Får danske virksomheder mest gavn af et ’ja’ eller et ’nej’, når der er folkeafstemning om en fælles europæiske patentdomstol 25. maj?
For ingeniørvirksomheder, der endda har erfaringer med patenter, er svaret langtfra entydigt. Faktisk svarer hver tredje ingeniørvirksomhed ’ved ikke’ i en ny stikprøveanalyse, som Ingeniøren og Ingeniørforeningen IDA har fået foretaget.
Fagfolk peger på, at usikkerheden skyldes, at et stort fælleseuropæisk patentsystem kan betyde flere sagsanlæg for patentkrænkelser fra udenlandske konkurrenter. Men også skepsis over for, om et ’ja’ reelt betyder sparet tid og penge, præger billedet.
Et nyt europæisk patentsystem betyder kort sagt, at danske ingeniørvirksomheder kun vil skulle udarbejde ét patent. Det vil som i dag blive udstedt af det europæiske patentkontor, EPO, men vil få retsvirkning i alle de lande, der tilslutter sig den europæiske patentløsning.
Usikkerheden blandt ingeniørvirksomheder, som både har god erfaring med patenter, og dem, som ikke har, undrer dog ikke Thomas Riis, der er professor, dr.jur. ved Københavns Universitet. Han har i flere år forsket i europæiske patenter.
»Jeg tror, at nogle virksomheder kan have lige så meget glæde af det nuværende system, men det er svært at sige med sikkerhed, da vi endnu ikke ved, hvordan det nye system præcist kommer til at se ud. Derfor er det også svært at vide, om man kan spare tid og penge,« siger han:
»Vi taler også om en situation, hvor fordele og ulemper i høj grad følges ad. Eksempelvis får ingeniørvirksomheder nemmere ved at håndhæve deres patenter i udlandet. Men det samme får udenlandske virksomheder også her i Danmark. Så besværet med et patentsystem ophører ikke. Det ændrer blot karakter og skaber nye former for usikkerhed for virksomhederne,« fortæller juraprofessoren.
IDA: et abstrakt område
Grundlæggende set er flertallet af de adspurgte i Ingeniøren og IDAs undersøgelse overvejende positive over for en eventuel kommende fælles europæisk patentdomstol og enhedspatenter.
Det kan skyldes, at virksomheder i højere grad kan målrette deres strategi, alt efter hvilket produkt de skal have patenteret, mener Thomas Riis. Hvis Danmark stemmer ’ja’, åbner det nemlig for en tredje ’patentplatform’ for virksomheder.
Et ’ja’ sikrer, at man nu både kan søge patent nationalt, et europæisk patent og et fælleseuropæisk.
De nationale patentmyndigheder bliver der ikke pillet ved. Man vil også fortsat kunne søge om patenter inden for de gældende europæiske regler, hvis man eksempelvis kun har brug for at patentere et produkt i to EU-lande.
Den tredje ’platform’, som dækker over det nye enhedspatent, lukker op for, at man får udstedt et patent af EU’s EPO, som har gældende retsvirkning i alle de lande, som deltager i det nye samarbejde.
Alt i alt ændrer det dog ikke ved, at processen med at få udarbejdet og godkendt et patent er lang og kan være økonomisk opslidende, viser Ingeniøren og IDAs undersøgelse.
Det problem anerkender Cornelius Olesen, der er formand for IDAs erhvervsudvalg.
»Generelt tror jeg, at spørgsmålet om patentdomstolen for mange er lidt abstrakt og fjernt. Samtidig er spørgsmålet jo ikke lige relevant for alle virksomheder. Så alt i alt tror jeg, der gemmer sig mange bevæggrunde bag den store ‘ved ikke’-svargruppe i undersøgelsen,« siger Cornelius Olesen.
Ingeniøren og IDA afholder 30. april et seminar om patentafstemningen. Læs mere på bit.ly/ingpatent.
Leave a Reply