Der skal skæres kraftigt ned på muligheden for at få en kandidatgrad på universiteterne. I fremtiden bør kun en tredjedel af bachelorerne have mulighed for at blive kandidater. Til gengæld skal bacheloruddannelsen gøres fireårig.
Det er hovedanbefalingen fra Udvalget for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser, som blev nedsat af daværende uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i oktober 2013, og som nu har udarbejdet sine første anbefalinger til en revision af uddannelsessystemet i Danmark. De syv medlemmer af Kvalitetsudvalget har haft forskerleder Jørgen Søndergaard fra Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI) som formand.
Udvalget opfordrer til at luge kraftigt ud i de 859 videregående uddannelser i Danmark.
»Det kan ligne en slaraffenland, men det er et totalt uoverskueligt landskab,« lyder det i rapporten.
Anbefalingerne skal ses i lyset af, at flere af de universitetsuddannede i fremtiden skal finde arbejde i erhvervslivet. Derfor skal universiteterne skrue ned for ambitionerne om at uddanne medarbejdere med en karriere inden for det offentlige.
DTU og IDA er utilfredse, ATV er mere åben
Kvalitetsudvalget nævner muligheden for, at andelen af studerende, der kan få femårig kandidatuddannelse kan variere fra område til område, men nævner ikke specifikt ingeniøruddannelserne.
De eneste helt specielle uddannelser, der ikke kan indpasses i denne struktur, er med udvalgets øjne autorisationsuddannelser som læger, dyrlæger, tandlæger og teologer.
I 2012 blev der uddannet 1874 civilingeniører og 1441 diplomingeniører i Danmark. Hvis kun hver tredje ingeniør fremover skal have en kandidatgrad, må der højst uddannes godt 1.100. Det vil betyde et farvel til fire ud af ti civilingeniører eller knap 800 om året, viser tal, som IDA har opgjort for Ingeniøren.
Martin Vigild, der er dekan for bacheloruddannelser på DTU, fremhæver, at ingeniøruddannelser også er specielle.
»Vi uddanner i dag både professionsbachelorer i form af diplomingeniører og kandidater i form af civilingeniører målrettet erhvervslivets behov. Jeg ser bestemt ikke noget behov for at uddanne færre civilingeniører i fremtiden,« siger han.
Forslaget møder også modstand fra formanden for Ingeniørforeningen, Frida Frost.
»Det vil ramme virksomhedernes vækstmuligheder meget hårdt. Vi har simpelthen ikke råd til som samfund at hindre uddannelse af ingeniører – uanset længden på uddannelsen. Det er derfor en farlig vej at gå, hvis man på ingeniørområdet afskaffer retten til kandidatgrader,« siger hun.
Lia Leffland, der er direktør for Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) er mere åben:
»Kvalitetsudvalget kommer endvidere med en række konkrete forslag om blandt andet at fjerne bachelorers retskrav på at fortsætte på kandidatdelen af et universitetsstudium. Det er spændende tanker, som bør undersøges nærmere. Det afgørende er, om der er eller kan skabes et arbejdsmarked for bachelorer, hvilket kræver yderligere analysearbejde at få afklaret,« siger hun.
Mere generelt siger rektor Ralf Hemmingsen fra Københavns Universitet på vegne af Danske Universiteter (brancheorganisationen for de otte danske universiteter), at det vil være at spille hasard med unges fremtid.
»Hvis man gerne vil indføre et bachelorarbejdsmarked, så kræver det en gennemgribende ændring af hele arbejdsmarkedets struktur. Man kan ikke bare sende unge mennesker ud som forsøgskaniner på et højt usikkert bachelorarbejdsmarked,« udtaler han.
Danmark er atypisk
Noget af denne kritik har Kvalitetsudvalget allerede søgt at tage højde for i sin rapport ved at anføre, at i mange lande, som vi normalt sammenligner os med, er grundforventningen til en universitetsuddannet, at han eller hun er bacheloruddannet.
I Canada er syv ud af ti universitetsuddannede på arbejdsmarkedet alene med en bachelorgrad. I Danmark har ni ud af ti en kandidatgrad.
Ved at gøre universitetsuddannelserne mere fleksible og lade en fireårig bacheloruddannelse være normen, kan man bedre målrette den enkeltes karrierespor, noterer udvalget i rapporten. Det betyder også, at det både skal være muligt at tage kandidatedelen som et årigt fuldtidsstudium eller som en deltidsstudium med en varighed på op til tre år.
Men helt afgørende er det, at man skal kvalificere sig til optagelse enten via karakterer eller relevant erhvervserfaring.
Leave a Reply