Rotter på stoffer giver ny viden om skizofreni

Et nyt studie fra forskere på Syddansk Universitet giver helt ny indsigt i skizofrenis påvirkning på rottehjerner.

Omkring 20.000 mennesker lider i Danmark af skizofreni, men på trods af at forskere i mere end 100 år har forsøgt at forstå sygdommen, ved man fortsat ikke, hvordan sygdommen opstår eller hvilke fysiologiske ændringer, den forsager i kroppen.

Ifølge forskerne er det vanskeligt at studere hjerneaktiviteten hos skizofrene mennesker, og derfor har man forsket i rotters hjerner. Rotterne har fået det stærkt hallucinerende stof phencyclidin (PCP), også kaldet angel’s dust, der giver symptomer, der minder om skizofreni.

»Når mennesker tager dette stof, oplever de mange af de samme reaktioner og symptomer som skizofrene mennesker, og derfor er det værdifuldt at studere, hvordan rotter og rottehjerner reagerer, når de får PCP«, forklarer Ole Nørregaard Jensen, professor og leder af institut for Biokemi og Molekylær Biologi, i en pressemeddelelse.

»Allerede efter 15 minutter kunne vi se ændringer i proteinerne i hjernen, og efter 240 minutter var det meste overstået,« siger Ole Nørregaard Jensen.

Samlet fandt forskerne 2.604 proteiner i hjernen ved hjælp af såkaldte massespektometre. Ud af disse var 352 proteiner tilsyneladende forbundet til skizofreni. På baggrund af resultaterne vil det være oplagt at studere, om disse proteiner også er påvirkede hos mennesker med skizofreni. Det vil nemlig give forskerne noget at gå efter, hvorefter de vil kunne se, om de kan begrænse eller bremse ændringen i proteinerne.

Proteinerne reagerede straks, da rotterne blev udsat for PCP. Reaktionen satte en kæde af forstyrrelser i netværket omkring proteinerne i gang – bl.a. ændringer i stofskiftet og i calcium-balancen.

»Det er altså disse 352 proteiner, der er involverede i de ændringer i hjernens receptorer og signalmoduler, som får rotterne til at ændre adfærd – og som formentlig er sammenlignelige med de ødelæggende ændringer, der sker i en skizofren hjerne«, forklarer Ole Nørregaard Jensen.

Studiet er offentliggjort i Journal of Proteome Research.