Daily Archives: January 17, 2014

Keder du dig? Sådan rejste udvikler fra hus og fast job og fik arbejdsglæden tilbage

Det var midt i et af de utallige møder, der blev holdt, at beslutningen blev taget – meget hurtigt. Det her møde var særlig slemt, og til sidst blev det for meget for den britiske udvikler Rob Ashton, som rejste sig op, sagde sit job i det belgiske firma op på stedet, og skred.

Samme dag var han på vej væk fra Belgien, på vej mod nye eventyr, som han dengang ikke vidste, hvad skulle være for nogle. Han havde bare fået nok af det fastlåste job i en stor virksomhed.

»Jeg blev udvikler, fordi jeg ville udvikle spil og tjene en masse penge på det. Men ligesom mange andre fandt jeg ud af, at der ikke var mange jobs i spiludvikling, så jeg endte i en stor virksomhed, hvor jeg åbenbart var så god til at kode, at jeg ikke skulle bruge min tid på det længere, men kun på møder, politik, være team lead og så videre,« fortalte han i et oplæg på udviklerkonferencen Warm Crocodile, der blev holdt i København i denne uge.

I stedet gik han ’på valsen’, som det hed i gamle dage, når håndværkere tog på en slags dannelsesrejse rundt i Europa.

»Jeg indså, at jeg havde spildt otte år af mit liv på at arbejde for firmaer, hvor jeg spildte tiden. Jeg skrev på min blog, at jeg ikke var på udkig efter et nyt, fast job. I stedet ville jeg komme og gøre hvad som helst for folk, der ville betale flybilletten og sørge for kost og logi. Mit mål var at komme ind i en uge eller to og på den tid kode en cool løsning,« sagde Rob Ashton.

Andre mål var at lære nye folk at kende rundt omkring – og at få lidt kulør på den britisk-blege krop. Det fik han på Hawaii, men året som omrejsende udvikler førte ham også blandt andet til Litauen, Hebriderne i Skotland, Sverige, Grækenland og San Francisco.

Han fik sjældent løn for sig arbejde, og når han gjorde, gik pengene til rejser. Men overalt var folk meget hjælpsomme, forklarede han, så han klarede sig fint igennem og fik fantastiske oplevelser, både professionelt og privat.

Da han blev hyret til en opgave i Grækenland, anede han ikke, hvad den gik ud på, men fik tilsendt to ph.d.-afhandlinger, han kunne læse på flyveturen.

»Jeg læser aldrig ph.d.-afhandlinger, for de er så utroligt lange. Men de her læste jeg, og så ankom jeg og skulle løse en opgave i et sprog, jeg aldrig havde set før, på ni dage. Jeg kunne ikke engang lave en ’hello world’. Så jeg brugte meget af tiden på at glo ind i skærmen og føle mig dum, eller sidde på en rom-bar og græde ned i glasset. Men jeg fik det lavet og det shippede,« sagde Rob Ashton, som eksempel på, at man kan mere end man lige tror – forudsat at der er nok rom i nærheden.

Erfaringerne fra et års rejsen rundt var også, at man ikke skal skyde skylden på forskellige sprog, når man bakser med et kodeproblem, for det er som regel ikke der, problemet ligger.

»Jeg plejede at være .Net-udvikler, men er det ikke længere, for .Net er forfærdeligt. Men jeg fik undervejs udviklet en masse kode i .Net og shippet det hurtigt – så det var ikke platformen, der var problemet før. Det var dårlige værktøjer, dårlig ledelse, sikkerhedsregler, som betyder man ikke må installere noget på sin arbejdscomputer eller at det går alt for langsomt med at få produktet klar. Det er alt sammen på grund af store virksomheder – det er store virksomheder (enterprise), der er problemet!« sagde han.

Efter et helt års rundrejse, har han nu igen fået et fast job – men et helt andet slags end før.

»Jeg har lært noget om, hvad jeg ønsker mig af et job. I mit nye job kan jeg arbejde fra hvor-som-helst, jeg vil, og det er i Erlang, som jeg ikke kender endnu,« sagde han og opfordrede andre til at se på deres eget liv.

For selvom forpligtelser som huslån og børn betyder, at ikke alle bare kan trække stikket ud og rejse ud, kan man godt gøre noget selv, hvis man er utilfreds med sit liv, pointerede han.

»Vi kan prøve at finde et bedre job, eller gøre noget for at forbedre det nuværende. Og så er det også vigtigt at gøre det, man gerne vil, når man ikke koder. Du kan dyrke sport, tage frivilligt arbejde og så videre,« sagde Rob Ashton.

Som eksempel viste han et billede af sin optimale work-life-balance. Han var til det internationale Melodi Grand Prix i Malmø sidste forår, og sad med en bærbar på skødet og kodede Closure, mens han drak øl og så showet.

Men evnen til at opsøge nye muligheder kræver også, at man ikke selv gror fast i det, man kan – eller tror at man aldrig bliver god nok til at arbejde i nye sprog, for eksempel.

»Hvis du vil videre, gælder det om at lære nye ting og teknologier. Du kan med bare to timer om ugen lære noget nyt, og så er du foran 99 procent af alle andre. Og man skal ikke op på ekspert-niveau, før man kan løse en opgave, har jeg lært,« sagde Rob Ashton.

Sammenlagt var hans årelange udflugt en stor succes – først og fremmest fordi det så blev helt klart for ham, hvad han ønskede sig af sit liv og sit job.

»Det sidste år har kostet mig en masse penge, mit hus, en kæreste, at jeg ikke har spillet Xbox eller GTA5 – men det var det hele værd. Jeg er en glad mand nu,« sagde han.

Warm Crocodile Conference blev holdt den 15. og 16. januar i København. Version2 er mediepartner på konferencen.

Posted in computer.

Sådan stjal Target-hackerne op mod 110 millioner kunders kreditkort-data

Det var malwaren Trojan.POSRAM, som gjorde det muligt for hackere at stjæle kreditkort-informationer om op til 110 millioner kunder hos indkøbskæden Target i USA.

Læs også: Op til 110 millioner amerikanere ramt af hackerangreb mod indkøbskæde

Sådan lyder det i en rapport om operation Kaptoxa, som hackerangrebene mod Target og andre butikskæder er blevet døbt, forfattet af Secret Service med hjælp fra en række andre myndigheder i USA. Det skriver Wired.com.

Trojaneren er bygget på BlackPOS – hvor POS står for ‘point of sale’, altså kasseapparatet – som blev udviklet i Rusland i 2013 og er kendt af antivirusfirmaerne. Så for at undgå, at malwaren blev genkendt af antivirus, blev den nye variant grundigt ændret.

Ved hjælp af andre hackerværktøjer blev Trojan.POSRAM listet ind på butikkernes computere, med den opgave at holde øje med indholdet af RAM, når bestemte programmer skrev til hukommelsen, nemlig den software, der blev brugt til at håndtere betalingerne.

Ved at tage data om betalingskort direkte fra hukommelsen, undgik hackerne at skulle bryde den kryptering, der normalt bliver brugt til betalingsdata alle andre steder end lige netop i hukommelsen under transaktionen.

De stjålne data blev gemt lokalt, og én gang i døgnet, på skiftende tider imellem klokken 10 og 17, blev data sendt videre via NetBIOS til en central host, der også var oprettet af hackerne på ofrenes interne netværk. Herfra kunne dataene så hentes løbende via FTP.

Ingen af de elementer, der blev brugt af hackerne, var hver for sig noget ekstraordinært, men tilsammen var det en kompliceret operation, lyder vurderingen fra sikkerhedsfirmaet iSight.

Posted in computer.

Vil du være kommunal it-chef eller holde styr på Skats licenser?

Hmm – Muligheden for at Skat.dk, på grund af min dovenskab, bliver bustet af FAST har en vis appel må man sige ;-)

Posted in computer.

Lars Monrad-Gylling stopper som direktør i KMD

Lars Monrad-Gylling stopper som administrerende direktør i spidsen for ét af Danmarks største it-selskaber, KMD. Det oplyser KMD ifølge en pressemeddelelse.

Lars Monrad-Gylling har været administrerende direktør i det tidligere Kommunedata siden 1998, og har dermed også siddet i direktørstolen under den privatisering af selskabet, som det skulle gennem, da kommunerne besluttede at sælge det.

»I mine 15 år hos KMD har jeg set virksomheden undergå en forvandling fra at være en offentligt ejet it-leverandør til en moderne privat virksomhed. Jeg er stolt af KMD’s udvikling i denne periode, og det har været spændende at være en del af. Tiden er nu inde til, at nye kræfter tager over, og jeg selv kan kaste mig over et nyt kapitel af mit liv,« udtaler Lars Monrad-Gylling.

53-årige Lars Monrad-Gylling kom til KMD i 1997 som salgsdirektør fra en stilling i IBM, hvor han havde været i 12 år.

KMD’s bestyrelse skal nu finde en ny administrerende direktør, og i mellemtiden vil Lars Monrad-Gylling stå for den daglige ledelse i samarbejde med forretningsdirektør Carsten Fensholt.

Posted in computer.

Privacy-aktivister får grønt lys til retssag mod Google

Den engelske højesteret har givet en gruppe aktivister lov til at sagsøge Google for at placere cookies på ulovlig vis. Det skriver Gigaom.

Mere specifikt drejer søgsmålet sig om, at Google har omgået privacy-indstillingerne i mobiludgaven af Apples safari-browser, således at der blev placeret sporings-cookies, selvom indstillingerne i browseren ikke skulle tillade det.

Den amerikanske handelsmyndighed, FTC, gav i 2012 Google en bøde på 123 millioner kroner i en lignende sag, og nu vil britiske aktivister altså også gå rettens vej.

Google har appelleret til, at den britiske bør droppe sagen, da virksomheden mener, at den hører hjemme i USA. Men nu har retten i London altså besluttet at give grønt lys til, at aktivisterne kan søge erstatning for, at Google har misbrugt privat information.

Hvis sagsøgerne vil have rettens ord for, at Google skal stoppe sin praksis med at omgå browserindstillinger, så må de dog en tur til USA.

»Vi vil vide, hvordan Google har ignoreret brugeres præferencer for at spore os. Hvordan er de kommet udenom Apples program-indstillinger – de har hævdet, at det var en fejl. Men hvordan kan man påvirke et andet program ved et uheld?«, siger sagsøgeren Judith Vidal-Hall ifølge Gigaom og fortsætter:

»Vi vil vide, hvor længe de har gjort det, hvad de har gjort med vores private data, og hvor meget det har tjent på det. Og vi vil vide, hvorfor de ignorerer privacy-lovgivning. Denne sag handler om at rettighederne for alle de internet-brugere, der er kunder hos en monopol-virksomhed , som ignorerer deres ret til privatliv«.

Google oplyser ifølge Gigaom, at man vil appellere kendelsen.

Posted in computer.

Blog: 5 ting du sikkert har glemt fra video-video-alderen

Var 1980′erne ikke bare fantastiske? Det var Commodore 64 i stedet for iPad, popmusikken nåede sit højdepunkt, og videomaskinen gjorde det muligt at se noget andet end sort-hvide filmklassikere som Tarzan på Danmarks Radio.

Ok, 1980′ernes var måske ikke helt fantastiske på alle punkter, men lad os lige dvæle ved videomaskinen et øjeblik. Jeg skrev for nylig om min sidste tur til Blockbuster. Det var et farvel til en æra, som begyndte dengang i 1980′erne, så det er jo nærliggende at smutte en tur ned ad Random Access Memory Lane og grave et par ting frem, som de unge Facebook-fravælgende iPad-afhængige teenagere er lykkeligt uvidende om.

5. Videoudlejning foregik i baglokalet

Jeg voksede op i provisen, så jeg kan ikke sige, om de fine folk i København havde videoudlejningsbutikker i midt-80′erne. Men der, hvor jeg færdedes, foregik videoudlejning på et plan, der kun lige var et trin mindre skummelt end ud af bagagerummet på en Lada.

Før videoudlejning blev big business, så var det en sidegesjæft for den lokale radio- og tv-forhandler, og det foregik som regel på meget lidt plads i baglokalet, hvor hylderne var proppet med kulørte film med Arnold Schwarzenegger. Den øverste hylde var som regel reserveret til, well en særlig genre.

Videoudlejning var noget, der krævede udvidede åbningstider, og i den lille flække jeg voksede op i, skulle vi i mange år ind til den store by i nærheden, hvis vi ville leje film. Indtil den lokale benzintank fik sit eget lille udvalg af film. Tanken var vist også åben helt til klokken 21, og det var det tætteste, vi dengang kom på at kunne vælge en film on-demand en lørdag aften.

4. Betamax og Video 2000

Du kan støde på unge mennesker, som omtaler Facetweet eller SnapSpace som det nye ‘Betamax’, fordi der er kommet noget nyt og mere cool. They weren’t there, man!

Dengang, hvor Betamax var en ting, var det gravalvorligt. Nej, det var ikke en formatkrig som Xbox vs. Playstation. Det var forskellen på, om du kunne se ‘Nu går den vilde skattejagt’, eller måtte tage chancen med Politiskolen 4.


Sådan så den første videomaskine i mit barndomshjem ud. Den var brugt og forældet, da vi fik den, men den var alligevel Fremtiden. Foto: Totalrewind.org

Der fandtes ikke bare VHS og Betamax. Der var også Video 2000, og den første videomaskine, vi fik, var med Philips’ VCR-format, hvor båndspolerne lå ovenpå hinanden. Det var fra 1970′erne, og i 1980′erne var det umuligt at opdrive lejefilm i dét format.

Videoudlejerne havde som regel kun et par kopier af hver film stående, og det betød, at VHS-kopien af ‘Crocodile Dundee’ kunne være udlejet, og der kun var Betamax eller Video 2000-udgaven tilbage.

Det var langt mere alvorligt, end hvorvidt HBO’s app kan spille i fuld HD på Apple TV, skulle jeg hilse at sige.

3. Tracking, tracking, tracking

Videobåndene var analoge. Med digital video har du enten billede og lyd, eller også har du ingenting. Sådan var det ikke 1980′erne. Alle videomaskiner var udstyret med en skrueknap, som skulle betjenes med størst mulige forsigtighed.

Tracking kunne være en kunstform. Det gjaldt om at finde det punkt, hvor læsehovedet og båndet ramte hinanden på en måde, så man fik aflæst både hele billedsporet og lydsporet. Hvis det ikke lykkedes, så fik man som regel grå, sorte og hvide streger henover billedet.

Finjusteringen foregik som regel på gulvet, fordi tracking-knappen af uvisse grunde var placeret på det mest utilgængelige sted på videoafspilleren.

2. Trailers var højdepunktet

Det kan virke meget naivt set med nutidens øjne, men forfilm eller ‘trailers’ var dengang noget, man kun så, når man havde lejet video. Der var ingen uofficielle kopier på Youtube eller en officiel hjemmeside for de nyeste film.

Nej, vi fik kun nyt om det sidste nye fra Hollywood gennem de tre trailers på de lejede videobånd, og der var ingen, der spolede forbi dem. Det var jo som at få hele tre ekstra film med i pakken!

Fraværet af internettet betød så også, at vi heller ikke fik nogen spoilers, selvom der kunne gå mere end et år, fra en film fik premiere i USA, til vi kunne leje den på Tanken.

1. Ingen videomaskine? Moviebox!

I dag kan ethvert barn se fantastiske film fra det 21. århundrede som Die Hard 5: A Good Day to Die Hard (Pro-tip: lad vær) på sin smartphone. Men i 1980′erne kostede en videomaskine det samme som en smartphone gør i dag. Det var mange penge den gang, hvor der ikke fandtes 29% lån fra L’Easy eller Ikano Bank til at forhindre pinlige episoder, hvor man bliver set med en forældet iPad 2.

Vi havde også kun én tv-kanal, fordi vi ikke boede i nærheden af et naboland eller havde råd til fællesantenne, der kunne nå det tyske tv-slaraffenland. Så der var ingen grund til at optage en tv-udsendelse. Alt blev jo alligevel også genudsendt flere gange.

Så når der skulle lejes film, skulle der også bruges en videomaskine. Visse tv-forhandlere ville udleje ramponerede Betamax-maskiner, som også hjalp dem med at holde liv i deres arkiv af Betamax-film.


Esselte Moviebox. Foto: Tekniska Museet

Men den hellige gral var Movieboxen. Den mest populære udgave var Esseltes Moviebox, som kom i en sort plastikkuffert. Den blev sluttet til tv’et via antennestikket, fordi der endnu ikke var nogen, der havde et tv med noget så nymodens som et SCART-stik.

Kanal 12 på tv’et var som regel reserveret til Movieboxen, og ved at skrue på et lille hjul, kunne man ‘tune’ sig ind på boxens signal.

Movieboxen var en lortemaskine. Der skulle virkelig trackes for at få et hæderligt billede, og det var ret tydeligt, at danskerne i 1980′erne ikke behandlede lånt elektronik med fløjlshandsker. Vi var mere vant til at fikse ting med en hammer end ved at trykke på knapper.

Men Movieboxen var dét, der gjorde det muligt for os at leje en weekends underholdning, også selvom vi ikke havde råd til at investere i vores helt eget Video 2000-system.

Posted in computer.

Rapport om kummerlige arbejdsforhold får ingen konsekvenser for statens it-leverandører

Statens og Kommunernes indkøbsservice, SKI, har godkendt Dells redegørelse om de arbejdsforhold, som Danwatch i oktober 2013 problematiserede i en omtalt rapport. Rapporten får dermed ingen indflydelse på SKIs fremtidige samarbejde med hverken Dell eller andre leverandører.

Rapporten fra Danwatch omhandlede forholdene på fire kinesiske fabrikker, der producerer elektroniske komponenter til Dell. Af rapporten kunne man blandt andet læse, at de ansatte har en arbejdstid på op til 267 timer om måneden, ligesom der berettes om en timeløn på mellem syv og otte kroner.

Det er i strid med SKI’s CSR-krav (Corporate Social Responsibility, virksomheders samfundsansvar, red.), og derfor bad det Statsligt og kommunalt ejede selskab Dell og en række andre leverandører om redegørelser – og man kunne af SKI’s hjemmeside læse, at man ville »reagere prompte, hvis der opstår en begrundet mistanke om, at en leverandør ikke lever op til kravene«.

Læs også: Blev SKI ført bag lyset? Dell kendte til forhold på kinesiske skandale-fabrikker

Men leverandørerne har tilsyneladende rent mel i posen. Redegørelserne er kommet, og det er en tilfreds jurist fra SKI, der fortæller Version2, at alt er, som det skal være.

»Vi har gennemgået redegørelserne, og vi må konstatere, at de alle sammen lever op til kravene i vores rammeaftaler. De har fuldstændig afkræftet alt, hvad der kunne være af problemer«, siger Anja Piening, der er chef for Jura og CSR i SKI, og forklarer, at de leverandører, der bruger de omtalte fabrikker, har lovet at forbedre forholdene.

»Langt de fleste leverandører får slet ikke leveret noget nede fra de berørte fabrikker til opfyldelse af SKI’s rammeaftaler, og dem der gør, har alle sammen handlingsplaner på plads, som skal udbedre de problematiske forhold. Disse handlingsplaner er i fuld overensstemmelse vores krav«, siger Anja Piening til Version2.

Fortrolig dokumentation

Anja Piening understreger, at redegørelserne ikke vil få konsekvenser for leverandørerne, da beskriver en praksis, der er i overenstemmelse med SKI’s CSR-politik. Hun afviser dog at kommentere på, hvilken dokumentation for dette man har krævet.

Hvilken dokumentation skal man levere i sådan en sammenhæng her?

»Det får jeg svært ved at svare på, for så er jeg også nødt til at fortælle dig, alt hvad de har skrevet. Og der er streng fortrolighed omkring de indleverede rapporter«.

Kan du sige noget om hvilken dokumentation, man generelt bruger i denne her slags sager?

»Nej, for det er meget lidt generelt«.

Så det jeg hører dig sige er, at rapporten fra Danwatch ikke får nogen konsekvenser for jeres leverandører, men I kan ikke fortælle, hvordan de har dokumenteret, at de lever op til kravene?

»Ja, det kan du sige. Jeg kan fortælle dig, at de har dokumenteret det, men jeg kan ikke gå i detaljer med hvordan«, Anja Piening til Version2 og henviser til leverandøren for dokumentation.

Version2 har rette forespørgsel til Dell om karakteren af deres dokumentation for, at de lever op til SKIs CSR-krav, men Dell er ved deadline ikke vendt tilbage.

Posted in computer.

Java var adgangsvej for 91 procent af webtruslerne

Forleden sendte Oracle sin hidtil største pakke af sikkerhedsopdateringer af sted, inklusive 36 kritiske patches til Java.

Men alt for mange får ikke opdateret med det samme, eller kører flere versioner af Java side om side, hvilket gør det nemt for hackere at finde en sårbarhed, der kan bruges. Det viser en ny rapport fra Cisco om sikkerhedstrusler.

Ifølge The Register var 91 procent af alle webbaserede trusler rettet mod Java, som også har den fordel – for hackerne – at det kører på mange forskellige styresystemer.

Selvom Oracle løbende sender sikkerhedsopdateringer ud, kører mange med usikre versioner af Java. Ifølge Ciscos rapport havde hele 76 procent af firmaets Web Security-kunder installeret Java 6, som ikke længere bliver understøttet af Oracle. Langt de fleste af dem havde også Java 7 installeret, hvilket peger på et andet Java-problem: At det kan være svært at overskue, om man har afinstalleret tidligere versioner.

Forklaringen her kan også være, at det primært er blandt erhvervskunder, Cisco har sin forretning, og at mange af dem skal bruge gamle Java-applikationer internt, som kun kan køre på den sikkerhedsmæssigt forældede Java 6-platform.

»Hvis sikkerhedsfolk, som har begrænset tid til at bekæmpe web-trusler, vælger at fokusere det meste af deres opmærksomhed omkring Java, vil de bruge resurserne på den rette måde,« skriver Cisco i rapporten.

Java bliver globalt set næsten ikke længere brugt på websider, og sikkerhedseksperter og selveste USA’s ministerium for Homeland Security har længe kraftigt anbefalet alle at afinstallere Java helt. Men i Danmark er det nødvendigt at have på computeren, hvis man vil bruge NemID, og det stiller derfor krav til den danske befolknings Java-håndtering.

Posted in computer.

NSA indsamler 200 millioner sms-beskeder om dagen

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA har dagligt indsamlet i omegnen af 200 millioner sms-beskeder, som er blevet samlet i en stor database. Det skriver The Guardian.

Efterretningstjenesten har ifølge avisen indsamlet alt, hvad den har kunnet få fat i, og altså ikke kun beskeder fra personer, der er blevet udpeget som særlige mål for overvågning. NSA har angiveligt også givet den britiske efterretningstjeneste GCHQ adgang til databasen.

Oplysningerne er kommet frem i forbindelse med de dokumenter, som den tidligere it-konsulent, Edward Snowden, kopierede fra NSA, da han arbejdede på kontrakt for efterretningstjenesten, og siden har udleveret til flere internationale medier.

NSA’s database med sms-beskeder har opereret under kodenavnet Dishfire, og de mange millioner sms-beskeder har givet efterretningstjenesten detaljeret viden om personers færden og omgangskreds.

Eksempelvis har sms-beskeder om mistede opkald kunnet bruges til at kortlægge personers netværk, og roaming-beskeder har kunnet omsættes til viden om, hvornår en person har krydset en landegrænse.

Dertil kommer informationer om eksempelvis pengeoverførsler og adresser eller rejseanvisninger.

Posted in computer.

Google opdaterer sin Javascript-konkurrent Dart SDK

Google opdaterer sin Javascript-konkurrent Dart SDK til en 1.1-version for at booste både hurtighed og give udviklere nye muligheder. Det skriver amerikanske The Next Web. Det sker blot lidt over to måneder efter, at Google sendte version 1.0 af Dart SDK på gaden.

Ifølge Google selv skal Dart SDK 1.1-version sikre 25 procent bedre performance end typisk Javascript. I hvert fald gjort op på en række benchmarks, herunder FluidMotion, skriver The Next Web.

Version 1.1 skulle især været blevet bedre til at debugge, altså finde fejlkode. Dertil skulle værktøjskassen i Dart SDK været blevet forbedret markant og samtidig nogle generelle performance-problemer rettet. Altsammen noget, der skal få udviklerne til at føle, at Dark SDK nu kører mere flydende og hurtigere end tidligere.

Af nye forbedringer er også et stærkere fokus på serverløsninger. Det betyder support for langt større filer, filkopiering og informationer om terminaler. Og så vil Dart SDK 1.1 understøtte User Datagram Protocol UDP, som udviklere kan bruge til eksempelvis at kode bedre streaming-apps.

Samtidig håber Google, at brugere af open source Dart SDK i stigende grad vil melde fejl og mangler i programmeringssproget på denne side, som Google kalder Google Code.

Posted in computer.