Kan man overføre en orms hjerne til en legorobot? Og er det i så fald ormen, der er en robot, eller robotten der er en orm?
Store filosofiske spørgsmål, men faktum er, at amerikaneren Timothy Busbice, der arbejder med kunstig intelligens, har uploadet det samlede netværk af neuroner i rundormen C. Elegans til en legorobot af typen Mindstorms EV3 som software.
Men hvad er så formålet med at lægge en orm ind i en robot?
Det korte svar er at skabe kunstigt liv. Timothy Busbice er en af ophavsmændene til open source-projektet OpenWorm, der har til formål at skabe det første kunstige liv i form af en fuldstændig digital simulation af den lille rundorm.
Første skridt på vejen blev taget, da forskere i 1980’erne kortlagde det samlede netværk af neuroner i C.Elegans, og nu har Busbice altså taget det næste skridt ved rent faktisk at anvende kortlægningen fysisk.
Fint nok. Men hvordan fungerer robotormen/ormerobotten så konkret?
Det kortlagte neuron-netværk fra ormen er som software lagt ind i et neuron-program, der er installeret i robotten. Programmet bruger internet standardprotokollen UDP til at fyre neuronerne og udveksle aktionspotentialer mellem dem.
Neuron-softwaren spiller sammen med sensorer og effektorer på lego-robotten.
Eksempelvis er en af sensorerne tilsluttet neuronerne som ormens ”næse”. Hvis en genstand kommer inden for tyve centimeter af sensoren, registrerer den det, og softwaren sender en datapakke igennem neuron-netværket.
Det samme gør sig gældende for de 95 såkaldte motorneuroner, der normalt er koblet til ormens to rækker af muskler på henholdsvis højre og venstre side. Signalerne fra motorneuronerne bliver akkumuleret og styrer kraften i robottens motorer.
Og ifølge I-Programmer reagerer robotten på nogenlunde samme måde, som den levende orm ville have gjort ved berøring af frontpartiet.
Berøring af frontpartiet får robotten til at bevæge sig baglæns, og vice versa for berøring af bagpartiet.
Men hvad kan man så bruge en robot, der tænker som en orm til?
Sandsynligvis ikke særligt meget i praksis, men det er opsigtsvækkende, at der ikke er foretaget nogen form for programmering. Robottens reaktionsmønstre opstår så at sige organisk.
Det er også nærliggende at spekulere i, om man ville kunne gøre det samme med et menneske – og det har forskere i hele verden da også arbejdet på i årevis.
Tilbage i 2010 fik forskere fra 33 forskningsinstitutioner tildelt 30 millioner dollars til at jage drømmen om at kortlægge den menneskelige hjerne. Og sidste år annoncerede den amerikanske præsident Barack Obama initiativet BRAIN (Brain Research through Advancing Innovative Neurotechnologies) med samme formål, der forventes at koste i omegnen af 300 millioner dollar om året i ti år.
I EU søsatte man sidste år det såkaldte Human Brain Project, der skal løbe i 10 år og kommer til at koste mere end en milliard Euro. Det store EU-projekt har dog været ramt af problemer, og flere hundrede forskere har i et åbent brev til EU-kommissionen erklæret, at det er naivt at tro, at man med den eksisterende teknologi kan kortlægge hele menneskets hjerne.
Det er spild at penge overhovedet at forsøge, lyder et af kritikpunkterne.
Det er i den forbindelse værd at notere sig den markante forskel på antallet af neuroner i den menneskelige hjerne og rundormen.
C.Elegans har nemlig kun beskedne 302 neuroner og er i den forstand ikke den mest komplekse skabning på jorden. Til sammenligning er der omkring 86 milliarder neuroner i hjernen på et gennemsnitligt voksent menneske.
Der er altså et godt stykke vej til, man kan gøre sig tanker om at uploade menneskehjernen til noget som helst.
Du kan se lego/ormerobotten nedenfor.