Som konsulent arbejder vi jo “for kunden” og i hvert fald har det i mit hoved altid været tilfældet, at “koden var kundens” og ikke konsulentens. Jeg troede faktisk, at det var noget alle (i hvert fald dem, der bestiller noget IPR-dækket af andre) forholdt sig til.
Men den anden dag skulle jeg hjælpe med tekniske spørgsmål omkring en opgave, der var bestilt “ude i byen” (det var ikke CIBER-relateret). Konkret var opgaven design og implementering af en (lille) del af intranettet, og nu havde de problemer med at få det til at virke.
Konkret foregik samtalen nogenlunde således:
- (mig) Kan du ikke sende mig kildekoden, så kan jeg kigge på, hvorfor det ikke virker?
- (dem) Æehm – den har vi da ikke
- (mig) Øh ok – hvorfor har I ikke det? Står det ikke i jeres kontrakt/aftale med leverandøren, at I skal have disse ting?
- (dem) Næeh – det tror jeg ikke. Hvad skulle vi bruge det til?
Med til historien hører, at firmaet får en hel del grafisk materiale bestilt ude i byen til brochurer, plakater etc. Tillige har firmaet tidligere brændt fingrene på en opgave (et Flash-website), hvor det et år efter leverance blev opdaget, at de ikke kunne ændre selv små ting i sitet, da de kun havde fået binære filer leveret fra leverandøren.
Jeg var reelt målløs. Jeg var af den opfattelse, at det var normal procedure, at firmaer sørgede for, at ophavsret var deres ifht kildekode, udarbejdet grafisk materiale etc, at kildekode incl opsætningsfiler etc blev overdraget fra leverandør ved opgaveafslutning.
De fleste herinde vil sikkert være enige i, at det naturligvis bør være noget alle forholder sig til – men er det også tilfældet … for eksempelvis små- og mellemstore virksomheder?
Hvad er jeres erfaring? Oplever I, at kunderne husker på dette, og hvis de ikke gør det – sørger I så for at få det puttet ind i kontrakten?
Hvis I er så heldige, at jeres kunder forholder sig til dette allerede – hvordan formulerer det så i jeres kontrakter?
Leave a Reply