Daily Archives: November 3, 2014

Danske Tradeshift er nået langt siden stiftelsen i 2010 med åbninger af udviklingskontorer lige fra Kina over Danmark til San Francisco i USA.�

Men ambitionerne rækker meget, meget længere, efter virksomheden på fire år er vokset til mere end 215 medarbejdere, der servicerer og udvikler løsninger inden for især e-fakturering til kunder i 190 lande.

“Vi ønsker at forbinde alverdens virksomheder og blive en slags Facebook for virksomhederne,” fortæller en af Tradeshifts tre grundlæggere, Gert Sylvest, til Computerworld.

Han stiftede for fem år siden Tradeshift sammen med to tidligere chefer fra IT- og Telestyrelsen, Christian Lanng og Mikkel Hippe Brun, mens den kendte it-iværksætter Morten Lund har siddet som bestyrelsesformand.

Siden har venture kapital-fonde og virksomheder investeret over 750 millioner kroner i virksomheden, hvor de tre oprindelige stiftere og ejere ikke har solgt ud af deres beslutningskapacitet.

“Investorerne har investeret i vækst, og nu er det sgu os selv, der skal fastholde vores vision og eksekvere på den. For vi vil hellere rykke på visionen og udleve den, end få dødsstødet i et opkøb, som måske kan gøre os rige nu og her,” lyder det fra Gert Sylvest, som flere gange har takket nej til tidlige købstilbud.

Med andre ord, så vil Tradeshift-stifterne hellere dø med støvlerne på frem for at være en lille sidegeschæft i en større virksomhed.

Problemer med online-tillid
Men hvad var det lige Gert Sylvest sagde om, at e-fakturavirksomheden Tradeshift skulle være Facebook for virksomheder?

“Nethandel og online-kommunikation mellem to parter handler i høj grad om tillid. Eksempelvis er ingen i tvivl om, hvem der kommunikerer på Facebook. Den tillid mellem flere parter vil vi også meget gerne opbygge hos Tradeshift,” forklarer han

Så udtrykket ‘Facebook for virksomheder’ handler ikke om at dele kattevideoer og madopskrifter på Tradeshifts platform. Snarere er det at bygge noget, der har potentialet til at forbinde alle virksomheder i verden.

Det kunne eksempelvis indebære en tydeliggørelse af identifikationsprocessen mellem en køber til en sælger, da tillid mellem handlende altid har været et problem i internettets 25årige historie. 

Her har Tradeshift set nogle mønstre fra de sociale medier, hvor ens netværk og (handels)historik kan være med til at styrke en virksomheds troværdighed. 

“Øget tillid kan føre til hurtigere og mere sikre handler. E-fakturering kan overflødiggøre en masse manuelle processer og ordrebekræftelser over telefonen. På den måde kan vi være med til at nedbringe forsinkelser og fordyrelser i hele forsyningskæden,” lyder løftet fra Gert Sylvest.

Logikken er her, at hvis andre virksomheder kan se firma XYZ på Tradeshifts platform, og der oven i købet er indgået en masse handler med firma XYZ. 

Derved kan ens egen virksomhed også trygt handle og overføre penge til firma XYZ.

Virksomheden får hurtigt lån
Som et andet eksempel på at mindske risici og sikre hurtigere finansiering fremhæver Gert Sylvest en lille leverandør af trådløst netværk, som får en stor ordre fra et stort teleselskab.

Den lille netværksvirksomhed skal ud og investere flere millioner kroner i udstyr for at kunne levere til teleselskabet. Den investering kan risikere at flagre i de 90 dage, som det store teleselskab har til at betale sin regning.

“Hvis det store teleselskab på dag ét forhåndsgodkender det lille fiberfirmas e-faktura i vores system, så har banken jo bevis for, at pengene kommer ind på kontoen, og banken kan yde lånet med det samme,” siger Gert Sylvest.

“På et mere overordnet plan handler det om at skabe viden om betalingssikkerhed i vores netværk på en måde, som banker og traditionel institutionel finansiering ikke er i stand til. Samtidig vil vi også gerne have, at virksomhederne kan vise, hvem de handler med,” fortsætter han og vender dermed tilbage til Facebook-analogien.

Åbn og luk for netværk
Gert Sylvest understreger i samme åndedrag, at handelsaftaler ikke automatisk popper op i Tradeshift-systemet på samme måde som Facebook-kommentarer.

“Mange virksomheder holder meget, meget tæt med, hvem de har som leverandører og kunder, og det skal de selvfølgelig have lov til. Ideen med det sociale lag er dog, at man kan se alle tilmeldte virksomheder på Tradeshift, mens man selv bestemmer, hvem der ser ens virksomheds netværk,” forklarer han.

Det betyder eksempelvis, at mindre danske virksomheder kan bryste sig af at have store internationale spillere som deres kunder. De store, internationale spillere kan på samme måde læne sig opad leverandører med en grøn profil for at fremhæve deres miljøbevidsthed.

“Det handler i sidste ende om hårde transaktioner frem for sociale ting som chat, selvom man naturligvis også kan chatte med andre virksomheder helt ned på afdelingsniveau. På den måde får man som køber eller sælger direkte kontakt til relevante kontaktpersoner i vores netværk,” siger Gert Sylvest.

Spiser kirsebær med det store
For seks måneder siden tilføjede Tradeshift ny funktionalitet, så de tilmeldte virksomheder kan tilføje deres medarbejdere på virksomhedernes profiler.

Det sker som et blandt flere led i bestræbelserne på at kunne levere en konkurrencedygtig platform, der skal tage kampen op mod giganter som blandt andre SAP og Salesforce, der begge har lignende eller beslægtede løsninger for e-fakturering.

Også bankerne er en konkurrent til Tradeshift, som under parolen ‘shift happens’, vil forsøge at få formidlet kontakt mellem køber og sælger på sin egen platform.

For i sidste ende lever den danske e-fakturavirksomhed af penge fra blandt andet finansieringsservices, når alverdens virksomheder handler med hinanden via e-fakturaer, som Tradeshift har udviklet ovenpå den åbne UBL-standard.

Standarden er på vej mod at blive ISO-certificeret, og den anvendes blandt andet også inden for EU’s SEPA-projekt (Single Euro Payment Area) og i det danske NemHandel-system. 

NemHandel-systemet blev for øvrigt søsat i Danmark med kraftig assistance fra Gert Sylvest og Tradeshifts to tidligere kontorchefer fra IT- og Telestyrelsen. 

Slut med containere til Polen
At Tradeshift også er en trussel mod etablerede arbejdsgange kan blandt andet illustreres i, at en af virksomhedens kunder er stoppet med at pakke to containere hver anden uge.

Disse to containere var ellers fyldt med fakturaer, der blev sendt til Polen, hvor der sad 25 mand klar til at taste tallene ind i lokale faktureringssystemer.

I mellemtiden er Tradeshift også vokset til at være mere end en e-faktureringsvirksomhed.

“I dag er vores finansielle services det største forretningsområde, hvor vi blandt andet håndterer netværket, risici og identiteter mellem køber og sælger. Om fem år kan det største forretningsområde godt blive app-markedet, som vi er i gang med at udvikle i især Kina,” forklarer Gert Sylvest.

Potentiale på 500 milliarder
Dette app-marked kan sammenlignes med Facebook-apps, hvor virksomheder kan skræddersy forskellige programmer som eksempelvis økonomisystemer til små virksomheder på Tradeshifts platform.

Her er forretningsmodellen 70/30 mellem henholdsvis udvikler og Tradeshift, som det også kendes fra Apples App Store og andre app-butikker.

Indtil det projekt for alvor kommer op at flyve, kan Tradeshift trøste sig med, at det kun er godt fem procent af Vestens fakturaer, der i dag benytter e-fakturaer. Dermed at vækstpotentialet enormt for selskabets nuværende kerneforretning.

EU vurderer i den sammenhæng, at der alene i Europa er omsætnings- og besparelsespotentialer på helt op mod 500 milliarder kroner inden for e-fakturering.

Potentialet ligger blandt andet i hurtigere betalinger, billigere administration og sløjfning af dobbelt-indtastninger.

Læs også:
Kunde: Kan Nets virkelig ikke sende en e-faktura?

Som de fleste sikkert har bemærket, var 1. november skæringsdatoen for Digital Post-løsningen i Danmark.

I forbindelse med lanceringen blev der afholdt et arrangement på Post & Tele Museum, hvor finansminister Bjarne Corydon (S) bød digitaliseringen velkommen og kårede Danmarks mest digitale kommuner.

Læs også: Ekstrem travlhed: 39.000 danskere skal tilmeldes digital post i timen

Det var Digitaliseringsstyrelsen, der havde inviteret til kalas.

Her er landet mest digitale borgere
Det blev Greve kommune tæt på landets hovedstad, der løb med prisen som digitaliserings-darling i Danmark.

Faktisk løb Greve med to priser, nemlig:

“Danmarks mest digitale kommune” og “Danmarks mest digitale unge”, mens Jammerbugt kommune blev kåret til “Danmarks digitale slutspurter”.

Og ifølge borgmesteren var det ikke et tilfælde, at Greve vandt. Kommunen gik nemlig målrettet efter sejren.

“Vi er meget glade og stole over de to titler, som vi satsede hårdt på at vinde. Vi har fortalt borgerne i Greve kommune om Digital Post, hver gang vi har haft en anledning til det via breve, og når vi har mødt dem. Vi har også arbejdet meget målrettet på at få de unge tilmeldt Digital Post. En konkurrence blandt gymnasieklasserne om, hvem der havde flest tilmeldt Digital Post, gav især pote,” siger borgmester i Greve, Pernille Beckmann (V).

Greve har ligeledes haft fokus på ældreområdet i forbindelse med den digitale postkasse.

“Vi har haft et godt og tæt samarbejde med Ældre Sagen. De har blandt andet siddet i vores Borgerservice og hjulpet dem, som havde brug for det,” lyder det fra borgmesteren i en pressemeddelelse.

Læs også: Computerworld mener: Når digitaliseringen spilder vores tid

Mere markant er antallet af tilmeldinger i Jammerbugt kommune i det nordlige Jylland, hvor borgerne og kommunen har taget en solid slutspurt.

I løbet af et halvt år er Jammerbugt kommune gået fra at være den kommune med færrest borgere tilmeldt Digital Post i Nordjylland til at være på samme niveau som resten af Danmark.

Læs også: Usability-ekspert: Her er ni problemer med digital post

“Vi har prioriteret den håndholdte indsats og har været ude og tale med borgerne om Digital Post. Kommune-konkurrencen gjorde dialogen om Digital Post med borgerne lidt sjovere, fordi det pludselig også handlede om at placere Jammerbugt på det digitale landkort. Det har vi nu sikret, og det er vi rigtig stolte af,” Birgitte Guldberg, chef for Borgerservice og Fællessekretariat i kommunen.

Du kan finde fakta om konkurrencen her.

Mere end lagkage
Selv om der blev holdt fest på Post & Tele Museum, så er den digitale postkasse ikke lutter lagkage.

Der er stadig omkring en million danskere, der endnu ikke har tilmeldt sig til Digital Post eller har søgt om fritagelse fra ordningen.

Det viser de seneste tal hos Digitaliseringsstyrelsen, som er tovholder på den store obligatoriske indførelse af ordningen. Hos styrelsen meldes der, at 64 procent af danskerne aktivt har tilmeldt sig til Digital Post.

Læs mere her: Ekstrem travlhed: 39.000 danskere skal tilmeldes digital post i timen

Men selvom 64 procent af danskerne er klar til at modtage digital post fra det offentlige, er det langtfra alle offentlige myndigheder, der er klar til at afsende deres post digitalt.

“I de kommuner, der gør det godt, er det i dag et sted mellem 60 og 70 procent af posten, der bliver sendt digitalt,” forklarer konsulent Anders Holte fra Kommunernes Landsforening (KL) til Computerworld.

Læs også:

Digital post er et “man on the moon”-projekt

3,3 millioner danskere skal med: Vil gigantisk it-projekt kunne lykkes?

Computerworld mener: Når digitaliseringen spilder vores tid

Unge gider ikke digital post: Skal provokeres med quiz

I slutningen af september opdagede sikkerhedsfolk den meget omtalte sårbarhed i det Bash-shell-værktøj, der findes i både Linux- og Unix-distributioner, i Apples Mac OS X og Android.

Selvom der fra starten blev talt med store ord om, at kriminelle kunne foretage fjernangreb i et hav af systemer via ‘Shellshock’, blev det samtidig understreget, at man endnu ikke havde set ret mange reelle forsøg på det.

Nu har sikkerhedsfirmaet Trend Micro imidlertid en gennemgang af det seneste Shellshock-angreb, der går efter noget så udbredt som SMTP e-mail-protokollen.

“Hvis koden afvikles med succes på en sårbar SMTP server, vil en IRC bot kendt som ‘JST Perl IrcBot’ blive downloadet og udført. Den vil derefter slette sig selv, formentlig for at kunne gå under radaren og forblive uopdaget,” skriver Trend Micro.

Flere eksperter har sammmenlignet Shellshock med den meget kritiske Heartbleed-sårbarhed, der blev skrevet så meget om sidste år, og nogle mener, at risikoen for at blive ramt af Shellshock er langt mere alvorligt problem.

Sådan angriber de via mail
Trend Micros beskrivelse af, hvordan de kriminelle udnytter SMTP-sårbarheden, giver et indblik i, hvordan Shellshock reelt kan udnyttes:

1) Angriberen laver en e-mail med ondsindet Shellshock-kode indsat i felterne emne, fra, til og cc.

2) Herefter sendes mailen til en hvilken som helst sårbar SMTP-server.

3) Når en sårbar SMTP mail-server modtager den ondsindede mail, vil den indlejrede Shellshock-kode blive afviklet, og IRC bot’en downloades og afvikles. Herefter oprettes der forbindelse til en server.

4) Nu kan de kriminelle udføre forskellige handlinger med mail-serveren, eksempelvis at udsende spam-mails.

“Dette SMTP-angreb fremhæver endnu en platform til at angribe og udnytte Shellshock-sårbarheden,” lyder det fra Trend Micro, der samtidig oplyser, at denne type angreb indtil videre er spottet i blandt andet Tyskland, Taiwan, USA og Canada.

Går efter bestemte servere og systemer
Samtidig skriver Informationweek, at et andet sikkerhedsfirma, SERT, har frigivet information, der viser, at de kriminelle har inkluderet Shellshock på listen over sårbarheder, man skal forsøge at udnytte – og at de første angreb fandt sted inden for 24 timer efter annonceringen af sårbarheden.

“Denne sårbarhed har accelereret den tidslinje, der typisk kan observeres, når en ny sårbarhed opdages,” lyder det blandt andet.

Bash har eksisteret siden 1989 og er et meget udbredt værktøj i mange Linux/Unix-baserede systemer.

Selvom Shellshock altså umiddelbart er en trussel mod mange forskellige typer af systemer, vurderes det flere steder, at det primært er webservere og industrisystemer, hvor de it-kriminelle vil kunne gøre størst skade ved at udnytte sårbarheden.

“Der er en masse ting, der kalder Bash, og jeg vil godt vædde med, at der er ting i de fleste miljøer, der kalder Bash, uden at de ved af det,” udtalte en chef fra Red Hat for nogen tid siden..

Læs også:

Derfor er Bash-sårbarheden kritisk: ‘Shellshock’ kan ramme et hav af systemer

Alvorlig sårbarhed opdaget: Kan ramme Linux, Unix og Mac OS X

Er din IP-adresse personlig data eller ej? Skal din IP-adresse beskyttes af reglerne for privacy?

Svaret vajer i vinden, men regnes for at være yderst vigtigt i en tid, hvor privacy, overvågning og data-beskyttelse i høj grad er på dagsordenen.

Det var egentlig meningen, at den tyske Højesteret skulle have taget stilling til spørgsmålet i næste uge.

Men nu har den tyske Højesteret i stedet valgt at skubbe spørgsmålet videre til den EU-Domstolen, der nu vil tage sagen op.

Tyskerne mener nemlig, at spørgsmålet er alt for stort til, at det alene skal behandles i Tyskland. I stedet bør man finde en fælles afgørelse for EU.

Det skyldes ikke mindst, at debatten om en reform af reglerne for fælles data-beskyttelse i fuld gang i EU.

Mange europæiske websites tracker og gemmer i dag deres brugeres IP-adresser med henblik på videre udnyttelse.

Herhjemme trackes du i stor stil, når du besøger websites, hvilket har været åbentlyst for enhver siden december 2011, hvor den såkaldte cookie-bekendtgørelse trådte i kraft.

Med den skal du – hver gang du besøger et nyt site – acceptere, at sitet lægger en cookie på din computer, som anvendes til eksempelvis at tracke de sites, du besøger, og hvor længe og hvordan du aflægger besøget.

Det kan du læse mere om her: Det betyder den nye cookie-lov for dig

Skal give tilladelse
Når den EU frem til, at IP-adresser hører under reglerne for databeskyttelse, vil det ifølge den tyske Højesteret kunne føre til, at internet-brugere vil skulle give tilladelse til, at IP-adressen gemmes hver gang, de besøger et site.

Sagen bygger på et søgsmål, som den tyske menneskerettigheds-aktivist, Patrick Beyer, har anlagt mod den tyske stat.

Patrick Beyer mener, at den tyske stat krænker han privacy ved at gemme hans IP-adresse længere ‘end strengt nødvendigt.’

Beyer kalder det for ‘internet stalking,’ og han mener, at den brede tracking af IP-adresser er nogenlunde lige så anvendelig, som hvis man hængte et overvågningskamera op over den åbne dør til et varehus.

“Vi har brug for sikre it-systemer – ikke bred mistænkeligggørelse af Tysklands 50 millioner internet-brugere,” har han sagt.

Læs også:

Tvang: Skal dit firma ansætte en databeskyttelses-chef eller smutter du under søgelyset?

Så hårdt kan ny skrap EU-lov ramme it-virksomhederne

Fri mig for de evindelige og irriterende cookie-advarsler

Sådan kan du sladre uden at afsløre hvem du er

Ny cookie-slåskamp på vej: Danmark er gået for langt

Efter indbyggere i Budapest i titusindevis har marcheret i protest med deres smartphones hævet over hovedet, trækker den ungarske regering nu sit alternative forslag om indførelse af internet-skat tilbage.

Demonstranterne begyndte at marchere i søndags, og siden har slagsange som “Free Wifi! Free Internet! Free Hungary” gjaldet i gaderne, mens andre aktivister har smidt gamle computerdele mod det regeringsbærende Fidesz-partis hovedkvarter.

Ungarns premierminister Viktor Orban erkender ovenpå de heftige demonstrationer, at lovforslaget ikke kan gennemføres i sin nuværende form og trækker det tilbage.

Forslaget var ellers født med det formål, at Ungarns statskasse kunne fedes lidt op ved at opkræve en månedlige afgift for internetbrug på omkring tre kroner per forbrugte gigabyte med at maksimumloft på 17 kroner for privatpersoner og 120 kroner for virksomheder.

Ifølge BBC gik Viktor Orban på offentlig radio med følgende udmelding:

“Hvis folket ikke blot hader noget, men også anser det som urimeligt, så bør det ikke indføres.”

EU advarede om skat
Glæden over tilbagetrækningen af det ungarske forslag vækker glæde i EU, som har kæmpet for at få den ungarske regering til at sløjfe forslaget.

Den afgående EU-kommissær for Europas digitalisering, Neelie Kroes, kaster armene i vejret på selve dagen, hvor hun takker farvel til sin kommissærtitel.

“Jeg er meget glad på det ungarske folks vegne. Deres stemmer blev hørt. Jeg er også stolt over, at EU-Kommissionen spillede en positiv rolle i at beskytte europæiske værdier og det digitale Europa,” lyder det i en pressemeddelelse fra EU-kommissæreren.

EU har tidligere på det kraftigste advaret om, at en ungarsk indførelse af internet-skatten kunne betyde, at andre regeringer ville få samme ide.

“Hvis Ungarn har held til at få indført lovforslaget, så kan det blive et problem i andre EU-medlemslande, og dermed et problem for væksten i EU. Enhver regering, der forsøger med noget lignende (intetnet-beskatning, red.), vil fejle,” lød det fra Neelie Kroes’ talsmand, inden Ungarn vendte rundt på en tallerken.

Læs også:
EU advarer: Internet-skatter risikerer at ramme Danmark

Interview: “Lige nu er vi i en situation, hvor efterspørgslen fra forbrugerne rent faktisk løber fra leverandørerne.”

Ordene kommer fra svenske Michael Björn, Ph.d. og head of research hos Ericsson ConsumerLab.

Research-afdelingen har hovedkontor i Stockholm, men forskere rundt omkring i det meste af verden, og på den måde tale Michael Björn ud fra konkrete, globale undersøgelser.

Blandt andet viser Ericssons rapport om forbruger-trends i 2014 (PDF), der er foretaget blandt 5.000 iPhone/Android-brugere i 10 store byer rundt omkring i verden, at 40 procent af dem ønsker, at smartphonen skal logge deres gåture, træning og søvn etc.

Samtidig svarer 56 procent ja til, at de ønsker en ring, der holder styr på deres blodtryk og puls, og 59 procent ønsker et armbånd, der logger deres aktiviteter.

Selvom vi her har at gøre med en gruppe forbrugere, der i forvejen anvender internettet og digitale løsninger i stor stil, giver det et meget godt indtryk af, at hvor it-sultne mange forbrugere er i dag.

Fordelene vejer tungest
Også selvom vi særligt i de senere år har talt så meget om NSA-overvågning og alle mulige andre privacy-bekymringer.

“Online-fordelene vægter mere end bekymringerne. De har bekymringer om privacy online, men meget få siger, at de vil bruge internettet mindre på grund af det,” lyder det fra Michael Björn fra Ericsson, da Computerworld møder ham til en mobility-konference i København.

“I stedet siger folk, at de vil tage deres forholdsregler og måske tænke en ekstra gang over, om man virkelig bør besøge det her website,” tilføjer han.

Ericsson-undersøgelsen viser således også, at rigtig mange godt er klar over, at man ikke skal dele de loggede data med hvem som helst. Eksempelvis svarer 67 procent af respondenterne, at de ikke ønsker at dele deres sundhedsoplysninger med andre.

Det ændrer bare ikke ved den grundlæggende tendens: At forbrugerne som udgangspunkt ønsker at logge deres aktiviteter:

“Fordelene er stadig så meget større, så i stedet for at begrænse brugen, skal jeg begynde at tænke over, hvad jeg foretager mig online,” lyder den typiske tanke hos en forbruger i 2014 ifølge Michael Björn.

Michael Björn, Ph.d. og head of research hos Ericsson ConsumerLab.

Vil have sensorer i vuggestuen
Han nævner et eksempel på en konkret løsning, som det er forbrugere, der har foreslået – ikke leverandørerne:

De fleste, der har børn i vuggestue og børnehave, kender til det med, at man gerne vil vide, om ens barn nu også har spist og sovet, som det skal.

Men ofte er det en anden pædagog, der er der om eftermiddagen end om formiddagen, og måske har pædagogerne bare i det hele taget så travlt, at de ikke lige kan huske, hvor meget barnet spiste, eller hvor længe det sov.

Hvorfor ikke lade sensorer i servicen i børnehaven selv kan måle, hvor meget dit barn har spist og drukket, så du slipper for at stille spørgsmålet, når du henter barnet?

“Men hvor mange børnehaver ser sig selv som it-leverandører? Meget få. Men det skal ske,” siger Michael Björn.

Og selvom nogle måske straks vil tænke overvågning, når den slags koncepter bringes på banen, så ser Ericsson-forskeren det på en lidt anden måde.

“Hvis jeg kan efterlade mit barn hos nogen, viser det, at jeg tror på, at de kan passe på barnet. Så hvis de tilbyder en ekstra service, der inkluderer information om, hvorvidt mit barn spiser eller ej, er det ok – for de tager sig i forvejen af mit mit barn.”

Vil den slags services komme om 2-3 år, eller taler vi om 10 år fra nu?

“Folk fortæller os, at det vil ske meget hurtigt, men jeg tror ikke nødvendigvis, at det vil ske så hurtigt, som folk siger.”

“Forventningerne og efterspørgslen er rent faktisk højere end det, der leveres. Men måske den specifikke service ikke kan leveres af en tredjepart, der slet ikke er relateret til institutionen?” lyder en barriere ifølge Ericsson-forskeren.

“For at det kan ske, skal institutionen på den ene eller den anden måde være ejer af tjenesten. Det tror jeg ikke sker inden for tre år.”

Vi tænker stadig i siloer
Michael Björn forklarer dog også, at udviklingen går hurtigere og hurtigere – ikke bare i forhold til, hvor hurtigt vi tager nye devices i brug, men også i forhold til de tjenester, der eksisterer, eller som vi ønsker skal eksistere.

Lige nu oplever vi derfor, at mange forbrugere er klar til løsninger, som leverandørerne endnu ikke har udviklet. Ofte bunder det også i, at man mange steder stadig tænker i siloer frem for i helhedsløsninger, mener Michael Björn.

Han peger på, at han får sit boarding-pas til flyet på telefonen, men hvis han skal med toget hen til lufthavnen, er det en fysisk billet, han skal have.

“Jeg tror, ikke at de har tænkt over det. For dem er tog-industrien en anden industri. Men jeg lever horisontalt, ikke vertikalt.”

“Måske skal fly- og togindustrien ikke være vertikaler, og måske skal it-industrien heller ikke være det. Så hvordan sikrer vi den transformation? Det er ikke noget, forbrugerne løser.”

“Med internettet og spredningen i adgang til informationer sker denne erkendelse i folks hoveder: Hvis jeg kan gøre det i flyet, bør jeg også kunne gøre det på toget.”

Læs første del af interviewet med Michael Björn fra Ericsson her.

Læs også:

Derfor skal vi have nye ikoner på smartphonen og computeren

Internet of things: Derfor vil alt ændre sig nu