Se, hvor håbløst det er at styre cyklen uden tyngdekraft

Der er jo ingenlunde tale om at ophæve tyngdekraften!

Uden tyngdekraften, ville hjulene slippe underlaget, så det er umuligt overhovedet at opnå centrifugalkraft.

Forestil jer at man sidder på en cykel i fart, og tyngdekraften pludselig ophæves. Dermed ophæves også friktionen mellem dæk og underlag, og den mindste ujævnhed vil få cyklen til at ændre retning OPAD, hvorefter man “svæver”, mens hjulene fortsætter med at rotere.

Hvis man læner sig til venstre, vil cyklen blot krænge sig til højre, for at opveje denne bevægelse, og hjulenes impulsmoment vil få cykel/cyklist til at rotere til højre om den lodrette akse – men cyklens/cyklistens massecentrum vil bevæge sig ligeud, hvormed ingen centrifugalkraft opstår.

Hvis cyklisten i stedet for at læne sig til venstre, drejer styret/forhjulet til venstre, så vil resten af cyklen rotore en lille smule til højre om den lodrette akse, for at opveje forhjulets bevægelse.

Forhjulets impulsmoment vil så tvinge cyklen til at krænge til venstre, hvorefter begge hjuls impulsmoment vil få cyklen til at rotere til venstre, over den lodrette akse.

Cykel/cyklist foretager dermed den helt korrekte bevægelse, for at kunne følge en kurve og skifte retning til venstre, hvis den havde vejgreb, men da den ikke har det, vil den stadig fortsætte ligeud.

Cyklisten vil kunne bevare krængningen, uden at vælte, da der hverken er tyngdekraft, til at trække den nedad, eller centrifugalkraft, til at den udad.

Cyklisten vil med andre ord, langt hen ad “vejen”, selv kunne regulere sin krængningsvinkel, blot ved at dreje på styret – men da der ikke er noget til at holde cykel/cyklist stabil over den tværgående akse, så vil cyklisten nok før eller siden miste kontrollen, og ende med at vende på hovedet ift udgangspositionen.

.
Modsat ovenstående scenarie, hvor der hverken er centrifugalkraft, tyngdekraft, vejgreb eller stabilitet over den tværgående akse, så er alle disse kræfter + en fjederkraft involveret i bricyklen, og cyklisten vil opfatte og reagere på dem alle.

Der er altså ingenlunde tale om at ophæve tyngdekraften, eller noget der vil opleves som sådan.

Man lægger blot en fjederkraft oveni centrifugalkraften, så den lodrette tyngdekraften ikke i sig selv er nok til at opveje den vandrette centrifugal+fjederkraft.

Dermed presser den samle centrifugal+fjederkraft cyklisten ud af det sædvanlige balancepunkt, og krænger dermed udad i svinget, indtil den når en vinkel hvor fjederkraften opvejer centrifugalkraften.

Det er ikke spor umuligt at styre en tre- eller firehjulet cykel, selvom hjulene og/eller cyklisten selv krænger udad – men som cyklist har man jo allerede tidligt i sin barndom optrænet en rutine, der gør at man følger hjulenes impulsmoment, og derfor reagerer ved at styre til samme side som krængningen.

Man kan desuden se på videoen, at cyklen har tendens til at vælte, hvis man forsøger at styre modsat krængningen, og derfor er nødt til at styre kontra, for ikke at vælte – hvad man jo altid vil reagere imod.

Men det skyldes jo bare at tyngdepunktet flyttes udover linjen mellem forhjulets og det yderste baghjuls støttepunkter.

Hvis sporviden mellem de yderste hjul lavet væsentligt, så vil den jo ikke have samme tendens vælte, og så er det jo bare at ignorere impulsmomentet og rutinen, og styre ind i svinget.