Kan computere gå kunsthistorikere i bedene?

Kan du se ligheden mellem disse to billeder, som er malet med 80 års forskel?

Kunsthistorikerne har ikke tidligere bemærket, at Norman Rockwells amerikanske maleri ‘Shuffleton’s Barber Shop’ fra 1950 (th.) har så mange ligheder med Frederic Bazilles ‘Studio 9 Rue de la Condamine’ fra 1870, at der kan være tale om en direkte påvirkning.

Denne opdagelse er foretaget af en computeralgoritme udviklet af forskere ved Rutgers University i New Jersey, USA.

De gule ringe viser sammenlignelige objekter i de to billeder. De røde linjer angiver kompositionen, og de blå firkanter viser ens strukturelle elementer.

Er det tilfældigt? Et præcist svar får vi aldrig, for Norman Rockwell døde i 1978.

I takt med, at computertekno­logi vinder indpas på flere og flere områder, har Ahmed Elgammal sammen med Babak Saleh og to andre af sine studerende inden for området computervision set på muligheden for at udvikle algoritmer, der automatisk kan finde eksempler på, hvordan kunstmalere har ladet sig inspirere af andre.

De har beskrevet deres metode i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Multimedia Tools and Applications i august 2014.

Fyld sækken med ord

Når man skal sammenligne malerier, er det nødvendigt at omsætte den kunstneriske fremstilling til information, som kan lagres og behandles af computere.

Elgammal og Saleh benytter her en metode, som for nogle år siden er udviklet af forskere fra Dartmouth College i New Hampshire, USA og Microsofts forskningscenter i Cambridge, England, som foretager en automatisk beskrivelse af et billede ud fra 2.659 såkaldte klassemer, som er et udtryk hentet fra semiotikken (studiet af tegn). Klassemer dækker over almindelige ord som mand, hus, kniv, farver samt begreber som stående, gående osv.

Metoden med at lade billeder beskrive med ord kaldes også ‘bag-of-word’, som er et begreb, der normalt anvendes inden for computervision.

Når man først har samlet information om, hvilke klassemer og hvor mange af hver der optræder i et billede, kan man danne en vektor for hvert billede. Der findes en række forskellige teknikker til at beregne, hvor nært eller fjernt disse vektorer (og dermed billeder) ligger fra hinanden.

Elgammal og Saleh har benyttet forskellige af disse beregningsteknikker på malerier, hvor kunsthistorikere i forvejen er enige om, at der er stort sammenfald mellem billederne – og fundet frem til, hvilke af disse der er bedst til at finde de i forvejen accepterede slægtskaber mellem billeder og malere.

De har dernæst ladet en computer finde klassemer for 1.710 malerier malet af 66 forskellige kunstnere i perioden 1412-1996. Malerierne repræsenterer 13 forskellige genrer (ekspressionisme, impressionisme, kubisme, renæssance osv).

På denne måde har de kunnet sammenligne billeder parvis med hinanden og fundet den hidtil oversete lighed mellem malerierne af Bazille og Rockwell.

Forskerne har også sammenlignet malerne indbyrdes, og computeren har eksempelvis kunnet se, at den tyske maler Max Beckmann (1884-1950) er inspireret af den norske maler Edvard Munch (1863-1944), som det er velkendt var tilfældet.

De har desuden fremstillet et kort, der mere præcist viser, hvordan de 66 kunstnere har påvirket hinanden.

Computerforskerne fra Rutgers University skriver i deres konklusion, at de kun har ‘ridset lidt i lakken’ på problemstillingen om, hvordan man kan automatisere studiet af, hvordan malere har ladet sig inspirere af hinanden. De bemærker, at der er meget, som kan forbedres.

Derudover er der mange måder, hvorpå kunstnere kan påvirke hinanden, og det gør det til et vanskeligt emne at behandle, erkender Elgammal og Saleh afslutningsvis i deres videnskabelige artikel.

Kunsthistorikere afviser

Til trods for disse forbehold er kunsthistorikere ikke umiddelbart begejstrede. Nærmest tværtimod.

Jamie Edwards, der er ph.d.-studerende ved University of Birmingham i England, afviser på The Golovine, den officielle blog for universitetets institut for kunsthistorie, at computere nogensinde kommer til at sende kunsthistorikere ind i køen af arbejdsløse.

‘Mennesker fremstiller kunstværker, ikke computere, så hvis to kunstværker af to kunstnere ikke for de menneskelige øjne synes ens, så er det tvivlsomt, om der nogensinde har været en meningsfuld relation mellem dem, selv om matematisk trolddom og algoritmer kan udpege relationer, der er undgået den menneskelige opfattelsesevne,’ skriver han.

Han nævner videre, at når ingen kunsthistorikere tidligere har gjort opmærksom på, at Bazille og Rockwells billeder har et slægtskab, er det nok, fordi de i virkeligheden ikke ligner hinanden særligt, og der højst er tale om en tilfældig relation.

»Men det betyder ikke, at Rockwell var direkte inspireret af Bazilles maleri,« er hans konklusion.

Griselda Pollock, der er professor i kunsthistorie ved University of Leeds, England, er også stærkt kritisk.

Hun gør i netmediet The Conversation opmærksom på, at kunsthistorie er meget andet og mere end at finde sammenligninger mellem kunstværker og bemærker, at når der er en brændeovn i både Bazilles og Rockwells billeder, lærer vi kun noget om, hvordan indendørs opvarmning foregik i gamle dage.

Hun skriver desuden, at Rockwell malede i en amerikansk folkelig stil, som var i opposition til den europæiske modernisme, som Bazille var en tidlig del af.

Om Edwards og Pollock får ret i deres nærmest totale afvisning af den ‘matematiske trolddom’, må tiden vise. Andre brancher og områder er tidligere løbet ind i problemer, fordi de har negligeret den teknologiske udvikling.