Daily Archives: January 18, 2014

Poul Gunder Nielsen har stillet fem spørgsmål om køkkenkværne.

Janus Søgaard Kirkeby, Project Manager, Solid Waste Management, Cowi, svarer:

1) Er det ikke rigtigt, at køkken­kværne giver den optimale adskillelse af det organiske og det uorganiske husholdningsaffald?

Jeg er ikke sikker på, jeg forstår, hvad der menes med ‘den optimale adskillelse’. Det er muligt, at køkkenkværne kan frasortere en meget stor mængde madaffald – og måske mere end ved separat indsamling – fra det resterende affald, men der er ikke foretaget mange undersøgelser af dette i Danmark.

2) Har kloaksystemet kapacitet nok til dette?

Kloaksystemet vil i de fleste tilfælde ikke have noget problem med at modtage og transportere den ekstra belastning, som faktisk udgør en relativ lille merbelastning ift. nuværende. Der kan dog være lokale omstændigheder (f.eks. underdimensionerede eller dårligt vedligeholdte kloakker), som gør, at køkkenkværne ikke er hensigtsmæssige i visse områder. Der kan også være øget risiko for højere koncentration af svovlbrinte i kloaknettet, især på lange kloakledninger.

3) Kan renseanlæggene effektivt omdanne dette organiske affald til gas og gødning?

Renseanlæggene kan, hvis de har en rådnetank, omdanne affaldet til biogas, som kan bruges til el- og varmeproduktion. Der sker dog et tab af materiale – og dermed energi – i renseanlægget, hovedsageligt fra beluftningsprocessen på renseanlægget. Derfor vil der typisk dannes mere biogas, hvis affaldet indsamles separat.

4) Er metoden energimæssigt forsvarlig?

Ja, men som skrevet ovenfor så kan energioverskuddet være større, hvis affaldet indsamles separat – også selvom der anvendes mere diesel til indsamling.

5) Hvor udbredt er den – i ind- og udland?

I indland er den meget lidt udbredt. I USA derimod er det meget udbredt i de fleste stater – over 50 procent af alle boliger har installeret en køkkenkværn.

Poul Gunder Nielsen har stillet fem spørgsmål om køkkenkværne.

Janus Søgaard Kirkeby, Project Manager, Solid Waste Management, Cowi, svarer:

1) Er det ikke rigtigt, at køkken­kværne giver den optimale adskillelse af det organiske og det uorganiske husholdningsaffald?

Jeg er ikke sikker på, jeg forstår, hvad der menes med ‘den optimale adskillelse’. Det er muligt, at køkkenkværne kan frasortere en meget stor mængde madaffald – og måske mere end ved separat indsamling – fra det resterende affald, men der er ikke foretaget mange undersøgelser af dette i Danmark.

2) Har kloaksystemet kapacitet nok til dette?

Kloaksystemet vil i de fleste tilfælde ikke have noget problem med at modtage og transportere den ekstra belastning, som faktisk udgør en relativ lille merbelastning ift. nuværende. Der kan dog være lokale omstændigheder (f.eks. underdimensionerede eller dårligt vedligeholdte kloakker), som gør, at køkkenkværne ikke er hensigtsmæssige i visse områder. Der kan også være øget risiko for højere koncentration af svovlbrinte i kloaknettet, især på lange kloakledninger.

3) Kan renseanlæggene effektivt omdanne dette organiske affald til gas og gødning?

Renseanlæggene kan, hvis de har en rådnetank, omdanne affaldet til biogas, som kan bruges til el- og varmeproduktion. Der sker dog et tab af materiale – og dermed energi – i renseanlægget, hovedsageligt fra beluftningsprocessen på renseanlægget. Derfor vil der typisk dannes mere biogas, hvis affaldet indsamles separat.

4) Er metoden energimæssigt forsvarlig?

Ja, men som skrevet ovenfor så kan energioverskuddet være større, hvis affaldet indsamles separat – også selvom der anvendes mere diesel til indsamling.

5) Hvor udbredt er den – i ind- og udland?

I indland er den meget lidt udbredt. I USA derimod er det meget udbredt i de fleste stater – over 50 procent af alle boliger har installeret en køkkenkværn.

Måske lyder en tankekontrolleret benrustning mere som en effekt fra filmen Iron Man end moderne lægevidenskab. Men det er ikke desto mindre, hvad en brasiliansk forsker forventer at virkeliggøre ved åbningen af VM i fodbold i juni 2014, skriver Washington Post.

Her skal en teenager, der er lammet fra livet og ned, efter planen kunne gå ind på banen og sparke den første kamp i gang – alene ved hjælp af tankens kraft, der skal aktivere et mekanisk exoskelet spændt omkring benene.

Mekaniske metalbøjler skal støtte og bøje teenagerens ben, mens bøjlerne bliver stabiliserede af gyroskoper, der bliver drevet af et batteri, der skal ligge i teenagerens rygsæk. Tyskproducerede sensorer vil skabe en følelse af pres, når hver fod rammer jorden.

Til sidst vil teenageren efter måneders træning med en virtual reality-simulator være i stand til at styre alt dette gennem et udstyr, der omsætter tanker til handling.

Vil gøre kørestole overflødige

Efter årtiers forskning lader det således til at være lykkedes for forskere fra projektet Walk Again på Duke University at give nyt håb til ofre for slagtilfælde og bilulykker samt sårede soldater, der har mistet lemmer eller førligheden i hænder, arme og ben.

»Med tilstrækkelig politisk vilje og investeringer kunne vi gøre kørestole overflødige,« lyder det fra den brasilianske neurolog Miguel Nicolelis, der står i spidsen for projektet.

Han betegnes som lidt af en pioner inden for feltet, siden han i 1990’erne var med til at udvikle den første tanke-kontrollerede arm.

Begyndelsen på den blev til ved hjælp af rotter, som fik indsat en elektronisk chip i den del af hjernen, som kontrollerer muskelbevægelser. Fra chippen sad der rækker af ledninger, som opfangede de elektriske impulser, der blev genereret af hjernecellerne, og sendte signalerne videre til en computer.

Så lærte rotterne at få vand ved at røre og aktivere en arm, og forskerne studerede de signaler, som rotten samtidig udsendte. Ved at efterligne neuronernes mønstre, kunne de sende signalerne direkte videre til armen, og rotterne lærte efterhånden at aktivere armen uden at røre den.

I 2008 lykkedes det så forskerne at få en robot i Japan til at gå på et løbebånd, fordi den via en computer fik signaler fra en abe, der gik på et løbebånd i laboratoriet på den anden side af verden – som denne video viser:

Måske lyder en tankekontrolleret benrustning mere som en effekt fra filmen Iron Man end moderne lægevidenskab. Men det er ikke desto mindre, hvad en brasiliansk forsker forventer at virkeliggøre ved åbningen af VM i fodbold i juni 2014, skriver Washington Post.

Her skal en teenager, der er lammet fra livet og ned, efter planen kunne gå ind på banen og sparke den første kamp i gang – alene ved hjælp af tankens kraft, der skal aktivere et mekanisk exoskelet spændt omkring benene.

Mekaniske metalbøjler skal støtte og bøje teenagerens ben, mens bøjlerne bliver stabiliserede af gyroskoper, der bliver drevet af et batteri, der skal ligge i teenagerens rygsæk. Tyskproducerede sensorer vil skabe en følelse af pres, når hver fod rammer jorden.

Til sidst vil teenageren efter måneders træning med en virtual reality-simulator være i stand til at styre alt dette gennem et udstyr, der omsætter tanker til handling.

Vil gøre kørestole overflødige

Efter årtiers forskning lader det således til at være lykkedes for forskere fra projektet Walk Again på Duke University at give nyt håb til ofre for slagtilfælde og bilulykker samt sårede soldater, der har mistet lemmer eller førligheden i hænder, arme og ben.

»Med tilstrækkelig politisk vilje og investeringer kunne vi gøre kørestole overflødige,« lyder det fra den brasilianske neurolog Miguel Nicolelis, der står i spidsen for projektet.

Han betegnes som lidt af en pioner inden for feltet, siden han i 1990’erne var med til at udvikle den første tanke-kontrollerede arm.

Begyndelsen på den blev til ved hjælp af rotter, som fik indsat en elektronisk chip i den del af hjernen, som kontrollerer muskelbevægelser. Fra chippen sad der rækker af ledninger, som opfangede de elektriske impulser, der blev genereret af hjernecellerne, og sendte signalerne videre til en computer.

Så lærte rotterne at få vand ved at røre og aktivere en arm, og forskerne studerede de signaler, som rotten samtidig udsendte. Ved at efterligne neuronernes mønstre, kunne de sende signalerne direkte videre til armen, og rotterne lærte efterhånden at aktivere armen uden at røre den.

I 2008 lykkedes det så forskerne at få en robot i Japan til at gå på et løbebånd, fordi den via en computer fik signaler fra en abe, der gik på et løbebånd i laboratoriet på den anden side af verden – som denne video viser: