Spiserør groet af stamceller er implanteret i rotter

Forskere har udviklet et fungerende spiserør baseret på stamceller. Indtil videre er det dog kun lykkedes i rotteforsøg, men metoden kan få bred anvendelse og i fremtiden hjælpe patienter med spiserørskræft.

Patienter med spiserørskræft kan få fjernet en del af spiserøret og erstattet det med en del fra tyndtarmen eller maven, skriver Scientific American, der understreger, at den slags bestemt ikke er uden komplikationer. Derudover har mange patienter svært ved at synke mad efter operationen.

Proteinskelet muliggjorde nyudviklet spiserør

Forskerne fjernede 15 mm af rotternes spiserør. Dernæst fjernede de cellerne, hvorefter et skelet bestående af proteiner forblev tilbage. Det er, ifølge Scientific American, nu en helt normal teknik, når man skal sikre, at man har en struktur, celler vil kunne sidde fast på.

Proteinskelettet blev testet for at sikre, at det kunne holde til gentagne cykler af udvidelse og sammentrækning, og derfor blev der i tests pumpet luft ind i det 10.000 gange.

Herefter benyttede forskerne stamceller kaldet allogene mesenkymale stromaceller, der ikke forårsager en immunreaktion, når de implanteres i væv. Ved at placere cellerne i proteinskelettet kunne delen af spiserøret vokse i tre uger.

Herefter kunne stamcelle-spiserøret implanteres i rotten og dermed erstatte op til en femtedel af spiserøret med det kunstigt udviklede spiserør.

I alt ti rotter var en del af forsøget, og efter implantationen fik de flydende kost i en uge efterfulgt af blød kost i endnu en uge. Ifølge forskerne havde rotterne ingen problemer og levede ligefrem længere end en kontrolgruppe, der fik en placebooperation.

I en (http://www.nature.com/ncomms/2014/140415/ncomms4562/extref/ncomms4562-s1.avi) kan man se tre rotter, efter at de har fået det kunstigt udviklede stamcellebaserede spiserør implanteret. Forskerne bemærker, at dyrene er mobile, kan stå på to ben og spiser den bløde kost uden problemer. Samtidig kan man se, at to af rotterne pudser sig selv. Noget, der efter sigende skulle være et godt sundhedstegn.

Kan hjælpe kræftpatienter

Forskerne håber at kunne bruge den nye viden til at kunne hjælpe kræftpatienter i fremtiden. Men der er visse forskelle mellem et spiserør hos en rotte og et menneske – blandt andet er der forskelle i muskulatur og struktur. Og så er det heller ikke sikkert, at forsøget kan opskaleres til den nødvendige størrelse.

Derfor vil forskerne nu fortsætte forsøgene i større dyr samt med andre organer. Sidstnævnte vil kunne vise, om konceptet og metoden vil kunne fungere i andre sammenhænge.

Det er et internationalt hold af forskere, der har arbejdet på Kuban State Medical University i Rusland, der står bag studiet. Forskerne blev ledt af Paolo Macchiarini fra Karolinska Instituttet i Stockholm. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.