Daily Archives: November 6, 2014

Den europæiske organisation Eumetsat, der sørger for at opsende satellitter til jordobservationer og sende data fra dem videre til forskerne, er i fuld gang med at forberede seks nye satellitter, hvoraf den første skal sendes op i 2021.

Omkostningerne til at bygge, opsende og drive satellitterne skal fordeles mellem de 30 medlemslande, og Danmark skal betale 458,9 mio. kr. for at være med i projektet. Det fremgår af et aktstykke fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, som beder Finansudvalget om penge til satellitterne.

Pengene skal dog ikke falde på én gang. Udgifterne fordeles over 30 år fra 2015 og frem på en måde, så halvdelen af dem afholdes i løbet af de første ni år.

Satellitprogrammet hedder Eumetsat Polar System Second Generation, forkortet EPS-SG. Første generation består af satellitterne MetOp-A, MetOp-B og MetOp-C, hvoraf de to første allerede er opsendt, og den nye generation skal altså tage over fra 2021.

MetOp-SG-satellitterne kommer i to forskellige serier med tre satellitter i hver – en A-serie og en B-serie – hvor forskellen er de instrumenter, de medbringer. Instrumenterne vil give klimaforskere, meteorologer og oceanografer adgang til en bunke data om vores planet og dens atmosfære.

Satellitterne vil veje cirka fire ton stykket, og de skal sendes op i solsynkrone polære baner i en højde af 831 km over jordoverfladen. Herfra skal de sende data frem til 2040.

Alene konstruktionen af de seks satellitter koster 10 milliarder kroner. Det er rumfartsfirmaet Airbus Defence and Space, der har fået kontrakten på at bygge dem for Eumetsat.

Uopmærksomhed, hyperaktivitet og lidt for stor impulsivitet: Børns adfærd påvirkes i høj grad af luftforurening.

Faktisk er risikoen for, at børn udvikler adfærdsproblemer fem gange større, hvis moderen under graviditeten har været udsat for de såkaldte aromatiske kulbrinter eller PAH (polycyclic aromatic hydrocarbon), som er skabt af forurening fra især biler, lastbiler og busser. Det skriver magasinet Scientific American på baggrund af en undersøgelse foretaget af forskere ved Columbia University.

Undersøgelsen har kigget på koncentrationen af PAH i kroppen på 233 nyfødte børn. De børn, hvis koncentration af aromatiske kulbrinter var højest, har ifølge undersøgelsen fem gange større risiko for at udvikle adfærdsproblemer som uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet end de børn, hvis koncentration af stoffet var lavest.

Risiko for ADHD

Samtidig vil flere af de børn, hvis PAH-koncentration var højest, på sigt kunne risikere at udvikle ADHD, hvis symptomer kan være kendetegnet ved uopmærksomhed, voldsom hyperaktivt og impulsivitet, viser altså undersøgelsen fra Columbia University.

Frederica Perera forsker i miljømæssgge påvirkninger af mennesket ved Columbias Mailman School of Public Health. Hun har været undersøgelsens hovedforfatter og siger til Scientific American:

»Vores forskning tyder på, at miljømæssige faktorer kan være medvirkende til opmærksomhedsproblemer i betydelig grad.«

Hun bakkes op af Dr. Andrew Adesman, der er chef for udviklingsmæssige og adfærdsmæssige børnesygdomme ved Steven & Alexandra Cohen Children’s Medical Center i New York:

»Luftforurening er forbundet med skadelige virkninger på opmærksomhed, adfærd og kognitive funktioner. Der er ikke tvivl om, at luftforurenende stoffer kan udgøre en række potentielle sundhedsrisici for børn i alle aldre. Noget der allerede kan begynde i livmoderen,« siger han til Scientific American.

Tidligere undersøgelser fra Columbia University har vist, at de aromatiske kulbrinter kan påvirke hjernen i en sådan grad, at menneskers IQ bliver lavere, og at man risikerer at udvikle angst og depression allerede i alderen tre til syv år, skriver Scientific American.

Et gps-baseret headset, der advarer om forhindringer i form af biler, krydsende veje og gående. Og med indbygget højtalere, der fortæller om busplanen på den rute, den blinde gerne vil køre på. Det er grundidéen i en ny løsning til blinde, der får hjælp til at finde vej fra a til b nemmere og mere sikkert. Systemet er blevet testet i England og har vist gode resultater, skriver britiske BBC.

Headsettet bruger gps-koordinator til at bestemme den blindes færden og give navigation i øret. Samtidig sørger 3D-lyd for, at den blinde får små vibrationer i højre side af tindingen, hvis det er her, forhindringerne er – og omvendt. Det er Microsoft Audio Technology, som står bag den nye løsning.

Headsettet kræver dog en app på en Windows Phone-telefon. Og for at eksempelvis bustider skal kunne høres i den blindes ører, skal der opsættes såkaldte beacons på lygtepæle i nærheden. Det er små sendere, der sammen med app’en på den blindes smartphone udsender data. Eksempelvis bustider, supermarkedsudvalg og lignende.

I Danmark er Dansk Blindesamfund også involveret i et lignende projekt sammen med IT-Universitetet (ITU).

»Vi er med på et projekt om de såkaldte beacons, der er sendere, som kan hjælpe den blinde på forskellige måder. Vi synes, at beacon-teknologien er rigtig spændende og et område, der vil udvikle sig meget de kommende år. Det samme vil 3D-lyd til mennesker med nedsat eller intet syn,« siger John Heilbrun, næstformand i Dansk Blindesamfund.

Det danske projekt hedder Living Lap, hvor ITU netop forsker i de trådløse beacon-sendere.

Skræmmende at rejse uden hjælpemidler

Alene i Storbritannien er der to millioner registrerede synshandicappede, skriver BBC. Af dem anslås det, at godt 180.000 sjældent eller aldrig går ud og kommer på ture, fordi de i sagens natur føler det stressende og farligt. Det er især, hvis de blinde bevæger sig rundt i områder, de ikke kender, at problemet opstår.

Jenny Cook er leder af et britisk center, der forsker i brugen af førerhunde til blinde og teknologier, der kan gøre det nemmere at færdes, hvis man har stærkt nedsat syn.

»Som situationen er i dag besøger meget få blinde en ny by, fordi det oftest er skræmmende. Selv med blinde, der har et godt fodfæste og stor selvtillid kan det være svært. For mange andre er det også tanken om en uvant rejse, der gør dem stressede og nervøse,« siger Jenny Cook til BBC.

Danmark er hjem for mange små og mellemstore ingeniør- og produktionsvirksomheder, der lever af at producere komponenter, levere service eller sælge andre ydelser til vindmølleindustrien.

En industri, der har forandret sig for altid, og som her post krisen er præget af en række helt nye krav fra de store mølleproducenter og energiselskaber: Prisen skal ned, vi skal som leverandører kunne levere større pakker hurtigere, og vi skal tage mere ansvar for de samlede processer.

I den virkelighed nytter det ikke noget at trække hatten langt ned om ørerne og blive ved med at gentage, at det hele er noget møg. Det bliver en selvopfyldende profeti, og vi tror, at dem, der venter på de gode, gamle dage kommer igen, venter forgæves. I stedet må vi kontinuerligt og systematisk omstille os, så vi leverer de produkter og services, som kunden ønsker.

Derfor er det ofte nødvendigt med en konkret vækststrategi – som enten sigter på opkøb eller på andre typer af vækst eller på samarbejde med andre leverandører, så vi kan bundle vores produkter og ydelser i større pakker, som er langt mere attraktive for de større vindmølleproducenter og energiselskaber.

De dage, hvor man kunne blive leverandør af en enkelt lille dims til Siemens eller Vestas, er nok endegyldigt ovre.

Alt andet lige er vindmølleindustrien reguleret af to – i princippet simple, men i praksis komplekse – faktorer: udbud og efterspørgsel. Det er kort sagt leverandørens opgave at levere dét, som kunden vil have. Hvis kundens situation ændrer sig, så forventer han, at leverandøren er klar over det og klar til at agere på det. Og hvis vi skal kunne det, så er vi altid nødt til at vide og erkende, hvad kunden har brug for – også på længere sigt.

Der er nemlig en tydelig forventning fra kunderne om, at vi er parate til at yde en helt anden fleksibilitet end før krisen, og at vi ikke bare har erkendt nødvendigheden af at være omstillingsparate, men også har implementeret systemer, der sikrer, at vi er det.

Derudover er der for netop vindindustrien andre meget væsentlige faktorer, som har indflydelse på, hvordan markedet ser ud. Politik og lovgivning er væsentligt for mange industrier, men få er så påvirkelige over for politiske strømninger som vindindustrien.

I mange år har vi i Danmark levet godt på, at vi var foran store dele af verden på vindmølleområdet, fordi vi har haft et forspring – vind som energiform har været på den danske dagsorden i mange flere år end i det meste af verden. Spørgsmålet er, om vi kan bevare det forspring, eller om verden er ved at indhente os.

Som ingeniører er vi tilbøjelige til at tro, at kunden gerne vil kende alle de tekniske detaljer ved vores produkt eller ydelse. Men det er vores erfaring, at man kan blive grundigt overrasket, hvis man går ud og spørger sine kunder, hvad der ligger dem mest på sinde.

Der kan være helt andre barrierer og betingelser for et køb end en forståelse af produktets funktionaliteter – f.eks. bekymringer om leveringssikkerhed, garantiforpligtelser, betalingsbetingelser eller noget helt fjerde. Vi er derfor nødt til at være mere markedsorienterede og lære at forstå vores kunders tankegang.

Der er imidlertid masser af forretning for danske vindvirksomheder, der lykkes på enten de ‘gamle’ vindmarkeder med retrofit-produkter eller på de nye markeder som leverandører til nye onshore- og offshore-parker. Danske universiteter og virksomheder udvikler konstant nye teknologier, f.eks. til optimering og effektivisering af møllerne.

De teknologier er der efterspørgsel på, også internationalt, men man kan have verdens bedste produkt og stadig fejle i vindmølleindustrien. Det er desværre virkeligheden for virksomheder, der ikke i tide indser behovet for en klart defineret strategi og en forståelse for, hvordan dette ret unikke marked fungerer.

Ordene står nærmest i kø, da vi fanger 30-årige Julie Malbaek over en Skype-forbindelse fra Kuala Lumpur. Her er åbenlyst tale om en kvinde med ambitioner og fart på karrieren.

Julie Malbaek er uddannet civilingeniør i byggeri fra DTU i 2007. Umiddelbart herefter begynder hun i en stilling hos Cowi, hvor hun arbejder med broprojekter. Men allerede inden for et år begynder hun den transformation, som i dag har gjort hende til chef for forretningsområdet Household Care i Novozymes Asia-Pacific med base i Kuala Lumpur:

»Jeg har været drevet af, hvad jeg synes var interessant. Havde du spurgt mig i min studietid, var jeg hard core matematiker. Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg er alt for ekstrovert og kommercielt orienteret til at sidde og regne på broer dagen lang.«

Er du tilfreds med din karriere? Ellers se nye muligheder på Jobfinder.

Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg er alt for ekstrovert og kommercielt orienteret til at sidde og regne på broer dagen lang.
Julie Malbaek, finalist til titlen som Danmarks sejeste ingeniør.

Derfor skifter hun i 2008 til et job hos FLSmidth, og få måneder senere rykker hun til Vietnam for i det efterfølgende halvandet år at arbejde på et stort cementanlæg.

En ingeniør har ja-hatten på

I årene herefter arbejder Julie Malbaek med teknisk salg og implementering af nye anlæg i store dele af Asien, indtil hun i december 2012 skifter til Novozymes. Her er hun i dag avanceret til den nuværende chefstilling, hvor hun sidder med det fulde ledelsesansvar fra salg og marketing til forretningsudvikling.

Det er noget af et skifte for en byggeingeniør. Hvorfor?

»Det har været en aha-oplevelse at finde ud af, hvad der var mine stærke kompetencer. Og ingeniørfaget har jo den utroligt store styrke, at du kan dreje det i alle mulige retninger, hvor du som eksempelvis jurist både fagligt og geografisk er bundet til det lovsæt, du specialiserer dig i.«

Ser du primært dig selv som ingeniør eller forretningskvinde i dag?

»Jeg ser mig selv som en teknisk sælger, som en der kan bygge bro mellem det kommercielle, det operationelle og det tekniske,« siger hun og uddyber:

»Jeg bruger min ingeniøruddannelse hver eneste dag. Ikke den specifikke viden, men evnen til at strukturere en problemstilling. I de fem år på DTU bliver du tærsket igennem for at lære at brække et problem op i mindre bidder og sætte nogle milestones op undervejs. Den evne er utrolig brugbar, uanset om du arbejder i en teknisk eller en kommerciel sammenhæng.«

»Som ingeniør kan du favne bredt. Du er løsningsorienteret, du har ja-hatten på, og som udgangspunkt er der ikke noget, der ikke kan lade sig gøre.«

Vild med Asiens dynamik

Har du en faglig drøm hængende et sted derude?

»Du skyder ikke fart, hvis du ikke er ambitiøs på dine egne vegne. Og jeg vil rigtig gerne have en topleder-rolle en dag, men jeg er ikke drevet af en titel, jeg er drevet af at kunne udrette noget,« siger Julie Malbaek, der er blevet hædret som ‘super hero’ i Novozymes Asia Pacific.

I dag bruger hun halvdelen af sin arbejdstid på farten med kundebesøg blandt vidt forskellige kulturer:

»Jeg kan ufattelig godt lide at være i Asien, jeg er vild med dynamikken herude og den kollegiale stemning, som er meget mere relationsbaseret end i Europa,« siger ingeniøren, der ud over engelsk og tysk taler og forstår mandarin på et niveau ‘som en af mine kolleger siger, svarer til hans femårige søn.’

Fritiden er helliget sport. Julie Malbaek har løbet maraton i asiatisk hede på en tid under tre en halv time. Derudover dykker hun, står på ski og vandrer i bjerge.

Dette er sidste portræt af de seks finalister til titlen som Danmarks sejeste ingeniør. Vinderen af konkurrencen kåres inden udgangen af november.

Læs også Her er Danmarks seks sejeste ingeniører.

3D-print har åbnet for nye muligheder for at fremstille kunstige lemmer, og nu har en gruppe amerikanske studerende udviklet en kunstig hånd, som kan fremstilles for blot 1.600 kroner og give patienten mulighed for mere end blot at åbne og lukke hånden. Det oplyser University of Illinois ifølge en pressemeddelelse.

En af de ting, der gør netop denne kunstige hånd speciel, er imidlertid den software, som bruges til at styre hånden. Hånden er forbundet til en række sensorer, som kan måle elektriske impulser, når de placeres på patientens arm.

Ved hjælp af maskinlæringsalgoritmer kan hånden så lære at genkende de impulser, som kendetegner den enkelte patients forsøg på at foretage forskellige greb med hånden.

Foreløbig omfatter det fem forskellige greb, som har fået en matematisk model, nemlig en hånd i hvile, åben, knyttet, tre-finger-greb og et to-finger-knib. Maskinlæringsalgoritmen kan lære at genkende patientens forsøg på at foretage grebene i løbet af blot seks minutter.

Selve hånden tager cirka 30 timer at printe på en 3D-printer. Til gengæld er elektronikken i den nuværende prototype for stor til at være bygget ind i selve hånden, men den vil kunne skrumpes til at passe ind i protesen, hvis den bygges til formålet frem for at være standard elektronikkomponenter.

Den nye aftale om filmstøtte er nu faldet på plads, og den er gode nyheder for danske spiludviklere. Støtten til danske computerspil bliver nemlig fordoblet fra 20 til 40 millioner kroner i perioden 2015 til 2018. Det oplyser Kulturministeriet ifølge en pressemeddelelse.

Computerspillene udgør dog stadig kun en lille del af puljen, som Det Danske Filminstitut skal fordele. I perioden er den samlede pulje ifølge aftalen nemlig 1,26 milliarder kroner. De 40 millioner er dog blot det minimumsbeløb, som Det Danske Filminstitut skal bruge på støtte til computerspil.

Det Danske Filminstitut skal desuden oprette et særligt spilkontor, som også skal være med til at opbygge et innovativt spilmiljø i Danmark i samarbejde med blandt andet Animationsværkstedet i Viborg og DADIU.

Ifølge aftalen skal støtteordningen til spil særligt styrkes i forhold til udvikling af spil til leg og læring med ‘kulturelle kvaliteter’.

Aftalen pålægger også Det Danske Filminstitut at gå i dialog med Vækstfonden og andre investeringsfonde om, hvordan indsatsen bedre kan fungere i samspil med investeringsfondene, så spilprojekterne bedre kan tiltrække investeringer.

Austin, USA: For et år siden købte Michael Dell selskabet, der bærer hans navn, tilbage fra børsen. 136 milliarder kostede det og krævede et lån fra Microsoft og et dybt greb i lommen fra Michael Dell selv.

På årets Dell World-konference, der lige nu foregår i Austin, Texas, har it-giganten gjort status over, hvad det har betydet at blive privatejet. Og det er ikke småting, lyder det fra Dell selv.

Dell er blevet verdens største storage leverandør, set på terabyte hukommelse solgt. Samtidig voksede Texas-firmaets PC-salg med 10 procent, hvilket får Dell til at erklære rygterne om PC-markedets død for stærkt overdrevne.

Michael Dell er ikke sen til at tilskrive en stor del af successen til selskabets afsked med børsen efter 25 år.

»Vi er det største selskab nogensinde til at blive privat. Det har frigjort os,« sagde Michael Dell i sin åbningstale på konferencen.

Dell skal ikke længere stå skoleret foran aktionærer, og levere solide tal hvert kvartal, for at undgå et kurs-smæk. I stedet kan selskabet fokusere på udvikling og forskning, der giver resultater på længere sigt, mener Michael Dell

En af de foretagner er investeringer i startup-virksomheder, som Dell vurderer, kan være vigtige for firmaet.

»De giver et vindue ind i den ny teknologi,« sagde Michael Dell.

Fri for aktionærer

Dell er blevet en modtendens i en industri, hvor store selskaber splitter op i mere fokuserede virksomheder. Senest har ærke-konkurrenten HP annonceret, at selskabet deler sig i to separate virksomheder. Dell derimod går efter end-to-end-løsninger, der dækker hele spektret af it-infrastruktur.

»Man er nødt til at have begge ender, ellers er det the end,« er en frase Michael Dell har gentaget med glæde på Dell World. Og han giver ikke meget for industriens bevægelse mod mindre fokuserede virksomheder.

»Hvem gør man det for? Er det for kunderne?« spurgte Dell-faderen retorisk med hentydning til, at det nok mere er for aktionærenes skyld, man træffer sådan en beslutning. De aktionærer, som Dell nu er fri for.

Fra tech-universitet til nonnekloster

Heller ikke Anja Monrad, der er executive director og general manager hos Dell, mener, at det ville være en fordel at følge HP’s eksempel.

»Det er klart, at når man opdeler sit selskab, så kan man fokusere. Men kernen bliver, at vi holder os til at leverer infrastrukturen, og der går vi til gengæld i dybden,« siger hun til Version2.

Om ikke andet er det tydeligt, at end-to-end-princippet giver bredde i det kundesegment, som kan møde til Dell World. Fra Saxon Lemme, der kigger på interessante use-cases for Texas Tech University Health Science Center, til David Jannik, der bruger Dell-infrastruktur til at it-understøtte omkring 1000 nonner.

»Mit største problem er at lære systemet til en 77-årig nonne,« forklarer han.

Kan arbejde mere langsigtet

Anja Monrad ser privatiseringen som en konkret forbedring af hendes arbejdsvilkår.

»Jeg kan tillade mig at sige, at jeg ikke når mit tredje kvartalsmål for til gengæld at investere i mit fjerde kvartal. Den diskussion kan jeg godt have med min chef, men det kunne jeg ikke før. Nu er diskussionen mere langsigtet,« forklarer hun.

Privatisering har også påvirket selskabet på andre måder end på bundlinjen, fortæller Anja Monrad. Michael Dell selv har fået frigivet 20 procent af sin tid, der før blev brugt på investorer og aktionære. Og chefens tilfredshed med det ny-vundne albuerum kan mærkes i resten af selskabet, lyder det fra Anja Monrad.

»Den vigtigste ændring er den energi, som det har givet organisationen. Alle har fået en fornyet passion,« mener hun.

Der er da heller ingen planer om at sende Dell tilbage i børsens hænder foreløbig.

Versions2’s udgifter i forbindelse med deltagelse i Dell World er betalt af Dell

Endnu et eksempel på, at lovgivningen ikke er fulgt med digitaliseringen, ser nu ud til at blive rettet.

Hidtil har virksomheder ifølge bogføringsloven skulle opbevare deres regnskaber i Danmark, hvilket er et levn fra dengang virksomhederne kun brugte dem i papirform.

I takt med at flere og flere virksomheder bruger cloud-baserede it-systemer til både bogføring, regnskabsudarbejdelse og opbevaring af regnskaberne, har loven til gengæld gjort det mere bøvlet for virksomhederne.

Når serverne fra de cloud-baserede regnskabssystemer ligger i udlandet, har virksomhederne nemlig indtil videre skullet søge om dispensation hos Erhvervsstyrelsen til at opbevare regnskaberne uden for landets grænser.

I det nye lovforslag lægger erhvervsminister Henrik Sass-Larsen (S) op til at afskaffe denne regel, da den er »unødigt bureaukratisk og byrdefuld for virksomhederne«.

Virksomhederne skal fremover ikke bede om særskilt tilladelse for at lægge regnskaberne op i skyen, selvom serverne fysisk befinder sig i udlandet ifølge lovforslaget.

Eneste krav er, at der er online adgang til regnskabsmaterialet, så myndighederne kan få adgang til det fra en computer i Danmark. Samtidig skal også systembeskrivelser og adgangskoder opbevares i Danmark.

Lovforslaget skal til førstebehandling i Folketinget den 20. november i år. Først når det har været i gennem tre behandlinger, kan lovændringen vedtages.

Nu behøver man ikke gå på museum for at få et indblik ind i fortiden.

I stedet kan man gå ind på siden The Internet Arcade, der har konserveret over 900 klassiske arkadespil lige fra det sort-hvide Sprint 2 fra 1976 til 1990’ernes Street Fighter II. Det skriver teknologi-sitet Ars Technica.

Spillene bliver emuleret ved hjælp af javascript og kan derfor spilles direkte i browseren.

The Internet Archive, der har genudgivet spilsamlingen, er normalt kendt for at gemme tidligere versioner af hjemmesider, så man kan se, hvad der historisk har stået på internettet. I skrivende stund tæller arkivet 435 mia. hjemmesider.

Ligesom på et museum har The Internet Arcade også haft en kurator til at arkivere spillene, så de fungerer i javascript-kompatible browsere.

Spilsamlingen er bygget oven på JSMESS, som er en version af Multi Emulator Super System-projektet, og hele processen var »meget, meget let« at gå igennem ifølge kuratoren Jason Scott.

Selvom flere af spillene stadig er beskyttet af copyright, har The Internet Archive offentliggjort dem ved at gøre brug af »vores ret til at huske«.