Ny bog om stort entreprenørkrak: Aarsleff var tæt på at købe Pihl

Da Pihl & Søn gik konkurs i august sidste år, måtte konkurrenten Aarsleff nedskrive sit regnskab med 30 mio. kr., som de havde til gode hos Pihl. Desuden måtte Aarsleff overtage alt arbejde på de to store projekter, som entreprenøren udførte i et joint venture med Pihl – nemlig ombygningen af Nørreport Station og den nye Värtahamnen i Stockholm.

Konkurrentens konkurs kom angiveligt som en overraskelse for Aarsleffs administrerende direktør, Ebbe Malte Iversen, som i Børsen kaldte den ‘aldeles uventet’. Men Aarsleff havde haft bedre indsigt i Pihls forretning end de fleste, fortæller bogen ‘Sørens saga’, som udkommer i dag: Aarsleff var nemlig i begyndelsen af 2012 meget tæt på at købe Pihl.

Forfatteren, Poul Høegh Østergaard, har skrevet om og for bygge­branchen i mange år og var i gang med en portrætbog om Pihls mangeårige direktør og ejer, Søren Langvad, da krisen ramte entreprenørkoncernen med fuld kraft. Søren Langvads liv var uløseligt forbundet med Pihl, så gennem de mange samtaler, forfatteren havde med Søren Langvad, fik han også et indblik i hans forsøg på at sikre Pihl & Søns overlevelse i kampen mod kreditorerne.

Kontakt til Aarsleff

I efteråret 2011 er Søren Langvads holdning, at hans fire børn, som står til at arve Pihl & Søn, kan gøre med selskabet, hvad de vil. Efter hans død, men ikke før.

Allerede få måneder senere kradser krisen imidlertid så kraftigt hos Pihl, at Søren Langvad opsøger konkurrenten Aarsleff, som Pihl dog også har et nært samarbejde med.

‘For en umiddelbar betragtning det perfekte match. Begge er inge­niør­tunge anlægsentreprenører – Aarsleff hovedsageligt under jorden, Pihl over den og på vandet. De er skåret efter nogenlunde samme værdisæt og kender hinanden fra en stribe vellykkede joint ventures,’ skriver Poul Høegh Østergaard i bogen.

Aarsleff er ligesom Pihl & Søn vokset kraftigt efter årtusindskiftet. Fra 2004 til 2011 har Aarsleff næsten fordoblet sin omsætning til ca. 6,6 mia. kr. I modsætning til situationen hos Pihl er væksten imidlertid foregået med sorte tal på bundlinjen.

Hos Pihl har væksten været meget mere voldsom – en tidobling i omsætningen på ti år. I starten går det fint, men 2011 ender med et underskud på knap 200 mio. kr.

I bogen erkender Søren Langvad da også, at væksten har været for voldsom.

»For eksempel havde vi jo aldrig lavet boligbyggeri, men pludselig for en halv snes år siden fik vi en masse boligbyggeri og en masse nye folk ind til at styre det. Der blev lavet nogle grumme fejltagelser, der har kostet os det hvide ud af øjnene. Vi gik for massivt ind. Det skulle vi nok ikke have gjort. Firmaets styrke har været at få beslutningerne så langt ned i geledderne som muligt. Når man gør det, åbner man selvfølgelig også for, at der bliver truffet nogle forkerte beslutninger. Men det er jo også det, der skaber noget,« fortæller Søren Langvad i bogen i september 2011.

To måneder senere forlanger Danske Bank, som har 700 mio. kr. til gode hos Pihl, at de får lov til at lave en kritisk gennemgang af alle Pihls igangværende projekter. Banken har faktisk allerede udpeget en uvildig konsulent – nemlig Birgit W. Nørgaard.

Den økonomiuddannede Nørgaard har flere store lederposter og ikke mindst redningen og salget af ingeniørrådgiveren Carl Bro på cv’et. Især det sidste skræmmer ifølge bogen Søren Langvad.

Derfor ringer han i december 2011 til Aarsleffs administrerende direktør, Ebbe Malte Iversen.

»Han spurgte, om han måtte komme over at snakke med os. Det måtte han selvfølgelig gerne,« fortæller Ebbe Malte Iversen til Ingeniøren.

Kort tid senere sidder Søren Langvad sammen med Halldór P. Ragnarsson, der er udset til at efterfølge Søren Langvad i direktørstolen hos Pihl, i et mødelokale hos Aarsleff i Åbyhøj ved Aarhus.

»De ville gerne tale om et tættere samarbejde. Det var naturligt, for vi havde gennem mange år haft et godt samarbejde og en god forståelse for hinanden. Og vi havde stor respekt for Pihls styrker, især inden for projektledelse af større projekter.«

Mødet bliver fulgt op af flere samtaler i de følgende uger. Begge parter kan se gode synergimuligheder.

»Pihl havde gennem årene evnet at samle en gruppe af projektledere, som var gode til at arbejde meget projektorienteret med udpræget brug af underentreprenører: Altså til at tage et eller andet sted hen i Danmark eller udlandet og samarbejde med underentreprenører om løsningen af et konkret projekt, hvorefter de tager hjem igen eller ud på et andet projekt, hvor de skal indgå i en ny projektorganisation. Det kræver folk, der er geografisk mobile, fagligt mobile og med Sørens ord har en ‘polyteknisk kvalifikation’. Desuden kræver det en fleksibel organisation. Det ville være et godt match for vores virksomhed, hvor vi også har stærke kompetencer inden for projektledelse af store projekter, men i højere grad arbejder med egenproduktion,« forklarer Ebbe Malte Iversen.

Men samtidig med, at Pihl og Aarsleff fik aftalt, hvordan et eventuelt samarbejde skulle foregå – og ifølge bogen fik sat navne på ledere og nøglemedarbejdere – blev det også klart, at Pihls regnskabsbøger kunne gemme på uhyggelige overraskelser.

»På det tidspunkt vidste vi jo ikke, at 2011 ville ende med underskud på knap 200 mio. kr. Men tallene fra 2010 havde indikeret, at resultaterne var under pres. Og det stod klart i drøftelserne, at resultatet i 2011 ville blive ringe,« siger han.

Derfor var det også udelukket, at Aarsleff kunne overtage Pihl med det samme.

»Der var forskellige samarbejdsmodeller på bordet. Én af dem kunne ende med en overtagelse. Men det var udelukket, at det kunne ske hurtigt. Vi skulle se Pihls tal og udvikling over en længere periode. Og vi ville ikke have kunnet overtage dem i 2011, for deres gæld og lave egenkapital ville have sat vores soliditet for meget under pres,« siger Ebbe Malte Iversen.

Meldingen om, at Aarsleff ikke kan reagere hurtigt, får Søren Langvad til at trække følehornene til sig. I ‘Sørens saga’ skriver Poul Høegh Østergaard, at pengene ikke passede til det, som Søren Langvad havde forestillet sig. Men Ebbe Malte Iversen erindrer ikke, at der nogensinde kom et konkret købstilbud på bordet.

For at komme Danske Bank i forkøbet meddeler Søren Langvad i foråret 2012, at han vil overlade direktørposten til Halldór P. Ragnarsson og selv fortsætte som formand for bestyrelsen. Men Danske Bank kræver, at Birgit W. Nørgaard bliver bestyrelsesformand. Fordi Søren Langvad har deponeret sine aktier hos banken som sikkerhed for en kreditudvidelse, kan han ikke nægte. Birgit W. Nørgaard bliver direktør, og derefter bliver både Søren Langvad og Halldór P. Ragnarsson kørt ud på hvert deres sidespor.

Overtog Pihls projektledere

Efter Søren Langvads død i december 2012 og Pihls konkurs i august 2013 overtog Aarsleff som nævnt det fulde ansvar for at gennemføre de to byggerier, hvor de var i joint venture med Pihl: to projekter, som på tidspunktet for overtagelsen stadig så ud til at give overskud.

Aarsleff tilbød Pihls medarbejdere på projekterne at fortsætte hos dem, og derudover tilbød de ansættelse til mange af de ingeniører, som netop havde mistet jobbet.

I dag har cirka 50 tidligere Pihl-­ansatte job hos Aarlseff.

»Organisatorisk har vi på sin vis opnået en del af det, som oprindeligt var intentionen med det tættere samarbejde. Vi har overtaget de fleste medarbejdere fra de projekter, hvor vi arbejdede i joint venture, og så er der kommet nogle andre dygtige og erfarne projektledere til, som vi tidligere har arbejdet godt sammen med på andre projekter.«

Om samarbejdet med Pihl kunne have ændret entreprenørens skæbne tør Ebbe Malte Iversen ikke spå om.

»Men en udvidelse af vores samarbejde kunne måske have haft en signalværdi, der kunne have bidraget til, at Pihl havde fået en mere sikker udvikling,« vurderer han i dag.