Daily Archives: November 2, 2014

Det skal være helt og aldeles slut med at brænde kul, naturgas og olie af i kraftværker i hele verden. Inden år 2100 er vi nødt til at have fundet en anden måde at producere vores strøm. Ellers stiger klodens temperatur mere end to grader.

Sådan lyder en af de opsigtsvækkende konklusioner i den længe ventede synteserapport fra FN’s klimapanel, IPCC.

Panelet har været samlet i denne uge i København for at skrive rapporten. Den er en sammenfatning til politikere og andre beslutningstagere af de i alt tre videnskabelige rapporter på tusindvis af sider, som IPCC har udgivet i det forløbne år.

Rapporten bliver præsenteret på et stort anlagt pressemøde søndag kl. 11, men medier og organisationer har haft adgang til den, siden det sidste punktum blev sat efter maratonforhandlinger mellem forskerne, der sluttede lørdag eftermiddag.

Synteserapporten bygger udelukkende på den viden, som IPCC i forvejen har præsenteret. Det afgørende er derfor, hvordan konklusionerne er præsenteret. Og forskerne er benhårde, når det gælder verdens forbrug af fossile brændsler til strøm og varme.

De tager udgangspunkt i, at hvis den globale opvarmning skal holdes under to grader, så skal CO2-koncentrationen i atmosfæren også ned under 450 ppm i år 2100. I første halvår af 2014 har det nærmet sig 400 ppm på den nordlige halvkugle.

I alle de scenarier, som forskerne regner på for at stabilisere CO2-indholdet i atmosfæren, falder udslippet fra energiforsyningen med 90 procent mellem 2040 og 2070 sammenlignet med 2010.

Allerede i 2050 skal 80 procent af verdens elektricitet produceres uden udslip af CO2. Det vil sige ved hjælp af sol, vind, biomasse, atomkraft eller rensning af kraftværkernes røg for CO2, som kan lagres i undergrunden. Det sidste kendes under den engelske forkortelse CCS for Carbon Capture and Storage.

’Strømproduktion med fossile brændsler uden CCS er næsten fuldstændig udfaset i år 2100,’ fremhæver IPCC.

Rapporten gentager desuden, at hvis ikke verden gør noget for at minimere CO2-udslippet, så risikerer vi en global opvarmning på over 4 grader. Det vil få katastrofale effekter i form af blandt andet flere hedebølger og smeltende is ved polerne, som igen får vandstanden til at stige med helt op til 82 cm.

Det kan vi undgå ved at skære ned på vores udledning, men foreløbig går alting blot den forkerte vej, fremhæver klimapanelet.

’Menneskeskabte udledninger af drivhusgasser er steget siden den præindustrielle æra, først og fremest på grund af økonomisk vækst og befolkningstilvækst, og er nu større end nogensinde tidligere. Det har ført til koncentrationer af CO2, methan og lattergas i atmosfæren, som ikke er set i mindst 800.000 år. Effekterne er observeret overalt i klimasystemet er har højst sandsynligt været den væsentligste årsag til den opvarmning, som er observeret siden midten er det 20. århundred,’ konkluderer FN-forskerne.

Professor Kirsten Halsnæs fra DTU var med til at skive IPCC’s tredje såkaldte delrapport, som handler om at undgå og imødegå klimaforandringer. Hun karakteriserer synteserapportens konklusioner om at sende de fossile brændsler ud af energiforsyningen som ’vidtgående’.

Kirsten Halsnæs henviser til lande som Kina og Indien med store befolkninger og kul i undergrunden.

»Det hjælper ikke noget, hvis ikke vi kan få dem med,« siger hun.

Derfor mener hun, at det er afgørende at skabe et system, som giver de lande hjælp til og økonomisk kompensation for at undlade at brænde kul af.

Pressemødet, hvor rapporten skal præsenteres, bliver transmitteret live.

Selv om man selv synes, man har gode innovationsprocesser, kan man godt arbejde med at gøre dem endnu bedre. Det er baggrunden for et nyt program hos den danske enzymgigant Novozymes, der skal sikre, at selskabet får sendt endnu mere innovation gennem forskning- og udviklingsprocessen og ud på markedet.

Programmet har fået titlen ‘Inno­vate to excite’, og formålet er at få udviklet nye produkter, der kan begejstre kunderne og kundernes kunder. Med programmet vil Novo­zymes screene endnu flere ideer, men også opbygge skarpere ‘regler’ for, hvad der sikrer, at et projekt får lov til at fortsætte og dermed bruge udviklingsressourcer.

Er det tid til nye udfordringer? Tjek mulighederne på Jobfinder.

»I øjeblikket anvender vi en helt traditionel stage-gate model, og den styrker og fastholder vi. Så lægger vi et ressourceallokeringsværktøj ovenpå og understøtter det hele med it, som samlet styrker vores porteføljerapportering og portefølje­management. Desuden ændrer vi på, hvordan vi gennemfører vores projekter, så der kommer flere parallelle forløb i de tidligere faser,« forklarer senior director i Novo­zymes Anders Ohmann.

Hør Anders Ohmann på messekonferencen projekt:værktøjsdagen 2014 på Radisson Falconer, Frederiksberg, torsdag 20. november 8.30-17.30.
Yderligere information og tilmelding på projektdagen.dk

Ikke kun it-systemer

»Projekt- og porteføljestyringsværktøjerne hjælper os til at få allokeret de rigtige ressourcer og kompetencer på projekterne på de rigtige tidspunkter. Men for os handler det ikke kun om værktøjer. Det er en samlet indsats fra hele organisationen. Det handler i højere grad om vores processer, og den måde vi samarbejder på, så vi ikke risikerer, at den tekniske del af organisationen løber langt, langt ind i udviklingsforløbet uden at have det afstemt med den kommercielle del. Det er et mindset og nogle processer samt en respekt for dem,« uddyber han og fortsætter:

»Meget gør vi allerede i dag, men vi skal blive bedre til at fokusere og prioritere samt arbejde ensrettet og systematisk. Vi ønsker at skabe et endnu stærkere bånd mellem vores strategi, prioritering af ressourcer, samarbejdet på tværs i organisationen og de enkelte udviklingsprojekter.«

Anders Ohmann understreger, at det er afgørende tidligt i udviklingsforløbet at få tilstrækkeligt med troværdige data, der kan kvalificere det kommende produkts kommercielle værdi.

»Det nytter ikke noget, at vi udvikler en ‘Rolls Royce’ til vaskepulvermarkedet, når behovet er en ‘folkevogn’. Vi har eksempler på, at vi har været ekstremt begejstrede og også troet, at vi havde tjekket med kunderne, men når vi kommer til markedet, har vi kunnet konstatere, at det ikke lige var det, der var behov for derude. Vi skal have et handshake meget tidligt i forløbet mellem den tekniske del af vores organisation og den kommercielle del – uden at dræbe begejstringen,« understreger han.

Strammere projektmodel

Selve projektmodellen vil også blive strammet op, så der kommer færre porte (stages) i modellen, men at der til gengæld kommer mere gennemskuelige og mere præcise krav til, at et projekt får lov at fortsætte.

»Vi tror på, at vi tidligere kan identificere de gode ideer. Vi vil komme til at screene flere ideer tidligere og kunne fejle noget hurtigere. Det handler om ikke at hænge fast i projekter i årevis og meget sent i vores udvikling finde ud af, at et projekt er for teknisk vanskeligt eller markedsmæssigt uinteressant. Gør vi ikke det, holder vi i virkeligheden vores udviklingsressourcer for nar og bruger dem på noget, hvor det havde været bedre, hvis de var blevet brugt til noget andet,« pointerer projektdirektøren.

Tidligere innovation

Novozymes bruger 14 procent af omsætningen på forskning og udvikling og der er omkring 1.500 mennesker i Novozymes, der på den ene eller den anden måde er beskæftiget med produktudvikling.

»Der er lidt for langt mellem de projekter, der virkelig giver banebrydende innovation. Vi må erkende, at det er svært at identificere blockbusters på et tidligt tidspunkt, men det håber vi, at vi kan blive bedre til at forudse. Vi har det svært med at stoppe projekter og har haft en kultur, som man kunne kalde de tusinde blomsters have, hvor vi har ventet og så kigget på, hvilke blomster der blev de smukkeste. Nu vil vi ind tidligere, fordi vi ved, at hvis vi gøder netop denne type blomster, så vil det sandsynligvis føre til langt de smukkeste blomster – altså skabe de mest succesfulde projekter, lyder analogien fra Anders Ohmann.

Den forbedrede innovationsproces skal meget gerne føre til hurtigere lancering af mere banebrydende innovation – og ifølge Anders Ohmann skal en mere differentieret tilgang til innovation være med til at løfte dette.

»Vi respekterer, at det er forskellige processer, der skaber indsigt og viden i de tidligere faser og de senere faser. Der er lidt mere samlebånd over de senere processer, mens det er mere udforskende og learning loops i starten. Det bygger vi nu ind i den måde, vi arbejder på i projekterne, så vi sikrer, at der bliver plads til fordybelse og til at forsøge nye veje og på den måde få nye erkendelser. Vi er meget opmærksomme på ikke at kvæle kreativiteten i de tidlige faser,« siger han.