemer i stedet for eksempelvis at blive hentet centralt. Og samtidigt skulle det altså ikke altid skulle være muligt at copy/paste oplysningerne.

Og dertil kommer, at lovgivningen, som systemerne skal understøtte ifølge Majbrit Berlau ikke når at blive implementeret i systemerne.

»Med den hastighed, der er inden for lovændringer og reformer i Danmark i øjeblikket, så er det nærmest blevet hverdag, at vi skal sidde med halvfærdige systemer. Når vi får systemerne ud, er det normalt, at der er en lang periode, hvor der bliver rettet til i dem.«

KL: Det bliver bedre

Det er de enkelte kommuner, der har indflydelse på, hvad det er for noget it, jobcentrene er udstyret med. Hos Kommunernes Landsforening (KL) medgiver specialkonsulent Erik Hove, at systemerne generelt kunne være bedre. Og at det er en udfordring at sikre, at systemerne følger med lovgivningen. Derfor er der heller ikke altid tid til at sikre, at systemerne spiller sammen, når de bliver rullet ud.

»Der er en stor risiko for, at man kommer til at lave en hel masse standalone-løsninger, som ikke passer sammen. Det giver det problem, at man skal indtaste de samme oplysninger flere steder,« siger han til Version2.

KL har rejst et ønske over for staten om, at der skal være tid til at få it-arkitekturen på plads, når der kommer ny lovgivning, så det i princippet er muligt at arbejde i et enkelt system, fortæller Erik Hove. Ønsket er via økonomiaftalen for 2014 mellem KL og regeringen konkret blevet til et dialogforum, hvor staten og kommunerne kan tilrettelægge it-ændringer i forhold til lovgivningen.

»Det er for at sikre, at den ene hånd ved, hvad den anden gør. Så der ikke bare kommer ordre fra en styrelse, og så tror man, at it’en er klar i morgen. Sådan er virkeligheden jo ikke,« siger han og tilføjer:

»Man risikerer at få noget miskmask. Vi sidder aktuelt med nogle systemer, der skal virke fra 1. april, men som ikke snakker med noget som helst andet. Det bliver dødssygt, det er det eneste, vi kan sige.«

Men overordnet set håber og tror Erik Hove, it-situationen bliver bedre i kraft af en løbende dialog mellem staten og kommunerne, når det gælder samspillet mellem lovgivning og it.

Og derudover står mange kommuner i løbet af i år og næste år over for at skulle udskifte deres it-systemer, herunder gamle mainframe-baserede systemer. Og alene af den grund har Erik Hove også en forventning om, at nogle af de it-problemer, som socialrådgiverne oplever, bliver løst.

CSC skal levere et administrativt it-system, der skal erstatte den eksisterende sygesikrings-løsning hos 3.600 praktiserende læger i Danmark. Det skriver Computerworld.

CSC har vundet udbudet på det nye sygesikringssystem, der går under navnet Praksys, foran blandt andre Systematic, NNIT, Netcompany og KMD. Capgemini, Atos, CGI og Steria har også måttet lade livet i kampen om jobbet.

Det er Kombit der har stået for udbuddet af kontrakten på leverance af det system, der skal erstatte den nuværende sygesikringsløsning Novo Suite – som i øvrigt også bliver leveret af CSC.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvor mange penge den omfattende kontrakt kaster af sig. Der er lige nu en 10 dages stand-still periode, hvor parterne forhandler kontraktens detaljer på plads.