Daily Archives: January 29, 2014

Regeringen er klar til at se på, om administrationen af den omdiskuterede Greencard-ordning fungerer efter hensigten.

Det kom frem i dag i Folketingssalen, da beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) måtte svare på spørgsmål fra Kim Andersen, erhvervsordfører fra Venstre, der i forrige uge på Jobfinder opfordrede ministeren til at få kulegravet ordningen.

Opret en jobagent på Jobfinder og få de nyeste jobopslag direkte i din mailboks

Sagen begyndte, da Jobfinder for to uger siden kunne fortælle, at det ifølge Udlændingestyrelsen tidligere har vist sig, at Greencard-ordningen utilsigtet tiltrak et massivt antal personer – overvejende fra Indien og Pakistan – som ikke var tiltænkt ordningen. Blandt andet har der været massive problemer med dokumentfalsk, f.eks. falske uddannelsespapirer. Samtidig var Ingeniørforeningen ude med en skarp kritik af ordningens administration.

I den forbindelse udtalte Kim Andersen over for Jobfinder:

»Der er behov for en redegørelse fra ministeren. Vi må have belyst situationen for at kunne vurdere, om der er behov for yderligere tiltag.«

Det var ikke muligt at få en kommentar fra ministeren dengang, men i dag kvitterede beskæftigelsesministeren med et svar i Folketinget:

»Vi skal være sikre på, at ordningen fungerer efter hensigten og tiltrækker de rigtige mennesker, og der må selvfølgelig ikke være elementer af snyd,« sagde Mette Frederiksen tidligere i dag.

Hun pointerede dog samtidig, at der efter hendes overbevisning foregår en grundig sagsbehandling af Greencard-ansøgere, men erklærede sig parat til at se på en ændret administrativ praksis blandt andet i forhold til bedre dokumentation af greencard-indehaveres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Mette Frederiksen kunne dog ikke præcisere, hvornår regeringen vil se nærmere på ordningen.

»Vi er i gang med vores forarbejde og er opmærksomme på, at der er behov for en samlet diskussion omkring international rekruttering, derunder også Greencard.«

Det er tidligere kommet frem, at antallet af opholdstilladelser givet gennem Greencard-ordningen nærmest er eksploderet de seneste år på trods af, at flere undersøgelser har vist, at hovedparten af Greencard-indehavere ender i ledighed eller ufaglært arbejde.

Mens der i 2012 blev udstedt 1.215 Greencard til udlændinge, der ønskede at prøve lykken på det danske arbejdsmarked, var tallet for de første 11 måneder af 2013 steget til 2.193, viser statistik fra Udlændingestyrelsen.

Lokalt produceret træflis giver større klimafordele end træpiller, der skal tørres, presses og sejles hele vejen over Atlanten, viser beregninger foretaget af konsulenthuset Ea Energianalyse. Alligevel afviser klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) at skelne mellem de to typer biomasse i en kommende forsyningssikkerhedsafgift, også kaldet brændeafgift.

En lang række danske og udenlandske undersøgelser peger ellers på, at klimafordelene ved biomasse kan variere meget, afhængigt af om det f.eks. er etårige afgrøder eller store træer, om det er lokalt produceret, eller om det kommer fra den anden side af kloden.

Direkte adspurgt, om brændeafgiften tager højde for forskellene, svarer ministeren:

»Nej, det gør den ikke, og vores viden på dette område er nok også fortsat for begrænset til at kunne lægge en afgift med så stor præcision. Men idéen bag afgiften er at give et incitament til at økonomisere med en begrænset ressource og samtidig skaffe en erstatning for det provenu, der forsvinder fra statskassen, når vi bruger mindre olie, gas og kul,« skriver ministeren til Ingeniøren.

Venstres klima- og energiordfører, Lars Christian Lilleholt (V), finder det ellers oplagt at diskutere muligheden for differentierede afgifter i forbindelse med de nuværende forhandlinger om forsyningssikkerhedsafgiften. Forhandlingerne – fordi afgiften er blevet udskudt – falder sammen med, at politikerne modtager den omfattende bioenergianalyse, der netop har været bestilt for at tage en beslutning om biomassens fremtid i Danmark.

»Jeg kunne sagtens forestille mig, at vi differentierede afgifterne på biomasse efter deres klimagevinst. Det undrer mig jo, at vi har en masse halm i Danmark og er ved at udfase vores kraftværker og samtidig sejler en masse biomasse ind fra Canada, USA og Østeuropa. Det kan være rigtig svært at forklare det miljømæssigt fornuftige i det ude i forsamlingshusene,« siger Lars Christian Lilleholt (V), der gerne ser et afgiftssystem, der favoriserer danskproduceret halm, hvis det kan lade sig gøre inden for EU’s regler.

Forsyningssikkerhedsafgiften bliver afventet med stor spænding hos de danske kraftværker, som f.eks. Dong Energy og Vattenfall, der planlægger en massiv omstilling fra kul til træpiller over de kommende år. Omstillingen afhænger dog af afgiften på biomasse.

Afgiften skulle være trådt i kraft i det nye år, men er udskudt efter kritik af, at også plankeværker og flis til haven blev ramt af afgiften.

Ifølge klima- og energiordfører for Socialdemokratiet Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ‘lever forsyningssikkerhedsafgiften sit helt eget liv for tiden’, og hun tør ikke spå om, hvorvidt politikerne tør diskutere eventuelt differentierede afgifter for forskellige former for biomasse.

»Men oprindeligt var udspillet jo, at biomasse også skulle have pålagt en eller anden form for afgift. Det bliver nu genforhandlet, men hvor forhandlingerne er, kan jeg ikke give et begavet svar på,« siger hun.

Stressniveauet faldt fra 14,9 til 11,8, da den norske virksomhed Telenor Global Services indførte ti minutters mindfulness hver morgen i en periode på tre måneder. Det fremgår af en artikel i norske Ukeavisen Ledelse.

I Danmark arbejder Birgitte Sally, cand.mag. og indehaver af Sally Kommunikation, også med mindfulness blandt medarbejderne i danske virksomheder. Hun genkender tendensen fra den norske virksomhed og forklarer, at man efter blot seks ugers træning i mindfulness kan se markante hjerneforskelle hos udøverne i form af tykkere forbindelser i hjernen.

Opret et cv på Jobfinder – og lad virksomhederne finde dig.

Hun er ikke i tvivl om, at det kan forebygge stress og skabe grobund for bedre beslutninger og mere kvalitet i arbejdet, hvis man træner sin opmærksomhed gennem mindfulness. Ikke mindst blandt videnmedarbejdere, hvor hovedet må stå for hele arbejdsindsatsen.

På samme måde, som du kan træne en muskel, kan du også træne hjernen
Birgitte Sally, cand.mag. og underviser i mindfulness

»Mindfulness er meditation, men det er ikke hokuspokus, som nogle måske vil beskylde det for. På samme måde, som du kan træne en muskel, kan du også træne hjernen, så den bliver bedre til at holde fokus,« forklarer hun.

Ifølge Birgitte Sally bør vi give os selv en stille stund hver morgen, inden vi går i gang med dagens dont. Det kan være alt fra fem minutter til en halv time. Hovedsagen er, at vi blot lader blikket flyde, lytter til lydene omkring os eller går en langsom, stille tur.

Hvis man begynder at blive opmærksom på sin vejrtrækning og på, om man spænder i kroppen eller ej, vil det gøre en stor positiv forskel for ens velvære, mener hun:

»Det er en måde at lande i sig selv på, som er hjælpsom for os hovedmennesker, der glemmer at mærke os selv. Og mærker man ikke sig selv, er det svært at træffe de rigtige beslutninger,« forklarer hun.

Hun kalder derfor mindfulness for mental opmærksomhedstræning, fordi man begynder at opøve sin evne til at være til stede i nuet. Ved at fokusere på sin vejrtrækning flytter man sin opmærksomhed til her og nu frem for en opgave, man skal løse om lidt, eller et møde, man lige har været til. Og det har vi rigtig god brug for, påpeger Birgitte Sally:

»Vi moderne mennesker bruger vores hoved rigtig meget, og derfor får vores tanker lov til at styre. De fleste vil gerne sove på en vigtig beslutning. På samme måde kan vi som regel mærke det følelsesmæssigt, når vi træffer en forkert beslutning; det, vi kalder vores mavefornemmelse. Men i en travl hverdag er vi oppe i hovedet hele tiden og får ikke mærket ordentlig efter,« forklarer hun.

Birgitte Sally foreslår tre øvelser, du kan bruge på arbejdet, hvis du vil øve dig i at være til stede i nuet og derigennem træffe bedre beslutninger og forebygge stress:

1 Giv dig selv et øjeblik, når du sidder ved din computer. Læg mærke til sansefornemmelserne i din krop. Vær bevidst om at give slip på spændinger i kroppen.

2 Brug dine pauser i løbet af dagen til virkelig at lade op – og ikke bare holde pause. Gå f.eks. en tur udenfor i fem minutter i stedet for at tage endnu en kop kaffe. Tænk over, hvad der lader dig op, det kan f.eks. være lidt strækøvelser.

3 Beslut dig for at stoppe op en-tre minutter hver time, hvor du er bevidst om din vejrtrækning og sansefornemmelserne i din krop. Lad dit sind falde til ro og organisere sig eller genvinde fatningen, som det passer til dig lige nu.

Birgitte Sally har udviklet en meditations-app til iPhone med 5, 10 og 20 minutters øvelser, som du kan downloade gratis her.

En ny metode til at fjerne skadedyr fra landmændenes afgrøder har sat dilemmaet i debatten om genteknologi på spidsen i USA.

Monsanto har offentliggjort nye resultater, der viser, at den genmodificerede majsafgrøde SmartStax Pro er så gennemtestet, at firmaet nu rykker ind i fase 4, sender al data til myndighederne og regner med at være klar til salg om et til tre år.

SmartStax Pro bygger på princippet om, at celler reagerer på dobbeltstrenget RNA (dsRNA) ved at slukke for alle sekvenser, der matcher koden i dsRNA. Monsantos majsafgrøde er smart, fordi den er genmodificeret til at producere en dsRNA, der matcher dens værste fjende, en orm kaldet western corn rootworm.

Når ormen æder af planten, reagerer dens celler ved at lukke ned for de sekvenser, som RNA-koden beskriver, og her har forskerne lagt opskriften på ormens egen død. Koden beder nemlig cellerne om at deaktivere genet Snf7, og det gen er nødvendigt for at flytte livsvigtige proteiner rundt i ormen.

På mange måder minder princippet om de genmodificerede afgrøder BT-afgrøder, som landmændene bruger i dag. I stedet for dsRNA producerer de blot et bestemt giftstof, men ormene er i stigende grad blevet resistente over for giften.

Biavlere: Mere naivt end at bruge DDT

SmartStax Pro er den første afgrøde i verden, der bruger teknologien mod skadedyr, og Monsantos mange forsøg viser, at dsRNA-koden er ‘indsnævret’, så det er usandsynligt, at andre dyr i marken dør. Men her sætter de første kritikere ind.

Forsøg ved University of Kentucky og University of Nebraska viser nemlig, at Monsantos dsRNA også påvirker generne i mariehøns. Hvor skadelig teknologien er, bliver nu højlydt diskuteret blandt politikere og forskere i USA. Og sammenslutningen af biavlere i USA under National Honey Bee Advisory Board (NHBAB) har i en kommentar til den amerikanske miljøstyrelse (EPA) sammenlignet teknologien med DDT:

‘At forsøge at bruge den her teknologi med vores nuværende viden ville være mere naivt end brugen af DDT i 1950′erne,’ skriver NHBAB til EPA ifølge New York Times.

Trods den skarpe kritik glæder flere specialister i bier sig over, at teknologien måske kan bruges i kampen mod biernes ubetinget værste fjende, varroamiden. Forsøg viser, at dsRNA tilsat sukkervand eller sprayet på bier kan fjerne varroamiden, og Monsanto har købt firmaet Beelogics, som udvikler RNA-teknologier til at få et produkt på markedet.

Danmarks førende ekspert i varroa og virussygdomme hos honningbier, seniorforsker Per Kryger fra Aarhus Universitet, har dog tidligere sagt til Ingeniøren, at han ikke anser dsRNA-produktet for en langtidsholdbar løsning, da »det er jo bare en medicin, som man skal give til bierne igen og igen.«

SmartStax Pro er ikke det første produkt baseret på RNA-teknologien. Monsanto har allerede solgt sojabønner med navnet Visitive Gold, hvor RNA-interferens bliver brugt til at sænke mængden af mættede fedtsyrer.

For lidt over et år siden, skrev jeg en Hot-or-Not liste for 2013, og lovede at vende tilbage til den efter et års tid. Så det må jeg hellere gøre.

Min Hot-liste var:

1. Android tavler. Jeg forudså, at markedet for Android tavlecomputere ville vokse mere end for iPads, at der ville komme flere Android applikationer, der er rettet direkte mod tavlebrug, og at der vil komme kvalitetstablets til overkommelig pris. Hvis vi starter med det sidste, så er det sket, med Googles Nexus 7 som et godt eksempel. Hvad tavlespecifikke applikationer angår, så er der kommet flere, og Google har sat fokus på dem, men der er endnu ikke helt så mange, som iPad-specifikke apps i Apples App Store. Så det er kun delvist sket. Hvad væksten angår, så overhalede salget af Android tavler salget af iPads i tredje kvartal 2013. Så alt i alt har denne forudsigelse holdt stik. Men det var nok også den mindst kontroversielle af mine forudsigelser.

2. Kickstarter. Jeg forudså vækst især for store (over en million $) Kickstarter projekter. Ifølge TechCrunch er det samlede beløb skudt i projekter i 2013 480 millioner $ mod 320 millioner i 2012, altså en stigning på omkring 50%. Kickstarters liste over de højest betalte projekter viser 17 projekter over 1 million i 2012 og 37 ditto i 2013. Så selv om den samlede stigning “kun” er på omkring 50%, så er antallet af millionprojekter mere end fordoblet. Så den forudsigelse holdt også stik.

3. 3D-print. Jeg foreså, at 3D-printere ville komme ned i pris, så private også kunne være med, og at prisen for den plastik, der bruges også kommer ned i pris. Den Kickstarter-finansierede Peachy printer kan snart fås for $100, og den tilhørende plastikmasse er også til at betale. Den er ikke helt på gaden endnu, men der findes allerede nu en del andre printere til under $1000. Så vi er ved at være der med den forudsigelse.

4. Forlag-as-a-service. Her er det svært at finde pålidelige tal, men flere firmaer, f.eks. Amazon og Lulu tilbyder et antal services til selvudgivere. Så her er status “måske”.

5. Små telefoner. Jeg forudså, at tendensen til større og større mobiltelefoner ville blive suppleret med flere små modeller, som primært var rettet mod folk, der har tavlecomputere og derfor ikke behøver at bruge deres telefon til internetadgang, spil osv. Som ArsTechnica rapporterer, er dette ikke rigtigt sket, selv om de argumenterer for fordelene ved små telefoner. Så her har jeg taget grundigt fejl.

Min Not-liste var:

1. E-bogslæsere. Her forudså jeg, at dedikerede e-bogslæsere ville bliver overtaget af tavlecomputere, og det lader til at være tilfældet. Både Amazons Kindle og Barnes & Nobles Nook findes i flere modeller, hvor nogle er Android-tavlecomputere og andre er mere traditionelle e-bogslæsere med E-ink skærme. Så jeg må erklære løbet for uafgjort.

2. Rejsekortet. Jeg forudså, at det ville blive svært at få alle over på Rejsekortet grundet fejl og dårlige brugeroplevelser. Det ser ud til at have holdt stik, da Region Hovedstaden så sig nødsaget til at forlænge levetiden af de traditionelle klippekort i første omgang med et år frem til denne sommer. Men det var nok heller ikke den store overraskelse.

3. Facebook. Jeg forudså, at Facebook ville toppe i 2013. Måske ikke målt i antal profiler (da det er ualmindeligt meget nemmere at tilføje profiler, end det er at fjerne dem igen), men i antallet af aktive brugere. Her er det igen svært at få præcise data, men da aktieprisen ifølge Nasdaq er steget i løbet af 2013, er der ikke noget, der tyder på stor faneflugt. Men ifølge SkyNews mener forskere fra Princeton, at Facebook har toppet og kan miste 80% af sine kunder inden 2017. Så konklusionen må være “usikker, men sandsynlig”.

4. MP3-spillere. Jeg mente, at mobiltelefoner ville overtage denne funktion, og at Apple ikke ville sende en ny iPod model på gaden i 2013. Det er da heller ikke sket (udover nye farver til eksisterende modeller), og der er ikke seriøse rygter om en ny model på trapperne. Tallene viser også dalende salg af iPods, så jeg vil kalde denne forudsigelse for opfyldt.

5. Intel. Jeg forudså, at Intel ville miste markedsandele til ARM. Det er da også sket på PC-markedet, hvor det generelle fald i salget af traditionelle PC’er er faldet til fordel for tavlecomputere. Jeg forudså dog også, at ARM ville tage noget af Intels servermarked, men det er ikke sket endnu. Så her må jeg indrømme, at jeg kun havde delvist ret. Men jeg vil skynde mig at forudsige,at 2014 bliver året, hvor ARM så småt begynder at æde af Intels servermarked.

Samsung har længe barslet med et Linux-baseret styresystem kaldet Tizen til sine telefoner. Nu er et billede af den første telefon, der kommer udstyret med det hidtil hemmelige styresystem, blevet lækket, skriver Cnet.(Billedet kan ses ved at følge linket, red.). Telefonen er døbt Samsung ZEQ9000.

Det er det koreanske site moveplayer.net, der har offentliggjort billedet sammen med et par overordnede specifikationer til den kommende telefon. Ifølge Cnet kommer telefonen med en skærm på 4,8 tommer og en opløsning på 720p. Indeni skulle den nye telefon være udstyret med en 2,3 gigahertz Qualcomm Snapdragon 800 processor.

Selve udformningen på telefonen minder i nogen grad om Samsungs eksisterende Galaxy-serie og det lækkede billede viser angiveligt også et hint af det interface, der komme til at møde brugeren.

Her minder brugergrænsefladen snarere om Windows Phone på grund af de tile-lignende ikoner, som brugeren skal navigere rundt i.

Ifølge Cnet forventes det, at telefonen officielt vil blive præsenteret på den kommende Mobile World Congress, der afholdes i Barcelona, hvor det også forlyder, at Galaxy S5 vil blive afsløret for verden.

Et stykke ondsindet kode, der i øjeblikket tager internetbrugere over hele verden som gidsler, er måske på vej til at blive fjernet ved roden. Rumænsk politi har i samarbejde med internet-sikkerhedsfirmaet Bitdefender fundet en server lokaliseret i den rumænske hovedstad Bukarest.

Malwaren er kendt som ICEPOL trojaneren, der kategoriseres som ‘ransomware’, der låser skrivebordet på din pc og kræver løsepenge for at låse den op igen. Programmet præsenterer brugeren for beskyldninger om ulovligt pirateri eller ‘porno-relateret aktivitet’ og kræver penge, for fritagelse for straf under foregivelse af at være fra ‘politiet’.

Ifølge en pressemeddelelse udsendt af Bitdefender har ICEPOL på den måde haft held til at kradse 158.376 ‘monetære enheder’ ind (formodentlig amerikanske dollar, red.). Et diagram i pressemeddelelsen viser fordelingen af installationer og her går Danmark ikke ram forbi med 1815 installationer ud af en verdensomspændende total på 267.786.

Efterforskere formoder, at serveren i Rumænien er en del af større netværk, som kan være placeret over hele verden, der distribuerer trojaneren via et såkaldt botnet.

Siden Geodatastyrelsen 1. januar 2013 lagde geodata ud til fri afbenyttelse er det sket en voldsom stigning i antallet af personer og virksomheder, der benytter den digitale kortforsyning. Miljøstyrelsen melder i en pressemeddelelse både om en brugervækst på mere end 1000 procent og jobskabelse i samfundet.

Men hvad med de virksomheder, der plejede at tjene penge på, at producere og sælge ortofotos og matrikelkort til det offentlige? Statens frikøb af dataene ligner umiddelbart en dårlig forretning for producenterne, men det er tilsyneladende ikke tilfældet.

Allan Christensen er direktør for Informatik i den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras, der har leveret en betragtelig del af de frikøbte data. Og ifølge ham, har det ikke forringet forretningsmodellen ved geodata – det har bare ændret den.

»Vi er stadig data-producenter, men vi bliver i høj grad også data-fortolkere«, siger Allan Christensen og uddyber:

»Efter at data er blevet gratis, er der jo også mange flere, der bruger dem – men det er ikke helt enkelt at læse disse her data. Så der ligger en del konsulentvirksomhed i at hjælpe folk med at fortolke de data, der er blevet lagt ud, det kan vi mærke allerede nu«, siger Allan Christensen til Version2.

Første led i fødekæden

Det stigende antal bruger af de nu frit tilgængelige geodata gavner ikke kun Niras i form af flere konsulent-jobs. Det smitter også af på resten af den rådgivende ingeniørvirksomhed, forklarer Allan Christensen.

»En ting er, at vi kan hjælpe med at forstå og anvende data. Men hvis en virksomhed så bruger data til at finde ud af, at den skal klimasikres – så får de jo brug for vores ingeniører«, siger Allan Christensen, der også godt kan forstå myndighedernes side af sagen

»I stedet for at købe data halvtreds gange, så kan det offentlige nøjes med at købe dem en gang«.

Ifølge Miljøministeriet er to ud af tre brugere af de frie geodata private borgere, mens en fjerdedel kommer fra en virksomhed – de resterende er foreninger og offentlige organisationer.

Geodatastyrelsen ligger ikke inde med statistik på hvilke data, der downloades mest, og hvad de bliver brugt til.

Microsofts kamp for et navn til sin cloud-service ser endnu ikke ud til at være helt ovre. I juli sidste år måtte Microsoft bøje sig og gå med til at ændre navnet fra SkyDrive, efter det britiske medie-imperie BSkyB sagsøgte softwarefirmaet for at bruge ordet ‘Sky’.

Mandag kunne Microsoft efter et halvt års grundig tænkepause så præsentere sin cloud-service under det spritnye navn OneDrive. Men det nye navn har igen sat sindene i kog – denne gang i Danmark, hvor hosting-firmaet one.com netop har udsendt en pressemeddelelse, der fordømmer det nye navn.

»Jeg blev meget overrasket over, at Microsoft har besluttet at navngive deres cloud-service OneDrive. For mig er det vigtigt at beskytte vores brand og firmanavn, og jeg forventede, at en stor virksomhed som Microsoft, ville have foretaget en mere grundig research, før de offentliggjorde deres nye navn,« udtaler One.com’s COO og talsmand Thomas Darré Medard Frederiksen i en pressemeddelelse.

Ifølge Thomas Medard Frederiksen er navnet ‘OneDrive’ for beslægtet med one.com’s egen cloud-service, hvilket vil skabe en forvirring blandt brugerne, der kan være skadelig.

»Vi har samme produkt, og vores navn er one.com – det giver en forvirring blandt de brugere, vi har. Det er vi selvfølgelig nødt til at tage alvorligt, og det er så det, vi vil tilkendegive over for vores kunder, at vi gør,« siger Thomas Darré Medard Frederiksen til Version2.

Da Version2 henvendte sig for at høre nærmere om det videre forløb, kunne han dog ikke løfte sløret for, hvordan navne-stridighederne mellem software-giganten og det danskstiftede one.com skal løse sig.