Kronik: Krav om radonsikring i nybyggeri skaber falsk tryghed

Siden 1998 har der i bygningsreglementet været krav om sikring af alt nybyggeri mod indtrængning af den radioaktive gas radon fra undergrunden. Og i bygningsreglementet fra 2010 blev der indført en skærpet grænseværdi på 100 Bq/m3 (Becquerel) i indeluften for alt nybyggeri. Men der er aldrig blevet stillet krav til bygherren om at dokumentere, at kravet overholdes.

I 2006-2007 gennemførte Niras en undersøgelse af radontætheden i 16 nybyggede huse i Region Midtjylland, der på papiret skulle være radonsikrede. Resultatet af undersøgelsen viste, at der i 50 pct. af husene blev målt radonkoncentrationer over den nuværende grænseværdi på 100 Bq/m3 (indført i 2010). Problemet var bare, at der ikke eksisterede krav til bygherren om eftervisning og dokumentation af udført radonsikring.

Situationen er nøjagtig den samme i dag. Der er ingen egentlige lovkrav til bygherren om dokumentation og sikkerheden for, at et nybygget hus er radontæt og dermed også trygheden for, at et nyt hus er sundt at bo og opholde sig i, er derfor hverken velbegrundet eller dokumenteret.

En radonmåling er den eneste måde, hvorpå det kan afgøres, om en bygning er radontæt (≤100 Bq/m3 i nybyggeri). Alligevel foretages der kun ganske få radonmålinger i nyopførte huse, selv om Statens Byggeforskningsinstitut ellers har udarbejdet en SBI-anvisning til, hvordan radonniveauet måles i praksis. Og der er heller ingen krav om kontrolmålinger af en bygning efter ibrugtagning.

Målinger efter ibrugtagning kan være relevante, da optørring af bygningen kan skabe svindrevner eller større revner, der forværrer indtrængningen. Fraværet af krav om kontrol er lidt af et paradoks i et land som Danmark, der på mange andre miljø- og sundhedsspørgsmål udmærker sig ved en skarp regulering og håndhævelse til stor glæde for folkesundheden.

Radon er en radioaktiv gas, som findes i undergrunden, hvorfra det trænger ind i vores bygninger. Radongassens henfaldsprodukter (radondøtre) er farlige i større koncentrationer, når de indåndes, deponeres og indefra bestråler og beskadiger vores lunger. Udsættes vi for eksponeringen gennem længere tid, kan bestrålingen forårsage lungekræft.

Et forhøjet og sundhedsskadelig koncentration af radon (>100 Bq/m3) i indeklimaet kan kun afgøres ved en radonmåling, da radon hverken kan ses, lugtes eller smages. Hvis koncentration af radon i indeklimaet stiger, bevirker dette en øget risiko for lungekræft. Sundhedsstyrelsen skønner, at radonforurening årligt er skyld i ca. 300 dødsfald.

Myndighederne har udstedt en gevaldig tillidserklæring til bygherrerne, når det kommer til radonsikring af nybyggeri, så længe der ikke stilles krav om at dokumentere, at sikringen er udført. Derfor er der tydeligt behov for, at vi kan dokumentere, at det byggeri, vi klassificerer som radonsikkert, rent faktisk også er det.

Denne dokumentation kan vi kun opnå ved systematisk at foretage kontrolmålinger af radon i nybyggeri – evt. som stikprøver eller som en standardleverance fra bygherre med inspektion og afprøvning af udført radonsikring.

Ifølge Danmarks Statistik er der i 2013 opført ca. 4.500 nye enfamilieshuse. Alle disse bygninger burde være radonsikre, men vi har ingen vished for, at dette også er tilfældet. Der er derfor et tydeligt behov for en mere systematisk kontrol af nybyggeri, så folkesundheden for brugere af offentlige bygninger og beboere i nyopførte huse tages alvorligt. Andet kan vi ikke være bekendt.