Daily Archives: November 6, 2014

Test: Sådan fungerer Telias streaming-tjeneste som app og i browseren

Selvom det traditionelle tv-marked er i opbrud, og hele konceptet med flow-tv efterhånden fremstår noget forældet, så er der stadig rigtig mange danskere, der ser tv på den traditionelle måde – eksempelvis via kabel-tv.

Mange brokker sig dog også over, at priserne er for høje, og at man er bundet til bestemte leverandører og kanal-pakker. 

Det er den type forbrugere, Telia først og fremmest jagter med det nye Telia TV.

Læs også: Streaming-bombe fra Telia: Går direkte efter YouSee med tv i apps og på nettet

Samtidig har selskabet formentlig også et godt øje også de yngre forbrugere, der mere eller mindre lever med en tablet eller smartphone i hænderne de fleste af døgnets timer – og som ikke nødvendigvis er interesseret i kabel-tv i traditionel forstand, når de flytter hjemmefra.

Eller hvad med dem, der har arbejdsgiverbetalt bredbånd, og som bare ønsker en lille og mobil tv-pakke?

Telia har hidtil haft en tv-løsning, der kun var tilgængelig for selskabets bredbåndskunder og krævede en set top boks ved fjernsynet.

Det nye er derfor, at Telia nu rykker Telia TV ud på de mobile enheder – og vil levere tv-pakkerne til både egne og konkurrenternes bredbånds- og mobilkunder.

Computerworld har testet løsning i et døgns tid på henholdsvis en iPad og en Windows-pc.



CNN på en iPad via Telia TV.

Sådan fungerer Telia TV
Den hurtige dom er, at Telia TV leverer varen. I hvert fald i den forstand, at afspilningen starter umiddelbart efter, at man trykker play.

Streamingen kører uden problemer, og opløsningen er fornuftig – uden dog nødvendigvis at være helt på Netflix-niveau rent opløsningmæssigt (signalet tilpasser sig automatisk din forbindelse.) 

Brugergrænsefladen er logisk opbygget, og det er nemt at skifte rundt imellem de forskellige kanaler, man har adgang til.

Man kan også gå ind i on demand- eller film-delen, hvor man eksempelvis kan se HBO-indhold, gamle DR-udsendelser eller leje film fra SF Anytime. 

Vi har dog primært set nærmere på, hvordan Telia TV fungerer, når man vil se live-tv – altså det direkte alternativ til traditionelt kabel-tv.



Det er også muligt at leje film via app’en fra Telia.

Telia TV starter fra 79 kroner om måneden, hvor man får adgang til DR’s kanaler, TV2 og Kanal 5.

Mellempakken giver adgang til yderligere 10 kanaler – heriblandt Eurosport, MTV, TV2 Film og News, Discovery og Kanal 6 og Kanal 9. Den pakke koster 229 kroner.

Fuldpakken koster 299 kroner om måneden. For det beløb får man 41 kanaler.

En klar mangel ved Telia TV er dog, at teleselskabet ikke har et samarbejde med Viasat – så der er ikke mulighed for at se eksempelvis TV3 og TV3 Plus.

Det skyldes ifølge Telia, at man ikke har kunnet nå til enighed om en aftale med Viasat.

Formentlig er forklaringen, at Viasat selv kører på i stor stil med sin egen streaming-tjeneste, Viaplay, ligesom selskabet jo har aftaler med kabel-tv-udbydere, som man også skal pleje. 

Det manglende Viasat-indhold betyder også, at vi ikke umiddelbart ser den store idé i at købe den store pakke fra Telia TV.

299 kroner om måneden er mange penge – og specielt, hvis man så alligevel ikke kan se eksempelvis Champions League eller Formel 1. 

Denne kombination ville vi vælge
Derimod kan Telia TV give rigtig god mening, hvis man eksempelvis ønsker at have Netflix eller HBO sammen med DR’s kanaler, TV2 og Kanal 5.

Telia TV giver på den måde rent konceptmæssigt god mening i 2014, hvor gamle tv-forretningsmodeller står for fald – men hvor mange endnu ikke er klar til helt at kappe forbindelsen til eksempelvis TV2′s sendeflade (og i øvrigt kan leve uden eksempelvis Champions League-fodbold).

Med grundpakken fra Telia TV + Netflix vil vi mene, at mange vil kunne få stillet behovet for tv, serier og film, og prisen for den kombination vil så ligge på i alt 158 kroner om måneden – og så har man adgang fra alle enheder og ikke bare den traditionelle flimmerkasse.

Tv-guiden lige ved hånden
Både på de mobile enheder og i browseren har man med Telia TV adgang til en tv-guide, hvor man kan se information om, hvad de forskellige kanaler har på programmet og sender lige i øjeblikket.

Det er nemt fra denne guide at klikke på et live-program på en given kanal, hvorefter den direkte afspilning starter.

Det savner vi i Telia TV
Rent teknisk er der stadig et par mangler ved Telia TV.

Blandt andet, at Apples Airplay-teknologi ikke er understøttet, så du kommer ikke til at bruge din smartphone til at sende signalet trådløst over til Apple TV, så du kan se det på fjernsynet.

Det er en mulighed, man eksempelvis får med DR’s egen app.

Telia oplyser dog til Computerworld, at både understøttelse af Airplay og Chromecast ventes at blive integreret i kommende app-versioner “inden for ganske kort tid.” 

Den virkelige killer-app her ville dog være, hvis der blev lavet en Telia TV-app til diverse smart tv-produkter. Så ville endnu flere kunne kappe forbindelsen til det gammeldags kabel-tv.

I stedet må man indtil videre slutte computeren til fjernsynet med et kabel, hvis man vil have signalet op på det store stuealter.

Browser-løsningen fra Telia TV anvender Microsofts Silverlight-teknologi – og det vil der nok være delte meninger om.

Vi har dog kun haft positive erfaringer med browser-løsningen i vores test.

Til gengæld mangler vi lidt indstillingsmuligheder i selve mobil-app’en, så man eksempelvis kan opgradere fra grund- til mellempakken eller indstille streaming-kvaliteten uden at skulle forbi en computer.

Et abonnement til Telia TV kan anvendes på fire forskellige enheder, men det er kun tilladt at streame på én enhed ad gangen på grund af rettighedsspørgsmål, oplyser Telia.

Det er en begrænsning, der eksempel ikke er på Netflix, hvor man for 79 kroner om måneden kan streame fra to enheder ad gangen.



Telia TV via en browser.

Her er konkurrenterne
Telia TV er først og fremmest en opsigtsvækkende streaming-tjeneste, fordi den kommer fra et teleselskab – men ikke ikke kræver, at man eksempelvis har sit bredbånd fra Telia.

Samtidig tilbyder den adgang til mange af de kanaler, som danskerne trods alt satdig holder af – eksempelvis TV2 – via et mioderne streaming-setup. 

Telia er dog ikke ene om at kunne tilbyde den slags netværks-uafhængige tv-løsninger.

Det er en lignende løsning, man finder hos eksempelvis Watch Me Now.

Her koster grundpakken 90 kroner (og har dog også tyske og svenske kanaler). Det er dog oplagt, at det vil få en større indflydelse på markedet, når en tung spiller som Telia melder sig ind i kampen.

TDC’s YouSee lancerede i starten af oktober YouSee Play, der blandt andet giver kunderne adgang til live tv på de mobile enheder og til film, serier og musik.

Tjenesten er dog forbeholdt TDC’s bredbånds og mobil-kunder, så på den måde er der en markant forskel på YouSee Play og Telia TV.

Læs også: Streaming-bombe fra Telia: Går direkte efter YouSee med tv i apps og på nettet

Annonce:


Telia TV rammer markedet på et tidspunkt, hvor markante forandringer i forbrugsmønstrene allerede er i fuld gang.

En Megafon-undersøgelse udført for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blandt 2.573 danske husstande viste for nylig, at 57 procent streamer film og tv enten gratis, gennem abonnement, som video on demand eller som pay-per-view.

Halvdelen siger samtidig, at deres streaming-forbrug er steget inden for det seneste år, og 37 procent af de adspurgte med et traditionelt tv-abonnement ser mindre traditionelt tv, efter de begyndte at streame.



Der err også adgang til forskellige on demand-udsendelser, ligesom Telia TV kan integrere din HBO-konto.

Samtidig viser undersøgelsen dog også, at det endnu kun er få husstande, der rent faktisk har opsagt eller beskåret deres tv-pakke.

38 procent har overvejet det, mens 13 procent reelt har skiftet til en billigere tv-pakke, og 4 procent har helt opsagt den.

Det er løsninger som Telia TV, der giver danske sofakartofler mulighed for at tage et skridt på vej mod fremtidens måde at se tv på.

Spørgsmålet er så, om flow-tv – om man streamer det eller ser det på traditionel vis – ikke lever på lånt tid uanset hvad?

Det svar må vi vente på lidt endnu, mens vi også venter på, hvilket modsvar konkurrenterne har til Telia TV.

Der er gratis adgang til den store Telia TV-løsning den første måned, så du har selv mulighed for at teste, om det er noget for dig. Se mere fra i morgen, fredag, på teliatv.dk.

Posted in computer.

Microsoft lægger Bing bag sig som hovedprodukt: Kommer alligevel aldrig til at slå Google

Det har været en erkendelse, der har været længe undervejs, og nu er den omsider klar: Microsofts søgemaskine, Bing, kommer ikke til at kunne slå Googles søgemaskine.

Sådan lyder det nu fra Stefan Weitz, der er øverste chef for Microsofts søgemaskine-forretning.

Han erkender, at Bing ikke kommer til at kunne konkurrere med Googles søgemaskine i en frontal konkurrence.

Satser på søge-applikationer
I stedet vil Microsoft nu dreje sin søge-indsats over mod udvikling af avancerede søge-applikationer, som der måske er en anderledes lukrativ fremtid i.

Det er efterhånden en del år siden, at Microsoft blæste til kamp mod Googles dengang totale dominans på søgemarkedet.

Det skete ikke mindst, da Microsoft i 2005 lancerede sin Windows Live-satsning.

Siden skortede det ikke på de bombastiske udmeldinger som eksempelvis denne fra 2007: Microsofts mål: Vi vælter Google om to år.

Sådan er det ikke længere.

For Microsoft erkender, at der ikke længere er særlige muligheder i søgemaskinen Bing som selvstændig søgemaskine i et marked, som Google altid har og fortsat ejer som en slags de facto-standard.

Skal integreres i andre produkter
I stedet vil Microsoft fokusere på fremover at integrere de avancerede søge-teknologier, der ligger bag Bing, i Microsofts øvrige produkter.

“Det store spørgsmål er jo: Hvilken retning bevæger ‘search’ sig? Det er usandsynligt, at vi kommer til at vinde markedandel på det rene søgemarked, men det er muligt på markederne for ‘machine learning’ og lignende. Og at vi kan gøre ‘search’ til en større del af vores liv,” sagde Stefan Weitz fornylig på en konference i Irlands hovedstad, Dublin.

Her pegede han på, at Microsoft fremtidige søgefokus handler ‘mindre om Bing.com, som dog fortsat har en betydning.”

“I stedet handler det om, hvordan vi kan væve teknologien ind i de ting, som brugerne allerede foretager sig,” sagde han.

Det kan eksempelvis være i Office 365 og lignende.

Microsoft er da også allerede begyndt med at indbygge søgeteknologier fra Bing i forskellige produkter – eksempelvis Microsoft Azure Machine Learning, der er et avanceret analyseværktøj, som høster data fra mange kilder.

Microsoft forestiller sig, at selskabet kan vinde markedsandele på søgemarkedet med denne tilgang.

Det skyldes ikke mindst, at Microsofts produkter har massiv udbredelse verden over. Og i en tid, hvor it-teknologierne hænger mere og mere sammen og bliver mere og mere komplekse, kan et stigende antal produkttyper have gavn af indbygget søge-teknologi.

Den nuværende ‘rene’ Microsoft-søgemaskine, Bing, er fem år gammel.

Selv om den ikke har været i stand til at vinde markedsandele af nogen særlig betydning på søgemarkedet, er den dog fortsat blandt de største.

Der er dog fortsat meget lang vej op til Google, der for længst er blevet synonym med søgninger på nettet.

Læs også:

Ny kæmpeaftale: Derfor går Dropbox nu pludselig sammen med Microsoft

Microsoft skærer ned: Danske ansatte fyret

Microsoft på rette vej: Surface, telefoner og Office 365 buldrer derudad

Ærkerivalerne IBM og Microsoft forener sig

Posted in computer.

Rygte: Top-udgave af Apple-ur kan komme til at koste over 30.000 kroner

Apples meget omtalte smartwatch er endnu indhyllet i mystik.

Ingen har prøvet det færdige produkt, der er ikke nogen officiel release-dato og på nær den billigste udgave i anodiseret aluminium, som er prissat til 349 amerikanske dollar, er det sparsomt med officielle priser på de øvrige modeller.

Men nu breder franske rygter sig om en ganske eksorbitant prissætning af de øvrige Apple Watch-modeller.

Det skriver det pålidelige Igen.fr, som har talt med en anonym kilde i Apple Frankrig.

Stålarmbånd til 500 dollar – guld til 5.000 dollar
Apple Watch er blevet annonceret som et mode-ur mere end blot er rent smartwatch.

Derfor fås det også i flere forskellige udgaver, hvor  startprisen for det billigste aluminiumsur er blevet sat til 349 amerikanske dollar.

Men med vanligt flair for det eksklusive har Apple også bebudet et ur i en guld-udgave.

Alt afhængigt af mængden af det ædle metal, der bliver anvendt, vil prisen blive mellem 4.000 og 5.000 dollar.

Læs også: Apple Watch: Kan det nogensinde blive en succes?

Foruden guld og aluminium skal uret også komme i en rustfrit stål-version, som prismæssigt begynder ved 500 amerikanske dollar.

Prissætningen er ganske Apple’sk
Springet fra det billige aluminiumsur og op til ståluret er ikke så voldsomt og falder stadig i god tråd med Apples lidt højere, men stadig overkommelige, prissætning af selskabets produkter.

Til sammenligning koster Motorolas smartwatch Moto 360 kun 249 dollar.

Læs også: Så kom Apple Watch: Her er overblikket over alle de nyeste smartwatches

Læs også:
Med dette nye ur vil Apple erobre vores håndled

Reportage: Asus præsenterer ultra-billigt smartwatch

Posted in computer.

Energinet.dk efter sikkerhedslussing: Sådan vil vi sikre danskernes el-forsyning



Morten Gade Christensen, it-chef i Energinet.dk

Den er gal med sikkerheden i den virksomhed, der skal sørge for at alle danskere bliver forsynet med strøm og gas.

Det kan man læse i en ny rapport, der er udarbejdet af revisionsfirmaet PwC.

Rapporten er bestilt af Energinet selv, og en af hovedkonklusionerne er, at sikkerheden er utilstrækkelig i virksomheden.

Det skriver flere medier som eksempelvis DR.

Når man spørger virksomhedens it-direktør, så er resultatet af PwC-rapporten slet ikke tilfredsstillende, men heller ikke så overraskende endda.

Ligeledes peger han på, at sikkerheden i it-systemerne ikke er det primære i rapporten, der i stedet handler mest om den interne sikkerhed eksempelvis blandt medarbejderne.

“Vi bliver kritiseret i rapporten, men vi har selv bestilt den for at gøre vores sikkerhed bedre. Vi er opmærksomme på, at der vil komme kritiske resultater. Formålet med rapporten fra PwC er jo netop at få input til, hvor vi skal sætte ind først,” siger Morten Gade Christensen, it-direktør i Energinet.dk, til Computerworld. 

Energinet.dk ejer, driver og bygger de danske el- og gastransmissionsnet, som også knytter Danmark sammen med el- og gassystemerne i vores nabolande.

Kerneydelsen er forsyningssikkerhed, hvilket indebærer, at virksomheden har ansvar for, at det overordnede el- og gassystem er velfungerende, så borgere og virksomheder har sikkerhed for, at de har el og gas nu og i fremtiden.

Hvad er der gået galt?
Hvordan opfatter I den kritik, der er opstået i forbindelse med rapporten. Rapporten fastslår, at I har sikkerhedsproblemer, hvad er din kommentar til det?

“Ja, det er korrekt. Min første reaktion er, at det ikke er godt nok. Vi anerkender, at der er plads til forbedring. Det kommer dog ikke som en overraskelse for mig. Vi har selv bestilt rapporterne, fordi vi gerne vil hæve sikkerheden i virksomheden. Vi har ønsket råd og vejledning til at blive bedre og til at vide, hvor vi skal sætte ind” siger han.

Så I er godt klar over, at sikkerheden ikke er helt i top i Energinet?

“Ja, ingen tvivl om det.”

Hvad har I så lært af rapporten?

“At informationssikkerhed dækker bredt, og det skal vi arbejde med på alle fronter. Det er ikke kun et spørgsmål om at investere i teknologi, det handler også om uddannelse af medarbejdere og det at arbejde struktureret efter dokumenterede processer.”

“Sidstnævnte adfærdsændring blandt medarbejderne er blandt essensen i rapportens konklusioner, der ikke har set specifikt på vores it-systemers sikkerhed. Rapporten handler ikke om sikkerheden på de enkelte it-systemer, hvilket jo er en ret væsentlig detalje for sikkerheden.”

Annonce:


Pivåbne systemer
Så jeres it-systemer er ikke pivåbne for hackere?

“Nej, overhovedet ikke, men der er da bestemt rum for forbedringer. Vi bliver med rette kritiseret for vores niveau, derfor har vi en plan for at forbedre os på alle punkter, men man skal huske, at det ikke kun handler om sikkerhed i it-systemerne. Jeg sover helt trygt om natten, og det kan resten af Danmark også gøre. Vi kan ikke garantere noget – det er der ingen, der kan – men der er mange forhindringer i vores it-systemer,” lyder vurderingen.

Men der skal vel også være sikkerhed i it-systemerne?

“Absolut. Derfor har vi for et år siden indkøbt et helt nyt SCADA-system til 110 millioner kroner. Det er et nyt system, der skal styre el-forsyningen i Danmark. Så teknologien er vi i fuld gang med at sikre. Rapporten peger på, at vi også skal arbejde med vores adfærd, hvilket vi naturligvis løbende gør.”

Hvad vil I gøre for at ændre adfærden i firmaet?

“Der er mange tiltag som dokumentation, regulering af procedurer, uddannelse af medarbejdere. Det bliver en løbende proces fremover.”

Har I været berørt af den Havex-malware, som er blevet sat i forbindelse med sikkerhedsproblemer i flere energiselskaber, og som vurderer til at være spionage/hacking af russisk oprindelse?

“Nej, det har vi ikke.”

Læs også: Slå koldt vand i blodet: Russisk hackerstorm mod dansk energisektor kan være varm luft

Så vi er sikret el i fremtiden?

“Ja, det er vi. Jeg anser det for højest usandsynligt, at en hacker kan få adgang til at ændre på den situation.”

Læs også:
Seks ting du kan lære af den seneste tids vilde hacker-sager

Slå koldt vand i blodet: Russisk hackerstorm mod dansk energisektor kan være varm luft

Magtfuld amerikansk sikkerheds-mand: Sådan får vi løst de største sikkerhedsproblemer

Posted in computer.

Blus på fiberforbindelsen: Superkabel kan levere 255 terabit per sekund

Det er langt fra alle danskere, der kan få fiberforbindelse, men måske er der også værd at vente lidt endnu.

For der forskes stadig i teknologien, og nu har et hold forskere fra Holland sat ny rekord i overførselshastighed via et kabel.

Det er ved Eindhoven University of Technology, at man har formået at fremstille en ny type fiberoptisk kabel med en overførselshastighed, der får de gamle kabler til at stå tilbage som stædige mulddyr på en støvet grusvej.

255 terabit per sekund har holdet formået at proppe gennem lyskablet. De kabler, vi anvender i dag, er ifølge universitetet på fire til otte terabit per sekund.

Læs også: Dine kobberkabler lever endnu: Sådan får du bedre internet

Syv kerner
Det, der er hovedfidusen i projektet, er at antallet af antallet af kerner, som lyset kan rejse igennem, er blevet udvidet.

I stedet for en enkelt kerne har universitetet nemlig proppet syv kerne ind i systemet. Ifølge forskerholdet kan det sammenlignes med en motorvejsudvidelse fra et til syv spor.

Ligeledes kan kablet håndtere data i to ekstra lag, hvilket i motorvejstermer bliver til, at bilerne kan køre i tre lag oven på hinanden.

Samlet set betyder det, at kapaciteten bliver 20 gange højere end i et traditionelt fiberkabel, som altså ifølge forskerne svarer til en overførselshastighed på 255 terabit per sekund.

Et andet interessant aspekt ved de nye fibre er, at de kun har en tykkelse på 200 mikrometer, hvilket igen betyder, at det nye kabel ikke bliver nævneværdigt tykkere end de fiberkabler, vi allerede har taget i brug.

Om det er muligt at masseproducere forskningsresultatet eller skabe en kommerciel forretning på opdagelsen, er endnu uvist.

Du kan læse mere om fiberopdagelsen på universitetets hjemmeside.

Læs også:
Sådan er det gået TDC’s køb af Dongs fibernet

TDC: Derfor er kobbernettet ikke på vej til at uddø

Så meget fiber har TDC rullet ud i Danmark

Posted in computer.

Streaming-bombe fra Telia: Går direkte efter YouSee med tv i apps og på nettet



Christoph Nørgaard fra Telia.



Telia TV på en iPad. Læs Computerworlds test af løsningen senere i dag.

Tv-markedet er i opbrud i Danmark på grund af den vilde fremmarch, tjenester som Netflix og HBO er på i disse år.

Det betyder, at danskerne er begyndt at opdage alternativer til de gængse kabel-tv-løsninger.

Nu sætter teleselskabet Telia det tunge skyts ind for at nuppe kunder fra eksempelvis YouSees kabel-tv-forretning.

Telia lancerer i dag løsningen Telia TV, der giver adgang til tv-kanaler i browseren og i apps som et alternativ til den klassiske kabel-tv-pakke.

Det mest opsigtsvækkende er dog, at Telia TV ikke kræver, at man har sit bredbånd eller mobilabonnement hos Telia.

“Sagt med et glimt i øjet, så ophørte stavnsbindingen i Danmark for over 200 år siden, og det er det, vi også godt vil gøre op med på tv-markedet,” siger Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telia, til Computerworld.

Vil adskille tv og bredbånd
Han beskriver den nuværende situation på det danske marked således:

“Man har har beskyttet bredbåndsmarkedet ved at smelte tv sammen med bredbånd, og vi tror helt enkelt på, at forbrugerne gerne vil have, at vi skiller de her ting ad.”

“Så vi laver et rent tv-produkt, hvor kunden selv kan vælge, hvor de køber access.”

Christoph Nørgaard lægger ikke skjul på, at det i høj grad er YouSees kunder, som Telia går efter med Telia TV.

“Der kan være nogle, som allerede har firmabetalt bredbånd, så det er i hvert fald ét segment,” siger han og forklarer samtidig, at Telia har alt at vinde.  

“Det er ikke nogen hemmelighed, at Telia i Danmark ikke har nogen stærk tv-position – vi har stort set ingen. Men i andre lande er vi markedsledere, så vi har jo tv-produktet og tv-kompetencen.”

Det kan Telia TV bruges til
Telia TV giver mulighed for, at man kan se live tv, men samtidig er også HBO integreret, så man kan få adgang til det indhold fra Telia TV, hvis man har en konto.

Det er også muligt at leje film direkte fra app’en via SF Anytime.

Telia TV starter fra 79 kroner om måneden, hvor man får adgang til DR’s kanaler, TV2 og Kanal 5.

Mellempakken giver adgang til yderligere 10 kanaler – heriblandt Eurosport, MTV, TV2 Film og News, Discovery og Kanal 6 og Kanal 9.

Den pakke koster 229 kroner om måneden, mens fuldpakken med 41 kanaler ligger på 299 kroner.

Et abonnement til Telia TV kan anvendes på fire forskellige enheder, men det er kun tilladt at streame på én enhed ad gangen på grund af rettighedsspørgsmål, oplyser Telia.

Annonce:


Også andre spillere
Telia TV kommer dog ikke bare til at skulle forsøge at nuppe YouSee-kunder eller kunder fra andre kabel-tv-selskaber.

Det er en lignende løsning, man finder hos eksempelvis Watch Me Now Her koster grundpakken 90 kroner (og har dog også tyske og svenske kanaler).

Det er dog oplagt, at det vil få en større indflydelse på markedet, når en tung spiller som Telia melder sig på banen med en løsning. 

TDC’s YouSee lancerede i begyndelsen af oktober YouSee Play, der blandt andet giver kunderne adgang til live tv på de mobile enheder og til film, serier og musik.

Tjenesten er dog forbeholdt TDC’s bredbånds og mobil-kunder, så på den måde er der en markant forskel på YouSee Play og Telia TV.

Telia har hidtil haft en tv-løsning, der kun var tilgængelig for selskabets bredbåndskunder og krævede en set top boks ved fjernsynet, men nu gør selskabet altså op med den tankegang og vil i stedet levere tv-pakker som streaming for både egne og andres bredbånds- og mobil-kunder.

En klar mangel ved Telia TV er dog, at teleselskabet ikke har et samarbejde med Viasat – så der er ikke mulighed for at se eksempelvis TV3 og TV3 Plus. 

“Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har haft en dialog med Viasat om at få dem med på denne her løsning, og det har de ikke ønsket. Viasat har ikke ønsket at give os rettighederne til at sælge tv uden bredbånd,” siger Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telia, til Computerworld.

Her er Telias mål med løsningen
Han tilføjer dog, at Telia forventer at indgå partnerskaber med forskellige nye indholdsleverandører i den kommende tid.

“Nu starter vi med de aftaler, vi har, men vi kigger også på nogle af de spillere, der ikke er med i vores løsning, så de vil drypvis komme med. Der vil løbende blive lagt nye services på,” forventer Christoph Nørgaard.

Christoph Nørgaard løfter lidt af sløret for Telias målsætning med Telia TV:

“Vi er ret overbeviste om, at det her bliver en succes, for vi kan se, at der er et stort behov for at kunne adskille tingene.”

“Men om det er et fem- eller sekscifret antal kunder i løbet af næste år, det må tiden vise.”

Læs mere senere i dag på Computerworld, hvor vi bringer en test af det nye Telia TV.

Læs også:

Farvel til dyrt kabel-tv – goddag til tre (næsten) perfekte apps

Nu starter den vilde streaming-krig om dig for alvor

Viaplay i kamp mod Netflix: Sådan skal streaming kunderne kapres

Posted in computer.

Anmeldelse af Interstellar: En underholdende tur gennem ormehullet

Kærligheden overvinder alt. Det er nærmest hovedbudskabet i Interstellar, som ikke just kan anbefales til gamle kynikere med aversion mod rørstrømskhed.

Hardcore nørder, der har glædet sig til en nogenlunde realistisk science fiction-film med respekt for naturlovene og det teknisk mulige, kan også risikere at blive en smule skuffede, for instruktøren er ikke ude på at formidle teoretisk fysik eller fortælle om principper for rumrejser.

Christopher Nolan vil underholde med ramasjang og imponerende flotte billeder, og det klarer han til gengæld aldeles fremragende i alle de 169 minutter, som Interstellar varer.


Exoplaneter findes i et væld af forskellige udgaver, så der er vel ingen grund til at bosætte sig på en trist isplanet. (Foto: Warner/SF Film)

Tager genvej i rumtiden

Når vi nu skal forlade Jorden i en ikke alt for fjern fremtid, er det jo meget passende, at et ormehul dukker op i omegnen af den fotogene planet Saturn, så vi nemt og smertefrit kan skifte koordinater og kigge os om efter et nyt hjem i en anden galakse.

Eksistensen af sådan nogle genveje i rumtiden er en mulighed inden for Einsteins almene relativitetsteori, så ideen er god nok – og i filmens univers behøver vi egentlig ikke at vide mere, end at ormehullet er der, og at det kan bruges til en rumrejse, der tager os langt væk.

Faktisk er der ikke engang behov for garniture i form af de ekstra dimensioner, der fables om i filmen. Og den slags mere eller mindre arbitrær videnskabelig word-dropping er der en del af, som for eksempel når vores landmand/testpilothelt – i øvrigt spillet af altid fremragende Matthew McConaughey – foreslår lige at tage en smuttur omkring en neutronstjerne. Det giver ikke rigtig mening i handlingen, men skulle vist bare med, fordi neutronstjerne er et fedt ord, som gør sig godt i en replik.

At man lader astronauter klare sammenkoblingen mellem rumskib og rumstation manuelt i en fremtid, hvor mennesker for længst har udviklet robotter med en avanceret form for kunstig intelligens (og humor!), er også på den lange liste over ufrivilligt komiske indslag, som man gerne tilgiver.

Masser af referencer

For Interstellar er spændende og ikke spor for lang, og vi får masser af guf for øjet, ikke mindst fine visuelle effekter. Den anerkendte amerikanske fysiker Kip Thorne har hjulpet filmholdet med visualiseringen af et sort hul, der spiller en rolle i filmen, og vi får da også en smule flyven-omkring-i-vægtløs-tilstand, som bringer minder om Gravity.


Fire ud af seks sorte huller – med tilvækstskive og det hele. Mere kan det ikke blive til.

I det hele taget kan science-fiction-aficionados glæde sig til et væld af filmreferencer, for de nærmest falder over hinanden i en grad, så man ind imellem tænker, at det virker lidt anstrengt. Christopher Nolan ved godt, hvem han skal takke for inspirationen til Interstellar, men selv om ambitionerne er høje, er vi altså ganske langt fra et mesterværk som Rumrejsen år 2001.

Mangel på originalitet, lovlig meget følelsesporno og for mange klicheer forhindrer Interstellar i at nå stjernerne, så denne anmeldelse ender med at dykke ned i fire sorte huller ud af seks.

Posted in computer.

Energibranchen i offensiv: Vi skal tjene mere på det danske elnet

Landets netselskaber og deres brancheforening, Dansk Energi, kører for tiden effektivt frem i medierne med budskabet om, at vi i Danmark har verdens mest stabile og velfungerende elforsyning, men at det måske varer ved.

Læs også: Ældrepukkel i ledningsnettet kan true elsikkerheden

Senest under en høring på Christiansborg i tirsdags, hvor Dansk Energi atter påpegede risikoen for, at det velfungerende elnet kan være truet.

Det sker, fordi netselskaberne – som er underlagt en stram regulering, fordi de har monopol på transport af strøm til forbrugerne – ikke mener, at de kan låne penge nok til at forny elnettet med. De må ikke forrente deres investeringer med mere end den politisk fastsatte, lange byggerente plus 1 pct., for tiden i alt 3,78 pct.

Dansk Energi vil derfor have reguleringen ændret, så elselskaberne får til at forrente investeringerne, som investorer og långivere forventer, når de stiller penge til rådighed for netselskaberne investeringer. Sådan formulerer vicedirektør i Dansk Energi, Anders Stouge, det.

Læs også: Ingeniøren dokumenterer urimelig prisforskel: Elkunder på Sjælland bliver flået

Hans melding er timet til offentliggørelse af en rapport om netop den fremtidige regulering af elsektoren, som et udvalgt nu arbejder med et forslag til. Rapporten forventes færdig 1. december i år.

Hvis I kræver større afkast af jeres investeringer, så betyder det vel højere nettariffer for forbrugerne?

»Hvis du bare giver lov til at hæve forrentningen derudad uden at tage hensyn til, at vi har med et monopol at gøre, så betyder det selvfølgelig stigninger i nettariffen, men vi mener, at afkastkrav og den øvrige regulering skal ses i en ny sammenhæng, som samlet set vil opmuntre selskaberne til at investere klogt, hvilket vil begrænse tarif-stigningen,« siger Anders Stouge .

I har levet med disse afkastkrav siden 2006. Hvorfor er det nu pludselig ikke længere tilstrækkeligt til at bankerne og andre investorer vil låne jer penge?
»Selskaberne har været udsat for hårde effektiviserings- og indtjeningskrav. Efterhånden er der ikke mere luft i indtjeningen til at forrente de betydelige investeringer, der med stigende reinvesteringer og grøn omstilling fremover skal foretages i elnettet,« forklarer han og peger på, at selskaberne har effektiviseret driften med 40 pct. siden 2005.

Selskaber bruger vores penge

Formand for Foreningen af Slutbrugere af Energi, der organiserer de store elforbrugende virksomheder i Danmark, frygter for tarifstigninger som følge af en mildere regulering. En stigning på 1 øre pr. kWh vil koste hans virksomhed en halv million om året:

Læs også: Tjek her om dit elselskab flår dig

»Det er dårlig ledelse, at selskaberne nu kommer og beder om lov til at opkræve flere penge. Netselskaberne bør i stedet trække på deres store egenkapital, der består af værdien af det forbrugebetalte elnet. De har tidligere valgt at bruge deres penge på fibernet, så kan de vel også bruge dem på investeringer i elnettet,« siger Steen Vohlander, Jernstøberiet Danica.

Han anbefaler, at politikerne holder selskaberne i kort snor, og at selskaberne grundlæggende selv skal finde ud af det.

Vicedirektør Anders Stouge kalder det et reelt værdinedbrud, hvis selskaberne skulle stille deres egenkapital til rådighed uden en ordentlig forrentning.

»Man kan ikke bare tømme kontoen, som i øvrigt er bundet i fysiske aktiver. I et ansvarligt selskab vil man altid tænke over, hvor man placerer sine penge, og at det skal ske bedst muligt, så derfor er det ikke relevant,« siger han.

Politikerne klar til ny regulering

På mødet på Christiansborg var fire energipolitikere inviteret til at diskutere brancheforeningens budskaber, og hos de fire politikere gik signalerne rent ind. De fire politikere slog alle fast, at der skal investeres mere i elnettet, og at der derfor kan være brug for at ændre på reguleringen:

»Reguleringen passer til det gamle elsystem, derfor skal vi have skruet på håndtagene i reguleringen af netselskaberne, så de kan investere i nogle smart-grid løsninger,« sagde Socialdemokraternes energipolitiske ordfører Jens Joel og tilføjede, at sektoren dog hele tiden skal blive ved med at effektivisere.

Ifølge Dansk Folkepartis Mikkel Dencker er elnettet ikke et spareområder for Dansk Folkeparti:

»Elforsyningen skal bare være på plads og i orden, så derfor skal vi sikre, at I har mulighed for at investere i nettet,« sagde han.

De radikales energipolitiske ordfører, Anders Steenberg, var på samme hold, mens Venstres Lars Christian Lilleholt også påpegede, at politikerne hele tiden skal blive ved med at stille krav om effektivisering af de forbrugerejede monopolselskaberne.

Elreguleringsudvalget er nedsat som en udløber af energiforliget, og i udvalgets komissiorium står blandt andet, at der ‘navnlig er behov for at undersøge og analysere, om den økonomiske regulering af netvirksomhederne og Energinet.dk giver tilstrækkelige incitamenter til effektiviseringer.’

Læs også: Nu bliver elmonopolerne kulegravet

Posted in computer.

Svensk jernbanetunnel bevæger sig

Hallandsås-tunnelen, der ellers var boret færdig i september i fjor, giver fortsat anledning til bekymrede panderynker. For målinger viser, at tunnelelementerne bevæger sig. Helt præcist hvor mange millimeter på hvor kort tid ved man ikke, fordi målepunkter ved en fejl blev sat ud af kraft i en fire ugers periode, men både bygherre og entreprenør bagatelliserer bevægelserne.

Roland Pusch, adjungeret professor i geoteknik ved Luleå tekniske Universitet, der også tidligere har kritiseret Hallandsås-tunnelen, forudser imidlertid, at bevægelserne med tiden vil resultere i ny vandindtrængning:

»Bevægelsen viser, at tunnelrøret ikke hviler på et stabilt grundlag, men på noget formbart og har noget formbart over sig. Og når den tunge trafik kommer, bliver de bevægelser, der i dag er millimeterstore, til centimeter,« vurderer han.

»Bevægelserne mellem tunnelelementerne vil resultere i deformationer; vand vil trænge ind og lægge sig i jernbanesporet; og togene risikerer at blive afsporet,« siger Roland Pusch til Ny Teknik, der også har fået fat i en rapport fra entreprenøren.

I rapporten hævder Skanska-Vinci, at der ikke er blevet konstateret væsentlige bevægelser, efter at injiceringsarbejdet blev afsluttet i januar i år.

To og tre millimeter

Nivelleringsmålinger ni forskellige steder i den mest udfordrende del af Hallandsås-tunnel viser, at tunnelen først har rørt sig opad og senere, for et år siden, nedad, dog maksimalt tre mm.

Derefter fjernede entreprenøren ved en fejl målepunkterne i en måned omkring årsskiftet. Og da nye målepunkter i løbet af foråret blev etableret, viste der sig igen en to mm stor bevægelse.

De fem mm synes Kenneth Rosell, Trafikverkets tunnelprojektleder, er meget lidt, og han siger til Ny Teknik, at tunnelen stadig er stabil. Han ville først blive alarmeret, hvis der var tale om centimeterstore bevægelser, siger han.

Dårligt undersøgt

Trafikverket regner fortsat med, at de to 8,5 km lange, parallelle jernbanetunneler gennem Hallandsåsen kan åbne til næste år. Så vil projektet i stedet for fem år have haft en 22 år lang anlægsperiode.

Fordi projektet fra starten var for dårligt undersøgt, og det kom bag på alle, hvor porøst bjerget er, skred også budgettet hæmningsløst. Anlægsprisen er i løbet af de mange år vokset fra de budgetterede 1,3 til nu 10,5 milliarder svenske kroner – en milliard danske kroner pr. kilometer.

Læs også: Skandaleombrust svensk tunnel endelig færdigboret efter 21 år

Vestkystbanen mellem Gøteborg og Lund er en vital forbindelse for både pendlere og godstrafik. Den knytter Sverige og Norge sammen med Europa. Enkeltsporet over den bratte Hallandsås med sine skarpe kurver er Vestkystbanens største flaskehals. Når tunnelprojektet står færdigt, kan togenes godsvægt fordobles, antallet øges fra 4 til 24 tog i timen, og togenes hastighed kan sættes op fra 80 til 200 km/h.

Hallandsåsen rejste sig for 100 millioner år siden fra undergrunden og skabte nogle særlige zoner med knust og sprækket klippe. Derfor har det naturligt nok været svært at bygge en tunnel. Under anlægsarbejdet opstod store sprækker, gennem hvilke grundvandet fossede ind. For at stoppe vandindstrømningen brugte entreprenøren, Skanska, tætningsmidlet Rochagil, der forgiftede både mennesker og dyr i området.

Posted in computer.

Energinet.dk: Vi er kommet for sent ud af starthullerne med sikkerheden

Sikkerheden halter på alle punkter hos den offentlige virksomhed Energinet.dk, som står for den danske el- og gasinfrastruktur. En intern rapport, som Energinet.dk har fået udarbejdet, viser, at organisationen er langt bagefter tilsvarende organisationer i andre lande. Det skal der nu rettes op på.

Hos Energinet.dk forsøger it-direktør Morten Gade Christensen ikke at bortforklare, at organisationen er bagud i forhold til branchens generelle niveau.

»Erkendelsen er, at vi er kommet for sent ud af starthullerne,« siger Morten Gade Christensen til Version2.

Energinet.dk har derfor lagt en plan, som i løbet af de næste tre år skal bringe sikkerhedsniveauet op på mindst det samme niveau som resten af branchen og i det hele taget være bedre i stand til at imødegå sikkerhedstrusler.

»Målet er, at vi konstant skal udvikle os, så vores planer skal være på et sådant niveau, at de kan håndtere en ny situation,« siger Morten Gade Christensen.

Ambitionen er således, at Energinet.dk ikke blot i 2017 skal være på et tilfredsstillende niveau set fra 2014-perspektiv, men også være klar til at håndtere, hvad der måtte ligge ude i fremtiden af trusler mod organisationens infrastruktur.

Læs også: Intern rapport afslører utilstrækkelig sikkerhed hos Energinet.dk


Energinet.dk ligger et godt stykke under niveauet for tilsvarende organisationer ifølge rapporten om sikkerheden i Energinet.dk.

PWC, som har udarbejdet rapporten for Energinet.dk, har vurderet sikkerheden hos Energinet.dk i forhold til målepunkter i ISO-27001-standarden, og her opnår Energinet.dk et gennemsnit på 2,0. Det ligger væsentligt under gennemsnittet i branchen, som er mere end 3,0. Det er den tærskel, som Energinet.dk vil op på allerede i 2015, og i 2017 skal niveauet ligge på mindst 4,0. Det teoretiske optimum er 5,0.

Da det er på samtlige punkter, Energinet.dk skal stramme op, er det også et ambitiøst projekt til trods for en tidshorisont på tre år.

»Vi gør mange ting. Vi har allerede investeret 110 millioner kroner i at udskifte vores SCADA-system til et mere tidssvarende,« siger Morten Gade Christensen.

SCADA-systemer, som bruges til at styre industrielle systemer, kom for alvor i søgelyset i 2010, da Stuxnet-ormen ramte en række virksomheder. Indtil da havde branchen været klar over, at der eksisterede problemer, fordi der især manglede en praksis for løbende sikkerhedsopdatering af SCADA-systemerne, men truslen havde været teoretisk.

Et væsentligt kritikpunkt i PWC-rapporten om Energinet.dk er problemer med adgangsstyringen, hvor der i dag mangler overblik over, hvilke brugere der har hvilke rettigheder til hvilke systemer.

»Det er ikke tilfredsstillende. Det rydder vi op i,« siger Morten Gade Christensen.

En del af forbedringerne vil Energinet.dk dog ikke gå i detaljer med af hensyn til sikkerheden. Derfor vil Morten Gade Christensen eksempelvis ikke uddybe, hvilke løsninger der vil blive anvendt til at få styr på adgangsstyringen.

Til gengæld er der andre aspekter af sikkerheden, som ikke er hemmelige.

»Vi gør en del ud af at træne adfærden hos vores brugere. Ligesom man kan få en phishing-mail, der ser ud til at komme fra Skat, ser vi mange trusler i samme boldgade, så adfærden er essentiel,« fortæller Morten Gade Christensen.

Rapporten påpeger også, at forholdene vedrørende it-sikkerhed i mange kontrakter med leverandørerne ikke er tilstrækkelig beskreve. Det skal der også strammes op på i det omfang, det er muligt for Energinet.dk, som dog ifølge Morten Gade Christensen også bruger en del standardkontrakter for staten, som bruges af eksempelvis SKI.

Risikoen for hackerangreb eller cyberkrigsførelse mod kritisk infrastruktur som elforsyningen har været et varmt emne i sikkerhedskredse gennem flere år, men bortset fra nogle mindre hændelser i USA har der trods kritik af sikkerheden ikke været konstateret angreb.

Det mest omtalte eksempel var Stuxnet, som efter al sandsynlighed var et målrettet angreb mod et iransk uranforarbejdningsanlæg, som tilfældigvis også endte med at inficere andre virksomheder dog uden at gøre alvorlig skade.

Stuxnet demonstrerede dog, at det var muligt at skade et anlæg gennem et målrettet angreb, også selvom selve de kritiske systemer ikke havde forbindelse til internettet, hvilket ellers havde været ét af argumenterne for, at risikoen ikke var stor.

Posted in computer.