Min datter Louise på snart 11 år har spurgt ind til hvad det er “at programmere”. Jeg har nævnt at hun selv kan lære at programmere sin computer.
Vi havde endelig god luft i weekendprogrammet sidste lørdag, så Louise og jeg satte os med hendes laptop og åbnede hjemmesiden for Scratch.
Med Scratch kan man lave grafiske program-blokke, som f.eks. får en kat til at bevæge sig på skærmen, mens den siger lyde, eller den kan lave interaktion med andre figurer, eller i forhold til cursor bevægelser.
Hvis man som voksen følger vejledningen ude i højre side af skærmbilledet får man hurtigt lært grundideen i Scratch. (Tryk på billedet for at se det i bedre opløsning).
I modsætning til sidste gang jeg så på Scratch er den nu en webside, hvor alt kører i browseren (også på Linux).
I venstre side findes det grafiske program som køres når man trykker på det grønne flag (eller de enkelte programblokke) og tilsvarende stoppes programmet med det røde symbol ved siden af flaget.
Louise fangede lynhurtigt ideen med Scratch. Fordi katten er “nuttet”, og det var nemt at lave lyde og bevægelse fik Louise hurtigt lavet programmer, hvor katten gik skærmen rundt. Efter lidt tid begyndte hun at spørge til vinkler i et væk og det skulle åbenbart bruges til at lave et hjerte. Sejt! Min rolle var i høj grad reduceret til at svare på støttespørgsmål, og kun i få tilfælde fik jeg mus og keyboard. Louise bestemte farten, og det gjorde det til en stor succes.
Jeg kiggede med og dels inspirerede til nye ideer Louise kunne prøve at lave, men også guide hende til at prøve nye programmerings-klodser dvs. nye programmerings-kommandoer.
Vi fik også lært værdien af at gemme sit program i nyt filnavn så vi kunne gå tilbage til noget der virkede. Louises programmer gik nogle gange helt i skoven – fint nok. Det lærer man også af.
(Det var lidt for tidligt at introducere Git eller andet versionskontrol G).
Næste succes fik Louise ved at gå på jagt i nogle af de 5 millioner småprogrammer, der ligger online på denne URL. Hvert projekt kan direkte køres i browseren, og der er direkte adgang til at se, hvordan de enkelte programmer er lavet (Tryk på “See Inside”). Det brugte Louise som inspiration til at lave et program, hvor en dinosaur spiste andre dinoer – sjovt og lærerigt.
Louise fik i den grad vagt interessen for at programmere, og vi fik en snak om hvorfor far programmerer i tekst med sort baggrund og grøn skrift, og meget andet.
Jeg prøvede også senere i forløbet at lave et ret komplekst program, hvor Louise missede lidt af ideen. Det var for abstrakt for hende og det var lidt et eksperiment for at se hendes reaktion. Jeg lærte (som ventet) at vi voksne – og særligt os programmører – IKKE må køre for komplekse ting for tidligt. Louise spurgte efter at lave noget andet og slettede mit program.
Det er forholdsvist nemt at have succes med start i Scratch-programmering. Tag små skridt ad gangen og hele tiden hør efter hvad barnet synes lyder sjovt.
Jeg kan varmt anbefale andre forældre, skolelærere og lignende at lave forløb med de unge, hvor I starter ud med at vise, og især giver de unge adgang til selv at prøve at lave kode. Det er sjovt og lærerigt.
Louise fik også sat mig lidt til vægs med spørgsmålet “Far – hvorfor underviser de ikke i programmering i skolen?”
Tja, pigen har ret – og det er rigtig synd. Jeg vil meget gerne høre kommentarer fra lærere og aktive forældre. Hvorfor introducerer vi ikke programmering, så ungerne får mere forståelse for den computer, som de oftest alligevel spiller på.
/pto
P.S. Ja – det ville være bedre med et pause på f.eks. et sekund mellem de to “gå”-kommandoer i første program-eksempel 
Jeg kan ligeså godt lave dette P.S. så jeg slipper for kommentaren om det.
Leave a Reply