Det kan være et bureaukratisk mareridt at opføre et mindre solcelleanlæg på 6 kW i baghaven på grund af de omfattende, indviklede og forskellige regler for støtten til at sælge strømmen.
Men søsætter du et projekt på samlet 190 MW fordelt på 475 anlæg over hele landet, der hver skal sælges i 1000 andele, skal du helt sikkert holde tungen lige i munden.
Det er præcis, hvad projektet Danske Solhaver er godt i gang med. Det er Danmarks største projekt, men adskillige forhindringer står i vejen.
Først og fremmest har folkene bag ualmindeligt travlt, hvis den altafgørende afregningspris på 116 øre per kWh skal i hus.
Hver af de 475.000 andele i projektet koster 3.500 kroner. Anlæggene skal stå på marker hos landmænd fordelt over hele landet og er dimensioneres til 400 kWp. Netop store solcelleanlægsprojekter opstillet på marker var årsagen til, at daværende klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) måtte foretage et hasteindgreb i loven.
Den forventede afregningspris forudsætter, at projektet skal kvalificere sig til den såkaldte overgangsordning. Kriterierne for ordningen er, at man inden den 19. marts 2013 indgik en bindende købsaftale på sit anlæg, samt at der var indgivet ansøgning til enten kommunen eller netselskabet.
Begge dele har betyrelsesformand Mikkel Palsby over for Berlingske hævdet, at Danske Solhaver lever op til, og at et advokatfirma har sagt god for, at projektet lever op til lovens rammer. Senere har Børsen kunnet afsløre, at den fortolkning var Mikkel Palsbys egen.
Selve overgangsordningen og de afregningssatser, den lover, hviler dog i sig selv på et usikkert fundament, da den først skal godkendes i EU. Af samme årsag gives der endnu ikke officielt tilsagn om, at man er kommet med under ordningen, men selv hvis projektet skulle være så heldigt, så er det stadig kun det halve af vejen.
Satsen på 116 øre gælder kun for anlæg, der er færdigbygget og nettilsluttet senest inden udgangen af dette år. Det er altså ikke tilstrækkeligt at få tilsagn om pristillægget i år. De 475 anlæg skal også bygges og tilsluttes nettet inden 2015, hvis økonomien skal holde.
Den forhøjede afregningspris er ifølge de dokumenter, der er tilgængelige fra projektets hjemmeside, afgørende for økonomien. Med de 116 øre pr. kWh forventer Danske Solhaver, at den totale produktion fra anlæggene vil indtjene godt 220 millioner det første år.
Pristillægget gives for en ti-årig periode ud fra en sats, der er fastsat samme år, som man får tilsagn. Satsen aftager med 14 øre om året, så 2015-satsen vil være på 102 øre. Hvis Danske Solhaver ikke når at opstille sine anlæg i år, vil det betyde et tab i indtjening det første indtjeningsår på 26,6 millioner kroner, såfremt der er tale om alle 475 anlæg.
Det har været fremme i medierne, at projektet ville suge 1,2 milliarder ud af statskassen over en ti-årig periode. Det er imidlertid en misforståelse, at det statsgaranterede pristillæg kommer fra statskassen. De forhøjede satser til solcellestrøm, hvad enten de hører under 20 MW-puljer eller overgangsordninger, kommer fra indtægten ved opkrævning af PSO-tariffen, som alle elkunder betaler, og er således adskilt fra statskassen regnskabsmæssigt.
Endelig overstiger projektets samlede effekt på 190 MW finansieringsrammerne i energiforliget, der frem mod 2020 havde budgetteret med en udbygning på samlet 800 MW. Med den eksisterende installerede effekt og den forventede udbygning under de årlige 20 MW-puljer vil projektet øge den samlede danske solcellepark til 910 MW.
Leave a Reply