Daily Archives: January 22, 2014

Et nyt it-system udviklet på Rigshospitalet har drastisk reduceret antallet af indlagte infektionsramte transplantationspatienter.

Omkring 30 pct. af alle patienter, der får transplanteret hjerte, lunge, nyre, lever eller knoglemarv, bliver ramt af en såkaldt cytomegalo-virus infektion (CMV). Det var tidligere en sygdom, som var frygtet, da mange døde af den.

Halvdelen af de inficerede patienter måtte man tidligere indlægge til observation og behandling, nu er andelen nede på 5 pct., oplyser professor Jens Lundgren på Københavns Universitet, der er overlæge i infektionsmedicin på Rigshospitalet og har stået i spidsen for it-projektet Match.

Faldet skyldes bl.a., at lægerne efter 2000 nu meget bedre forstår, hvad der sker omkring infektionen, og hvad man kan gøre ved det. Men først da de fik samlet al viden i et system, som også fodres med patienternes løbende data, er lægerne kommet så vidt, at de kan sikre, at patienterne altid får den rigtige behandling – og det har bragt andelen af indlæggelser helt i bund.

Jens Lundgren vurderer, at der er store fordele ved at udnytte samme metodik ved andre sygdomme.

»Patienter vil leve bedre med deres diagnose, og der vil være store økonomiske besparelser at hente i hospitalssektoren, hvis vi systematisk opsamler og analyserer data for patienter, der har forhøjet blodtryk, diabetes eller andre sygdomsforløb,« siger han og tilføjer:

»Det kan være svært at holde styr på mange patienter og store datamængder. Hertil behøver vi hjælp fra it-systemer.«

Det lyder som en indlysende idé, hvorfor har man ikke gjort det noget tidligere?

»Først skal man erkende, at der i det hele taget er et problem. Så skal de tekniske løsninger udvikles for at imødegå problemet, og endelig skal der skabes samarbejdsrelationer mellem flere dele i sundhedssektoren for at få dem indført. Det tager ofte tid alene at erkende, at der er et problem, som der er en løsningsmodel for at begrænse,« siger Jens Lundgren.

System udpeger højrisiko-patienter

It-systemet opsamler data, så sundhedspersonalet konstant sikrer, at relevante målinger gennemføres efter planen. Men systemet fungerer også som et ekspertsystem, så det er muligt tidligt at udpege patienter, der kommer i en højrisikogruppe.

»Der ligger en betydelig viden af vores lægelige viden og erfaringer i de algoritmer, vi har inkorporeret i systemet,« siger Jens Lundgren.

Det nye system, der er udviklet på forskningscenteret CHIP (Copenhagen HIV Programme) på Rigshospitalet, skal også være med til at opdatere denne viden. Derfor bliver nu systemet nu tilbudt gratis til andre hospitaler, mod at de stiller data til rådighed for forskning.

Eva Berneke glæder sig til nye udfordringer, når hun overtager direktørposten for en af landets største it-virksomheder, KMD.

Hun er 44 år og er i dag chef for TDC’s erhvervsafdeling. Når de har fundet en afløser for hende der, indtager hun Lars Monrad-Gyllings position som administrerende direktør for KMD. I sidste uge meddelte han, at han snart forlader sin post, og der gik ikke længe, før Eva Berneke fik tilbudt stillingen.

Hun er uddannet civilingeniør fra DTU i 1992 og blev MBA fra INSEAD i 1995. Fra 1993 til 2007 var Eva Berneke hos McKinsey & Company, først i København, dernæst ti år i Frankrig.

Opret dit CV på Jobfinder og lad virksomhederne finde dig

»Jeg har jo en baggrund som ingeniør blandet med forretningsforståelse. Det betyder, at jeg har en indsigt i den teknologiske verden. Jeg er ikke bange for teknologi. Jeg synes, det er ufatteligt spændende med en verden, der bevæger sig så hurtigt, og hvor kunderne rykker hurtigt,« fortæller hun til Jobfinder.

»KMD er en superspændende virksomhed, der står over for nogle superspændende udfordringer, som bliver sjove at være en del af,« siger hun.

I KMD’s bestyrelse ser de frem til at få Eva Berneke ved roret:

»Vi har fået en særdeles stærk kapacitet om bord, hvilket vi er meget tilfredse med. KMD går en spændende tid i møde, og vi er sikre på, at Eva Berneke har de rette kvalifikationer. KMD er en førende it-virksomhed i Danmark, og vi ser frem til, at hun kan være med til at løfte KMD’s strategi og ambitioner,« siger bestyrelsesformand for KMD, Léo Apotheker til Berlingske Business.

I 2007 begyndte Eva Berneke hos TDC som Chief Strategy Officer og blev medlem af koncernledelsen. Efter knap syv år forlader hun nu teleselskabet.

»Jeg har lært enormt meget hos TDC, men jeg glæder mig også til at prøve noget nyt. Det er en af de muligheder, der sjældent byder sig. Jeg måtte jo sige ja, når jeg nu ikke kunne sige nej,« siger hun.

Eva Berneke sidder i bestyrelserne hos LEGO A/S, Schibsted ASA og på Copenhagen Business School. Hun er medlem af Det Digitale Råd og har deltaget i DI’s produktivitetspanel.

Hun er gift og har fire børn.

Læs også: Eva Berneke bliver ny topchef i KMD

Holdet bag det sikre UNIX-styresystem OpenBSD er i pengevanskeligheder. For en uge siden var projektet i fare for at måtte lukke, fordi en ubetalt elregning for 2013 pressede sig på. Det skriver Ars Technica.

»OpenBSD vil lukke ned, hvis vi ikke har pengene til at holde lyset tændt,« lød den kontante melding fra OpenBSD-udvikler Bob Beck ifølge Ars Technica.

Nu har projektets fond modtaget en donation på omkring 110.000 kroner, og nu er regningen betalt. Pengene kommer fra Mircea Popescu, en rumænsk rigmand, der skabte Bitcoin-børsen MPex.

Udover nøddonationen har fonden bag projektet samlet midler for over en halv million, der skal dække udgifter til såkaldte hackathons og videreudvikling i 2014.

Et 158 kvadratmeter stort hus i delstaten Wyoming i USA måtte tirsdag lægge skuldre til størstedelen af Kinas 500 millioner internetbrugeres trafik. Det skriver New York Times.

Ved en fejl blev alle kinesere, der forsøgte at gå på hjemmesider med amerikanske domæner, omdirigeret til en række web-adresser, der er registreret af et lille amerikansk selskab kaldet Sophidea Inc., der hører hjemme i huset.

I næsten otte timer kunne kinesere ikke tilgå populære sider, da al trafik var blevet centreret omkring huset i Wyoming, der ifølge New York Times ikke er et hovedkvarter, men snarere et almindeligt hjem. Selvom en kinesisk avis har spekuleret i cyber-angreb, mener flere teknikere, at der findes en mere plausibel forklaring.

Ifølge New York Times er Sophidea Inc. en tjeneste, der hjælper personer og virksomheder med at sløre deres oprindelse og på den måde omgå firewalls. Teknikere formoder derfor, at kinesiske censur-agenter i et forsøg på at blokere for tjenesten er kommet til at omdirigere al trafik til den i stedet.

Det omdiskuterede britiske pornofilter viser sig igen at være en anelse for finmasket. En opdatering til det populære online-spil League of Legends blev ved en fejl bortcensureret, fordi web-adressen indeholdt bogstavskombinationenen ‘s-e-x’. Det skriver The Guardian.

Den britiske regering indførte sidste år et omstridt filter på pornografisk materiale, som skal beskytte børn mod internettets mindre flatterende sider, men har ad flere omgange blokeret for ikke-pornografisk indhold ved en fejl.

Problemet med spilopdateringen blev først opdaget af en bruger på Reddit, der havde gennemskuet, at filnavnene VarusExpirationTimer.luaobj og XerathMageChainsExtended.luaobj (fed markering er tilføjet) var nok til at filteret standsede opdateringen.

Filteret er en såkaldt ‘opt-out’-løsning, der kræver, at brugerne selv kontakter sin udbyder, hvis de ønsker ufiltreret adgang til nettet. I øjeblikket findes der ikke en anden måde at få opdateringen på, hvis man har sagt ja til beskyttelse af det britiske pornofilter.

Tor-netværket har siden NSA-afsløringerne set en kæmpe stigning i aktivitet fra folk, der ønsker at skjule deres færden på internettet. Men en gruppe svenske forskere kan nu afsløre, at ikke alle frivillige bidragydere til netværkets servere har lige gode intentioner, skriver Ars Technica.

Forskerne har kunnet identificere 22 ondsindede servere, der optrådte som udgangs-servere (kaldet exit nodes), hvilket gjorde dem i stand til at udføre såkaldte man-in-the-middle-angreb. Exit-nodes er det vigtige punkt mellem Tor-netværket og resten af internettet, hvor trafikken dekrypteres og sendes til destinationen.

Ved at gøre brug af falske certifikater og et særligt værktøj kaldet SSLstrip havde de ukendte gerningsmænd held til at narre både webservere og brugere til at tro, at forbindelsen mellem dem var krypteret og sikker, mens hele datastrømmen i virkeligheden har været tilgængelig for serveren i klartekst.

Selvom forskerne mener at kunne sandsynliggøre, at serverne stammer fra samme sted, slår de dog fast, at det er højst usandsynligt, at den kontroversielle efterretningstjeneste NSA skulle stå bag opsætningen af serverne,

»Organisationer som NSA har læse/skrive-adgang til store dele af internettets backbone. De behøver simpelthen ikke at opstille Tor-servere. Vi tror, at de angreb vi opdagede, mest bliver gjort af uafhængige individer, som gerne vil eksperimentere,« skriver én af forskerne bag, Philipp Winter, i en e-mail til Ars Technica.

Torsdag aften har du mulighed for at stille spørgsmål direkte til en af verdens mest utilgængelige personer. Edward Snowden afholder en online spørgetime fra klokken 9 torsdag aften, hvor det vil være muligt at stille ham spørgsmål på Twitter via hashtagget #AskSnowden. Det skriver The Verge.

Svarene vil efterfølgende dukke op på Edward Snowdens officielle støtteside. På støttesiden fremgår det, at der vil være tale om en live chat, men spørgsmål kan stilles dagen igennem op til eventen, der varer en time.

Ifølge støttesiden forventes det, at hovedpersonen i NSA-lækket blandt andet vil komme med sin reaktion på præsident Barack Obamas tale om Snowden-afsløringerne i sidste uge.

Det er første gang siden juni 2013, kort efter de første afsløringer, at offentligheden har mulighed for at chatte med den berømte whistleblower.

Chipindustriens fremtid afhænger ikke kun af at kunne gøre mikroprocessorerne hurtigere og kraftigere. Omkostningerne skal også følge med, ellers går udviklingen i stå. Det vurderer analysefirmaet McKinsey i en artikel fra december.

Chipindustrien har siden 1960′erne levet op til en observation og strategi om at fordoble antallet af transistorer på en chip til samme pris i løbet af to år. Det er kendt som Moores Lov, som hidtil har holdt stik, men den ser nu ud til at være på vej mod enden.

Det skyldes hovedsageligt de fysiske problemer, der opstår, når man forsøger at skrumpe de nuværende teknologier. Men selvom chipproducenterne fortsat holder liv i Moores Lov, så stritter økonomien også imod.

»Industrien har holdt sig til Moores Lov, og det har ført til faldende chippriser. Prisen pr. bit for RAM-kredse er eksempelvis faldet med 30 til 35 procent om året i flere årtier. Resultatet har været, at Moores Lov har trukket meget af den moderne verden med sig. Ifølge visse estimater kan 40 procent af væksten i den globale produktivitet tilskrives udviklingen i it-teknologi, som er gjort mulig af forbedringer og lavere priser på chips,« skriver Mckinsey-analytikerne Harald Bauer, Jan Veira og Florian Weig i deres artikel.

Men lige nu ser det ikke ud til at fortsætte efter 2020, medmindre der sker noget drastisk. Det er et velkendt problem inden for produktion, som er drevet af produktudvikling.

»Udviklingen følger som regel en S-kurve, hvor det starter langsomt, så går det stærkt, og så begynder det at gå langsomt mod et teoretisk maksimum. Det har vi eksempelvis set i bilindustrien med udviklingen af bildæk, hvor der blev brugt forskellige materialer til at forbedre, hvor mange kilometer man kunne køre på dækket,« forklarer professor i innovation og strategi Christer Karlsson fra CBS til Version2.

Lige nu er vi på den stejle del af S-kurven med eksponentiel udvikling, men meget peger på, at kurven snart vil begynde at flade ud. Hvad der så vil ske, er imidlertid ikke let at forudsige.

»Hvis der kommer en ny teknologi, så får vi en ny S-kurve, men det er svært at forudsige, hvornår det vil ske,« siger Christer Karlsson.

De førende chipproducenter som Intel og Samsung arbejder både på at forbedre den nuværende teknologi og på nye teknologier, som kan overtage. Men hvornår gennembruddet kommer for nye teknologier, afhænger i høj grad af de markedsledende producenters strategi.

»Når kurven er truet, så vil producenterne investere endnu mere. Det kan gøre det sværere for en ny teknologi at bryde igennem. Men før eller siden, sker det. Det så vi med radiorør og transistorer,« siger Christer Karlsson.

Afhængig af to teknologier

Meget afhænger af i hvor høj grad de førende producenter vil forsvare den nuværende teknologi. De vil ofte sidde inde med en stor del af den nødvendige viden, som skal til for at bringe en helt ny teknologi i spil, men det er ikke sikkert, at de selv er villige til at spille deres kort, før det er absolut nødvendigt.

Ifølge McKinsey-analytikerne er det ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt chipproducenterne kan blive ved med at gøre processorerne kraftigere. Prisen skal også holdes nede, og det kan blive et stort problem.

Derfor peger analytikerne på to teknologier, som er afgørende for at holde liv i Moores Lov, nemlig udviklingen af produktion ved hjælp af EVO-litografi (Extreme Ultraviolet) og 450 millimeter wafers.

Ved at mindske bølgelængden på det lys, som bruges til at trække kredsløbene på siliciumskiverne, kan der produceres chip, hvor kredsløbene er endnu mindre. Det forudsætter dog udvikling af nyt produktionsudstyr, ligesom det kan blive svært at holde fejlraten nede.

I dag produceres de fleste processorer på silicium-skiver eller wafers, som har en diameter på 300 millimeter. Næste skridt er wafers med en diameter på 450 millimeter. En wafer er en tynd skive, som skæres ud af en ren blok af siliciumkrystal. Jo større en skive, jo større en ren siliciumblok skal man bruge, og det er lige nu dyrt.

Hvis de to teknologier når til et niveau, hvor det bliver en økonomisk fordel at bruge dem til masseproduktion, så vil Moores Lov kunne forsætte et stykke tid endnu. Hvis det ikke lykkes, så kan vi frem til 2020 begynde at se, at Moores Lov ikke længere holder stik.

Økonomien kan blive enden på Moores Lov

Skulle Moores Lov nå sit endeligt, så vil det betyde, at de nyeste processorer ikke vil kunne opretholde et teknologisk forspring, og det bliver mere trivielt og billigere at producere en processor, der kan måle sig med den nyeste generation.

Det behøver dog ikke være et komplet nedbrud for Moores Lov. Det er også muligt, at vi blot vi se en opbremsning i de forbedringer i enten ydelsen eller prisen, som vi har været vant til. I begge disse scenarier er det dog tvivlsomt, at producenterne vil kunne opretholde efterspørgslen.

Ifølge McKinsey-analytikerne er det mest sandsynlige, at vi først når det punkt, hvor der ikke længere sker forbedringer i produktionsomkostningerne, og det vil være vendepunktet, hvor Moores Lov vil afhænge af EUV-litografi og 450 millimeter wafers.

»Mens der er positive tendenser for den fortsatte gyldighed af Moores Lov ud fra et teknologisk perspektiv, så kan det økonomiske vise sig at blive dens endeligt. Den seneste udvikling tyder på, at økonomien i fortsat at krympe kredsløbene kan bryde sammen i takt med, at prisen pr. transistor vil flade ud for produktionsteknologi til kredsløb med en detaljegrad under 28 nanometer,« skriver McKinsey-analytikerne.

Lige nu kan de mest avancerede chipproduktionsanlæg fremstille mikroprocessorer, hvor de mindste detaljer i kredsløbene er 22 nanometer. I år ventes Intel at begynde produktion ved 14 nanometer.

Der er helt frem til 5 nanometer-produktionsteknologier på tegnebrættet, men det er altså uvist, hvorvidt omkostningerne er for store til at gøre det rentabelt at fremstille mikroprocessorer med denne teknologi.

Mange printere bliver smidt, ud fordi de tilsyneladende ikke virker længere. Men kigger man nærmere på dem, skal de blot nulstilles eller på anden måde lokkes til at tro, at de er helt nye apparater, der ikke har printet en side.

Det viste DR’s magasin Kontant tirsdag aften, blandt andet med et eksempel, hvor ti tilfældige printere fundet på genbrugspladsen blev sendt til en reparatør, som nemt fik otte af dem til at virke igen.

Antallet af printede sider bliver tilsyneladende registreret, og når printerproducenten så forventer, at for eksempel en pude til overskydende blæk må være fyldt op og bør skiftes, stopper printeren og giver en uforståelig fejlmeddelelse, selvom der i praksis intet er galt med printeren, forklarede reparatøren.

Samme problem gælder blækpatronerne, som via en indbygget chip kan give besked om blækniveau. Men for at fastholde salget af dyrt, originalt blæk, vil blækpatronerne også melde fejl og fejlmelde printeren, hvis der ifølge chippens beregninger er printet for meget med én blækpatron, uanset om der stadig er blæk i patronen, eller den er blevet genopfyldt. En hurtig nulstilling af chippen kan således også få ’død’ printer til at fungere normalt igen.

Ingen af printerproducenterne ville i et interview svare Kontant på, hvad der sker, eller hvorfor det sker, men overlod kommunikationen til foreningen IT-Branchen, der heller ikke ville stille op til interview, men sendte en skriftlig besked.

Meldingen herfra var, at ingen producenter arbejder med ’planlagt forældelse’ af produkterne. Fejlmeddelelserne er en service for kunderne, så de får besked om, at der er mulighed for fejl, for eksempel at blæk løber over, hvis blækopsamlingspuden bliver fyldt, lød meldingen. På samme måde er en fejlmeddelelse om lav blækbeholdning en service, så man ikke går i gang med et stort printjob, der senere må kasseres, lyder branchens forklaring.

Læs svarene fra producenter og IT-Branchen.