Daily Archives: January 26, 2014

Efter Googles termostatopkøb – er Danfoss ved at lave en ‘Nokia’?

Det kan være en enkelt luftboble i et radiatorrør, som ligger og klukker. Men det kan også være et rør, som er sprunget læk.

Med it-giganten Googles opkøb af termostat-producenten Nest Labs blev de danske mediers blik rettet mod Als, hvor Danfoss i genera­tioner har lyst op som et dansk præmieeksempel på sund industriproduktion. I dag spørger flere analy­tikere dog, om Danfoss har et svar på udfordringen fra Silicon Valley.

For med Googles 17 mia. kr. store check er Danfoss blevet stillet over for en konkurrent, der både har teknologien og de økonomiske muskler til at ændre markedet. For hvor stor sandsynlighed er der for, at kunderne hellere vil have et egetudviklet system fra en mindre dansk producent af termostater end et flot designet og ‘smart’ produkt fra en amerikansk teknologigigant?


Ifølge Nest Labs skal termostater ikke længere være noget, man går og skruer op og ned for individuelt. De skal styres fra en smartphone eller tablet og kobles til en lang række andre inputdata, for eksempel vejrudsigter.

Smarte termostater

Navnet Nest Labs er måske stadig ukendt, men Googles satsning er virkelig nok. Ifølge Nest Labs skal termostater ikke længere være noget, man går og skruer op og ned for individuelt. De skal styres fra en smartphone eller tablet og kobles til en lang række andre inputdata, for eksempel vejrudsigter.

I løbet af få dage vil softwaren så lære, hvordan du vil have det i dit hjem, blot ved at aflæse dit mønster; hvornår kommer du hjem og skruer op, hvornår går du i seng, og hvilken temperatur er din foretrukne. Og forøvrigt skal de se godt ud. Det er der garanti for med en administrerende direktør hos Nest Labs, der opfandt Apples legendariske iPod.

Da nyheden var sluppet ud, kunne man læse kommentarer fra Danfoss, som alle gik i retning af ‘Danfoss er allerede i gang med cloud og wifi’, ‘Nests produkter er målrettet det amerikanske marked og kan umiddelbart ikke bruges i Europa’, ‘Vi er ikke nervøse’ og ‘Vi fornemmer, at vi er førende inden for intelligent varmestyring i Europa’.

Man skal ikke tro …

Men hvis man ikke ‘ved’, hvor man som global teknologivirksomhed ligger, er der stor risiko for, at man allerede er bagud. Således kan Nest Labs allerede – modsat hvad Danfoss oplyser – levere løsninger til vandbaserede systemer, både radiatorer og gulvvarme, fortæller virksomhedens kommunikationschef, Kate Brinks, i en mail til Ingeniøren.

Omvendt er det selvfølgelig ikke, fordi Danfoss har overset den digitale udvikling. Med konceptet ‘Living by Danfoss’ har virksomheden udviklet en række radiatortermostater, som med forskellig grad af digital styring kan indstilles lokalt eller trådløst. Enheder kan integreres med andre elektroniske løsninger i et intelligent hjem, skriver Danfoss. Men en hurtig sammenligning med Nest Labs’ produkter får allerede Danfoss-termostaterne til at se altmodisch ud.

Især den lille tablet-lignende terminal, som følger med Danfoss’ trådløse løsning, vækker straks spørgsmålet ‘hvorfor’? Alle har i dag en smartphone eller en tablet – hvorfor skulle man ønske at købe en ekstra enhed fra Danfoss? Hvor er appen Danfoss?

En indstilling som Nokias

Danfoss’ indstilling kan minde om Nokias i 00’erne. Fordi man selv ville udvikle et styresystem, blev mobiltelefonproducenten hægtet håbløst af på smartphonemarkedet. B&O har også været lige ved at knække under en traditionel industrivirksomhedstankegang, hvor selvgjort var velgjort. Men sådan opererer hightechvirksomheder ikke i dag.

Lidt opbakning er der dog at hente. Erhvervsredaktør på Mandag Morgen Bjarke Wiegand tror således ikke, at Danfoss helt har overset tidens trend. Han vurderer, at man hos Danfoss er fuldt opmærksom på, hvad der sker på softwaresiden af teknologiudviklingen, men at man simpelthen ikke har kompetencerne inhouse til at klare opgave.

Derfor tror han, at vi i fremtiden vil se Danfoss indgå partnerskaber. Han understreger, at Danfoss på ingen måde er slået, bare fordi ­Google har købt Nest, men at situationen kræver handling.

Kommunikation i højsædet

Torben Rune, der er administrerende direktør i Netplan, er også ude med en alvorlig advarsel til Danfoss og kalder det fatalt, når danske virksomheder ikke går mere ind i cloud- og netværksbaserede løsninger. Det er især alle de muligheder, der er for at koble enheder sammen, hvor hightech-virksomhederne har en helt anden indstilling end mange danske industrivirksomheder. Vi er ofte gode til at udvikle produkterne, men dårlige til at se potentialet og satse, siger Torben Rune.

Han mener, at der er tale om en helt ny konkurrencesituation, hvor intelligente energisystemer og kommunikation kommer i højsædet. De nye spillere er hightech-virksomheder, og der er fuld power bag indsatsen.

På et tidspunkt når markedet et punkt, hvor det tipper. Det skete, da smartphones slog den traditionelle trykknaptelefon af banen og skubbede Nokia ud i mørket.

Bjarke Wiegand forudser, at det også kan ske for en virksomhed som Danfoss, hvis den føler sig for sikre på den platform af hardware, som har været fundamentet i virksomheden i mere end 50 år.

Posted in computer.

Kazakhstansk matematiker lægger billet ind på dusør på en million dollar

I 2000 udsatte Clay Mathematics Institute i USA en belønning på en million dollar for løsninger til hver af syv hårde matematiske problemer.

Den kazakhstanske matematiker Mukhtarbaj Otelbajev hævder nu at have bevist et af disse problemer, der drejer sig om en formodning knyttet til løsningerne til Navier-Stokes ligningen.

Otelbajev har offentliggjort et bevis på 100 sider i et lokalt matematisk tidsskrift. Det gør det ikke lettere har andre matematikere at følge hans bevis, at artiklen er skrevet på russisk.

Misha Wolfson fra Massachusetts Institute of Technology i USA fortæller dog til New Scientist, at han vil søge at samle en gruppe, der kan oversætte artiklen til engelsk.


Mukhtarbaj Otelbajev vil overlade det til sin kone at administrere belønningen på en million dollar, for som han siger: »Jeg har andet arbejde, der skal udføres«. (Foto: astana.gov-kz)

Han siger, at han selv har god nok matematisk forståelse til at lave en oversættelse, men han magter ikke at udtale sig om, beviset holder.

Den værdifulde ligning, som Mukhtarbaj Otelbajev hævder at have bevist en formodning knyttet til, er opkaldt efter Claude-Louis Navier og George Gabriel Stokes. Den beskriver bevægelsen af fluider (som væsker og gasser). Ligningen er ligeså grundlæggende for hydrodynamik som f.eks. Newtons love i mekanikken, Maxwells ligninger i elektromagnetismen og Schrödingers ligning i kvantemekanikken.

Navier-Stokes ligningen udtrykker ændring af impuls-densitet (impuls per rumfang) og er lig summen af alle de kraft-densiteter (kraft per rumfang) der påvirker systemet. Ligningen har en meget stor betydning, da den beskriver et stort udvalg af fysiske systemer og fænomener, der både har akademisk og ingeniørmæssig interesse. Disse kunne inkludere modellering af vejr, oceanstrømme, væskeflow i lab-on-a-chip-systemer, bevægelser af stjerner i galakser, design af biler og flymaskiner, studier af blodstrømme og meget andet. Udover det fysiske, er ligningen også yderst interessant rent matematisk.

På trods af ligningens betydning for en masse vigtige områder, har matematikkerne endnu ikke kunne bevise, om der i tre dimensioner altid eksisterer løsninger (eksistens og entydighed) til given grænsebetingelse, og i så fald om disse løsninger indeholder singulariteter eller diskontinuiteter. (Kilde: Wikipedia)

Stephen Montgomery-Smith fra University of Missouri i USA har sammen med russiske kolleger haft lejlighed til at studere beviset. Det, han foreløbig har set og forstået, virker validt:

»Men jeg er ikke kommet til kernen i beviset endnu,« siger han til New Scientist.

Otelbajev siger selv til New Scientists russisktalende korrespondent, at tre af hans kollegaer i Kazakhstan og Rusland siger god for beviset. Han oplyser desuden, at han har arbejdet på problemet de seneste 30 år – ‘on and off’.

Det skal være slut med Borat

Holder beviset hele vejen igennem, vil det først og fremmest være en matematisk triumf.

Ingeniører, som bruger Navier-Stokes i deres dagligdag, vil sikkert nikke anerkendende, men ikke andet – for de bruger i praksis ligningerne, som om beviset allerede eksisterer.

I et interview med kazakhstansk tv siger Otelbajev, at han ønsker at gøre op med omverdens opfattelse af kazakhstanerne.

»Du kender sikkert filmen ‘Borat’. I Vesten har mange en opfattelse af Kazakhstan, som landet er beskrevet i filmen. Jeg vil ændre den opfattelse.«

Hvis han bliver tildelt belønningen på en million dollar vil han give dem til sin kone.

»Hun ved, hvordan man har styr på pengene. Jeg vil ikke blande mig, for jeg har andet arbejde at lave. Hvorfor skulle jeg også bekymre mig med at bruge pengene.«

Perelman har løst et af de syv problemer

Kun et af Clay Mathematics Institutes seks andre Millenium-problemer er blevet løst siden 2000.

Det er Poincaré formodningen, som kort fortalt vedrører egenskaberne ved tre-dimensionale kugleoverflader i fire-dimensionale rum.

Efter at matematikere gennem flere år havde nærstuderet Grigori Perelmans artikler fra 2002 og 2003, var Clay Mathematics Institute i 2010 klar til at acceptere beviset.

Læs også: Sky russisk geni er første modtager af matematikpris på en million dollar

Den excentriske russer afviste dog belønningen. Han har siden helt forladt matematikkens verden og lever efter sigende afsondret fra næsten alle andre.

En anden excentrisk matematiker, Louis de Branges, har påstået at have bevist et andet af de syv Millenium-problemer – og det allerstørste problem af den alle: Riemann-hypotesen.

Læs også: Den lange jagt på det manglende bevis

Men hans bevis er ikke godkendt. Han har forklaret, at han sagtens kan bruge pengene til at renovere familieslottet i Frankrig.

Posted in computer.

Hundedyre scanninger hjalp Dong Energy med at få havmøllepark færdig til tiden

Som regel udformes vindmølle-naceller temmelig strømlinjede, og det ser rigtigt ud. Her ser rækværket rundt om nacellens overside ud til at påvirke strømningen meget, og bidrage med ret store kræfter. Betyder det noget?

Posted in computer.

The Age of Wonder – da de moderne videnskaber blev født

Age of wonder bog
Age of Wonder giver et fascinerende indblik i moderne videnskabers tilblivelse. Fra de første forsøg på videnskabelige rejser til Darwins epokegørende rejse.

Samtidig viser bogen at mens det ensomme geni nok er en efterrationalisering, så var der nogle unikke personligheder bag mange af datidens gennembrud.





Computerworld Læser er vores nedslag på spændende, underholdende eller lærerige bøger vi falder over.

Det er ikke nødvendigvis nyheder, bestsellers eller bøger med direkte relation til it – men bøger som har en relation til udviklingen af de videnskaber, den historie eller kultur, som er en del af den teknologiske og digitale hverdag, vi nu lever i.

I 1768 satte kaptajn Cook ud med skibet “Endeavour” for at sejle jorden rundt – og blandt andet besøge Tahiti.

I 1831 rejste “Beagle”, med blandt andre Charles Darwin om bord, af sted på et togt, der ledte forbi Galapagosøerne.

Imellem de to begivenheder, som skulle kaste lange skygger ind i den videnskabelige verden, oplevede Europa et kvantespring inden for næsten samtlige videnskabelige discipliner. I én vild, sagnomspunden og uregerlig periode præget af nationalistisk konkurrence og tilfældigheder blev grundsten lagt, hevet op igen og lagt igen.

Var elektricitet grundlaget for liv? Hvad med gud? Hvor gammel var Jorden egentlig? Hvad er distancen til de nærmeste stjerner? Hvor mange planeter findes der egentlig i solsystemet? Og hvordan lever folk uden for vores umiddelbare kulturkreds?

De spørgsmål stillede pionererne 1700- og 1800-tallet sig og det er den historie, som Richard Holmes veloplagt fortæller.

Studerede sydhavsøers botanik – og kvinder 
Først gennem adelsmanden Joseph Banks, som skulle studere botanik om bord på “Endueavour”, men som endte som en af verdens første antropologer med omfattende studier på Tahiti – ikke mindst af øens kvinder, langt fra det mere dydige London.

Dernæst gennem historien om (amatør)astronomen William Herschel, som om dagen underviste i musik og om natten byggede sine egne teleskoper – og endte med at opdage Uranus.

“Den ensomme geniale forsker er en konstruktion fra den romantiske periode”

Myten om det ensomme geni
Mest interessant for læseren af videnskabshistorie er Richard Holmes’ understregning af, at den ensomme geniale forsker er en konstruktion fra den romantiske periode. Ligesom i dag, hvor boghandlerne flyder over med portrætter af ikoniske erhvervsledere, fodboldspillere, hvis selvbiografi udgives, inden de er 30, og politikere der ønsker at minde eftertiden om, at de var med, da det skete – så passede billedet af den ensomme forsker på sit mørke kammer perfekt ind i romantikken.

Men forskning er hårdt arbejde – og det at stå på skuldrene af sine forgængeres arbejde – og meget sjældent åbenbares indsigten med ét. Hvad også Richard Holmes understreger med historien om, at myten om Newton og æblet første gang blev fortalt efter Newtons død.

Astronomen Herschel troede også først, at Uranus var en komet, brugte en del af sin tid på at argumentere for, at månens kratere var skabt af månens beboere (!) og en masse andre forestillinger, som passede ind i tiden.

Eftertiden har nådigt glemt meget vrøvl – men uden den basis og det feedback fra samtiden ville der ikke være samme videnskabsmand til at skabe de, ofte meget færre, rigtige pointer. 

Alene på grund af den pointe er “The Age of Wonder – How the romantic generation discovered the beauty and terror of science” værd at læse. Den er ikke så morsomt skrevet som “En kort historie om næsten alt” af Bill Bryson, som tager et mere generelt overblik over naturvidenskabens landvindinger, og hvordan erkendelserne opstod, men vinder til gengæld på detaljen.

Detaljer som moderne it-gennembrud ultimativt står på skuldrene af, men som man let glemmer, mens man venter på den næste generation af telefoner eller fjernsyn.

Richard Holmes: The Age of Wonder. Udgivet af Harper Press i 2008. 530 sider. Anmeldelsen er bragt i samarbejde med Bogblogger.dk

Posted in computer.