Daily Archives: November 11, 2014

Selv om Haldor Topsøe i sommer valgte at lukke for sit datterselskab Topsoe Fuel Cell, lever drømmen om en kommercialisering af teknologien stadig videre i moderselskabet.

Nu indgår katalysatorvirksomheden et samarbejde med DTU, der skal øge forståelsen for brændselscellernes egenskaber inden for elektrolyse. SOFC-teknologien, der formelt blev lagt på hylden med lukningen, har nemlig stadig spændende perspektiver inden for energilagring.

Lidt fortegnet er det brændselscellernes omvendte proces, som universitet og virksomheden skal gøre hinanden klogere på. I stedet for at fodre cellerne med en energiholdig gas og på den måde generere strøm, tilføres brændselscellen i stedet elektricitet, der på den måde omdanner CO2 og vand til syntesegas (kulilte og brint).

Processen er derfor anvendelig til at lagre overskydende vedvarende energi fra eksempelvis vindmøllestrøm, og brændselscellernes meget høje virkningsgrad gør dem særligt attraktive i den sammenhæng.

»Vi ser nogle muligheder i at kæde denne her elektrolyse-viden sammen med den viden, vi i forvejen har om syntesegas. Frem for bare at smide den viden væk, så prøver vi altså nu at se, om der er en forretningsmodel i det her,« siger Kim Grøn Knudsen, Group Vice President i Haldor Topsøe.

Samarbejdet er nærmere bestemt en ikke-eksklusiv licensaftale, der betyder, at Haldor Topsøe fortsætter produktionen og videreudvikling af cellerne i samarbejde med DTU Energikonvertering, men altså nu med fokus på cellernes ‘omvendte’ funktionsmåde.

Her ser Haldor Topsøe nemlig en mere lovende forretningsmodel, når energiinfrastrukturen i fremtiden i stor stil baserer sig på vedvarende, men upålidelige kilder:

»Den store energilagring er stadig et stykke ude i fremtiden. Lige nu er elektrolyse med brændselsceller tættere på at have applikationer, der kan udnyttes kommercielt end SOFC, som vi ser det. Ellers havde vi selvfølgelig ikke valgt at gøre det, vi gør.«

Af pressemeddelelsen om samarbejdet fremgår det, at i alt 40 personer fra Haldor Topsøe nu kommer til at arbejde videre med brændselscellerne. 30 af dem blev overflyttet fra Topsoe Fuel Cell til hovedkoncernen, da beslutningen om at videreføre elektrolyseudviklingen allerede var truffet, da man lukkede virksomheden i sommer.

»De skal alle sammen beskæftige sig med elektrolyse både inden for produktion og den videre forståelse af teknologien. Det skal skal helst munde ud i mulige applikationer, der kan laves en forretning ud af – helst inden for nogle få år,« siger Kim Grøn Knudsen.

Der skrives rumfartshistorie, når et menneskeskabt objekt onsdag lander på kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko. Aldrig før har en komet fået besøg, og landingen vil blive fulgt med spænding over hele kloden.

Landingsmodulet Philae separeres fra Rosetta kl. 9.35 dansk tid, hvor afstanden til kometens centrum vil være 22,5 kilometer. Det vil tage radiosignalet fra rumsonden godt 28 minutter at nå frem til modtagestationer på Jorden, så kort efter kl. 10.03 vil det stå klart, om Philea løsrev sig som planlagt.

Hvis det er tilfældet, vil landeren sende et par flotte billeder af Rosetta ned til Jorden, og så vil den stille og roligt dale ned mod kometen. Det vil tage Philae syv timer at nå helt ned til landingsområdet, der har fået navnet Agilkia, og som på billederne fra Rosetta ser ud til at være et relativt jævnt område, der er fri for store sten.

Hvis alt går efter planen, vil rumsonden klokken 17.02 lande på kometen (eller mere præcist kometkernen) – og det vil være første gang nogensinde, at det sker.

For det er absolut ikke hverdagskost at lande på et himmellegeme. Faktisk er det kun lykkedes at lande på seks af Solsystemets faste kloder, nemlig Månen, Mars, Venus, Saturns største måne, Titan, og de to asteroider Eros og Itokawa. 67P/Tjurjumov-Gerasimenko bliver altså det syvende himmellegeme og den første komet, der landes på.

Historiens første landing på en komet kommer forhåbentlig til at gå stille af sig, forstået på den måde, at Philae skal nærme sig kometen med en ganske lav hastighed, der svarer til almindelig ganghastighed for et menneske.

Landingen er en stor udfordring, fordi kometen ikke er større end en lille by, og tyngdekraften på overfladen er nogle hundredtusinder gange mindre end på Jorden. Der er altså ikke meget kraft til at fastholde Philae, og man risikerer, at sonden blot støder fra som en hoppebold og forsvinder ud i rummet igen.

Rosetta er opkaldt efter Rosette-stenen, som bærer den samme tekst på to sprog, nemlig egyptisk og oldgræsk. Ved hjælp af stenen lykkedes det at tyde hieroglyfferne, og forskerne håber, at Rosetta-missionen også vil hjælpe med at løse mysterier.

Landingsmodulet Philea er opkaldt efter en ø i Nilen, hvor der blev fundet en obelisk med inskriptioner, der også gjorde det lettere at dechifrere hieroglyfferne.

På Philea opførte de gamle egyptere et tempelkompleks, som blev flyttet til øen Agilkia i forbindelse med opførelsen af Aswan-dæmningen, og derfor har landingsområdet fået navnet Agilkia.

For at forhindre dette scenarie er landeren udstyret med små raketdyser, som affyres opad i 15 sekunder for at holde Philae nede, når den når overfladen. Og endnu vigtigere er de to harpuner, som skydes ned i kometen og sørger for at fastholde landeren – ikke blot ved landingen, men under hele resten af missionen.

Vel nede på 67P/Tjurjumov-Gerasimenko vil Philae straks begynde sin videnskabelige mission. De mange instrumenter – blandt andet et boresystem, der skal hente prøver op til analyse i et minilaboratorium – bliver aktiveret, og via Rosetta sender landeren et panorama-billede af kometens overflade ned til Jorden. Med lidt held kan dette første billede være klar ved 18-tiden.

Hvis Philae bare klarer en uge i det hårde miljø på overfladen af kometen, er missionen en stor succes. Men forskerne håber selvfølgelig, at landeren bliver ved med fungere i de kommende måneder, hvor 67P/Tjurjumov-Gerasimenko kommer stadig tættere på Solen, så is og støv frigives fra dens overflade, og kometens karakteristiske hale vokser sig stor.

En potentiel sårbarhed i Apples mobile styresystem iOS bevirker, at en bruger kan narres at overskrive en godkendt app, som eksempelvis Googles Gmail med ondsindet kode, der ligner den godartede app til forveksling. Sikkerhedsfirmaet Fireeye opdagede sårbarheden i juli 2014 og gjorde Apple opmærksom på den. Men ifølge Fireeye har Apple ikke reageret og sikkerhedsfirmaet offentliggør nu informationer om sårbarheden, da den bliver brugt i praksis. Eksempelvis som en del af Wirelurker-sårbarheden, som Version2 omtalte i sidste uge.

Sårbarheden har fået navnet ‘Masque Attack’ og skulle være blevet verificeret på iOS 7.1.1, 7.1.2, 8.0, 8.1 and 8.1.1 beta – både på jailbreakede og ikke-jailbreakede telefoner.

I et blogindlæg fortæller Fireeye, hvordan en bruger eksempelvis via en sms kan lokkes ind på en hjemmeside, der tilbyder at installere en app med et tilforladeligt navn som ‘Flappy Bird’ på en iPhone. Og selvom der ikke er tale om en jailbreaket iPhone, kan app’en alligevel installeres på telefonen uden om App Store.

App’en installerer ikke noget med ‘Flappy Bird’, men overskriver i stedet en eksisterende app på telefonen, eksempelvis Gmail fra Google. Pre-installerede apps fra Apple som Mobile Safari kan dog ikke overskrives på denne måde.

Nu giver den ondsindede app sig ud for at være Gmail og kan eksempelvis opsnappe brugernavn og adgangskode, som brugeren taster ind, ligesom den ondsindede app har adgang til de data, i dette tilfælde mail, som den nu tidligere Gmail-app har haft lagret.

Overskrivningen af en eksisterende app sker, hvis den ondsindede app anvender samme bundle-identifier, som en eksisterende app. I det eksempel, Fireeye har lavet, har de brugt en in-house app med titlen ‘New Flappy Bird’ og bundle-identifieren ‘com.google.Gmail’ til et eksempel, der overskriver Gmail-app’en. Det kan ses demonstreret i videoen herunder.

I blogindlægget hos Fireeye fremgår det, at angrebet kan lade sig gøre, fordi der ikke behøver være nogen sammenhæng mellem det certifikat, den ondsindede app anvender, og så det certifikat, som app’en, der bliver overskrevet, anvender.

Alvorlig sårbarhed

Solutions Architect og partner i app-udviklingsfirmaet iDeal-development Esben Bjerregaard har kigget lidt på sagen. Og han mener, at der er tale om en alvorlig sårbarhed, som Apple bør se at få lukket ned for hurtigst muligt.

Men Esben Bjerregaard bemærker også, at den ondsinde app i Fireyes exploit-eksempel må blive signeret af et certifikat fra Apple, for at den kan installeres på en ikke-jailbreaket telefon. Det kan eksempelvis være med et såkaldt enterprise-certifikat, som virksomheder kan bruge til at signere og installere apps med til internt brug i organisationen.

Apple kan tilbagekalde certifikater, der bliver misbrugt. Dermed kan den skadelige kode ikke køre mere, forklarer Esben Bjerregaard.

»Det er nemt at opdage for Apple og nemt at lukke ned, hvis der foregår misbrug med certifikater,« siger han.

Esben Bjerregaard peger desuden på, at en bruger ikke uden videre bliver inficeret med en ondsindet app via Masque Attack, da brugeren først skal lokkes ind på en ondsindet hjemmeside, godkende en app fra en ikke kendt udvikler og så skal angriberen kende til et bundle-id på telefonen, som skal overskrives.

Fireeye har en række råd til, hvad iPhone- og iPad-brugere bør være opmærksomme på, for ikke at blive ramt af ‘Masque Attack’.

• Lad være med at installere apps fra 3. parts-kilder. Det vil sige fra andre end Apples officielle App Store eller fra brugerens egen organisation, eksempelvis en virksomhed.

• Lad være med at klikke på ‘Install’ i pop-up vinduer på tredjeparts-hjemmesider.

• Lad være med at åbne en app, hvis iOS viser en alarm med ‘Untrusted App Developer’.

Den tyske efteretningstjeneste BND vil bruge omkring 2,2 milliarder kroner over fem år på teknologi, der skal lade dem spionere på internettrafik uden for landet grænser. Det skriver PCWorld.

Ifølge Spiegel Online vil omkring 33 millioner blive brugt til at købe viden om softwaresårbarheder indtil 2020. Efterretningstjenesten vil købe sig til denne viden på det sorte marked, lyder planen, der er blevet heftigt kritiseret af den tyske opposition.

Sårbarhederne skal bruges til at bryde HTTPS-krypteret internettrafik, lyder det fra oplysninger, som kommer fra en fortrolig rapport, hvori BND ansøger om midlerne til at føre planen ud i livet.

Overvågnings-programmet skal angiveligt overvåge sociale netværk real time.

En talsmand for den tyske regering har bekræftet, at programmet, der kaldes Strategiche Initiative Technik, eksisterer. Men der er ikke givet andre oplysninger, end at programmets primære formål er at advare tidligt mod cyber-angreb.

I Tyskland har oppositionen kritiseret BND’s vidtgående plan. Formanden for partiet Grünen, Anton Hofreiter, har bedt regeringen sætte grænser over for efterretningstjenesten, mens lederen af Linkspartei, Bernd Riexinger, kræver et forbud mod, at BND køber viden om sårbarheder på det sorte marked.

Foreningen GNOME Foundation leder efter 80.000 dollars til at forsvare sit navn.

80.000 dollars – eller omkring 476.000 kroner – er den anslåede pris for at svare igen på en række varemærkeregistreringer foretaget af den amerikanske kupon-shop Groupon. Groupon har lanceret et tablet-baseret system, der skal gøre det nemmere for butikker at håndtere kunder med Groupon-gavekort. Selskabet har navngivet systemet GNOME.

Det har vakt undren hos open source-folket, at Groupon har overset det faktum, at navnet GNOME er optaget. Open source-projektet GNOME er ikke ukendt. Det er en open source brugergrænseflade, der har eksisteret i 17 år og været et registreret varemærke siden 2006.

»Jeg kan ikke tro, at Groupon ikke kendte til GNOME, da selskabet valgte sit navn. Især fordi de påstår at være ’fueled by open source’«, forklarer Tobias Mueller, der er medlem af GNOME Foundations bestyrelse, i en meddelelse.

Groupon afviser at skifte navn

GNOME-projektet har bedt Groupon om at finde et andet navn, men det har selskabet afvist. I stedet har Groupon fulgt op med yderligere en række registreringer af varemærker, som dækker forskellige variationer af GNOME – som for eksempel G-NOME og G NOME.

»At bruge GNOME-navnet om et stykke software, der er i modstrid med de grundlæggende ideer i GNOME-fællesskabet, fri-software-fællesskabet og GNU-projektet, er skandaløst,« meddeler GNOME Foundation.

Foreningen beder nu om økonomisk støtte til at svare igen på Groupons navne-registreringer.

»Hjælp os med at bekæmpe dette kæmpe selskab, som forsøger at udnytte vores goodwill og hårdt optjente omdømme,« lyder det.

På Reddit opfordrer open source-tilhængere lige nu til boykot af Groupon, der har eksisteret i Danmark siden 2011. Andre opfordrer til at kritisere Groupon direkte på selskabets Facebook-side.

GNOME Foundation skal bruge de efterlyste støttekroner inden den 3. december. I mellemtiden er Groupons Gnome-tablets allerede i handlen.

Der er liv i den digital indbakke – selv efter døden. Afdøde fortsætter med at modtage vigtige breve fra det offentlige digitalt, men pårørende bliver samtidig forment adgang til postkassen. Det skriver Fyens.dk.

Poul Frederiksen mistede tidligere i år sin svigermor. Men i op til to måneder efter fortsatte der med at tikke beskeder ind i den afdøde kvindes digitale postkasse, som var sat op til at underrette svigersønnen pr. mail.

Til stor frustration for Poul Frederiksen kan brevene ikke læses, fordi der automatisk lukkes ned for al adgang til afdødes digitale postkasser, mens bobehandlingen står på.

Hos Digitaliseringsstyrelsen medgiver man, at løsningen ikke er optimal.

»Vi kan godt se, at det kan virke brugerforvirrende. Så nu vil vi sætte systemet op til også at lukke for myndigheders mulighed for at sende noget til de lukkede postkasser,« siger kontorchef Lone Berglykke til Fyens.dk.

Funktionen forventes at være på plads inden udgangen af året, lyder det fra styrelsen.

Siden juli i år har Facebook-brugere, der gerne vil benytte det sociale medie på telefonen, været nødt til at bruge en separat app til at chatte. Det har betydet en fordobling i chat-appens brugertal, lyder det fra it-giganten. Det skriver BBC.

Facebook mødte hård kritik for beslutningen om, at tvinge chat-funktionen ud af den normale Facbook-app, men ifølge Facebook-faderen Mark Zuckerberg var det for forvirrende at have chatfunktionen som en del af den originale app.

»Selv om det på kort sigt er smertefuldt at bede folk om at installere en separat messaging app, så vidste vi, at vi aldrig ville kunne levere den samme kvalitetsoplevelse som en tab inde i Facebook-appen,« sagde Zuckerberg til Techradar.

Overgangen synes at være lykkedes trods murren i krogene. I april brugte 200 millioner mennesker den udskældte app, og nu er tallet altså vokset til over en halv milliard brugere verden over.

I sidste måned købte Facebook det populære chat-tjeneste WhatsApp for 22 milliarder dollars – omkring 132 milliarder kroner. Med fulgte også en brugerbase på omkring 600 millioner.

Knap er de fleste danskere blevet tilmeldt digital post fra det offentlige, før den næste version af løsningen er på vej.

Allerede om et år til december 2015 kan vi forvente, at den nye løsning skal være i drift, fremgår det af udbudsmaterialet.

Digitaliseringsstyrelsen, der står bag den offentlige digitale post, er i øjeblikket ved at finde en leverandør til løsningen, som på nuværende tidspunkt bliver drevet af E-boks. Den nye leverandør bliver fundet i starten af 2015.

Det er endnu ikke sikkert, hvad digital post 2.0 får at byde på, men Digitaliseringsstyrelsen direktør Lars Frelle-Petersen har tidligere diskuteret muligheden for, at man som borger kan få tilsendt den digital post direkte til sin personlige email-indbakke.

Se, hvad det offentlige Danmarks it-direktør har i støbeskeen.

Som det er nu, er man som borger nødt til at logge ind på en separat tjeneste som e-boks.dk eller borger.dk for at læse e-posten fra det offentlige.

Det kan blive en mulighed, at man fremover vil kunne bruge den nye løsning til at skrive private mails til andre personer og ikke kun myndigheder og virksomheder. Det afhænger dog af, om den leverandør, der vinder udbuddet vælger at åbne op for den mulighed.

I øjeblikket er det ikke muligt, selvom blandt andet FreeBSD-udvikleren og Version2-bloggeren Poul-Henning Kamp har slået et slag for, at man lige så godt kunne udnytte muligheden for at sende krypteret post mellem borgerne, når infrastrukturen er på plads.

I fremtiden, når du skal købe en vare, kan du med din smartphone sikre dig, at det ikke er en forfalskning blot ved at tage et billede. Det skriver Computerworld.com.

Med et enkelt nærbillede med din smartphone kan den sende et billede til en database, hvor en cloudbaseret kan sammenligne dine billeder med billeder af en autentisk udgave af din vare.

”Objekt fingerprint authentification technology” kaldes det, og er ifølge virksomheden bag, NEC, det første system, som kan identificere individuelle objekter.

Teknologien bruger de fine mønstre i metallet eller plastikken, som fremkommer naturligt under fremstillingen, og som er usynlige for det blotte øje.

Systemet kan bruges på mange måder. Blandt andet til at finde kopierede varer, spore hvor produkterne kommer fra og distributionskæden gennem markedet af autentiske varer, samt varetage komponenter i industrielle opgaver, som i vedligehold og reparationer, så man er sikker på, komponenterne bliver brugt som de skal.

NEC siger ifølge Computerworld, at de har testet det på bolte, hvor de havde en fejlrate på mindre end en ud af en million.

Ved en demonstration i Tokyo satte NEC-medarbejdere et 3D-printet closu-up-objektiv på et standard smartphonekamera. Derefter fotografede de objekter, som en lynlås på en luxus-håndtaske og hovedet på en skrue ekstremt tæt på, hvorefter cloud-databasen fandt tilsvarende information gennem NCCs app.

Hurtigt fandt programmet et matchende mønster i databasen, og bekræftede autenticiteten af de to produkter.

NCC siger, at et standardmakro-objektiv til smartphone kan virke, men at deres eget objektiv var mest effektiv. De vil dog ikke sige, hvor meget det vil komme til at koste.

NCC regner med at sende produktet på markedet i deres finansår 2015, som er mellem 1. april 2015 og 31. marts 2016.