Anmeldelse: Dramaet om Pihl bør være obligatorisk på ingeniørstudiet

Som titlen antyder, er ’Sørens saga’ en bog om civilingeniør Søren Langvads liv og karriere. Men det nuancerede portræt af entreprenørfirmaet Pihl & Søns på mange måder fremragende ejer og direktør tjener nok så meget som omdrejningspunk for medrivende fortælling om den tunge ende af den danske byggebranches udvikling på godt og ondt efter Anden Verdenskrig.

Bogen rummer faktisk undervejs så mange indsigtsfulde og detaljerede beskrivelser af forholdene på byggepladser, i entreprenørbranchen og mellem byggeriets parter, at man fristes til at anbefale den som obligatorisk pensum for B-studerende på vore ingeniøruddannelser. Erfarne byggefolk vil genkende alle de problemstillinger, som beskrives gennem firmaet Pihls op- og nedture under Søren Langvads ledelse.

Bogen er skrevet af en journalist, der i mere end 25 år har haft byggebranchen som stofområde. Hans årelange grundige research er mest baseret på interviews med Søren Langvad selv, hans venner, ansatte, konkurrenter, børn og partnere herhjemme og i Island, som var Sørens andet fædreland.

Søren er født i 1924 og sagaen starter med glimt fra hans barndom på Frederiksberg i det kriseramte 1930’erne og slutter med hans død i Lyngby i 2012, 88 år gammel og desillusioneret.

Begge forældres baggrund kom til at være styrende for hans liv: Hans mor var islænding og hans far var civilingeniør og oprindelig byggepladsleder på internationale projekter hos entreprenørfirmaet Højgaard & Schultz.

Starter med et skrantende murerfirma

I begyndelsens af Anden Verdenskrig rejser familien til Island, hvor Kay Langvad skal stå for byggeriet af Islands første termiske fjernvarmeanlæg i stor skala, og hvor Søren gennem de fem år lærer sproget og får en studentereksamen. Han slipper aldrig Island igen.

Efter at være færdig som cand.polyt. fra DTU i 1948 og med militærtjenesten overstået i 1950, gifter han sig med sin islandske kusine Gunvor, med hvem han får fire børn og er sammen med til hendes død i 2006.

I mellemtiden har Kay Langvad i 1947 købt sig ind i det skrantende københavnsk murerfirma Pihl & Søn. Søren træder ind i firmaet, som under Kays ledelse hurtigt påtager sig større anlægsprojekter, mens murerforretningen sygner hen. Først her starter Sørens og Pihls mere end 50 årige fælles vej mod storhed og fald.

Byder på alle opgaver

Sammen overtager far og søn virksomheden. Søren bliver administrerende direktør i 1971, hvor Kay træder tilbage. Det er Kay og Sørens faglighed og risikovillige entreprenørholdning, som driver værket. En helt flad organisation, selvstændige byggepladsledere og en god korpsånd bringer firmaet med held gennem en række mere eller mindre risikable projekter hjemme og i udlandet.

Det går godt i mange år. Firmaet ekspanderer, først stille og roligt, siden eksplosivt. Man byder efterhånden på alt, hvad der rører sig af muligheder inden for havne- og dæmningsbyggeri verden over. Ofte med succes, men også projekter, som konkurrenterne finder alt for risikable.

Er projektet teknisk udfordrende, betyder det mindre for Søren med den økonomiske risiko. Et fatalt eksempel er et vandkraftværk i Panama med en stor betondæmning ude i en vildsom jungle, som kommer til at koste Pihl et trecifret millionbeløb i tab. Bogens gode beskrivelser af de forskellige projekters tekniske udfordringer er interessant læsning og af stor betydning for forståelsen af firmaets problemer.

»Oplyst enevælde«

Søren er en på mange måder sympatisk, dygtig og kreativ ingeniør med stor beslutningskraft. Men han lytter sjældent til kritik og roser sjældent. Han kan ikke reelt uddelegere magten, selv om firmaets vækst tilsiger det. Han giver udstrakt handlefrihed til projektlederne, men ser intet behov for fælles procedurer og blander sig i alle projekter på alle niveauer.

Firmaet er manden. Det var »oplyst enevælde«, forklarer en medarbejder. Til sidst kører Sørens risikovillighed og egenrådige, forældede ledelsesstil da også firmaet økonomisk i sænk.

Læs også: Pihl-grundlægger i åbent interview: »Vi lavede grumme fejltagelser, der kostede os det hvide ud af øjnene«

Hans sidste års høje alderdom præges at en bitter kamp for at beholde rollen som chef, selv om alle familiens aktier for længst er deponeret i banken.

Læs også: Ny bog om stort entreprenørkrak: Aarsleff var tæt på at købe Pihl

Den lange og velskrevne historie om Sørens og firmaets udvikling er fortalt både set gennem Sørens briller og løbende kommenteret af venner, samarbejdspartnere og familiemedlemmer med bemærkelsesværdig åbenhed. Mest gribende og afslørende er et afsluttende interview med Søren i september 2011, efter at han i realiteten har mistet kontrollen over firmaet.

Han kæmpede for sit livsværk det sidste, selv om ændrede markedsforhold for længst var løbet fra Pihls måde at drive forretningen på, og til sidst blev han reelt forvist fra sit kontor af den nye ledelse, banken havde indsat. Men som vi nu ved, var det for sent at redde firmaet.

Det er en særdeles interessant ingeniørpersonlighed, som her har fået sin lange saga fortalt, og det er der kommet en utrolig spændende bog ud af.

’Sørens saga. Entreprenøren Søren Langvad og dramaet om Pihl’. Af Poul Høegh Østergaard. Gyldendal, 286 sider, pris ca. 300 kr.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>