Monthly Archives: January 2014

200 millioner pund svarende til godt 1,8 milliarder kroner.

Så meget har Storbritanniens offentlige sektor siden 2010 brugt på Microsofts Office-licenser, men de penge kan fremover bruges meget mere fornuftigt, mener briternes minister for Cabinet Office, Francis Maude.

På en nyligt afholdt konference, hvor nye digitale services i den offentlige sektor blev vist frem, var Francis Maude særdeles klar i mælet om, hvordan Storbritannien fremover bør købe it-ydelser hos flere leverandører.

Det skriver dr.dk.

“Jeg vil se en større variation af software, vi bruger, så offentligt ansatte kan få adgang til den information, de har behov for og kan foretage deres arbejde uden at blive nødt til at købe én specifik slags software,” lyder det fra Francis Maude ifølge dr.dk.

“Vi gik ikke bare glip af innovation, vi betalte overpris for gårdsdagens teknologi“

Går glip af innovation og besparelser
I lighed med det danske IKT-vækstteams anbefalinger til SR-regeringens erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) vil Francis Maude også gerne se, at der kommer flere mindre og ikke mindst lokale it-leverandører på banen, når den offentlige sektor i Storbritannien køber it.

“Vi ved, at den bedste teknologi og de bedste digitale idéer ofte kommer fra mindre virksomheder, som alt for ofte har været ekskluderet fra statslige løsninger,” lyder det fra den britiske minister ifølge dr.dk.

Og han fortsætter med forslag om fremtidig brug af ODF-formatet, som kan benyttes fra flere gratis kontorpakker:

“I det offentlige har der været en opfattelse af, at hvis man hyrede et stort multinationalt firma, som alle kendte, så ville du aldrig blive fyret. Men vi gik ikke bare glip af innovation, vi betalte overpris for gårdsdagens teknologi,” sagde ministeren på teknologikonferencen.

Sparede den seriøse kasse
Som et eksempel på at kigge mod lokale firmaer fremhævede den britiske minister, at flere store leverandører bød på en hostet løsning med et prisskilt, der var oppe at kysse 36 millioner kroner.

Til sammenligning kunne en lille engelsk hosting-virksomhed tilbyde selvsamme løsning for en halv million kroner – altså en pris, der er betydeligt lavere end giganternes tilbud.

“Vi sparede skatteyderne hele 98,5 procent. Selv om jeg ikke tror, at vi kan lave besparelser på det niveau alle steder, så kan alle hårdarbejdende mennesker regne med, at vi vil prøve, så godt som vi overhovedet kan,” sagde Francis Maude på konferencen ifølge dr.dk.

Samtidig slog han blandt andet fast, at ingen it-leverandører kan vinde aftaler på op imod en milliard kroner, uden at der ligger en særdeles god forklaring til grund for at stange så mange penge ud på it.

Du kan læse hele den britiske ministers tale på engelsk.

Læs også: 
Rapport: Så mange milliarder scorer vi med it

“Beslutningen om at sige farvel til jobbet som koncernchef i it-giganten Atea er helt min egen,” lyder det fra Claus Hougesen.

Efter 27 år i it-branchen – heraf de 16 indenfor Atea-koncernen – vil han i resten af sit arbejdsliv følge en anden retning. Hvor og hvad han vil arbejde med, vil tiden vise.

Læs også: Topchef forlader Atea

“Det er 100 procent min egen beslutning. Efter 16 år i Atea og syv år som koncernchef må jeg sige som Shu-Bi-Dua: “Alting har en ende”. Det er et fantastisk arbejdsliv, jeg har haft i de år, og jeg glæder mig som en lille dreng til at præsentere vores resultat på onsdag morgen klokken 8, som det sidste jeg gør som koncernchef,” siger Claus Hougesen til Computerworld.

Nu vil han tænke sig godt om, før han beslutter sig for, hvad han vil bruge resten af sit liv på.

“Allerførst vil jeg holde en pause på seks måneder, hvor jeg ikke tager nogen beslutninger. Og så vil jeg finde ud af, hvad jeg har lyst til at beskæftige mig med,” siger Claus Hougesen til Computerworld.

Men trods den overraskende exit fra Atea vil Claus Hougesen bestemt ikke afvise, at han i fremtiden fortsat vil samarbejde med Ateas bestyrelsesformand, Ib Kunøe.

“Ib og jeg har kørt et tæt, tæt makkerløb i 16 år, og det er ikke utænkeligt, at vi kommer til at fortsætte med det i et eller andet regi. Det har jo fungeret meget godt med ham som formand og mig som direktør. Så nu må vi se.”

Du har i løbet af 2013 fyret folk i Atea, og Ib Kunøe har meldt ud, at Atea skal være en udbytteaktie. Så er det et andet Atea, du forlader? Er det dét, der ligger bag dit farvel?

“Overhovedet ikke. Atea har fantastiske muligheder fremover. Vi har en position på 17 procent af det nordiske infrastrukturmarked. Vi skal op og have 20 procent. Det kan vi sagtens nå.”

Du siger “vi”?

“Ja, jeg mener “de”, griner Claus Hougesen.

“Onsdag har jeg min allersidste pligt med at aflægge 2013-regnskabet. Det gør jeg for syvende gang. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Vi har jo fortalt, at vi nok går forbi de 22 milliarder (norske kroner, red.) i omsætning i år.”

Det betyder dog ikke, at Claus Hougesen siger endeligt farvel til Atea. Han fortsætter som administrerende direktør for Ateas danske afdeling – et job som han midlertidigt overtog, da Lars Johansson meget pludseligt forlod posten i sensommeren 2013.

“Dér bliver jeg, indtil Steinar (Sønsteby, Ateas nye CEO, red.) og Ib har ansat den afløser, som de nu en gang vil have. Det kan tage alt fra to uger til to kvartaler. Indtil han er om bord, bliver jeg som direktør for den danske forretning,” siger Claus Hougesen.

Læs også:

Så mange penge har Ateas aktionærer tabt

Investorer straffer Atea: Aktiekursen rasler ned

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Disse fem it-områder skal du bruge penge på i år

Mere mobility, mere cloud computing, mere big data/analytics og mere social software.

Det var de vigtigste pointer torsdag eftermiddag til IDC’s årlige Directions-konference, der fandt sted i København.

Analysehuset fremlagde dets bud på, hvordan it-markedet vil udvikle sig i det kommende år med udgangspunkt i de prioriteringer og forventninger, de it-ansvarlige har ude i virksomhederne. 

Vi bringer her de 10 vigtigste it-trends i 2014, som IDC vurderer det: 

1) Vækst i vente

2014 vil byde på en vækst i den nordiske it-industri på mere end to procent.

IDC vurderer, at både Danmark, Finland, Norge og Sverige vil opleve, at omsætningen i it-industrien stiger i 2014 i forhold til 2013.

Det er Sverige, der vil have den største omsætning, mens Danmark indtager andenpladsen.

Denne vurdering af det nordiske marked ligger i øvrigt fint i tråd med en undersøgelse fra Morgan Stanley, der viser, at CIO’er i 150 store og mellemstore virksomheder i USA og Europa venter at forøge investeringerne i it-produkter og it-services med 4,6 procent i 2014 i forhold til 2013.

Så er spørgsmålet så bare, hvor CIO’erne kommer til at investere pengene. Vi har tidligere bragt et bud på fem oplagte it-områder, hvor du kan investere – se dem her.

2) Mobilitet er en vækstmotor

I 2014 vil de mobile enheder udgøre 14 procent af den totale it-industri i Norden og 45 procent af hardware-investeringerne.

Smartphones og tablets har været et hot emne en del år i træk, og der er ikke noget, der tyder på, at væksten klinger af lige med det samme.

Derfor bliver det også så meget vigtigere, at man – om man er it-chef, leverandør, partner, konsulent eller andet – formår at udnytte mulighederne og at levere de bedste mobile løsninger.

3) Den tredje platorm får betydning for dig

Skiftet til “den tredje platform” vil få agendaen for CIO’er og CxO’er til at smelte sammen.

Der er blevet talt meget om, at CIO’erne ikke længere har it for sig selv, men i stigende grad også skal forholde sig til, at eksempelvis økonomichefer og marketingchefer har digitale visioner og investeringer.

Med skiftet til det, IDC kalder den tredje platform – mobility, cloud, big data/analytics og social business – smelter de forskelliges chef-typers agenda dog sammen, vurderer IDC.

4) Internet of Things vokser

En it-trend, som IDC også ser gribe om sig i 2014, er Internet Of Things.

Antallet af enheder og sensorer, der er koblet til internettet – og dermed kan kommunikere med hinanden og udveksle data – fortsætter med at stige voldsomt i det kommende år.

IDC venter dog, at omsætningen, der relaterer sig til IoT, vil forblive nogenlunde stabil i det kommende år.

5) Social og collaboration

Brugeroplevelser med flere sociale elementer og et øget fokus på samarbejdssoftware på flere forskellige typer enheder er også en tendens, IDC fremhæver i sine forudsigelser for det kommende år.

Analytikerne peger på, at disse teknologier blandt andet vil vinde frem inden for rekruttering og performance management og vil føre til øget gennemsigtighed og hurtigere feedback.

Fortsættes …

Kravet om igen og igen at skulle vise brugerne den samme cookie-advarsel bør laves om.

Sådan lyder det fra Danske Medier, der vender sig mod kravet om skulle placere store mængder informationer på alle hjemmesider.

Det er ’til stor irritation for brugerne,’ lyder det fra Danske Medier, ligesom det har ‘store omkostninger for de digitale medier.’

“Den gode nyhed er selvfølgelig, at ingen brugere efterhånden kan være i tvivl om, at stort set alle hjemmesider anvender cookies,” siger Allan Sørensen, digital chef i Danske Medier.

Lovgivning virker ikke efter hensigten
Danske Medier mener ikke, at lovgivningen på området virker.

Den siger, at websites skal indhente samtykke af brugerne til at bruge cookies. Det betyder, at brugerne med et klik skal acceptere cookies, hver gang brugeren går ind på et website.

Du kan læse mere om de tilbagevendende cookie-advarsler her: Fri mig for de evindelige og irriterende cookie-advarsler.

“Det er helt forkert grebet an, når lovgivningen pålægger alle internetbrugere at forholde sig til kompliceret teknisk information og træffe beslutninger på alle hjemmesider,” lyder det fra Allan Sørensen.

Danske Medier mener, at det ville være mere effektivt, hvis virksomhedernes krav til databehandling blev opgraderet.

Læs også:

Fri mig for de evindelige og irriterende cookie-advarsler.

Omstridt ny cookie-lov: Det kræver den af dig

Vil cookie-loven hæmme Danmarks konkurrenceevne?

Dansk styrelse: Disse danske websites skal overvåges

Danske firmaer blæser på cookie-lov: Tracker dig stadig

Fra 1. februar 2014 skal Nordea-folk sige farvel til IBM, som har været en tæt samarbejdspartner på flere områder.

Det erfarer Computerworld.

Dog er det blevet meldt ud, at IBM-folk vil være back up i to måneder frem til 1. april 2014.

Konkret drejer det sig om, at IBM og Nordea helt tilbage i 2003 lavede en større milliardaftale om drift med videre.

En aftale der siden blev forlænget, men hvor der også har været meldinger om, at ting er ved at blive trukket tilbage.

En løbende proces
Blandt andet blev 121 mand insourcet i 2010, og i 2013 skrev et svensk medie om, at banken hev netbanksdelen tilbage.

Det neddroslede samarbejde kan også aflæses i regnskaberne hos Nordic Processor, der er fælles ejet af IBM og Nordea.

Her styrtdykker omsætningen.

Og nu trækker storbanken altså flere af sine aktiviteter hjem.

Insourcing fra Nordic Processor
Ser man på et par af LinkedIn-profilerne hos storbankens medarbejdere, går en projektbeskrivelse igen:

“Phoenix”.

Projektet går ud på “insourcing of Nordea’s midrange and network service areas from Nordic Processor…”.

“The main aims of the project are to improve operational stability by getting full control over IT service deliveries and reduce costs.”

“Full control will allow Nordea to create better synergy in IT services and shorten delivery times,” hedder det om projektet.

Nordea ønsker først at fortælle mere om sagen og de fremtidige planer “i løbet af foråret”.

IBMs presseansvarlige er trods gentagne henvendelser ikke vendt tilbage med en kommentar.

Computerworld arbejder på at få en kommentar fra vicepresident Henrik Bodskov fra IBM, der er CEO hos Nordic Processor AB og ifølge sin erhvervsbeskrivelse er “Project Executive Nordea“.

Fem dage før Atea skal præsentere sit næste årsregnskab meddeler selskabet, at koncernens øverste chef gennem syv år forlader sit job.

Ifølge en pressemeddelelse er afskeden Hougesens egen beslutning. Efter 27 år i it-branchen – heraf de 16 indenfor Atea-koncernen – vil han i resten af sit arbejdsliv følge en anden retning. Hvor og hvad han vil arbejde med, vil tiden vise, hedder det.

“Det har været en fantastisk spændende tid, og en udvikling (i Atea, red.), som jeg er utrolig stolt af,” siger Claus Hougesen, som understreger, at han efterlader en både kommercielt og finansielt solidt selskab med en enestående markedsposition.

Claus Hougesens sidste gerning som Ateas CEO bliver at fremlægge koncernens regnskab for 2013 onsdag i næste uge.

Han forsætter dog som chef i Ateas danske afdeling, indtil en ny landechef er fundet.

Atea har i dag en årlig omsætning på 22 milliarder norske kroner og en samlet medarbejderstab på 6.600 ansatte, heraf omkring 1.300 i Danmark.

Hougesen afløses af den 51-årige nordmand Steinar Sønsteby, som hidtil har arbejdet som Atea-koncernens executive senior vice president.

Atea-koncernens største aktionær og bestyrelsesformand, Ib Kunøe, siger i en udtalelse, at han takker Claus Hougesen for en ekstraordinær indsats og et unikt partnerskab i de 16 år Claus Hougesen har arbejdet for Atea-koncernen.

“Atea står i dag som absolut markedsførende indenfor it-infrastructure i de nordiske og de baltiske lande. Resultaterne – inklusive resultatet for 2013, som vil blive præsenteret den 5. februar – har skabt et solidt finansielt fundament for fremtidig vækst,” siger Ib Kunøe.

Læs også:

Hougesen: Derfor forlader jeg Atea

Læs også:

Dette system kan komme til at styre dit netværk.

Kinesisk it-firma køber IBM’s serverforretning – betaler milliarder.

Her er Microsofts vilde datacenter – kom med ind bag dørene.

IBM er i al hemmelighed gået i gang med at sælge sin SDN-forretning – software defined networking.

IBM har angiveligt i den seneste tid rettet henvendelse til både Cisco, Dell, Fujitsu, HP og Juniper – og muligvis flere – med tilbud om at overtage SDN-forretningen.

Ifølge nyhedstjenesten Re/code forlanger IBM omkring en milliard dollar – 5,5 milliarder kroner – for forretnings-enheden, der hedder Software Defined Networks for Virtual Environments.

Du kan læse mere om Software Defined Networks her: Dette system kan komme til at styre dit netværk.

Den producerer både hardware og software til SDN’er og tæller blandt andet IBM’s Distributed Overlay Virtual Ethernet (DOVE) samt en række af IBM’s blade-servere og switche, som selskabet erhvervede med købet af Blade Network Technologies i 2010.

IBM vil ikke sige noget om Re/Codes’ oplysninger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, mens Cisco, Dell, Fujitsu, HP og Juniper meddeler, at de ‘ikke vil kommentere på rygter.’

Ingen af parterne afviser således, at de har drøftet et muligt salg af IBM’s SDN-forretning.

Stor oprydning
Holder meldingerne vand, tyder det på, at IBM er i gang med en større oprydning i selskabets portefølje.

Det er nemlig blot en uge siden, at IBM solgte sin x86-serverforretning til kinesiske Lenovo.

Det kan du læse mere om her: Kinesisk it-firma køber IBM’s serverforretning – betaler milliarder.

Dette salg skyldtes, at IBM vil lægge mere vægt på sin langt mere lukrative service-forretning.

Samme begrundelse kan ligge bag IBM’s mulige salg af SDN-forretningen, som IBM meget vel kan vurdere ligger uden for selskabets strategiske kerneforretning.

Ved at redefinere forretningen
Flere analytikere vurderer således, at IBM er i færd med at redefinere hele sin forretning – ikke mindst med fokus på cloud, hvor blandt andet Amazon Web Services og Microsofts cloud-satsning bliver regnet blandt hovedkonkurrenterne.

I dag er netværksforretningen – som SDN hører under – vigtig. Men sådan vil det ikke nødvendigvis blive ved med at være.

I dag spiller SDN en vigtig rolle i sammenfletningen af de services, som alle virksomheder har brug for.

Den rolle står imidlertid til at blive udvandet i takt med, at virksomhederne bevæger sig over mod cloud og brugen af prædefinerede services, hvor håndteringen af den rå infrastruktur ikke spiller den store rolle for selskaberne.

Læs også:

Dette system kan komme til at styre dit netværk.

Kinesisk it-firma køber IBM’s serverforretning – betaler milliarder.

Her er Microsofts vilde datacenter – kom med ind bag dørene.

ComputerViews: Ethvert job er i overhængende risiko for en dag at blive en kedelig rutine – også selv om det i begyndelsen er sjovt, lærerigt og udfordrende til evner og kompetencer.

Kedsomhed og udbrændthed kan koste jobbet.

Det samme kan selvfølgelig også nedskæringer, omstruktureringer, outsourcing af opgaver og mange andre ting, der tilsammen kendetegner det omskiftelige og udviklende jobmarked.

Det er derfor vigtigt, at man aldrig stopper med at være på jobjagt – i hvert fald mentalt.

Dette gælder også, selv om du er godt tilfreds med dit nuværende job og faktisk ingen aktuelle planer har om at opsige det.

Her kommer fem områder, som du ikke bør slippe, selv om du allerede har et godt job.

Netværk
Rigtigt mange nye job dukker op via netværk: Nogen kender nogen, der kender nogen, som står med nye muligheder, som de lige kan se, at du kan måske kandidere til.

Byg fortsat netværk op, plej det nuværende netværk. Mød folk. Snak professionelt med dem. Vær synlig. Fremhæv med handling og ord dine kvaliteter og kompetencer.

Det gælder også i dit nuværende firma, hvor nye muligheder selvfølgelig også kan vise sig i både din nuværende afdeling og i andre afdelinger.

Fortsættes …

IBM og SAP er ikke længere Oracles hovedrivaler.

Sådan lyder meldingen fra Oracles topchef, Larry Ellison, der i stedet udråber andre fremadstormende cloud-baserede service-selskaber som de hovedfjender, som Oracle i fremtiden vil agere efter.

“Vores konkurrenter er hele denne nye generation af cloud-selskaber. Vi sigter efter infrastruktur-selskaber som Amazon og SaaS-selskaber som Salesforce,” lyder det Larry Ellison.

Det betyder ifølge Oracle-chefen, at Oracle lægger sine ellers mange fjende-billeder i form af IBM og SAP bag sig.

“Vi bytter gruppen af store drenge – IBM og SAP – ud med en gruppe af nye drenge, der er små, men agile,” siger han.

Hans udmelding kom under spørgerunden på Oracles CloudWorld-konference, der i disse dage løber af stablen i San Fransisco, hvor han dog også benyttede sig af lejligheden til at give SAP et par solide nakkestryg.

Lang tid undervejs
Larry Ellison har tidligere bedyret, at han var med til at etablere verdens første ‘rigtige’ cloud-selskab med lanceringen af selskabet Netsuite.

Hvorfor har det så taget Oracle så lang tid at få gjort selskabets applikationer tilgængelige som cloud-tjenester?

“Det er jo ret enkelt, hvis man blot vil gøre én applikation tilgængelig i skyen. Men Oracle er ikke et selskab, der bygger én applikation. Vi bygger mange,” lød det fra Larry Ellison.

Oracle har nemlig været nødt til at genskrive både sine apps og sin Java-middleware og gøre den kendte database multi-tenant.

“Man kan godt sige, at vi er sent på den, men det er ikke, fordi vi er kommet sent i gang, da vi begyndte det her for 10 år siden. Det har bare været en enorm opgave at få vores enorme suite af apps ud i skyen,” sagde han.