Daily Archives: January 23, 2014

Lenovo køber IBM’s hyldevare-servere for 12,7 milliarder

IBM har kæmpet med at opretholde salget af servere i den ende af servermarkedet, som de seneste år i stigende grad er blevet til hyldevarer. Nu sælger it-giganten forretningen til kinesiske Lenovo. Det oplyser IBM ifølge en pressemeddelelse.

Lenovo overtager IBM’s x86-baserede serverforretning for i alt 12,7 milliarder kroner, mens IBM fortsat holder fast i blandt andet dets mainframes og Power-baserede servere.

Lenovo overtager altså blandt andet IBM’s System x og BladeCenter-servere. Ifølge analysefirmaet IDC er IBM i øjeblikket tredjestørst på markedet på x86-baserede servere, men især forholdsvis nytilkomne Cisco har lagt pres på denne del af servermarkedet.

Servere baseret på x86-processorarkitekturen udgør i antal enheder den langt største del af servermarkedet i dag.

Servermarkedet har dog også fået en ny stor spiller i form af byg-selv-servere, hvor store cloud-udbydere får leveret halvfærdige servere direkte fra hardwarefabrikkerne uden om de store producenter. Det bruges i stor stil af blandt andre Google og Facebook.

Med i handlen får Lenovo 7.500 medarbejdere i IBM’s serverforretning, og de to firmaer vil indgå i et strategisk partnerskab, som omfatter en fælles distributionsaftaler med IBM’s storage-produkter og datacentersoftware.

IBM solgte i 2005 dets pc-forretning til Lenovo, som overtog IBM’s Thinkpad-varemærke.

Posted in computer.

Ny blog på Jobfinder: Ledelse og coaching

Tine Gaihede er ny blogger på Jobfinder i denne uge.

Hun står bag firmaet European Leadership Executive Coaching, som coacher ledere til mere effektiv ledelse. Det opnår man blandt andet ved at kende sig selv godt, ved at møde andre, som de har behov for at blive mødt, og ved at kommunikere hensigtsmæssigt.

I sit første blogindlæg skriver Tine Gaihede om intuition:

En ophedet debat fik ikke min nabo til at overgive sig: Han holdt fast i at intuition på INGEN måder hørte hjemme i hans arbejde som ingeniør på et større byggeprojekt. Indtil jeg begyndte at spørge hvordan han egentlig vidste forskellige ting på sit arbejde:

Hvordan véd du, hvad der er den bedste måde at præsentere et problem på for din chef?
Hvordan véd du, hvor meget du kan stole på en kollega eller en samarbejdspartner?
Hvordan véd du, om én organisatorisk eller teknisk løsning er bedre end en anden?

Hans første svar var: Erfaring. Og da vi pillede lidt mere i dét, kom han til kort. Erfaring og træning er klart en del af menneskets intuition. Men erfaring kan også virke modsat, så vi enten kommer i tvivl eller bliver bedrevidende. Det sidste kunne han så godt genkende…

Læs Tine Gaihedes tre gode råd til, hvordan du styrker din intution, i blogindlægget.

Posted in computer.

Lov om lige adgang til dit internet for alle tjenester rykker et skridt nærmere

Skal man som firma kunne købe sig til at få førsteprioritet på internettet eller skal al trafik behandles lige uanset økonomi og indhold?

Spørgsmålet, der ofte omtalt som en sag om netneutralitet, er del af et stort stykke tele-lovgivning, der bliver behandlet i dag i EU-parlamentet, og som skal gøre hele EU til et stort telemarked.

I dag skal de enkelte formuleringer og ændringsforslag forhandles i udvalget for indre marked og forbrugerbeskyttelse (IMCO), og et af de områder, der er fokus på, er netop netneutralitet. Ultrakort er netneutralitet princippet om, at al internettrafik skal behandles ens og prioriteres lige, og det er et af stridspunkterne i det omfattende lovforslag.

Ifølge Christel Schaldemose, der er medlem af Europaparlamentet og IMCO for Socialdemokraterne, er forslaget et fornuftigt skridt i retning af en lovfæstet netneutralitet i EU – men lovgivningen bliver ifølge politikeren ikke vandtæt.

»Vi får præciseret, at vi vil have netneutralitet i Europa. Men på den anden side er der uklarhed om definition af begrebet, og det er der, der kan opstå lidt problemer«, siger Christel Schaldemose, der ikke lægger skjul på, at hun personligt er tilhænger af netneutralitet.

Begrebet bliver stort set ikke diskuteret i Danmark, men i udlandet omtales det som en betingelse for det frie og åbne Internet – eller digital-kommunisme, alt efter, hvilken side man lytter til.

På den ene side er internetudbydere og telebranchen imod en stram lovgivning for netneutralitet, da de opfatter det som et et indgreb i udformningen af den service, de lever af at levere.

På den anden side er der forbrugere og internetaktivister, der frygter, at internetudbydere vil begynde at differentiere i behandlingen af forskellig slags internettrafik. Endelig frygter virksomheder, der leverer onlinetjenester at de skal betale ekstra for bedre adgang til internettet, hvis teleudbyderne får lov til at sætte pris på leverancen af deres produkt på nettet.

Og ifølge Christel Schaldemose er det også den skillelinje, der tegner sig i den parlamentariske debat om lovforslaget.

»Det er en klassisk højre/venstre deling, der gør sig gældende i denne her sammenhæng. Den store konservative gruppe går meget op i business-delen af dette her, mens andre ser det fra et demokrati- og ligebehandlings synspunkt«, siger Christel Schaldemose til Version2, og understreger, at det kan blive svært få flertal for en total-sikring af netneutralitet.

Et stridspunkt er nemlig, om teleselskaberne skal have ret til såkaldt positiv forskelsbehandling. Altså muligheden for at levere vilkårlige net-tjenester ekstra-høj kvalitet – hvis leverandøren vil betale for det. I princippet et brud på netneutraliteten, men det bliver svært at få flertal for at gøre ulovligt.

»Teleselskaberne og den konservative side paralleliserer til, at det ikke er anderledes, end at den almindelige forbruger kan købe en hurtigere forbindelse mod betaling. Og det er en formulering, der måske holder på den korte bane, men på lang sigt frygter jeg, at den vil blive udnyttet af internetudbyderne til at prøve ting af og gå lidt længere, så man reelt underminerer den meget vigtige netneutralitet«, siger Christel Schaldemose

Netflix og Skype kan blive dyrt

Et scenarie er, at udbyderne vil begynde at kræve ekstra betaling for brugen af internettjenester, der kræver meget båndbredde – eksempelvis streamingtjenester som Netflix – eller er i konflikt med teleselskabernes egen forretningsmodel som eksempelvis Skype.

En anden debat handler om den føromtalte mulighed for at prioritere enkelte online-tjenester højere, hvis de betaler for det. Internetudbydere hæfter sig ved, at man jo ikke på den måde diskriminerer andre tjenester negativt, mens andre argumenterer for, at de virksomheder, der ikke har råd til at betale ekstra for hurtigere trafik, vil have svært ved at komme ind på markedet.

Læs også: Danske teleselskaber tør ikke spærre for Skype: Frygter kundeoprør

Der har indtil videre ikke været eksempler på dette i Danmark – og af samme grund er der ikke nogen dansk lovgivning på området. I 2012 oplyste Erhvervsstyrelsen, at man ikke fandt grund til at lovfæste netneutralitet, da teleselskaberne oplyste, at man ikke gik med planer om at forskelsbehandle trafik. De danske teleudbydere har dog en intern aftale om netneutralitet.

Men andre steder i Europa har teleselskaberne bevæget sig væk fra netneutralitet. I Spanien er det standard at betale ekstra for at bruge tjenester som Skype på mobilen, og i Holland fik en udbyders blokade af en gratis SMS-service regeringen til at indføre netneutralitet ved lov. I USA har en domstol for nylig slået fast, at tele-giganten Verizon har ret til at forskelsbehandle internettrafik – en afgørelse, der har affødt massiv kritik ikke mindst fra Netflix.

Læs også: Tyskland vil lovfæste netneutralitet – hele EU følger måske efter

Christel Schaldemose understreger, at der er lang vej endnu, før den Europæiske lovgivning på området er fastlagt. Først skal den igennem endnu et udvalg, og den tekst, som udvalgene kommer frem til, bliver så Europaparlamentets mandat til en forhandling med ministerrådet – og så skal det implementeres i de enkelte lande. Inden da er der valg til Europaparlamentet.

»Jeg håber, at når vi når til slutningen af 2014, så har vi en færdigbehandlet lovtekst, der skal implementeres i de enkelte lande«, siger Christel Schaldemose til Version2.

Posted in computer.

Princeton-ingeniører: Facebook vil miste 80 pct. af sine brugere inden for tre år

Facebook-smitten er ved at tabe pusten, og senest i 2017 vil antallet af brugere kun være en femtedel af i dag. Det viser en ny analyse gennemført af John Cannarella og Joshua Spechler fra Princeton University i USA.

De to forskere har taget udgangspunkt i den velkendte SIR-model, der bruges i forbindelse med spredning af smitsomme sygdomme som mæslinger, røde hunde osv. og overført denne model til brug ved udbredelsen af sociale netværk.

De har først anvendt modellen på det sociale netværk Myspace, der blev oprettet i 2003 og som toppede i 2008, men som i dag stort set er forsvundet. Efter at have valideret deres model for udbredelsen af sociale netværk på denne måde, har de brugt tilsvarende data for Facebook.

I en artikel med titlen Epidemiological modelling of online social network dynamics konkluderer de, at Facebook står over for en meget dramatisk og hurtig nedtur. Mellem 2015 og 2017 vil Facebook miste 80 pct. af sine brugere.

Under de givne forudsætninger ser analysen ud til at være gennemført helt korrekt, men man kan naturligvis godt være lidt tvivlende over for, om en model, der er valideret på et lille socialt netværk som Myspace, også kan overføres til det langt større Facebook-netværk.

Det er også værd at notere, at John Cannarella og Joshua Spechler ikke er forskere med speciale i spredning af sygdomme. De er begge ph.d.-studerende ved Princeton University i USA tilknyttet Department of Mechanical and Aerospace Engineering, hvor de forsker i systemer til energilagring.

De har meddelt nyhedsbureauet AFP, at de ikke ønsker at kommentere deres artikel, før den har gennemgået en peer review-proces med henblik på optagelse i et tidsskrift.

Som alle videnskabelige artikler slutter de to unge forskere også deres artikel med en tak til andre forskere – den sidste der takkes er lederen af deres forskningsafdeling, professor Craig B. Arnold. Han takkes for frugtbare diskussioner om golf.

Dette forhold fremgår dog ikke af deres Facebook-opdateringer. Cannarella og Spechler har begge en Facebook-profil, men er meget lidt aktive.

Posted in computer.

Hundredvis af SOL-brugeres mails slettet for altid

Det skete første gang i april. Og i december ramte ulykken så igen: Hundredevis af e-mail-brugere hos SOL-mail mistede e-mails for altid, uden mulighed for at få dem igen.

Læs også: Sletter flere hundrede SOL-brugeres e-mailkonti ved en fejl

»Der blev kørt et planlagt oprydningsjob på serveren hos vores leverandør, og intentionen var at slette inaktive konti. Men ved en fejl blev nogle hundrede aktive mailkonti også slettet. Det er vi meget kede af. Det er en utilgivelig fejl, at det er sket to gange,« siger Kristoffer Apollo, kommunikationschef hos Eniro.

Det var nemlig samme fejl, der i april også førte til vrede kunder og hundredevis af slettede konti.

Normalt ville der være en backup, så man kunne gendanne de forsvundne e-mails, men selvom Eniro efter første gang e-mail-sletning i april var begyndt på en forhandling om backup-funktion hos leverandøren Redweb, blev det på grund af en misforståelse aldrig sat i gang.

»Derfor blev backup-funktionen aldrig etableret, så vi har ikke mulighed for at finde folks mails igen. Vi har opsagt samarbejdet med den nuværende leverandør, men vi vil ikke løbe fra, at det er os, der har ansvaret,« siger Kristoffer Apollo.

At samarbejde bliver afsluttet, hænger også sammen med, at Eniro sælger SOL fra.

De ramte brugere af den gratis tjeneste kan dog få alle e-mails fra 2012 og før genskabt, fordi hele e-mail-systemet blev skiftet mellem 2012 og 2013.

»Vi har den gamle server stående med mails fra 2012 og tidligere, så dem kan vi genskabe,« forklarer kommunikationschefen.

Men det formilder ikke de ramte personer ret meget. I SOL’s debatforum beskriver en, hvordan koncertbilletter og gavekort købt til julegaver for 2.500 kroner forsvandt i den blå luft, da hele indbakken blev ryddet. En anden har brugt en SOL-mail til firmabrug og har mistet dokumenter og kvitteringer, der skulle bruges til momsregnskabet.

Fremover bliver slettede e-mails i øvrigt ikke Eniros hovedpine, for hele SOL-portalen, der blev åbnet som internetportal i 1997 under navnet Scandinavia Online, bliver solgt fra. Det er dog ikke på grund af e-mail-problemerne, lyder meldingen.

»Vi sælger SOL.dk til en ny ejer, CM Consulting. Vores kerneforretning i Eniro handler om søgning, og SOL har primært sociale funktioner og debat, så det passer ikke rigtig ind i vores kerneforretning,« fortæller Kristoffer Apollo.

Første punkt på dagsordenen hos de nye ejere af SOL bliver at få skabt et mere stabilt teknisk fundament for brugerne, tilføjer han. E-mail-tjenesten på SOL.dk har omkring 40.000 brugere.

Posted in computer.

Se, hvor du skal bo for at hæve den største løncheck

11.385 kroner hver måned. Så meget mere ruller der i snit ind på lønkontoen hver måned hos privatansatte ingeniører, der bor i Nordsjælland, i forhold til dem, der er bosat på Fyn.

Det fremgår af en opgørelse af lønningerne i IDAs otte regioner, som er baseret på Ingeniørforeningens lønstatistik 2013.

Lyst til nye udfordringer? Tjek Jobfinder.

Der er simpelthen mere konkurrence i hovedstaden – buschaufførerne tjener jo også mere.
Morten Thiessen, formand for IDAs Arbejdsmarkedsudvalg.

Nordsjællænderne er vindere i ingeniørernes lønspil – og sejren er suveræn. Der er en forskel på næsten 4.000 kroner ned til de sjællandske ingeniører på andenpladsen.

Regionerne i bunden af lønstatistikken ligger væsentligt tættere. Således får vestjyderne på andensidste pladsen kun 278 kroner mere hver måned end deres fagfæller på Fyn.

Forskellene overrasker ikke Morten Thiessen, formand for IDAs arbejdsmarkedsudvalg. Han mener, der er en ganske simpel forklaring på, at ingeniørerne i hovedstadsområdet tjener mest:

»Det helt korte svar er: ’Fordi de kan’. Lønniveauet i hovedstadsområdet er klart over landsgennemsnittet, og det har altid ligget godt ti procent over gennemsnittet og tallene her viser, at den forskel ikke bliver mindre.«

Buschauffører i København får også mere

Ifølge arbejdsmarkedsudvalgets formand er den vigtigste årsag de højere leveomkostninger tæt på hovedstaden, som sætter sit præg på hele området. Han peger på, at københavnere generelt får højere løn end folk i Nordjylland.

Hertil kommer, at de store virksomheder, som skal ansætte mange ingeniører, også ligger omkring København, påpeger Morten Thiessen:

»Der er simpelthen mere konkurrence i hovedstaden – buschaufførerne tjener jo også mere,« konkluderer han.

Ingeniørarbejdsmarkedet i andre dele af landet er skruet anderledes sammen, og store ingeniørtunge virksomheder, som f.eks. Grundfos i Bjerringbro og Danfoss i Nordborg på Als, spiller ikke den store betydning for ingeniørernes løndannelse.

Se på rådighedsbeløb – ikke løn

Lønniveauet er derimod justeret i forhold til, hvor attraktivt det er at bo i f.eks. Bjerringbro. Hertil kommer, at der er en vis kamp om jobbene, fordi der er et relativt stort udbud af ingeniører i Jylland, forklarer Morten Thiessen:

»Jyske virksomheder har på den måde været privilegerede – i hvert fald de seneste år. Udbud og efterspørgsel betyder virkelig noget på vores
marked,« forklarer Morten Thiessen

Umiddelbart kan en forskel på op til 11.000 kroner hver måned virke voldsom, men Morten Thiessen mener, at det er vigtigt for den enkelte at kigge på sit rådighedsbeløb frem for beløbet på lønkontoen:

»Det er markant dyrere at bo i hovedstadsområdet, og det giver ikke til mange røde bøffer, at man har alle sine millioner gemt væk i mursten på Frederiksberg. Derfor er forskellen rimeligt. Hvis det var meget attraktivt at flytte til hovedstaden, ville mange flere nok gøre det,« siger Morten Thiessen.

Læs også: Laveste lønstigning for ingeniører siden 1993

Her er vindere og tabere i ingeniørernes regionale lønkapløb

Posted in computer.

Taiwanske smart glasses slår Google på alle specifikationer

Google Glass får kamp til stregen, inden de smart briller overhovedet er sat til salg på markedet. Den taiwanske virksomhed Chipsip har nemlig netop frigivet planer for et konkurrerende produkt, der slår Google Glass på alle specifikationer. Det skriver det svenske Elektronik Tidningen.

Ni sensorer i den taiwanske brille kan detektere hastighed, højde, temperatur, lys og position. Den har indbygget GPS, bluetooth 4,0 og en mikrofon. Processoren er baseret på Rock Chips Cortex A9-system kredsløb RK3168 og har 1,5 GHz at arbejde med.


Chipsips eget billede af de smarte briller.

Mens Googles brille understøtter 802.11g, så har Chipsip sørget for netværksforbindelse med den nyere og hurtigere 802.11n-chip. Chipsip filmer med en opløsning på 1.080 p, mens Google Glass nøjes med 720 p.

Skærmopløsningen får også en tand mere og den taiwanske brille viser billedet i en opløsning på 720 p mod Googles 640×360 pixels. Google Glass sender sin lyd ud i mono, mens Chipsip har sørget for stereolyd. Kort sagt bliver Google Glass slået på alle springende punkter.

Det hører dog med til historien, at Google Glass endnu er i beta, og det er muligt, at et endeligt produkt vil have andre specifikationer.

Google Glass koster i øjeblikket 1.500 dollars, mens Chipsips smarte brille eftersigende kan produceres for 500 dollars. En analyse af den hardware der gemmer sig i Google Glass viser dog, at Google godt kunne sælge sin brille for 300 dollars.

Posted in computer.

Ny opfindelse høster energi fra hjertet

Den energi, som kroppens organer producerer, kan i en ikke så fjern fremtid holde gang i pacemakere og andre elektroniske implantater. Det skriver NewScientist.

Det er lykkedes forskere fra University of Illinois at høste energien fra kropsorganer i køer, grise og får i tilstrækkelige mængder til at holde en pacemaker igang. Det kan betyde, at mennesker i fremtiden slipper for farlige operationer for at skifte batteriet ud på elektroniske implantater.

For at fange energien fra organerne udnytter forskerne den såkaldte piezoelektriske effekt. En egenskab nogle krystaller besidder, hvilket gør, at krystallerne danner elektrisk spænding, når de bliver påvirket af mekaniske kræfter. Derfor har forskerne placeret piezoelektrisk materiale i fleksibelt silikone, som så kan placeres på bevægelige organer og høste energien i et genopladeligt batteri.

En udfordring for forskerne var at finde et sted at placere silikonen, så det ikke bragte kroppen i fare. Her viste det sig, at hjertekammeret var det mest oplagte sted.

Det er ikke første gang, at nogen har udnyttet kroppens organer til at genere energi. Men de amerikanske forskere har gjort store fremskridt, og deres system genererer 0,2 mikrowatt pr. kvadratcentimeter piezoelektrisk materiale. Det er nok til at holde gang i en almindelig pacemaker.

Det næste skridt er at teste, hvordan den nye opfindelse holder over flere års brug. Dernæst håber forskergruppen at begynde på menneskeforsøg.

Posted in computer.

Eksperter sår tvivl om dansk roadpricing-patent

To danske eksperter i henholdsvis patenter og roadpricing ser yderst skeptisk på, om det patent, som iværksættervirksomheden Cartime Technologies netop har fået udstedt på GPS-baseret roadpricing, vil kunne håndhæves over for de store leverandører af roadpricing-systemer.

Cartimes Technologies indleverede patentansøgningen allerede i 2005, hvor der måske ikke var så mange, der tænkte på at bruge GPS-satellitterne, korrigeret ved hjælp af såkaldt DGPS, til positionering af et køretøj og mobilnetværket til at overføre data, så bilisten kan blive afregnet for de kørte kilometer.

Foreløbig gælder patentet i Europa, Japan og Korea, men inden længe vil det også dække USA og Kina. Den danske virksomhed håber, at patentrettighederne kan føre til flere arbejdspladser på dansk jord.

Læs også: Dansk iværksætter tager patent på roadpricing

Men vil det overhovedet kunne bruges over for virksomheder, der ønsker at opbygge et roadpricing-system?

Nej, mener Jens P. Kristensen fra Keyresearch. Han er formand for ITS Danmark, der er en samarbejdsorganisation, som blandt andet arbejder for udbredelse af viden om intelligent trafikstyring, herunder roadpricing:


Siemens har allerede patenter, som dækker koncernens system til roadpricing. Systemet testes for tiden i Tyskland og Frankrig.

»Én ting er at have fået udtaget et patent, noget andet er at kunne håndhæve det. Hvis en af de store leverandører af roadpricing-systemer bliver præsenteret for et krav fra Cartime Technologies, så vil det ende med en retssag med risiko for enorme omkostninger. Og jeg tror, at Cartime Technologies vil tabe, for opfindelsehøjden i patentet er simpelthen for lav,« siger han.

Jens P Kristensen var allerede i 2001 med til at teste roadpricing i København. Dengang valgte man at bruge en GPS-logger i stedet for sende besked om bilens position direkte over mobilnettet. Argumentet dengang var, at mobilnettet endnu ikke var tilstrækkelig udbygget.

Læs også: Minister: Roadpricing kommer – spørgsmålet er kun hvornår

Også Ingeniørens patentekspert, Poul-Henning Kamp, er meget skeptisk:

»Der er ingen værkshøjde i sådan et patent. Man kan ikke patentere, at der sidder en GPS i en bil, eller at en server kører et program med data fra bilen, så hvad er der tilbage?« spørger han og tilføjer, at sådan et patent aldrig burde have været udstedt.

Siemens: Vi har selv patenter på plads

Siemens er en af de virksomheder i Europa, som er længst fremme med udvikling af systemer til roadpricing. Glenn Ferslev er solutions manager hos Siemens Mobility og synes generelt, at det er fint, at man som virksomhed kan patentere sine opfindelser, hvilket også Siemens gør brug af. Han ønsker ikke at kommentere det danske patent direkte, men siger:

»Siemens har allerede patenter på flere forskellige former for teknologi som dækker roadpricing – det gælder også algoritmer til positionering af biler og afregning, som i dag kører i både Tyskland og Frankrig, så vi er fuldt fortrøstningsfulde.«

Posted in computer.

Her er planen, der skal fremme bølge- og tidevandskraft

Nu vil EU-Kommissionen have sat fut i udviklingen af teknologier, der udnytter bølgekraft og tidevandsstrømme. Derfor har kommissionen lanceret en handlingsplan, der skal være med til at styrke en spirende sektor for ‘blå energi’.

Planen gælder frem til 2017, og det første initiativ er etablering af et fælles havenergi-forum for aktørerne i branchen. Her kan de samle den eksisterende viden og ekspertise på området, skabe synergi, finde kreative løsninger og drive udviklingen af sektoren fremad.

Samme forum skal hjælpe branchens interessenter med at udvikle en strategisk køreplan, der senere kan danne grundlag for et europæisk industriinitiativ.

Kommissær for maritime anliggender og fiskeri, Maria Damanaki, mener, at havene har potentialet til at skabe stor økonomisk vækst og meget tiltrængte arbejdspladser.

»Ved at støtte en fuld udvikling af sektoren for havenergi kan vi gennem innovation udnytte dette potentiale og sikre ren og vedvarende energi til Europa,« siger hun.

Günther Oettinger, EU-kommissær for energi, peger på, at udviklingen af et bredt udvalg af vedvarende energikilder gør det lettere at integrere de vedvarende energiformer i det europæiske energisystem.

De største udfordringer

Ifølge rapporten bag handlingsplanen er der enormt potentiale i havenergi, men trods det står sektoren over for en række udfordringer, som der skal findes løsninger på, hvis de betydelige økonomiske og miljømæssige fordele skal realiseres.

  • Teknologiomkostningerne er høje, og det er svært at få adgang til finansiering.

  • Der er betydelige infrastrukturelle barrierer, f.eks. problemer med nettilslutning eller adgang til egnede havnefaciliteter og specialiserede skibe.

  • Der er administrative barrierer som f.eks. licens- og godkendelsesprocedurer, der kan forsinke projekterne og øge udgifterne.

  • Endelig er der miljømæssige problemer, som skal løses, herunder behovet for yderligere forskning og bedre oplysning om miljøpåvirkninger fra havenergianlæg og deres drift.

Handlingsplanen indeholder ikke løfte om konkrete EU-midler til teknologiudvikling, men en række udviklingsprojekter har opnået støtte via diverse eksisterende forskningsprogrammer.

Posted in computer.