Daily Archives: April 10, 2014

Da svineinfluenzaen H1N1 hærgede i 2009, købte Danmark ligesom en række andre lande ind for millioner af kroner af influenzamedicinen Tamiflu.

Men det var en uklog strategi, for medicinen havde ingen effekt – derimod efter alt at dømme en række bivirkninger, viser et stort britisk forskningsprojekt, som netop er offentliggjort i British Medical Journal.

I dag siger professor Carl Heneghan fra Oxford University til The Guardian:

»Der er ingen måde, hvorpå medicinen kan forebygge en pandemi. Samtidig giver den ikke nogen særlig effektiv behandling til influenzaramte.«

Under epidemien rådede Verdenssundhedsorganisation, WHO, sundhedsmyndighederne til at opkøbe lagre af Tamiflu og en anden influenzamedicin, Relenza. Mange lande fulgte rådet og investerede millioner af kroner i den ineffektive medicin – mens flere af WHO’s forskere, som havde anbefalet medicinen, scorede pæne gevinster. De viste sig nemlig senere at have økonomiske interesser i de medicinfirmaer, der leverede medicinen.

Samtidig viser Tamiflu sig også at have alvorlige bivirkninger i form af bl.a. kvalme, hovedpine og nyreproblemer, kriserer de britiske forskere. Medicinalfirmaet Roche, der står bag Tamiflu, afviser dog kritikken med, at rapportens metode er ‘uklar og upassende’.

Også den vaccine, som især Sverige og Finland, men også Danmark og Norge, forsøgte at forebygge H1N1 med, viste sig senere ikke at kunne begrænse influenzaen, men til gengæld at påføre mange børn den ellers sjældne hjernesygdom narkolepsi.

En særlig overgangsordning for solcelleprojekter vil helt frem til 2018 være en joker i spillet om solcelle-millionerne.

Det fremgik af et samråd i Folketingets klima- og energiudvalg torsdag. Her refererede klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) en ny opgørelse fra Energistyrelsen over kendte projekter, der eventuelt vil kunne komme ind under overgangsordningen.

Ifølge opgørelsen vil solcelleprojekter på tilsammen 265 MW være berettiget til en ekstra fordelagtig statsstøtte på 1,16 øre pr. kWh.

»Tallene rummer alle kendte projekter, men er behæftet med meget stor usikkerhed – for eksempel omkring hvorvidt projekterne overhovedet bliver realiseret. Så det er ikke muligt at få et samlet overblik, før ved udgangen af 2017, hvor anlæggene senest skal være tilsluttet,« sagde ministeren.

Han påpegede, at der ikke er nogle administrative rutiner, der automatisk fanger de store projekter, og at det i sidste ende er Energinet.dk, der skal behandle ansøgningerne og afgøre, om anlæggene overhovedet opfylder kravene til at komme på overgangsordningen.

Grænser for udbygning

Overgangsordningen blev etableret tilbage i marts 2013 af energiforligskredsen, da den valgte at lukke for støtte til store, jordbaserede anlæg.

Man ville dog ikke ramme projekter med tilbagevirkende kraft, og derfor aftalte man, at projekter kunne få del i den lukrative støtte, hvis der inden 19. marts 2013 var indgået bindende kontrakt på køb af solcellerne, og at der var indgivet ansøgning til enten kommune, netselskab eller Energinet.dk.

I juni samme år blev partierne dog enige om at sætte nogle grænser for udbygningen med forskellige typer solcelleanlæg. Når grænserne var nået, skal forligskredsen diskutere den videre finansiering.

»Men vi vil naturligvis påtage os at finde finansiering til de anlæg, som blev bygget og sat i gang inden lovændringerne,« sagde ministeren.

Efter 120 MW snakker vi igen

For solcelleprojekter under overgangsordningen lå grænsen ved 120 MW, og ifølge ministeren blev det også dengang gjort klar for forligspartierne, at man ikke kunne forudsige den nøjagtige mængde solcelleprojekter på overgangordningen.

»Så snart vi passerer de 120 MW, vil vi indkalde forligspartierne til forhandling om den videre finansiering – hvilket jo er en aftale, vi allerede har lavet,« sagde han.

Energinet.dk har i sin seneste opgørelse angivet, at de pr. marts har modtaget ansøgninger på 99,4 MW solcelleprojekter, som potentielt kan komme ind under overgangsordningen.

Samrådet med klima- energi- og bygningsministeren var indkaldt af Venstre, som ville have garanti for, at det store projekt, Danske Solhaver, på 190 MW i samlet effekt, ikke vil sprænge den totale ramme på 800 MW solceller, som er aftalt mellem forligspartierne frem til 2020.

Den garanti kunne ministeren dog ikke give:

»Tallene kan som nævnt ikke opgøres endnu, så den garanti kan jeg Ikke give. Men der skal ikke være nogen tvivl om at jeg rigtig gerne vil holde udbygningen på 800 MW og derunder,« sagde ministeren.

Venter stadig på EU

Ministeren oplyste videre, at ministeriet ikke kender til projektet Dansk Solhaver udover hvad pressen har skrevet, og at projektet ikke er omfattet af Energistyrelsens sammentælling.

Ministeren noterede sig dog, at der i pressen har været sået en betydeligt tvivl om, hvorvidt projektet kunne leve op til kravene i overgangsordningen.

Den fortsatte udbygning med solceller er dog stadig hæmmet af manglende EU-godkendelse af støttevilkårene, hvilket gør det umuligt at uddele støtte til de aftalte puljer.

Ifølge ministeren er man ved at besvare nogle spørgsmål fra EU-Kommissionen, hvorefter der i hvert fald går to måneder, før den svarer tilbage – eller stiller nye spørgsmål.

Et af de fly, der deltager i eftersøgningen efter det malaysiske fly, der nu har været forsvundet i 33 døgn, har opfanget et lydsignal, der kan stamme fra en af flyets sorte bokse. Det fremgår af en kort pressemeddelelse fra Joint Agency Coordination Centre, som er blevet oprettet for at koordinere eftersøgningen.

»De akustiske data skal analyseres nærmere i løbet af natten, men de kan godt stamme fra en menneskeskabt kilde,« siger lederen af centret Angus Houston.

Et AP-3C Orion-fly fra det australske luftvåben har nedkastet bøjer med undervandsmikrofoner i det område, hvor det australske skib Ocean Shield tidligere har opfanget lignende signaler. Det nye signal kommer fra en af disse bøjer.

Nu er der i alt opfanget fem akustiske signaler i området. Signalerne ligner dem, der kommer fra en sort boks, men efterforskerne kan ikke være helt sikre på, at der er tale om signaler fra det forsvundne fly med flynummer MH370.

I dag deltager 10 militærfly, fire civile fly og 13 skibe i eftersøgningen, der breder sig over 57.923 kvadratkilometer i et område cirka 2.280 kilometer nordvest for den australske by Perth. Eftersøgningsområdet er dermed snævret ind i forhold til de foregående dage, men det er stadig et område, der er noget større end Danmark.

Ifølge CNN er Angus Houston optimistisk med hensyn til at finde flyet. Han mener nok, at eftersøgningen foregår i det rigtige område, men der skal findes vragdele i vandet, før han tør være helt sikker på, at det var der, MH370 faldt ned.

Dagligt diskuteres effekten af menneskehedens stigende energiforbrug, herunder klimapåvirkningerne og hvad deraf følger for menneskeheden. Samtidig er de fossile brændsler udtømmelige. Måske ikke i vores generation eller de næste, men over tid – snart i Jordens tidsregning – hvorfor vi skal passe på de ressourcer, vi har.

Energisystemer bliver mere baseret på elektriske systemer – det daglige forbrug, vores mobilitet og industrielt ved automatisering. Inden for 20 år vil en stor del af energien være elektrisk baseret, og den elektriske energi skal styres effektivt og smart. Her spiller effektelektronikken en nøglerolle, idet teknologien effektivt omsætter den elektriske energi fra én form til en anden.

Apparater i hjemmene, det at styre en pumpe, en ventilator, vores lys – overalt gør vi det. På el-produktionssiden er effektelektronik nødvendig for nettilslutning af solceller og vindmøller. Effektelektronik maksimerer effekt-udnyttelsen af sol og vind, den kan tillige begrænse energiproduktionen samt stabilisere nettet.

Danmark har stærke virksomheder med produkter inden for effektelektronik, og dagligt er der tæt samspil mellem offentlig og privat forskning på højt niveau. Større initiativer er søsat for at fastholde en dansk styrkeposition samt tiltrække nye internationale virksomheder.

Et eksempel er forskningscenteret (Det Strategiske Forskningsråd) inden for pålidelig effektelektronik – Center of Reliable Power Electronics (Corpe), hvor virksomhederne Danfoss, Grundfos, KK-Electronics og Vestas har fundet sammen med AAU og AU om at forbedre designet af robuste apparater og bedre forudsige deres pålidelighed. Her er tværvidenskabelig forskning og et tæt samspil med virksomheder essentielt. Centret oplever stor udenlandsk interesse faciliteter og kompetencer.

Et andet eksempel er en højteknologisk platform (Højteknologifonden) – Intelligent and Efficient Power Electronics (IEPE) hvor AAU, SDU og DTU i samarbejde med virksomhederne forsker og udvikler i nogle helt nye teknologiplatforme. Der foregår en stor udveksling af medarbejdere, deling af eksisterende og ny infrastruktur samt af nye ideer.

Teknologien står ikke stille, hvorfor forskningsindsatsen skal intensiveres. Samtidig kommer flere lande med – eksempelvis var der for 20 år siden to kinesiske universiteter, der havde effektelektronik i deres uddannelse – i dag er det mere end 100.

Derfor er det også godt for forskningen inden for effektelektronik, at fagområdet i år er blevet tildelt Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning via undertegnede. Effektelektronik vil betyde meget i fremtiden, og en anerkendelse af et stærk internationalt forskningsmiljø med omkring 75 ph.d.-studerende, der arbejder med relationer til teknologien. Niveauet er demonstreret ved to ERC-grants de seneste par år.

Komponentteknologien udvikler sig hastigt. Komponenterne har været baseret på silicium, men fremtiden kan blive Silicium Carbid eller Gallium Nitrid. Tænde- og slukke-komponenterne bliver en faktor ti hurtigere og tabene mindre. Det er et paradigmeskift inden for apparat design med tænde- og slukketider af transistorer på under 10 ns, hvilket stiller nye krav til apparatdesign og packaging. Teknologien kan arbejde ved højere driftstemperaturer – hvorfor forskning i pålidelighed og muligheden for levetidstest vil være afgørende.

På anvendelsessiden er der ingen tvivl om, at den dag el-bilen slår igennem, vil effektelektronik-industrien boome. Ikke kun til fremdrift af bilen, men også til at styre batterilageret og ikke mindst at oplade batterierne trådløst.

Danmark bør qua sin styrkeposition industrielt og forskningsmæssigt prioritere effektelektronikken i strategiske initiativer – i den nye Innovationsfond og i andre ordninger. Teknologien er vigtig for fremtidens elsystem og de energibesparelser, Danmark har sat sig for. Det er power med potentiale i vækst og beskæftigelse!

Kronikken er forkortet. Læs den i sin fulde længde hos ATV.dk

Det eneste af hovedstadens supersygehuse, der skal bygges fra grunden på bar mark, bliver et lavt pavillonagtigt byggeri, der – med inspiration fra en firkløver – skal vokse op i et skovområde i Hillerøds omegn.

Region Hovedstaden har netop kåret Herzog & de Meuron (HdM) og Vilhelm Lauritzen sammen med Rambøll, Moe, Aecom og Viegand Maagøe som projektvinder foran to andre inviterede teams – det ene bestående af C.F. Møller, Alectia og Rambøll, det andet med BIG, WHR Architects og Arup.

HdM har ingen danske referencer, men står bag f.eks.Tate Modern i London, men Vilhelm Lauritzen har både opført Københavns Lufthavn, DR Byen og det gamle radiohus.

Projekt til 3,8 milliarder

Projektet lægger beslag på 3,8 af de i alt 41,4 milliarder kroner, som regionerne og regeringen har bevilget til de 16 store hospitalsbyggerier, der får penge fra Kvalitetsfonden. Af de 3,8 milliarder er 735 millioner kroner øremærket til it-mediko-udstyr.

Nyt Hospital Nordsjælland er det officielle navn på sygehuset, der bliver forbundet med omverdenen med en ny togstation.

Fordelt på maksimalt fire etager får sygehuset et samlet etageareal på 124.000 m2, 662 ensengsstuer og 24 lægelige specialer. Hospitalet bliver akuthospital for områdets 310.000 borgere, der før fordelte sig på sygehusene i Hillerød, Helsingør og Frederikssund – og arbejdsplads for 4.000 medarbejdere.

Hjemlig harmoni

To af de kommende medarbejdere, der også har rådgivet undervejs, glæder sig til det nye hospital:

»Når man går ind gennem glasdørene, vil man få en intuitiv fornemmelse af ro og harmoni. Af noget hjemligt. Jeg kan nemt forestille mig en hverdag på det her hospital,« siger ledende oversygeplejerske Britt Holmgaard.

Ledende overlæge Tomas Joen Jakobsen fremhæver udformningen af lyse og rummelige sengestuer, der giver fint udsyn til omgivelserne eller den store taghave:

»Først og fremmest kommer sengeafsnittene til at fungere rigtig godt. De får lysindfald fra begge sider, har en god placering af arbejdspladser i forhold til patienter og gode adgangsforhold,« siger han.

Hvert år ventes omkring en halv million ambulante behandlinger udført i bygningen, der efter planen står klar til at blive taget i brug i slutningen af 2020.

Danske virksomheder skal ikke længere bøvle med komplicerede regler og tungt bureaukrati i jagten på højtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Sådan lyder det fra regeringen, der i dag præsenterede sit samlede udspil til en reform af international rekruttering.

Udspillet centrerer sig om fire hovedpunkter :

1. Virksomheder

2. Studerende

3. Fastholdelse

4. Lige vilkår for international arbejdskraft

1. Virksomheder

Ifølge udspillet skal følgende tiltag gøre det enklere for virksomheder at rekruttere internationalt:

• Ny fast track-ordning, der gør det muligt for certificerede virksomheder at få udenlandske medarbejdere i arbejde, umiddelbart efter at de har søgt om opholds- og arbejdstilladelse. Desuden giver ordningen mulighed for fleksible korttidsophold.

• Målrettet Greencard-ordning, der skal sørge for, at den arbejdskraft, der kommer ind, i højere grad svarer til virksomhedernes behov.

• Lempelse af Forskerskatteordning, så flere får mulighed for at komme ind under ordningen

• ‘Start-up Denmark’, der giver selvforsørgende udlændinge med godkendt forretningsplan mulighed for at starte virksomhed op i Danmark.

• Bedre vilkår for forskere, hvor der blandt andet ikke stilles krav om fuldtidsarbejde i Danmark.

• Enkle og mere smidige regler, der blandt andet indeholder muligheden for tildeling af administrative CPR-numre.

2. Studerende

Regeringen foreslår blandt andet følgende ændringer i forhold til internationale studerende:

• Etableringskort, der giver adgang til arbejde i Danmark i to år.

• Nyt stipendieprogram, der skal tiltrække flere talenter.

• Ens vilkår for studiejob.

• Styrket information og vejledning om karrieremulighederne.

3. Fastholdelse

Reformen lægger op til følgende ændringer, der skal forbedre forholdene for udenlandske medarbejdere og deres familier:

• Flere internationale grundskolepladser.

• Flere udbud af internationale gymnasiale uddannelser.

• Én indgang til myndighedsdanmark.

• Myndighedsinformation skal i højere grad forefindes på engelsk.

4. Lige vilkår for international arbejdskraft

I udspillet lægges op til, at det skal være tydeligere, hvilke løn- og arbejdsvilkår der gælder for det danske arbejdsmarked. Regeringen foreslår blandt andet en styrket oplysningsindsats, så udenlandske medarbejdere og deres arbejdsgivere kender rettigheder og forpligtelser.

Desuden vil regeringen øge kontrollen med, om udenlandske medarbejdere arbejder efter reglerne.

Både betalingsinfrastrukturen i Danmark og NemID kan være påvirket af et alvorligt sikkerhedshul, der kom for dagens lys tidligere på ugen, og som potentielt kan have blotlagt strengt fortrolige oplysninger på et stort antal servere verden over.

Det fremgår af en tilbagemelding fra Nets, der står bag NemID. Ud over den digitale logon-løsning står Nets også bag Dankort-systemet, både det fysiske, men også det virtuelle i forbindelse med kortbetaling i netbutikker.

»Det er en problemstilling, som vi tager meget alvorligt og vi er i gang med at analysere alle Nets’ systemer for at se, om problematikken påvirker vores systemer. Vi kan ikke udtale os om eventuelle påvirkninger, før konklusionerne af denne analyse er klar. Det er som sagt noget, vi tager meget alvorligt, og som vi arbejder med lige nu, men jeg kan ikke sige, hvornår vi har konklusionerne af analysen,« oplyser Ulrik Marschall fra Nets’ kommunikationsafdeling i en e-mail.

Sikkerhedshullet, kaldet Heartbleed, gør det kort fortalt muligt for vilkårlige personer at koble op til en server, der anvender en sårbar udgave af det såkaldte OpenSSL-bibliotek. Herefter kan serveren narres til at sende fortrolige data tilbage fra dens hukommelseslager til en angriber.

Data kan ifølge Codenomicon, virksomheden, der opdagede sikkerhedshullet sammen med en Google-ansat, være den private nøgle, der bliver brugt til at identificere serveren over for besøgende. Det kan også være brugernavn, kodeord og andet vilkårligt dataindhold. Eksempelvis indholdet af en chatbesked, indholdet af en e-mail eller oplysningerne fra et betalingskort.

Sårbarheden har eksisteret siden 2012, men er først blevet lukket i april i år. Blogger på Version2 og it-sikkerhedsekspert fra virksomheden Solido Networks Henrik Kramshøj opfordrer alle over en bred kam til at skifte det eller de kodeord, de anvender – og i øvrigt anvende forskellige kodeord forskellige steder.

I den forbindelse er det en god idé at tjekke, om en server stadig er sårbar, inden kodeordsskifte, da det nye kodeord ellers også risikerer at blive kompromitteret. Det kan gøres her http://filippo.io/Heartbleed/. Man bør således ikke skifte sit kodeord, før man er sikker på, at serveren er opdateret.

Rummet er stort, men tæt på Jorden er det også ganske tæt trafikeret, og ikke alle overholder vigepligten. Det måtte teknikere hos den europæiske rumfartsorganisation, ESA, konstatere dagen efter opsendelsen af satellitten Sentinel-1A.

Teknikerne fik sved på panden, da en alarm dukkede op på en skærm i kontrolrummet. Den en milliard kroner dyre jordovervågningssatellit var nemlig på kollisionskurs med den amerikanske satellit Acrimsat, der blev sendt op i 1999.

En nærmere analyse af de to satellitters baner viste, at de ville komme uhyre tæt på hinanden. Afstanden mellem dem vil være mindre end 20 meter, så faren for sammenstød var overhængende, hvis der ikke blev gjort noget.

Acrimsat er for længst løbet tør for brændstof og kunne altså ikke sendes til en ny bane. Eneste mulighed var at ændre banen for Sentinel-1A.

Det er dog ikke just hverdagskost at ændre banen for en satellit, der netop er sendt op, og som stadig er i sin mest kritiske fase – Launch and Early Orbit Phase. Faktisk var det ikke prøvet før. Men der var ingen vej udenom.

Sentinel-1A fik sendt instrukser om at foretage en 39 sekunder lang manøvre, der skulle bringe den i sikkerhed. Ifølge et blogindlæg fra Sentinel-1A-holdet holdt teknikerne vejret, til satellitten meldte om en vellykket manøvre og en ny bane et godt stykke væk fra Acrimsat.

Det blev en lige lovlig spændende aften og nat i kontrolrummet hos Esoc, European Space Operations Centre, i den tyske by Darmstadt, men heldigvis blev det ikke til et kostbart satellitsammenstød. Snart er Sentinel-1A klar til at holde et vågent øje med miljøet på vores klode.

I forbindelse med regeringens rekrutteringsreform spiller beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) nu ud med skrappere regler på Greencard-området. Det sker efter kraftig kritik af ordningen fra både opposition og flere organisationer – derunder Ingeniørforeningen.

Ifølge DR lægger regeringen i udspillet op til at indskrænke opholdstilladelsen for Greencard-indehavere fra tre til to år Efter et år skal indehaveren have fundet arbejde, ellers inddrages deres Greencard. Og sidst, men ikke mindst skal indehaveren efter to år have en indkomst over 315.000 kroner for at få fornyet sit Greencard.

»Det, vi gør med opstramningerne, er, at vi sætter ind for at undgå den sociale dumping og de problemer, der har været,« siger Mette Frederiksen til DR Nyheder.

Er du synlig for arbejdsgiverne? Læg dit CV på Jobfinder

Jobfinder skrev i januar, at antallet af Greencard-indehavere er steget voldsomt det seneste år, og henviste til undersøgelser, der dokumenterede, at hovedparten ender i ufaglærte jobs. Det fik dengang Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA, til at udtale:

»Vi ved, at mange Greencard-indehavere ender som tallerkenvaskere, hvilket jo er stik imod ordningens hensigt. Noget tyder på, at den bliver misbrugt til at føre folk hertil, der ikke udfører arbejdsfunktioner af samfundsmæssig værdi.«

Greencard-ordningen blev indført i 2007, men har ifølge AR-formanden været administreret uhensigtsmæssigt. IDA har blandt andet kritiseret, at ingen har haft overblik over, hvem præcist der kom ind på ordningen, og har efterspurgt en specifik opgørelse over Greencard-indehaveres uddannelsesbaggrund.

»Vi skal have kvalificeret dokumentation om de kommende Greencard-indehavere, som ministeren også lægger op til. Desuden skal vi have styr på, at der er et klart match mellem virksomhedernes efterspørgsel og de ansøgere, vi lukker ind,« siger Morten Thiessen

I en DR-udsendelse er det kommet frem, at mange Greencard-indehavere arbejder til en løn under 60 kroner i timen. Den form for løntryk skal stoppes, mener Mette Frederiksen, der ifølge DR regner med, at stramningerne vil føre til, at kun 3 ud af 10 Greencard-indehavere vil få lov til at forlænge opholdet.

Regeringens forslag vækker imidlertid ikke begejstring hos Dansk Folkeparti. Udlændingeordfører Martin Henriksen mener, at ordningen slet ikke fungerer – heller ikke med stramninger.

»Dansk erhvervsliv har ikke brug for de udlændinge, der kommer ind på ordningen. De bliver ikke ansat i virksomhederne, og det stiller spørgsmålstegn ved, om de overhovedet skulle have haft en opholdstilladelse,« siger Martin Henriksen over for DR Nyheder.

De genetiske sammenfald, som mennesket og neandertalerne deler, kommer fra parring mellem det moderne menneske og fortidsmennesket. Det fastslår et studie på baggrund af en nyudviklet metode.

»Metoden og resultatet er vigtigt, fordi det lukker debatten om, hvorvidt neandertalere parrede sig med mennesket. Og metoden kan bruges til at forstå den evolutionære historie for andre organismer, inklusive truede arter,« fastslår Mark Johnson, chefredaktør på tidsskriftet Genetics.

En anden teori for gensammenfaldet er, at mennesket, der udvandrede fra Afrika, var en del af den samme forhistoriske delpopulation, som tidligere havde været grundlaget for neandertalerne. Men den teori har forskere fra University of Edinburgh nu kunnet udelukke sammen med en del andre.

Metoden er ifølge forskerne bag at være mere sikker til at bestemme den genetiske signatur fra arter, der parrer sig med hinanden. Samtidig kan den bruges i evolutionsstudier, der kigger på gamle eller sparsomme dna-prøver. Det skyldes, at den kun kigger på ét genom og derfor ikke kræver ekstra data.

I det konkrete tilfælde har forskere kigget på ét genom fra forskellige arter: neandertalere, euroasiatisk, afrikansk og chimpansen.

Studierne offentliggøres i tidsskriftet Genetics, men kan allerede nu findes i en tidlig udgave på Genetics Society of Americas hjemmeside.