Daily Archives: January 21, 2014

Først indgik Kinas myndigheder et samarbejde med Canonical om at få en særlig kinesisk udgave af Ubuntu, og nu udvider landet pakken af styresystemer med et, der minder mere om Android og kan køre på mobile enheder. Det skriver New York Times.

China Operating System, eller bare COS, er udviklet i Kina og blev i sidste uge præsenteret offentligt af Kinas Videnskabelige Akademi. Ifølge omtalen er systemet udviklet fra bunden af, mens andre gætter på, at der indgår en del Android-kode, da der er mange lighedspunkter.

COS skulle kunne køre Java, noget Android i hvert fald ikke kan prale af, men det kan også bero på en misforståelse. Der er efter sigende 100.000 applikationer klar til brug til den nye platform, der er blevet testet af de store, nationale teleselskaber de seneste tre måneder. Og populære spil som Cut the rope og Angry birds er klar til brug, viste en demonstration af telefoner med det nye system.

Ifølge mediet Digital Trends er systemet baseret på Linux, og den umiddelbare lighed med Android kan skyldes, at HTC har været involveret i projektet. Brugergrænsefladen ligner også HTC Sense en del.

Behovet for et kinesisk udviklet styresystem skyldes blandt andet hensynet til Kinas nationale sikkerhed, da de løbende afsløringer om NSA’s mange muligheder for bagdøre og overvågning også er blevet bemærket i Kina. Derfor er det en hastesag at kunne tilbyde sikre alternativer, forklarede Kinas Videnskabelige Akademi ved lanceringen.

Android og Windows Phone har sikkerhedsproblemer, og iOS er for restriktiv, lød forklaringen. Og er de udviklet uden for Kina, er der også tilpasningsproblemer til lokale forhold. Spørgsmålet er så, om der er bygget bagdøre ind i COS, som Kinas efterretningstjeneste kan benytte sig af.

COS kan også drive traditionelle computere, og dermed kan det også være løsningen på problemet med de mange computere i Kina, der stadig kører det 12 år gamle Windows XP. Supporten fra Microsoft stopper nemlig helt til april.

Skal det være tilladt for teleselskaber at justere på internettrafikken gennem kablerne, så nogle websider har førsteret?

Den diskussion kører især i USA, hvor retten i sidste uge slog fast, at teleselskabet Verizon har ret til den slags forskelsbehandling, mens spørgsmålet om netneutralitet i mindre grad er på dagsordenen i Europa.

Men i mange udviklingslande er der faktisk allerede fuld gang i forskelsbehandlingen, så Google og Facebook får førsteret. Det skriver Technology Review, som bliver udgivet af det kendte tekniske universitet M.I.T i USA.

I flere lande har teleselskaberne for eksempel gjort det gratis at søge på Google og se det første søgeresultat eller tjekke vennernes opdateringer i Facebook i tekstform. Først når man bevæger sig videre ud på nettet eller ønsker at se billeder, begynder taxameteret at tælle.

En stor del af internetadgangen sker via mobile forbindelser, og mange har ikke råd til store mængder datatrafik, men må købe det i små bidder, efter behov og dagens indkomst. Dermed er det attraktivt at få gratis adgang via Facebook Zero og Google Free Zone, som produkterne kaldes.

Facebook fortæller, at selskabet ikke betaler teleselskaberne for den gratis adgang, mens Google ikke har ønsket at kommentere. Teleselskaberne kan altså selv vælge at give den begrænsede gratis adgang væk, i håbet om at tiltrække kunder, der så også får brug for betalt adgang samtidigt.

Men uanset hvordan aftalerne med teleselskaberne er skruet sammen, er der kritik af modellen. Det gør det nemlig utroligt svært for andre spillere, for eksempel lokale søgemaskiner, at konkurrere på lige fod med de store amerikanske giganter, som får gratis trafik.

»For fattigere personer vil internetadgang være lig med Facebook. Det er ikke internettet – det er at blive kanonføde for nogen andres forretning for målrettede reklamer,« lyder det for eksempel fra Susan Crawford, jura-professor fra Harvard University og en kendt fortaler for netneutralitet.

Efter det landsdækkende nedbrud på Dankort-systemet mandag, er firmaet bag løsningen blevet en smule klogere på, hvad der fik hele Danmarks foretrukne betalingskort til at gå ud af funktion i mere end ti timer.

»Vores foreløbige konklusion er, at der er opstået en fejl på en router i forbindelse med en planlagt systemopdatering hos IBM. Fejlen opstod i forbindelse med en vedligeholdelsesprocedure, og på den måde kan man sige, at der var tale om en procedurefejl,« siger Michael Juul Rugaard, kommunikationsrådgiver hos Nets, til Version2.

»En menneskelig fejl kunne man måske også kalde det, men altså ikke en systemfejl,« siger han.

Nedbruddet startede kort efter klokken fem mandag morgen, og først ud på eftermiddagen klokken fire kunne Nets oplyse, at systemet nu igen var på ret køl efter mere end ti timers nedetid, hvilket gør nedbruddet til det længste i kortets historie.

Nets er officiel leverandør af Dankort-løsningen, men gør brug af underleverandøren IBM, som altså var arnestedet for fejlen.

Men IBM ønsker ikke at delagtiggøre Version2 i, hvordan fejlen opstod og de nærmere tekniske detaljer omkring nedbruddet. IBM har fremsendt følgende skriftlige udtalelse, som også har været sendt til andre medier:

»IBM er leverandør af de services til Nets der vedrører Dankortet. Vi har sidens problemets start haft vores lokale og internationale eksperter på opgaven i tæt samarbejde med Nets for at løse problemerne. Den normale service på Dankortet er nu genoprettet. Vi beklager dybt situationen og de gener det har medført i dagens løb,« skriver IBM’s pressekoordinator Karsten Stokking i en e-mail til Version2.

Grundige undersøgelser i gang

Hos Nets går en grundig analyse af fejlen nu i gang, og det arbejde vil ske i samarbejde med IBM.

»Det, der skal ske nu, er, at vi går i gang med at analysere hele forløbet. Alt bliver endevendt og gennemgået med en tættekam, så vi kan være sikre på, at vi har gennemanalyseret alt og kan lære af det og undgå at lige præcis denne fejl skulle opstå en anden gang,« siger Michael Juul Rugaard til Version2.

Han fortæller, at forløbet kan vare op til et par uger, hvor Nets i den periode ikke kan melde flere detaljer ud, end der foreligger nu.

Kan du sige noget om, hvorfor det trak ud med at få rettet fejlen?

»Der var jo rigtig mange ting, der blev gennemgået i går, indtil man lokaliserede fejlen. Derefter har der været nogle efter-analyser og tests,« siger Michael Juul Rugaard, men kan ikke komme årsagen til nedbruddets længde meget nærmere.

Send os gerne et tip, hvis du ved noget om sagen.

Lanceringen af Windows 8 i oktober 2012 blev noget af en omvæltning for Windows-brugere, der siden Windows 95 har haft nogenlunde trygge rammer.

I et forsøg på at smelte brugergrænsefladen sammen mellem mobil, tablet og desktop gik Microsoft ’all-in’ og fjernede blandt andet startknappen og startmenuen, men det faldt ikke alt sammen i god jord hos forbrugerne.

Der er åbenbart så meget efterspørgsel efter forgængeren Windows 7, at HP nu er begyndt at reklamere for computere, hvor man får Windows 7 som standard. Det skriver The Guardian.

Muligheden for at ’nedgradere’ styresystemet er et kendt koncept blandt erhvervskunder, men det er ikke normalt, at en normalt meget loyal Microsoft-partner som HP reklamerer blandt forbrugerne for computere med et gammelt styresystem, halvandet år efter lanceringen af det nye.

Men HP er presset, både af konkurrenterne og af et pc-salg, der faldt med 10 procent på et år i 2013. Derfor kan maskiner med Windows 7 være et bud på, hvordan HP får fat i flere kunder.

Ifølge Statcounter, der har webstatistik fra hele verden, er Windows 8 og opdateringen 8.1 stadig mindre udbredt end det over 12 år gamle Windows XP, der mister support fra april i år. Med en markedsandel i december på knap 55 procent er Windows 7 det klart mest populære Windows-styresystem, mens XP fik næsten en femtedel, og Windows 8/8.1 måtte nøjes med 8 procent af markedet, hvilket er cirka samme niveau som Mac OS X kan prale af.

Det danske CPR-nummer-system har været til diskussion i årevis og bliver jævnligt beskyldt – især fra it-kredse – for at blive brugt helt forkert, nemlig som et slags password i stedet for blot som et unikt ID-nummer til borgerne. Konsekvensen har været, at svindlere har kunnet misbruge CPR-numre til for eksempel at købe varer på afbetaling i andres navn, men det skal et nyt lovforslag nu dæmme op for.

Det sker dog ikke ved at ændre reglerne for brugen af CPR-numre, men ved at give ofre for identitetstyveri ret til at få et nyt CPR-nummer.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager fremlagde i sidste uge lovforslag L110, som skal diskuteres i folketingssalen for første gang torsdag den 23. januar.

‘Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt i særlige tilfælde at tildele nyt personnummer til en person, hvis personnummer indgår eller har indgået i forbindelse med misbrug af vedkommendes identitet. Denne mulighed foreligger ikke i dag, hvor et nyt personnummer alene kan tildeles, såfremt der er fejl i de oplysninger, der indgår i personnummeret,’ skriver ministeren som motivation for lovforslaget.

Konceptet med at kunne uddele et nyt CPR-nummer blev præsenteret allerede i foråret 2013, da debatten om CPR-numre kørte i højt gear. Dengang lød det fra Margrethe Vestager, at problemet hovedsagligt var, når butikker og andre firmaer var for ukritiske med at bruge CPR-numre som autentifikation for en kundes identitet. I stedet skulle de hellere kræve NemID-login, forklarede hun.

Derfor skal det heller ikke være nemt at få nyt CPR-nummer, men skal kun bruges i særlige tilfælde, lød det i juli fra ministeren.

Lovforslaget beskriver ikke særlig konkret, hvornår man kan få nyt CPR-nummer, ud over at det også er muligt at få det, selvom misbruget tilsyneladende er stoppet.

»Formålet med lovforslaget er også, at tildeling af nyt personnummer kan komme på tale i tilfælde, hvor misbruget ikke længere er aktuelt, såfremt borgeren oplever fysiske eller psykiske gener og frygt for, om det stedfundne misbrug endegyldigt er bragt til ophør,« står der i motivationen.

Høringssvarene til lovforslaget er overvejende positive, men Rådet for Digital Sikkerhed (RfDS) er mere kritisk. Lovforslaget løser ikke de grundlæggende problemer med brugen af CPR-numre, skriver rådet og opfordrer til mere omfattende tiltag:

‘RfDS anbefaler derfor, at det fremlagte lovforslag kombineres med en grundlæggende reform af CPR-systemet, der gør digitale ID-løsninger til omdrejningspunkt for sikker identifikation, og dermed afløser CPR-nummeret i sin nuværende form,’ skriver Rådet for Digital Sikkerhed i høringssvaret.

Med lovforslag L110 bliver også muligheden for den såkaldte forskerbeskyttelse fjernet. I dag kan man bede om ikke at blive inddraget i forskning og statistiske undersøgelser, men problemet er nu, at for mange har tilmeldt sig den mulighed. Det påvirker muligheden for at lave undersøgelser med repræsentative data om befolkningen, lyder begrundelsen for helt at fjerne muligheden.

I 2005 købte kinesiske Lenovo IBM’s underskudsgivende pc-produktion, fik forretningen på ret kurs og er nu blevet verdens største producent af personlige computere. Og nu kan samme historie gentage sig på server-siden.

Ifølge Wall Street Journals velunderrettede kilder er IBM og Lenovo nemlig langt fremme i forhandlinger om den ’nederste’ halvdel af IBM’s serverforretning, nemlig x86-serverne, som konkurrerer mod tilsvarende produkter fra Dell og HP. Den division giver underskud hos IBM, mens Lenovo forventes at kunne reducere produktionsprisen og tjene penge, trods de meget små margener på disse produkter.

Lenovo og IBM har tidligere været i forhandlinger om sådan en overtagelse, men dengang kunne parterne ikke blive enige om en pris. Lenovos bud på knap 14 milliarder kroner var for lavt, mente IBM.

I en meddelelse til børsen har Lenovo skrevet, at der er ’indledende forhandlinger’ i gang, men at der ikke er nået en aftale. Det blev ikke specificeret, at det drejer sig om serverforretningen.

I nogle test viser det sig, at den kommercielle kvantecomputer D-Wave Two ikke har en bedre ydeevne end en almindelig stationær computer. Det skriver BBC.

Et forskerhold har givet kvantecomputeren en række tilfældige regneopgaver og samtidig har holdet givet en stationær computer med en optimeret algoritme selvsamme opgaver.

Det er grundlaget for en sammenligning, der viser at den 15 millioner dollar dyre computer ikke bruger kvantemekanikker til at regne hurtigere end en almindelig computer.

Holdet undersøgte dog kun én bestemt type regneopgave, og det er meget muligt, at D-Wave Two slår almindelige computer i andre opgaver.

Resultaterne er dog endnu ikke blevet peerreviewed og forskningsresultaterne er derfor endnu ikke endegyldigt bekræftet. Ifølge holdet bag D-Wave er opgaverne heller ikke af den type, hvor kvantecomputere har den store fordel.

Andre undersøgelser har vist at kvantecomputeren er langt hurtigere til visse opgaver. Sidste år udgav Catherine McGeoch fra Amherst College i Massachusetts forskningsresultater, der demonstrerede, at kvantecomputeren er 3,600 hurtigere end konventionelle computere til visse opgaver.

44-årige Eva Berneke afløser Lars Monrad-Gylling som topchef for KMDs mere end 3000 ansatte. Hun kommer fra en stilling som koncendirektør i TDC, hvor hun har været ansat siden 2007. Hun begyndte som Chief Strategy Officer og medlem af koncernledelsen, men har siden 2009 været koncerndirektør, senest for TDC Erhverv.

Før sin tid i TDC var Eva Berneke fra 1993 til 2007 hos McKinsey & Company først i København, men senere 10 år i Frankrig, hvor hun sluttede som partner på kontoret i Paris.

»KMD hører til blandt de mest interessante teknologivirksomheder i Danmark, og jeg glæder mig til at tage fat på opgaven i samarbejde med KMD’s ejere, KMD’s øvrige ledelse og medarbejdere. KMD er en hjørnesten i it-understøttelsen af det danske velfærdssamfund. Jeg har længe fulgt virksomheden, og jeg kender også KMD fra mit arbejde i Det Digitale Råd. Jeg er sikker på, at det bliver en spændende opgave at være med til at udvikle virksomheden og forretningen til gavn for KMD’s mange kunder«, oplyser Eva Berneke ifølge en pressemeddelelse fra KMD.

Eva Berneke er uddannet civilingeniør fra DTU i 1992 og blev MBA fra INSEAD i 1995. Hun er medlem af bestyrelserne i LEGO A/S, Schibsted ASA og på Copenhagen Business School. Hun er desuden medlem af Det Digitale Råd og har på det seneste deltaget i DIs produktivitetspanel. Privat er Eva Berneke gift med Marc Mayor, har fire børn og er bosat på Frederiksberg.

Mens statistikker afslører en faldende kriminalitet i landet, så viser it-kriminalitet sig at være i stor vækst. Det skriver Jyllands-Posten.

Alene på et enkelt år er der kommet 77 procent flere sager om databedrageri. Derfor vil politiet nu øge indsatsen mod it-kriminelle i et nyt nationalt cyber crime-center.

Centrets opgave bliver at tage højteknologisk udstyr og specialistkompetencer i brug for at bekæmpe, analysere og forebygge it-kriminalitet. Derudover får centret også til opgave at uddanne politikredse til bedre at kunne tage kampen op mod kriminaliteten på nettet.

»Politiets indsats skal oprustes, fordi meget kriminalitet flytter over på nettet. Vi bruger alle sammen smartphones, og vi køber ind på nettet. Der er mennesker, der udsættes for identitetstyveri eller andet misbrug på nettet. Det betyder, at der er kommet et nyt sted, hvor politiet skal opruste, for de kriminelle kan godt finde ud af at udnytte mulighederne,« siger justitsminister Karen Hækkerup (S).

Det nye center kommer til at bestå af mellem 80 og 100 medarbejdere, hvor omkring 50 kommer fra Rigspolitiets it-efterforskningssektion, NITES. Der vil hurtigst muligt blive ansat en chef, som vil gå i gang med opbygningen af det nye center.

Den amerikanske regering ejer nu beslaglagte bitcoins til en værdi af 154 millioner kroner. Det skriver ZDNet.

De 29.665 bitcoins blev beslaglagt, da FBI lukkede den digitale sortbørs Silk Road, der er kendt for at blive flittigt brugt til køb og salg af blandt andet våben og narkotika. I den forbindelse arresterede man Silk Roads formodede bagmand, Ross Ullbricht, og beslaglagde den betragtelige mængde krypteret valuta.

Og da ingen har gjort krav på de mange bitcoins, der blev fundet på Silk Roads server, tilfalder de altså regeringen.

Den offentlige anklager Preet Bharara er tilfreds med udfaldet og understreger, at de mange bitcoins er beslaglagt, fordi de har været brugt til kriminalitet – ikke fordi de er digital valuta.

»Med dagens overtagelse af bitcoins for 154 millioner kroner fra Silk Road – en global cyber-forretning, der er designet til at formidle ulovlige transaktioner, fortsætter vi vores kamp for at tage profitten ud af kriminalitet og signalere til dem, der bruger mørkenettet til kriminalitet, at de har valgt en forkert sti«, siger Preet Bharara.

Silk Roads hjemmeside og de 154 millioner kroner i bitcoins står nu til rådighed for det den føderale politiafdeling US Marshall Services.