Om ti år bliver fartbump stort set overflødige. Med mindre kommunerne begynder at bruge flere penge på at fylde huller og udskifte slidlag, vil omkring en tredjedel af det kommunale vejnet nemlig være i så dårlig stand, at bilisterne automatisk bliver tvunget ned i hastighed. Det viser en ny opgørelse fra det rådgivende ingeniørfirma Grontmij.
I 2014 vil de danske kommuner bruge 0,9 mia. kr. på at vedligeholde de 70.500 km kommunale veje. Men mange års besparelser betyder, at der ifølge Grontmij allerede er et efterslæb på 3,5 mia. kr. på vedligeholdelseskontoen.
»Det er det skadebillede, der er lige nu. Og hvis man ikke øger budgetterne nu, vil efterslæbet bare vokse,« siger markedschef Bjarne Bylov Jensen fra Grontmij Pavement Consultants.
Beløbet er beregnet ved hjælp af data fra Grontmijs system til administration af vejvedligehold, Rosy, som omkring 40 kommuner bruger. Grontmij har udvalgt 11 kommuner, som med hensyn til vejtyper, vejnettets længde og geografi udgør et repræsentativt udsnit af de danske kommuner. Konsulenterne har med kommunernes data beregnet nøgletal for efterslæb, antal kilometer ‘lavstandardveje’ og vejkapital.
Lavstandardveje – også kaldet ‘veje under acceptabelt niveau’ – er veje, der er i så dårlig stand, at det er sidste chance for at reparere dem og eventuelt udskifte asfalten, før det bliver uforholdsmæssigt dyrt.
En vej bliver nemlig meget dyrere at reparere, når der først er sket skader i de bærende lag. Sker det, skal vejen graves op og reetableres. Ifølge et whitepaper, som Cowi præsenterede sidste år, er prisen for at renovere en vej 765-1.105 kr. per m2. Prisen stiger, jo mere trafikeret vejen er. Til sammenligning koster det 30-70 kr. per m2 at lægge nyt slidlag på vejen.
Fortsætter kommunerne med at underinvestere i vejene – ved at bibeholde det nuværende niveau på 0,9 mia. kr./år – vil der i 2024 være 23.000 km lavstandardveje, svarende til knap en tredjedel af det kommunale vejnet. Selv hvis kommunerne øger budgetterne med 30 procent, vil der komme flere kilometer lavstandardvej end i dag – hele 16.000 km.
Skal efterslæbet helt væk, kræver det en anderledes drastisk indsats. Så skal vedligeholdelsesbudgettet nemlig fordobles til 1,8 mia. kr/år. Hos Grontmij forsøger Bjarne Bylov Jensen at afdramatisere beløbet.
»Det betyder ikke, at man skal ud at hæve skatterne. Faktisk koster det ikke mere end 50 øre. pr. dansker pr. dag at gøre noget ved vejene. Gør vi ikke noget nu, øger vi til gengæld kommunernes fremtidige udgifter, fordi det bliver meget dyrere at reparere vejene.«
Hos KL erkender chefkonsulent Nikolaj Sveistrup, at kommunerne bruger for få penge på vejene.
»Vejnettet er nedslidt. Hullerne taler deres eget sprog, og det er derfor et område, der bør prioriteres, for vi ved, at god infrastruktur er vigtig for vækst, produktivitet og for at mindske trængslen. Men det er et område, der er i hård konkurrence med f.eks. ældrepleje og børneområdet, når kommunalpolitikerne skal prioritere pengene. Det vigtige er, at vi får debatten om, hvordan vi får bedre løsninger, og her må både offentlige og private i sektoren gå sammen for at få tænkt nye tanker, så det ikke kun handler om nye penge, men også om nye holdbare løsninger.«
Nogle kommuner er dog begyndt at investere langsigtet i vejene. I Gribskov Kommune udlovede kommunalpolitikerne 10 mio. kr. til det projekt, der kunne gavne kommunens økonomi mest på længere sigt. Vinderen blev en øget vedligeholdelsesindsats på vejene, fordi vejfolkene kunne vise, at de kunne reducere de fremtidige udgifter til vejvedligehold markant ved at investere 10 mio. kr. ekstra i 2014 og fem mio. kr. ekstra i de efterfølgende år.
I andre kommuner bliver funktionskontrakter, partnering eller flerårige asfaltudbud taget i brug for drive omkostningerne til vejvedligehold ned og mindske risikoen for, at kommunalpolitikerne skærer i vedligeholdelsesbudgettet, når der mangler penge andre steder. Men det er stadig alt for få kommuner, der går lige så drastisk til værks som Gribskov, mener sekretariatschef i Dansk Vejforening Søren Bülow.
»Investeringen i vejvedligehold er ikke gået op de senere år. Tværtimod er niveauet jævnt faldende, hvis du måler i faste priser og korrigerer for udviklingen i priserne for asfaltarbejder. En del af det skyldes, at man er blevet mere effektiv til at lave vedligehold, men det kan ikke forklare hele faldet.«
I hans øjne er der brug for, at staten stiller nogle midler til rådighed i en lånepulje.
»Nogle kommuner har faktisk råd til at investere mere i vejvedligehold. Men der er mange andre, der ikke lige vil være i stand til at hive 80-100 mio. kr. op af lommen til at indhente efterslæbet. Vi har brug for en ordning som kvalitetsreformen – bare for vejene.«
Leave a Reply